bliv medlem af Stop Spild Af Mad her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores resultater i kampen mod madspild

 

 

 

 

Her er hvad vi har opnået - i kraft af 100% ulønnet og frivilligt arbejde

Siden stiftelsen af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad den 31. juli 2008, har vi opnået meget. Alle vores resultater er opnået i kraft af 100% ulønnet og frivilligt arbejde. Bl.a.:

 

  • Stop Spild Af Mad er Danmarks største bevægelse mod madspild og bakkes op af flere tusinde forbrugere samt en række store toppolitikere og kendte madfolk.

 

  • Stop Spild Af Mad har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og dermed konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV (presseomtale af Stop Spild Af Mad er fordelt på 500+ artikler i pressen, 40+ radio indslag og 25 TV indslag).

 

  • Flere studerende laver skoleopgaver om forebygning af madspild og Stop Spild Af Mad.

 

 

 

  • Stop Spild Af Mad har afholdt en række Stop Spild Af Mad foredrag bl.a. på Christiansborg, Suhrs Husholdningsskole og på store konferencer i forbindelse med FN's Klimatopmøde COP15 i København. 

 

  • Stop Spild Af Mad har medvirket til at økologisk frugt i store pakninger i detailhandlen er på vej ud, så der bliver flere muligheder for den enkelte og flere produkter, som er målrettet singler.

 

  • Stop Spild Af Mad har medvirket til at Fødevareminister Henrik Høegh vil nu gå i aktion mod det store madspild, som er forårsaget af fødevareemballage.

 

 

 

  • Stop Spild Af Mad havde lanceret 3 landsdækkende GO-CARD kampagner med fokus på forebygning af madspild.

 

 

 

  • Stop Spild Af Mad holdt tale om madspild på fødevarekonferencen "Transforming Food Waste into a Resource" i Europa-Parlamentet i Bruxelles, inviteret af italiensk organisation Last Minute Marked med støtte fra EUs Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt Paolo De Castro (Formand for Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne). Derudover er Stop Spild Af Mad én af afsendere bag Joint Declaration Against Food Waste - en fælles international erklæring, som har til formål at forpligte EU og FN til global reduktion af madspild med mindst 50% inden år 2025, samt forslag til at reduktion af madspild bør blive en ny UN Millennium Development Goal. Erklæringen er overdraget til EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og FN. Joint Declaration Against Food Waste har tjent som inspiration til Europa-Parlamentets resolution om madspild.

 

 

  • Stop Spild Af Mad har udgivet en reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med kendte danske top-madfolk Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet på forlaget Gyldendal.

 

  • Stop Spild Af Mad har samarbejdet med Fødevareminister Henrik Høegh om en fælles fokus på madspild i foråret 2011 via Fødevareministeriets og CONCITOs konference 'Det skjulte madspild' - samt har Fødevareminister Henrik Høegh og stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad Selina Juul skrevet en fælles kronik om madspild i Jyllands-Posten (12.05.11).

 

 

  • FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO har afholdt kongressen SAVE FOOD i forbindelse med Interpack messen i Düsseldorf. Den danske forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad talte på konferencen og er nævnt i FAO’s internationale rapport om madspild 'Global Food Losses and Food Waste' og er nu - sammen med førende beslutningstagere og fødevare-eksperter - medunderskriver på FAO’s internationale erklæring om madspild SAVE FOOD Declaration. Se erklæringen her: http://www.save-food.org

 

  • Stop Spild Af Mad er medunderskriver på Charter om Mindre Madspild
    Stop Spild Af Mad deltager i Miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe imod madspild og er medunderskriver på Charter om Mindre Madspild sammen med 19 store virksomheder og organisationer som alle har skrevet under på en fælles erklæring og forpligter sig til at begrænse madspild. Aftalen løber indtil videre frem til udgangen af 2012, hvor alle medunderskrivere skal indberette, hvilke initiativer de er i gang med. Se mere her: http://www.mindremadspild.

 

 

 

 

  • Stop Spild Af Mad blev interviewet af BBC News under konferencen 'Combating Food Waste in the EU' i Bruxelles. Interviewet er udkommet til 40 mio. lyttere over hele verden. Lyt til interviewet her (sidst i udsendelsen).

 

 

 

Her er hvad vi havde planer om at opnå

Blandt vores mange ideer skal her nævnes et par stykker:

 

  • At producere en landsdækkende oplysningskampagne, der både maner til eftertanke og ændrer vaner hos befolkningen, således at madspild formindskes betragteligt. Elementerne i kampagnen kunne bl.a. være: presseartikler- og interviews, tv programmer, læserbreve, annoncer, viralfilm, tv reklamer, undervisningsmateriale til børn og unge, guerilla markedsføring, outdoor reklamer, doggybags, Stop Spild Af Mad Go-Cards postkort, Stop Spild Af Mad smileys, Stop Spild Af Mad flyers, Stop Spild Af Mad køleskabsmagneter, Stop Spild Af Mad løbesedler, mm.

 

  • At komme i dialog med en række udvalgte og anerkendte kokke, som kan udarbejde opskrifter, hvormed man kan lave mad af friske madrester. Målet er en vaskeægte reste-kogebog – digitalt eller som trykt udgave.

 

  • At påvirke danske dagligvarebutikker til at fokusere på fødevareforpakninger med mindre indhold pr. pakke samt på at introducere styk-rabatter, så der bliver en mulighed for både styk-rabatter og mængderabatter i butikkerne.

 

  • At påvirke fødevareemballage producenter til at producere 
    fødevareemballage som vil medvirke til mindre madspild.

 

  • At inspirere den danske befolkning til at donere god og frisk overskudsmad fra store middage/selskaber/kantiner mm. til hjem for hjemløse og socialt udstødte - i stedet for at smide den gode mad ud i skraldespanden.

 

 

Hvad er vi

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er en privat, selvstændig non-profit forbrugerorganisation uafhængig af partipolitiske, religiøse og kommercielle interesser. Alle tilknyttede personer og kræfter bidrager frivilligt og ulønnet til Stop Spild Af Mad. Forbrugerbevægelsen har som mission - gennem kampagner, presseomtale, debat, events og anden opinionsdannelse - at informere om og bekæmpe madspild samt at udstyre danskerne med konkrete værktøjer til bedre udnyttelse af fødevarer. Alle er velkomne til at være med - eneste krav for deltagelse er, at man skal ønske at bidrage til en aktiv indsats mod madspild. Det er gratis at være med i Stop Spild Af Mad.

 

 

Hvad er vores politik

Stop Spild Af Mad ønsker hverken at pege fingre af nogen, kaste billeder af

sultne børn i hovedet på danskerne eller fordømme folks indkøbsvaner. Vi har en konstruktiv tilgang til problemet og anviser løsninger i stedet for at skælde ud. Vi agter at se fremad i stedet for at kritisere fortidens synder.

 

 

info@stopspildafmad.dk