MADSPILD.DK    STOPMADSPILD.DK    STOPAFFALD.DK    SAMMENMODMASPILD.DK   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opskrifter og råd om restemad, retter med madrester samt redskaber til mindre madspild

 

 

Få inspiration til mindre madspild

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad ønsker at inspirere danskerne til at udnytte og få det bedst mulige ud af gode, spiselige madrester. Herunder kan du læse konkrete forslag til delikate retter og se en række gode råd. Alle er bidrag fra støtter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

 

 

Opskrifter på restemad og råd om mindre madspild

 

- i samarbejde med forbrugerbevægelsen

Stop Spild Af Mad

 

(En stor tak til Karina S. for hjælp med sortering af alle

de gode råd og opskrifter)

 

 

Brug "søg" funktion i din browser for at søge på ingredienser:

 

 

 

Kød

 

 

Kødsovs
(bidrag mod madspild fra Thomas M.)

 

En ide er kødsovs, STOR gryde, noget kan fryses ned, og selv den mindste rest fra dagen igår kan smides i en gryde med lidt mere hakkede tomater, hvidløg osv, og så er der igen mad på ca 10 min. Jeg tror hemmeligheden er bare at have lukkede beholdere i mange forskellige størrelser, samt have en idé om hvad man spiser mest, så man kan lave ekstra, slippe for at skulle bruge så meget tid på at lave mad de næste 2-3 dage, og som denne sag handler om: så godt som aldrig smide mad ud. Længe leve den fornuftige dovenlas :-))

 

 

 

Hachis og sauce

(bidrag fra Stop Spild Af Mad ambassadør Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

 

Min alleryndlingste resteret: hachis. Rester af kogt eller stegt kød (gerne fra nogle dage) hakkes i food-processer eller lign. Hak et par løg og snur dem i en klat smør eller olie. Kom evt. en klat tomatpuré i det varme fedtstof og/eller en skefuld sennep – lad dette stege lidt, før løget kommes i. Når løget er klart kommes evt en skefuld eller to hvedemel i. Lad dette bage sammen og kom kødet i. Hæld herefter en tilpas mængde bouillon eller anden væde ved og lad det hele plutre sammen i en 15-20 minutter. Smag til med salt, peber, engelsk sauce, evt. eddike, ribs/æble/solbærgelé og al den slags godheder, måske ketchup og HP-sauce – alt i tilpas mængder der passer til kødets smag. Kunsten består i at smage hachisen til, så den balancerer det sure, salte, søde, bitre med den (helst) dybt koncentrerede kødsmag. Spis kartofler og rødbeder til. En veritabel søndagsret!

 

 

 

Farsbrød
(bidrag mod madspild fra Birthe S.)

 

Jeg er af mine venner kåret til "indendørs mester i farsbrød", men når de beder om opskriften, må jeg melde pas. De mest geniale af slagsen er nemlig opstået, når jeg har ryddet ud på hylder og i køleskab. Jeg går ud fra min standardopskrift på frikaldeller og blander så alverdens rester i: en småslatten porre, en stump icebergsalat, det halve løg fra i går, de sidste fetatern i bøtten, tomater - friske såvel som soltørrede, oliven, en rest champignon, youghurt, creme fraiche, en sjat fløde, det sidste smuld fra et glas krydderi, peberfrugt, ananas, runkne æbler, en enlig skive bacon - kun fantasien sætter grænser og det er tit de mest besynderlige sammensætninger, der smager bedst.

 

Alle stumperne får en tur i foodprocessoren og blandes i. Og skulle der ikke blive spist helt op, skærer jeg det sidste kolde stykke i skiver og bruger til pålæg. Prøv selv, det er faktisk ret morsomt, når man står og leger "den lille kemiker".

 

 

 

Restegratin
(bidrag mod madspild fra Marianne M.)

 

Grønsagsrester, evt. kødrester i små tern, ca 100 g margarine, 100 g mel, 3 1/2 dl vand el. vand fra grønsagerne, 4 æg, 1/2 tsk salt, 1/2 tsk bagepulver, lidt peber.

 

Lav en opbagning af margarine og mel, tilsæt væsken, rør til det slipper gryden. Som en bolle. Tilsæt æggene et af gangen og til sidst salt, peber og bagepulver. Hæld det over grønsagerne og bag ved 200 grader i ca 45 min. Man kan også bruge porrer eller blomkål og lign.

 

Det smager skønt med en skive rugbrød med smør. Hvis man er vild med ost kan det også kommes revet i "dejen". ;)

 

 

 

Reste Nasi Goreng
(bidrag mod madspild fra Lizette D.)

 

Kogte ris til det antal i er. Rester af kød skåret ud i tern. Svin eller kylling er bedst, men en anden mager fugl og oksekød kan sagtens gå.
9 gram nasi goreng krydderiblanding pr. person, evt. mere hvis i er til stærk mad. Forskellige grøntsager skåret i små stykker, kål og majs dur ikke, hvorimod suppeurter er gode. Kogende vand. Kødterningerne brunes i lidt fedtstof i en wok eller en anden dyb stegepande. Krydderiblandingen overhældes med lidt kogende vand og tilsættes med grøntsagerne til kødet. Lad det simre til væden er væk og tilsæt de kogte ris. Varm retten godt igennem og server med syltede agurker, ketjap soja sovs og saté sovs. Rester kan fryses ned i portionsstørrelse eller kan tages med i madpakke.

 

 

 

Lines Restepizza

(bidrag mod madspild fra Line S., udlært bager)


For at vi får brugt alle vores rester i køleskabet, bruger vi to alternativer. Kødrester bliver frosset ned og når grønsagerne er på deres sidste, laver vi en pizza som vi kalder 'ugen der gak' for at børnene også får det på rygmarven at rester godt kan spises. Ellers laver vi en tærte med æg, grønt og skinke - hvis det lige er det vi har liggende. Vi anskaffede fire høns som vi ser som genbrug, for har vi lige nogle enkelte rester spiser de fornøjeligt og vi får nogle knaldgode æg igen.

 

 

 

"Rodet-Sammen"

(bidrag mod madspild fra Tine S.)

 

Ingredienser:


Rester fra dagen i forvejen, kan være: Oksefars Svinefars Kylling Kalkun And osv. Til resterne af fars, ville jeg bruge: 1-2 stk. Alm./Røde løg, i tern 1-2 stk. Chlli-snacks, i tern 1-2 stk. Peberfrugt Til retter af fjerkræ, kan godt bruges det samme. Men jeg ynder nu at  se i forretningerne, om der evt. skulle være nogle spændende  udenlandske ting at komme i. Spørg i forretningen, den der har med frugt/grønt/kartofler at gøre. Og få lidt viden af dem. Afhængt af mængden af kød. Evt. 5-10 hvidløg i lage (fås i flere slags lager) For peberfrugtens vedkommende, tømmes for kærner, før udskæringen. Ligeledes for Chilli-snacks. Men tømningen/udrensningen, skal ske i  forhold til hvor stærk man ønsker retten.

 

Løgene, Peberfrugt, Chlli-snacks, skæres i tern Hvis man bruger fjerkræ til retten, skal dette pilles af benene og i småstykker. Svits det hele i en gryde, godt. Til det er godt gyldent. Kom kødet i. Lad det små simre i ca. 10.-15. minutter, kom her hvidløg i, hvis man  ønsker det. Den samlede simretid er ca. 45 minutter for fjerkræ - 60 minutter for  fars. Så laves der tilbehør til: kartofler, ris, pasta. For mit vedkommende, bruger jeg mest ris eller grov pasta.

 

 

 

Jills Restepizza

(bidrag mod madspild fra Jill E.)


Køb en færdig pizzabund, eller bag den selv. Lav selv, eller køb en pizzasovs. Brug hvad du har af gode kødrester. Vi laver det om søndagen, og har frosset kødrester ned igennem ugen, både store og små. Derefter kom ost på - her bruger jeg alt slags gode ost vi har, det bliver revet og frosset til pizza. Og hele herligheden er færdig på ca. 20 min. Og har vi noget tilbage af pizzaen, bliver det brugt på madpakke dagen efter. Så derfor er en rigtig god besparelse.

 

 

 

Reste-frikadeller

(bidrag mod madspild fra Erling T.)


En rest oksesteg og en rest flæskesteg, gerne med lidt fedt, hakkes på kødhakkeren. Farsen tilsættes løg - æg og rasp, salt og peber som til almindelige frikadeller. Frikadellerne steges i godt med fedtstof, og dertil serveres sukkerbrunede små kartofler, stuvet spinat eller stuvet grønkål.

 

 

 

Grøntsagsdeller
(bidrag mod madspild fra Freja)

 

Jeg laver aldrig frikadeller med kun fars fra kød.

Jeg anvender 400 gr. fars (okse eller blandet fars). Det blander jeg med et par æg og grøntsager der er blendet til fars konsistens så jeg har mindst to trediedele grøntsagsfars og en del kødfars (som blandes).

 

Jeg anvender generelt masser af gule og røde løg, hvidløg, gulerødder, pastinak og rødbede. Men har jeg champignon, porre eller andre grøntsager kommer det selvfølgelig også i. De bliver ekstra gode med rester af feta og soltørrede tomater der blendes i. Det gælder om, at bruge hvad der er i køleskabet af grøntsager og gerne blande lidt olie og havregryn (evt. lidt mel) i så konsistensen bliver god. Jeg krydrer med sort peber.

 

Jeg former mine grøntsagsdeller med en ske dyppet i vand og sørger for, at gøre dem små (max. 3,5 cm ca.) - men i kan jo eksperimentere selv og evt. gøre dem flade.

 

Hos os er grøntsagsdellerne et hit til både frokost, aftensmad og mellemmad og de er nemme, at have med og at fryse ned. Grøntsagskødfarsen kan også fryses.

 

 

 

Pålæg

(bidrag mod madspild fra Gitte H.)


Når man er alene, så kan det være svært med at nå at spise pålæg, mm. inden sidste salgsdag. Meget mad er ikke nødvendigvis klar til at blive kasseret dagen efter sidste salgsdato, ellers er der et problem med datoen! Man kan også gøre det, at man laver små pakker med 2-3 skiver af hvert slags pålæg, og så lægger det i fryseren. Ligeså kan man skære leverpostejen i mindre stykker og så i fryseren. Herved kan man nøjes med at tage den mængde op, som man ved man kan spise de næste 2-3 dage. Og man behøver ikke skulle spise kun rullepølse i en uge, og kun kødpølse i ugen efter.

 

 

 

Lasagne
(bidrag mod madspild fra Karen J.)

 

Brug rester af hele kødstykker, fx helstegt kalkunbryst, kylling eller hvad du nu har. Kødet skæres i tynde skiver. Brug en rest grøntsagsovs, spæd op med tomatpure eller gamle tomater, der trænger til at blive brugt. Lav en mælkesovs, eller brug en rest sovs du har. Skær champignons i skiver. Ingredienserne fordeles som sædvanlig lasagne. Drysses med revet ost, der bliver lavet af den gnalling ost, der alligevel ligger i køleskab eller fryser. Det er bare lækkert, og jo nærmest gratis.

 

 

 

Chili Con Carne
(bidrag mod madspild fra Helene W.)

Vi laver herhjemme enten til os selv, eller når vi har gæster en god roastbeef med diverse tilbehør. Dagen efter bruger vi resten af roastbeefen til en lækker Chili Con Carne. Kødet strimles, og bruges i stedet for hakket oksekød. Det er super lækkert og billigt og serveres også til eventuelle gæster som udtrykker stor begejstring for retten med strimlet oksekød i stedet for det hakkede. Desuden er det billigt. Der er mad til mange dage!

 

 

 

Undgå madspild i Julen - reste-gryde
(bidrag mod madspild fra Karina S.)

Jeg har serveret en skøn efterjule-ret, der ikke smagte det mindste julet. Resterne var rester af nakkesteg, mandler og tørrede frugter.

Jeg svitsede nogle løg med nogle ikke-juleagtige krydderier, skar nakkestegen i stykker og smed den i gryden med hvad jeg nu havde af grøntsager (i dette tilfælde gulerod og grøn peber i grove tern), heri kom tørrede abrikos, mandler, en lille dåse tomatkoncentrat og noget vand. Det simrer, til ris eller pasta er færdigt, jævnes med lidt meljævning. Det smagte skønt i ikke-julet her på fjerde juledagen.

 

 

 

Pølsefad
(bidrag mod madspild fra Julie T.)
http://kreakrumspring.blogspot.com/2011/09/reste-mad.html

½ pakke pølser
en sjat bacon
en lille bunke kogte kartofler
en bakke peberfrugter
en håndfuld grofthakkede løg

Overhældt med en æggemasse af 5 æg, ½ bæger fromagefrais, en sjat sennep og en sjat ketchup + et par vrid peber.

 

 

 

Kødsovs med grøntsager
(bidrag mod madspild fra Mette B.)

 

Når jeg skal lave kødsovs, kigger jeg køleskabet igennem for at finde "gamle" grøntsager. Det kan være pastinak, peberfrugt, jordskokker, squash, tomater. Alt der har set bedre dage, men stadig er brugbart (porrer skal ikke med i pureen, den bliver slimet, men skæres i mindre stykker og vendes direkte i kødsovsen hvor den koges mør).

 

Det bliver skåret i mindre stykker og kogt i letsaltet vand, der lige dækker. Derefter bliver det blendet til en tyktflydende mos og vendt i  kødsovsen. Grøntsagsmosen er med til at jævne kødsovsen, så lad være med at jævne før du har tilsat mosen. Det strækker også retten så 500 g kød pludselig er nok til mange flere personer eller flere dage. Rester bliver brugt til pizza dagen efter eller gemt i fryseren indtil der er nok slatter til en ny ret. Evt. fryser jeg ned i portionsstørrelser og der er til en madpakke, hvis man kan varme mad på jobbet.

 

Når man koger og blender grøntsagerne før de vendes i, giver det en anden smag og konsistens end når man river og vender i, i rå tilstand.

 

 

 

Råd om pålæg

(bidrag mod madspild fra Charlotte G.)

 

Her gør jeg når pålæg "hænger" med ørene: pålæg, løg, evt. chili, gulerødder - en tur gennem kødhakkeren. Mayonnaise tilsættes - og du har herligt "nyt" pålæg af det gamle.


 

 

Fisk

 

 

Salat med laks

(bidrag mod madspild fra Gry Sara K., kok)


Har du for eks. lavet ovnbagt/dampet laks dagen før, kan du lave den
lækreste og fedtfattige salat, som du også kan bruge som pålæg og/
eller lille en forret.

 

Du skal bruge:
- din laks fri for skind og ben
- græsk yoghurt
- soltørrede tomater
- frisk hakket dild
- en lille smule frisk revet hvidløg (kan undlades, men det ville være en skam)
- ovnbagte auberginer i tern af 2x2 cm (kan også undlades hvis man
synes det er for besværligt)
- salt + peber

 

Alle ingredienserne røres nu sammen og smags til. Kan serveres på
rugbrød og franskbrød, ristet eller ej, eller på en bund af sprød salat.
Velbekomme.

 

 

 

Rejedeller med salat
(bidrag mod madspild fra Hanne S.)

 

Jeg havde ca 150 gr rejer tilbage fra en frokost og fandt så på disse rejedeller, så var der til aftensmaden. ca. 150 gr rejer 2 æg 2 store gulerødder ½ dl fuldkorns rasp 1 spsk. kartoflemel 1 tsk. salt 1 tsk. peber Rejerne skal hakkes helt i stykker, riv så gulerødderne i, kom rasp, fuldkorns rasp kan man kun lave selv fra en skive tørrede fuldkornsbrød, som rives fint, kom derefter alle de andre ting i og lad farsen stå i køleskabet ½ time, lav derefter dellerne på en pande. De skal være fint brune på hver side ca. 3-4 minutter på hver siden. Spis salat til efter eget valg. Fuldkornsbrødet var også en skive der var til rest fra frokosten ;o)

 

 

 

Fiskefrikadeller med grøntsager, ost og rejer
(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Hvis man har grøntsager, som har ligget længe i grøntsagsskuffen i køleskabet, men som stadig er friske, kan de bruges til at lave fiskefrikadeller.

 

Du skal bruge:

- 500 gr fiskefars af torsk, sej eller laks

- 300 gr rejer

- grøntsager fra grøntsagsskuffen i køleskabet: løg, rødløg, hvidløg, champignon, porrer, forårsløg, gulerødder, osv

- 100 gr revet ost

- 2 spsk. mel

- 30 gr smør (eller olie)

- 1½ dl. fløde (eller mælk/soyamælk)

- 1½ tsk. salt

- lidt peber

- krydderier efter eget smag

 

Fremgangsmåde:

 

1) Hak og riv alle grøntsager samt rejene i små fine stykker, jo finere jo bedre. 2) Bland fiskefars, grøntsager, rejer og ost i en stor skål. 3) Tilsæt mel, smør/olie, fløde/soyamælk, salt, peber og krydderier efter eget smag. 4) Rør blandingen, så den får en dej-agtig konsistens. 5) Hæld en spsk. olie på panden og varm panden op på mellemsvag varme. 6) Tag en stor ske og form fiskefrikadellen ved hjælp af skeen og hånden. 7) Panden må ikke være alt for varm, ellers risikerer fiskefrikadeller at falde sammen. 8) Steg fiskefrikadeller på panden ca 5-10 minutter på hver side. Serveres med remoulade til kartofler, ris, salat eller spises på brød som pålæg. Kom overskudsfiskefrikadeller i fryseren til en angen god gang. Velbekomme!

 

 

 

Fiskefad

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)


Hvis man har grøntsager, som har ligget længe i grøntsagsskuffen i køleskabet, men som stadig er friske, kan de bruges til at lave et fiskefad. Kom 4 gode stykker torsk, laks eller sej i et fad med en sjat olie + lidt salt og peber. Snit rødløg, hvidløg, forårsløg, peberrod, gulerødder, peber - og hvad du ellers har fra grøntsagsskuffen i køleskabet -  og ned i fadet til fisken. Hæld 1 dåse kokosmælk over blandingen. Pynt evt. med lidt gorgonzola, bacon, rødbeder eller gedeost. Drys spidskommen og solsikkekerner ovenpå. I ovnen i 45 minutter på 200 grader. Velbekomme!

 

 

 

Fiskefrikadeller

(bidrag mod madspild fra Rikke P.)


Når jeg har en rest makrel-i-tomat laver jeg frikadeller af den. Til ½ dåse makrel bruger jeg et lille æg (eller det der ikke blev brugt til penslingen af bollerne), en lille revet gulerod, rasp (ikke mel), løg, mælk, salt-peber. Det rører jeg til en fars og sætter på køl ca ½ tilme. Steger som frikadeller. Det er lækkert og smager lidt pizza-agtigt. Andre fiskerester kan bruges. For eks. tun, kippers, dampet og ovnbagt fisk. Fælles for dem alle er at de er tilberedt og dellerne skal ikke have så lang tid på panden. Derfor skal der ikke bruges mel i farsen, men raps. Ellers bliver de klæge.

 

 

 

Pasta med tun
(bidrag mod madspild fra Anne S.)
http://anneshyggested.blogspot.com/2012/05/creamy-pasta-with-tuna.html

 

1 1/2 håndfuld frisk pasta/tør pasta
1 dåse tun i vand/olie - jeg bruger altid den i vand, men begge dele kan du sagtens bruge
Olivenolie
3 tomater
1 lille løg
1 stort fed hvidløg
1/2 lille rød chili, uden kerner. Brug mere hvis du er til stærk mad
1 tsk stødt kanel
1/2-1 dl vand
salt & peber
1 dl madlavningsfløde
1/2 håndfuld frisk basilikum + lidt til pynt - man kan sagtens bruge tørret også
Parmesan til og drysse på retten

 

Snit/hak løget, chilien og hvidløget. Kom dette på en varm pande med olivenolie sammen med kanel og lad dette stege i 5 min ved middelvarme, det skal være sådan at løgene bliver bløde og ikke sprøde.

 

Hak tomaterne og kom dem ned til løgene, tilsæt tun, vand, salt og peber. Lad dette koge i 10 min på panden. Tilsæt madlavningsfløden og 1/2 håndfuld frisk basilikum og smag til. Lad retten koge yderligere i 5 min. Imens koger du pastaen efter anvisning på pakken.

 

Når pastaen er kogt, kommer du lidt pasta på en tallerken. Kom lidt af tunretten oven på, drys med olivenolie + frisk citron på toppen (Husk citronen! Den gør en stor forskel - den løfter retten), høvl frisk parmesan og lidt frisk basilikum hvis du har dette :)

 

 

 

Fiskecuisine
(bidrag mod madspild fra Marianne M.)

 

Lavede det på slump, men det handler om, at smage det til.

 

500 g torskefileter
ca. 2 dl rasp
2 pænt store spsk smør 43% den er blød lige fra køleskabet (muligvis lidt mere)
ca 1 tsk Knorr Aromat
et lille drys grov tørret hvidløg
lille lille drys edelsüs paprika
meget lille drys peber
ca 1 spsk tørret purløg
lille drys Santa Maria Allround krydderi
saft af 1/2 lille saftig citron

 

Læg torsken i et fad, rør de øvrige ingredienser sammen, det ligner stadig rasp, lidt løst i det.  Smag til. Det skal være lidt salt og syrligt. Læg det jævnt over fisken og klap lidt, så det dækker. Kom små klat med smør rundt omkring.

 

Stil det i en forvarmet ovn 200 grader varmluft, i ca 35 min. Tjek om det er færdig og hold øje med det.

 

 

 

Pirog med reste-fyld

(bidrag mod madspild fra Jakob D.)


Pirog er en ret, som oprindeligt kommer fra Rusland. Svits lidt karry i fedtstof på en tykbundet pande. Tilsæt finthakkede rødløg og svits dem med. Tilsæt auberginer skåret i små firkanter og lad dem stege i panden til de bliver mørke. Tilfør hakket hvidløg i gavmildt omfang (pas altid på, at hvidløg ikke bliver stegt for hårdt, hvorved det får en bitter smag), masser af friske, hakkede krydderurter, overhæld blandingen med lidt grøntsags-boullion og et rundhåndet skævt fløde og smag til med salt og peber. Du har nu en bund til din ret, hvortil du kan tilsætte mange slags rester – kylling, okse, rejer eller indmad. Eller for vegetaren: gulerødder, ærter, svampe og nødder.

 

Kog nu ved svag varme blandingen ned til den bliver tyktflydende (husk at røre rundt i ny og næ) - smag den til med enten et dash Calvados, rødvins-eddike eller citron. Rul butterdej (køb den færdig i frossen tilstand, hvis du har travlt eller er doven) ud og skær i ca. 10 x 10 cm firkanter. Læg en skefuld af din reste-stew på dejen, fold alle fire hjørner ind over midten og ”lås” med et tryk med en gaffel. Hvis du har en rest ost, kan denne rives hen over piroggerne – hvis ikke, skal du bare pensle med et pisket æg. Ind i oven og bages ved 200-225 grader i 15-20 min.

 

 

 

Tunfrikadeller

(bidrag mod madspild fra Karina S.)


Tun fra dåse. Bland alle de rester af revet grøntsager, urter, hvidløg etc i, som du har liggende i køleskabet. Slå 1-2 æg i (alt efter hvor mange dåser du bruger) og lidt havregryn eller mel til at binde massen og steg på panden. Disse tunfrikadeller er et hit blandt voksne og børn, og så er det en meget billig ret.

 

 

 

Fjerkræ

 

 

Braiseret unghane
(bidrag mod madspild fra Margrethe O.)

 

Braiseret unghane kan blive til en lækker salat med koriander og peanuts dagen efter. Ellerfyld til en skøn jordskokke suppe.

 

 

 

Kyllingetærte

(bidrag mod madspild fra Susanne H.)


Der er ALTID kød tilbage på en helstegt/-kogt kylling. Resterne (og det behøver ikke være meget) "plukkes" af skroget og fordeles på en forbagt tærtebund (evt. færdigkøbt). På tærtebunden lægges endvidere f.ex. en gulerød skåret i tern, en rest broccoli/blomkål skåret i små bidder eller hvad man nu har af en rest grøntsag i køleskabet. 1 bæger creme fraiche 18% blandes med 2 æg og hældes over. Tærten bages færdig ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. Det er sådan en dejlig måde at få brugt det sidste af kyllingen på. Serveres med en skål grøn salat og dressing ved siden af. Bon appetit.

 

 

 

Kylling til 3 måltider
(bidrag mod madspild fra Camilla H.)

 

Kom kyllingeinder filet i en stegepose med krydderier spis lidt med ris og grøntsager, dagen efter kan noget af det bruges til madpakke eller som topping til gulerodssuppe til aftensmad 2. dag. Og til 3. måltid til aften kommer man creme fraiche ned i en bøtte tilsætter det sidste kylling, snitter lidt salat, varmer en madpandekage, og så har man en lækker tortillia!


 

 

Asiatisk inspireret kyllingesalat
(bidrag mod madspild fra Karina K.)

http://lifeofegoshe.blogspot.com/2011/01/asiatisk-inspireret-kyllingesalat.html


Til 4 personer. (Kan bruges i fase 2 og 3 af South Beach kuren. Spar dog på dressingen ;) Hvis den skal spises i fase 1, skal sukkerærter erstattes med f.eks. grønne bønner.)

 

Ingredienser:

 

ca. 500-600 g kyllingebryst fileter (fersk eller en færdig stegt rest)

2 spsk. limesaft

1/2 dl sojasauce

4 tsk. sød chilisauce (sukkerfri hvis muligt)

1 tsk. olie (kan sagtens undlades)

1 bakke salat (jeg tog en bakke med forskellige slags for synets skyld)

150 g sukkerærter

5 forårsløg

1 agurk

100 g pecannødder

150 g friskost naturel light

1 dl kokosmælk light

3 røde chilier

1 stk. lime

salt

 

Sådan gør du:

 

Skær kyllingen i tynde strimler. Rør limesaft, sojasauce, chilisauce og olie sammen til en marinade. Hvis du bruger fersk kylling, er det bedst, at tage en frysepose og hælde marinaden samt det ferske kød deri, bland godt, bind en knude på fryseposen og læg på køl i min. 1/2 time. Hvis du som jeg bruger en rest af færdigstegt kylling, kan du blot lade kylling og marinaden være adskilt ind til det skal på panden. Skyl salaten grundigt, pluk det groft og fordel det på 4 tallerkner. Derpå fordeles groft skåret sukkerærter, forårsløg, agurk og nødder. Rør flødeost, kokosmælk og finthakkede chilier uden kerner sammen - og smag til med limesaft og salt. Nu skal panden frem og kylling samt marinade smides derpå ved høj varme. Kødet skal stege ind til marinaden svinder ind ved konstant høj varme og vendes/omrøres jævnligt.

 

Læg det færdigstegte kylling ovenpå salaten og kom lidt af kokos cremedressingen over - resten serveres i en skål til dem der kan tåle det ;) Retten kan med fordel serveres med groft brød til (husk brød med min. 6 g fibre pr. 100 g). - Velbekomme!

 

 

 

Kyllingesvær
(bidrag mod madspild fra Laila Elisabeth M.)

 

Hvad bruger man skindet fra en kylling til? Man laver da kyllingesvær! Kyllingeskindet krydres med salt, peber og evt. andre krydderier og steges på en glohed pande indtil der er sprøde. Drypper af i sigte eller på køkkenrulle. Og vupti, så er der snacks. 

 

 

 

Kylling på mange måder
(bidrag mod madspild fra Gry P.)

 

Jeg køber som regel en hel kylling, og så bruger jeg den til hvad jeg nu skal. Om det er at partere fyren og lave noget kun af brysterne (i første omgang), eller det er at ydmyge den stakkels fugl og sætte ham ned over en halv fuld øl-dåse og lave en lækker saftig sticky-beer chicken i ovnen.

Når 'hovedmåltidet' er overstået og hovedstykkerne er fjernet fra skroget står man så tilbage med et skrog, der jo sagtens kan skrabes fri for kød og måske lidt kødrester fra måltidet. Skroget smider man derefter i et viskestykke og lige giver den lidt kærlighed med en kagerulle, så knoglerne brækker og den lækre marv kan komme ud, dernæst kommes skrog og knogler ned i en stor gryde, hvor der koges fond/suppe/smagsforstærker. Skroget dækkes næsten med vand, og der kan tilsættes hvad man nu synes af løg, gulerødder, blegselleri, knoldselleri - hvad man nu lige står med. Det skal koges i min. ½ time og sikkert gerne længere. Si det og hæld i en egnet beholder. Smid skroget og grøntsagerne ud. Bouillonen kan fryses eller sættes i køleskabet hvor det holder i 2-3 dage vil jeg tro. Så længe står det ikke hjemme hos mig. Alternativt, hvis man har en meget kraftig bouillon kan man hælde den i terninge-poser og så fryse dem. Så har man sine egne små smagsbomber i stedet for de der vilde saltholdige bouillon terninger. :)
 
Men vi har jo måske en 200-300g kyllingekøds rest, vi skal ha brugt :)
 
Der kan laves en hurtig stirfry af resteris, nudler, spagetti, bulgur osv. Der skal bare lidt fond til (ovenstående måske?), valgfrie grøntsager fra frost eller hvad man nu har liggende i køleren. Man kan krydre med soja, fiske sauce, gurkemeje, lidt asiatisk krydderi pasta, friske krydderurter osv. Der kan laves en mere fyldig 'sauce' hvis der tilsættes kokosmælk. Hvis man ikke bruger hele dåsen, kan mælken sagtens fryses. Husk, der skal være masser af knald på varmen, og der skal bruges minimalt med fedtstof, da ellers bliver det sådan lidt olie-vammelt.
 
Resterne kan også bruges i en solid sammenkogt ret. Her snakker vi at lave en rustik sag med gulerødder, kartofler, selleri, løg osv.
 
Alle grøntsager (her synes jeg bare man skal snuppe hvad køleskabet byder af grove danske grøntsager) snittes og hakkes i passende størrelser. Herefter opvares lidt olie i en gryde og løg svitses indtil klare og søde. Gulerødder, kartofler, selleri eller hvad du nu bruger, der kræver lidt ekstra tid tilsættes her.
 
Retten skal hygge sig i gryden i 8-12 minutter under regelmæssig omrøring, sammen med lidt timian og laurbærblade. Her kan man bruge tørret eller friske som man nu har til.
 
Nu skal kyllingen tilsættes med en skefuld mel, hvis du bruger lidt mere sarte grøntsager skal de tilsættes nu (svampe, ærter, tomater osv). rør lidt rundt, så melet bliver fedtet godt ind i alle tingene i gryden.

Så skal vi da bruge fonden fra skroget, ca. en halv liter (man kan også sagtens bruge købe bouillon eller en terning i ca. halv liter vand). Gør dig selv en tjeneste og hæld det igennem en si når du hælder det i gryden, hvis det er direkte fra gryden med skroget, rør godt rundt, så melet får lov til at jævne fonden og der skulle meget gerne ikke komme klumper i på denne måde.. Lad retten stå og simre i ca. 20 minutter. Smag lidt efter og krydr efter behov og smag :)
 
Denne grund ret kan bruges i meget forskelligt, og sagtens spises som den er, men valgfrit tilbehør. Den kan også bruges som en traditionel stuvning med dumplings eller som en engelsk pie, hvor den smides i et ildfast fad og laver en dej til at rulle hen over.
 
Man kan også lave en suppe nu hvor man har gang i skroget fra fuglen.
 
Bouillon (2 dele) og vand (1 del) skal simre i en stor gryde. I mellemtiden skæres kyllingestykkerne i ønskede stykker, eller rives hvis man ønsker et lidt rustikt udtryk :) Så hældes olie (ca. 3 tsk.) i en ny gryde, derefter løg, gulerødder og selleri 2 stk. af hver. Sauter indtil de er bløde, ca. 8 til 10 minutter.

 

Tilsæt kylling, bouillon og ca. 1 tsk. tørret timian, dobbelt så meget hvis du bruger frisk. Lad retten simre i sådan en 10 minutters tid og smag til med salt og peber.

 

 

 

Bedre og billigere kylling i portioner
(bidrag mod madspild fra Claus C.)

 

I stedet for at gå ud og købe kyllingelår og kyllingebryst for sig, vil jeg anbefale at man køber 3 eller 4 ferske kyllinger ad gangen. Sådanne kyllinger er rigtig nemme at "skilles ad" i hoveddelene, således man står med vinger, lår og brystkød for sig, som kan pakkes i de helt rigtige portioner, som passer til middagsbordet. Skrogene skal man så ikke smide ud, men derimod hive op i en stor gryde, hvorefter den står på kyllingesuppe dagen efter, og en rest suppe er altid godt at fryse ned. Ved at købe lidt stort ind af ferske kyllinger, får man også ofte bedre kød, og muligheden for at planlægge uden spild.

 


 

Vegetarisk

 

 

Kartoffelrester og øllebrød

(bidrag fra Stop Spild Af Mad ambassadør Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)  

 

Kartoffelrester
Kartofler bliver til biksemad, det er almindeligt kendt. Men står du med nogle kogte kartofler og har tillige nogle rå, kan du skrubbe de rå grundigt, men ikke skrælle dem. Riv fx 5 rå og 5 kogte groft (på maskine) sammen med et løg. Det hele blandedes med en håndfuld hvedemel og to æg, salt og peber. Gyldnet hurtigt i olie på varm pande og bagt færdige i ovnen ved ca. 200 grader i 45 minutter, hvis det vel at mærke har andet at tænde ovnen for.

 

Rugbrødsrester bliver naturligvis til øllebrød - hvilket giver mig mindelse om min barndom, hvor der altid stor brød i blød til øllebrød, som vi fik hver morgen – med skummetmælk på. Og tro mig: det var absolut ingen lidelse, jeg elskede det og gør det stadig. Nogle kan bedre lide flødeskum på, men undskyld mig, jeg bryder mig ikke om den der fedthinde, man får i munden af frisk fløde, smør osv. Måske er jeg mærket af denne, dog altså ikke spor ulykkelige barndom, hvor vi gik hen og hentede skummetmælk i en lille spand på mejeriet – vist hver anden dag, som jeg husker det. Mejeristerne grinede i skægget og sagde: "Ska'd ha skumme'mælk? Det fo’rer ma’ da gris’ mæ’!" men de fulgte mig ind for at hente det, jeg kom efter – og jeg fik lov at se fløden blive til smør og kærmemælk, fulgte ostenes vej til fasthed og modning, indsnusede dufte og… nå ja. Det var de der rester, jeg kom fra ;o)

 

Øllebrød
Skær omtrent ½ kilo mørkt rugbrød i terner og læg dem i en gryde. Hæld vand over til rugbrødet er dækket, omkring en halv liter. Lad dette stå køligt i et døgns tid. Sæt gryden over svag varme og lad den koge langsomt op, mens du passer på, at brødmassen ikke brænder på. Det skal koge, indtil alt er blødt og kan mases gennem en sigte eller på anden måde moses. Brug evt en kødhakker, hvis du da ikke har en food-professor, en blender eller en good old Moulinex-tingest med håndtag.

 

Da min drenge var små var det den hånddrevne kødhakker, vi brugte i fællesskab. Drengene stod for rundsvinget – og tro mig, de nød at være med i køkkenet og de nød ikke mindst øllebrøden. Nå videre: Rugbrødsmosen kommes i en ren og tykbundet gryde (så den ikke brænder så let på), og nu hældes en flaske almindelig, sød hvidtøl (nisseøl) på. Smag til med små 100 gram sukker eller deromkring. Serveres lun med mælk eller flødeskum – eller hvis den er lind nok, bare som den er.

 

 

 

Kikærter

(bidrag mod madspild fra Margrethe O.)

 

Kogte kikærter til en lun salat kidney beans med okse/lam, tomat, rødløg og cirton. Koger man altid for mange kikærter: fantastisk til en kikærtepuré med chili og citron, olivenolie - skal bare blendes. Super på ristet brød eller som tilbehør til et stykke kylling. Det samme kan man gøre med kidney beans. Mange muligheder, kun fantasien stopper dig.

 

 

 

Chips lavet af kartoffelskræller
(bidrag mod madspild fra Julian P., uddannet kok og comedywriter/komiker)

 

Vask kartoflerne grundigt (da man heller ikke putter sine hænder i munden efter man har man har gledet dem ned af gelænderet på en vilkårlig Metro/S-tog eller kystbane station...), skræl kartoflerne og vend og steg kartoffelskræller i olie. Krydderier efter behag. Derefter drypper du olien af ligger dem i ovnen indtil de er sprøde og dejlige. Man kan også bruge skræller fra andre rodfrugter, som f.eks. en pastinak mm.

 

 

 

Gulerodsgratin
(bidrag mod madspild fra Helga A., folkeskolelærer)

 

I min barndom i 40'erne og 50'erne lærte vi meget om at bruge rester.  Jeg har lige i dag lavet en ret, som jeg lærte den gang: Gulerodsgratin af bl.a. tørt brød Læg tørre brødrester til side. 4-5 skiver tørt brød lægges i blød i mælk. Kog 5-6 hele økologiske gulerødder ca. 15 min (de skal ikke skrælles). Lav en opbagning med ca 25 gr. smør - de opplødte brød og evt. lidt mere mælk. Rør 3-4 æg i blandingen - ét ad gangen. De kogte gulerødder rives groft og tilsættes. Tilsæt salt og pebber. Det hele kommes i et fad, drysses med rasp og bages ved 200 gr. i ca 30 min. Tilbehør efter eget valg. Gerne lidt røget, da retten er mild i smagen. Resten kan fryses og kan serveres for gæster som en del af en tapasanretning.

 

 

 

Vegetarfrikadeller

(bidrag mod madspild fra Ea Lisbeth B.)

 

Vegetarfrikadeller
I første omgang fandt jeg denne simple opskrift, som selv mine børn er helt vilde med. Brug hvad du har af rester i køleskabet, inden de bliver for gamle.

 

Ingredienser: 

 

150 g pastinak 

200 g gulerod 

1 mindre squash 

2 porrer 

100 g græskarkerner 

3 æg str. L

olivenolie til stegning

 

Pastinak og gulerødder renses og rives på foodprocessoren.  Squashen vaskes og rives.  Porrerne renses og snittes fint.  Græskarkernerne blendes.  Det hele røres sammen med æggene til en god jævn fars, der steges til flade frikadeller i olivenolie på en pande. Serveres med kartofler og en god salat til, eller som tilbehør til  ød, hvis man ikke er interesseret i en ren vegetardag, som ellers er rigtig godt mod både den globale opvarmning og hungersnød i den 3. verden. Velbekomme!

 

Rodfrugterne kan naturligvis skiftes ud med andre rodfrugter, man lige har til overs, og porrerne kan også erstattes af forskellige slags løg og græskarkernerne af f.eks. nødder, mandler eller sesamfrø. De valgte ingredienser er bare, hvad jeg lige havde til overs i køleskabet den dag, jeg lavede retten første gang, og så smagte det så godt, at jeg blev nødt til at skrive opskriften ned og gemme den. Der står i min opskrift, at potionen giver nok til to dages middag for vores familie, som består af to voksne og to børn, der alle er vegetarer.

 

Kåldeller
Faldt lige over en frikadelleopskrift mere, hvor der er kål i, som også er en ingrediens, man tit kan have svært ved at få brugt op, inden det bliver for gammelt, da der er rigtig meget på sådan et kålhoved.

 

Ingredienser:

 

200 g broccoli 

1/4 savoykålshoved 

1/4 spidskålshoved 

1 dl rasp (eller gammelt brød, man selv smuldrer til rasp) 

½ dl mungbønner 

1 dl bulgur 

2 æg str. M

 

Til panering: 

 

2 spsk. revet parmesan 

2 spsk. sesamfrø 

2 spsk. hørfrø 

2 spsk. græskarkerner

olivenolie til stegning

 

Fremgangsmåde: 

 

Mungbønnerne skylles og koges med bulguren i ½ time.  Imens renses kålen og broccolien. Kålen skæres i mindre bidder, og broccolien i mindre buketter, og det hele dampes i ca. 5 minutter, hvorefter det kommes op i en skål, hvor det med en kniv hakkes i mindre bidder. De kogte bønner og bulguren kommes med op i skålen, hvor det hele moses sammen til bønnerne er most ud i farsen, og det hele røres godt sammen med de to æg til en fin fars. Græskarkernerne blendes og blandes med revet parmesan, sesamfrø og hørfrø, og det hældes ud på en flad tallerken. Farsen formes til små runde kugler med en isske, som rulles i paneringen, inden de steges i olivenolie. Her kan kålen og broccolien selvfølgelig også erstattes af andre slags kål, som man lige står og skal have brugt op, og mungbønnerne kan erstattes af andre tørrede bønner, ligesom bulguren kan erstattes af cuscus eller f.eks. hele speltkerner.

 

Sellerikoteletter

Da selleri også er en grøntsag, som mange folk har svært ved at finde  ud af, hvad de skal bruge til, hvis de f.eks. får den med i en grøntsagsabonnementskasse. Min mand rynker altid på næsen, når jeg   siger, vi skal have denne ret, da han ligesom mange andre ikke er så   vild med selleri, men hver eneste gang må han krybe til korset og indrømme, at det smager pragtfuldt på denne måde, og vores to piger på 6 og 8 år nærmest slås om at få flest, så det kan sagtens prøves, selvom man umiddelbart ikke er den vilde sellerifan.

 

Ingredienser: 

 

1 stor selleriknold 

salt og peber 

ost i skiver 

olivenolie til stegning 

evt. hakkede soltørrede tomater i olie til topping

 

Fremgangsmåde:

 

Sellerien skrælles og skæres i skiver på ca. 1 cm. i tykkelsen, hvorefter selleriskiverne koges møre dækket af vand. (Kogevandet fra sellerien kan gemmes og drikkes, når det er kølet ned. Det er super sundt og smager dejligt.)  De kogte selleriskiver drysses med friskkværnet peber og salt på   begge sider og steges på begge sider i olivenolie. Når skiverne er blevet vendt, lægges der en skive ost oven på hver sellerikotelet, som smelter af varmen fra den stegte selleri, mens de steger på den anden side. Så er "koteletterne" klar til servering med f.eks. kartofler og en god grøn salat til.  De kan eventuelt pyntes med hakkede soltørrede tomater, hvilket   smager rigtig godt ovenpå. God appetit.


 

 

Grøntsagsmos

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)


Hvis man har grøntsager, som har ligget længe i grøntsagsskuffen i køleskabet, men som stadig er friske, kan de bruges til at lave grøntsagsmos. Tag gulerødder, blomkål, løg, broccoli, selleri, jordskokker, kartofler, rødløg og hvad du ellers har i grøntsagsskuffen, vask dem og hak derefter det hele i små stykker. Kom vand plus en teske salt i en stor gryde og bring vandet kog. Kom alle grøntsagerne i vandet og kog det hele på mellemsvag varme i ca 20 minutter (prik til grøntsagerne, især kartofler, og se om de er blevet bløde.) Hæld derefter vandet fra grøntsagerne og blend det hele med en håndblender. Tilsæt salt, soyamælk/mælk og krydderier efter egen smag. Blend det hele indtil blandingen bliver til en fin mos. Kan spises til kød, fjerkræ, fisk eller vegetar retter. Både sundt for maven og godt for mindre madspild. Velbekomme!

 

 

 

Grøntsagsrester
(bidrag mod madspild fra Charlotte G.)

Hvis man kan vænne sig til det er brug af grøntsagsrester fra foregående aften til morgenmaden, er det en af de allerbedste løsninger. Måske blot hurtigt opvarmede i en mikorovn, eller i en æggekage, eller i en blendet suppe. De er stadig rimeligt friske og det giver en god start på dagen.


 

 

Nøddepostej

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)


Hvis man har grøntsager, som har ligget længe i grøntsagsskuffen i køleskabet, men som stadig er friske, kan de bruges til at lave nøddepostej. Hak hasselnødder og valnødder samt løg, rødløg, hvidløg, champignon, porrer, kartofler, jordskokker riv selleri og gulerødder og hvad man ellers har i grøntsagsskuffen i køleskabet. Alt hakkes eller rives i fine små stykker. Blandingen svitses i olie på en varm pande. Tilsæt timian, rosmarin, salt, peber og andre krydderier efter eget smag. Lad blandingen derefter stå og køle af i en skål. Derefter tilsættes 3-4 æg of fløde eller soyamælk under omrøring. Blandingen hældes i en ovnfast form eller i et fad og stilles i 200 grader varm ovn i 45-50 minutter. Nøddepostej serveres som tilbehør til kød, fjerkræ, fisk eller vegetar retter. Velbekomme!

 

 

 

Squashkage med havregrød

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Har man rester af havregrød fra morgenmaden, kan havregrøden bruges i en squashkage. Forvarm ovnen til 175 grader. Riv en squash i et fad. Tilsæt 200 gr hakkede valnødder (hasselnødder eller mandler kan også bruges), 200 gr solsikkeolie, 300 gr sukker og 3 æg. Bland og rør det hele godt sammen. Tilsæt herefter havregrøden i blandignen. Rør godt igennem. Tilsæt herefter mel efter behov (sikkert mellem 150 og 250 gr) til blandingen er et sted mellem fast og tyktflydende. Tag en kageform og pensl den godt med olie. Hæld blandngen i kageformen og sæt den i ovnen på den midterste rille i ca 1 time og 15 minutter. Derefter køl squashkagen ned og servér afkølet. Velbekomme!

 

 

 

Vegansk restemad

(bidrag mod madspild fra Nia N.)
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/nianaiaveganskrestemad.jpg

 

Jeg elsker at lave mad og jeg elsker at finde på opskrifter ud af hvad der nu er tilbage af rester i køleskabet. Har ofte fået lavet lækre retter ud af nærmest ingenting. I dag fandt jeg på denne lækre frokostopskrift af forskellige rester i køleskabet :

 

1 avokado

1 dl soya yoghurt

1/4 rødløg

1/4 fed hvidløg

salt & peber

oregano

lidt forårsløg

 

Det hele blendet sammen. Ovenpå: 1 lille rest agurk og en lille rest squash + lidt pinjekerner. Nam nam frokosten er hjemme :-)

 

 

 

Stegte ris med karry
(bidrag mod madspild fra Nina H.)

http://www.stopspildafmad.dk/artikler/ninaholmstegterismedkarry.jpg

 

En rest kogte ris kan med få virkemidler trylles om til et gourmet-måltid.

 

1 løg

2 fed hvidløg

½ rød chili

Kogte ris - ca. ½ liter

3 stk karry

1-2 tsk frisk ingefær

2 æg

olivenolie

salt og peber

 

Hak løg og hvidløg. Riv ingefæren på den fine side af rivehjernet. Fjern kernerne fra chilien og hak den fint. Varm et skvæt olie op på en pande, og rist karry og ingefær ved høj varme i 1 min. Skru lidt ned for blusset, tilsæt løg, og lad det stege i ca. 2 min. Tilsæt nu hvidløg og chili, og lad det stege yderligere 1-2 min. Hæld nu risene på panden, og lad dem stege ved høj varme i 2-3 min, mens du vender rundt. Slå æggene ud i en lille skål, pisk dem sammen, og hæld dem over risene. Steg i yderligere 5 min, til ægget har fordelt sig over hele retten og sat sig. En lille rest af stegt kylling eller kalkun, skåret i mindre stykker, er super i denne ret. I stedet for ris kan man bruge pasta - det smager også rigtig godt! Variér med andre krydderier, efter din smag. En rigtig god komme-hjem-fra-skole-ret, men også en lækker aftensmad, med en salat og et par frikadeller til - eller andet godt.

 

 

 

Min mors tomatrisotto: 4 personer
(bidrag mod madspild fra Christine A.)

 

Hvor mange familier mon køber et halvt eller helt kilo grødris op til jul, og kun bruger en lille portion til juleaften? Jeg har set flere gode ideer for, hvordan man bruger rester af grøden.

 

Men der er stadig en del ris i pakken… Den kan faktisk holde til næste år,

men hvis du ikke bryder dig om at have den liggende så længe, kan du lave en lækker risotto af det eller bruge det til sushi! Det er ikke helt det samme som de anbefalede Arborio eller sushiris, men det fungerer faktisk helt godt. Og hvis du har købt et helt kilo for 5 kr. er det næsten gratis.

Fuglene har ikke godt af den polerede ris, så lad være med at hælde den ud på fuglebrættet.

 

Der er mange gode opskrifter på risotto, men her er en fra min barndom, som vi elskede – det kan også laves med almindelig ris:

 

Ca. 2½ dl. ris – gerne grødris
Lidt margarine eller olie
2 store løg
1 dåse hakkede tomater eller 400 g - 500 g friske
½ liter vand eller bouillon, evt. lidt mere. (min mor brugte kogevandet fra kartofler og grønsager, hvis hun havde noget til overs – det blev heller ikke smidt ud!)
evt. 1 – 2 dl frosne ærter
krydderurter: lidt timian eller herbes de provence, evt. salvie eller basilikum, prøv selv, hvad du kan lide eller har i huset
evt. en stænk engelsk sovs, hvis du kan lide det.
200 g revet cheddarost eller 100 g parmesanost

 

Snit løgene og steg dem lidt i olien indtil de er bløde.

Tilsæt risene og rør et minut eller to.

 

Tilsæt tomaterne, krydderi og bouillon, og kog det hele op. Simre videre på MEGET lav blus indtil risen er mør, op til en time. Rør ind imellem, så det ikke brænder på. Blandingen skal være en ret lind grød, så kom evt. mere vand i.

Metoden med at gemme gryden under dynen kan også bruges her, men det tager tid.

 

Tilsæt ærterne, når risen er stort set klar, og varm det hele igennem. Smag til med salt og peber. Anret portioner på tallerkener og drys osten over.

På en ’kødløs dag’ var det en hel aftensmad med frugt eller frugtgrød til dessert, men den er også fin på en buffet eller sammen med lidt bacon, kødrester eller en frikadelle.

 

Vi børn elskede det! Velbekomme!

 

 

 

Tortillas af kogte kartofler

(bidrag mod madspild fra Karina M.)

 

Hvis du har en rest kogte kartofler fra dagen før, så kom dem i foodprocesseren med salt og en masse mel. Saltmængden kan du smage dig frem til uden problemer, da der ikke er rå æg og lignende i dejen. Når der er så meget mel i, at dejen ikke klistrer mere, deles den i klumper ligesom boller og hver klump rulles tyndt ud på et melet bord. Så bages hver tortilla på begge sider på en tør slip-let pande. Voila - lækre hjemmelavede tortillaer! Supergode med en rest chili/kødsovs/grøntsager/ost eller lign. Én kartoffel giver ca. 2 tortillaer.

 

 

 

Havregrynsfrikadeller
(bidrag mod madspild fra Nia N.)

 

Se den vedlagte foto-vejledning: http://www.stopspildafmad.dk/artikler/nianaia.jpg


Noget af det jeg synes er vigtigt når jeg laver mad af rester, er at få maden til at se lækker og indbydende ud - og det kan fakisk nemt lade sig gøre. Her er en opskrift som jeg bruger i ny og næ - den er ret praktisk da den kan bruges på flere måder og give forskellige muligheder og mad til to dage.

 

Foto 1: Tag kartofler med gulerødder eller hvad du nu har liggende...porrer og broccoli kan også bruges...skær det i små skiver og kog det.

 

Foto 2: Hvis du har lidt broccoli eller purløg så skær det fint og brug evt som drys når suppen er færdig.

 

Foto 3: Blend grøntsager og bland det sammen med de krydderier du kan li og soya/havremælk...eller hvad du har...eller lad det være som det er og tilsæt lidt vand. Blend det med stavblender og lad konsistensen være tyk...tilføj derefter drys af broccoli/purløg.

 

Foto 4: Hvis du har en tomat og lidt løg og krydderurter liggende kan det bruges til lækker tilbehør til suppen. Tag grøntsagerne og skær den i små stykker.

 

Foto 5: Blend det med en stavblender og tilsæt evt salt og peber.

 

Foto 6: Hvis du har et par skiver brød/toastbrød tilbage kan det godt bruges også selvom det er blevet tørt...skær brødet i små trekanter og læg det i et fad og smør de blendede grøntsager udover...tilsæt evt lidt olie.

 

Foto 7: Kom det i ovnen og varm det til det er sprødt.

 

Foto 8: Hvis du ikke har fået spist resterne op og ikke har lyst til det samme dagen efter kan du her tilføje havregryn og rasp eller mel i suppen og evt rester af broccoli og purløget der blev hakket. Blend det hele sammen med en stavblender.

 

Foto 9: Form det som små frikadeller som du steger på panden.

 

Foto 10: Spis frikadellerne med brødet fra dagen før og pynt med hvad du ellers har af rester. Smager skønt :o)

 

 

 

Vegansk restemadsdessert
(bidrag mod madspild fra Nia N.)

http://www.stopspildafmad.dk/artikler/nianaiaveganskrestemadsdessert.jpg


Melrester (alle slags mel kan bruges, her er brugt rismel) - lidt soyamælk/rismælk/havremælk eller hvad der nu er i køleskabet steges på panden til en pandekage og serveres med det frugt man lige har liggende.

 

 

 

Frugt

 

 

Is af overmodne bananer

(bidrag mod madspild fra Helle B.)


Overmodne bananer kan blive til dejlig is. De overmodne bananer skives og fryses, dernæst køres de på hurtighakkeren.

 

 

 

Udnyttelse af frugt- eller grøntsagskød

(bidrag mod madspild fra Christine B.)

 

Hver dag laver jeg frisk presset frugt og/-eller grøntsags juice. Når det kun er grøntsager, kommer der jo en masse ”affald”, som smides ud… Nu går tanken så på, at bruge disse rester.

 

Er det f.eks. knoldselleri og gulerødder, må det jo evt. kunne bruges i laksefiskefars el.lign. og er det æbler, må det vel kunne bruges i havregrød for at søde den.

 

Egentlig er det vel kun fantasien der kan sætte grænser for hvordan resterne kan bruges. Umiddelbart tænker jeg at alle grøntsags rester kan bruges i gryderetter og er man kødspiser, kan de også bruges i alle former for fars. Sikkert også i supper og måske også som smagsgiver i sovser (de kan jo bare sies fra, hvis man ønsker en "ren" sovs).

 

Gulerødder kan sikkert også bruges i bagværk: boller, kage, brød. Ligeså med squash, mm.

 

Appelsinrester kan måske bruges i appelsinkage. Det må jo give nogle gode fibre til diverse opskrifter og så må man jo bare tilpasse væske/mel efter behov.

 

Det man nok skal huske, er så først at presse grøntsagerne, så tage resterne og putte i en lufttæt beholder el. lign. - og så presse videre med diverse frugter.

 

 

 

Tøm frugtskålen-marmelade
(bidrag mod madspild fra Marianne B.)
http://mariannesmad.wordpress.com/2011/08/24/tom-frugtskalen-marmelade/

I min familie køber vi meget frugt, men somme tider bliver den kedelig og overmoden, før vi kommer igennem hele skålen. I stedet for at smide frugten ud, laver jeg en børnevenlig, smørbar marmelade.

I denne uge havde vi triste blommer, nektariner, bananer og danske æbler i skålen da ugen var omme. Bananerne bruger jeg ikke til marmelade, men skærer dem i skiver og fryser dem. De er gode til smoothies. Resten blev til en fin gylden marmelade.

Du skal bruge:
1 kg frugt, for eks. blommer, nektariner og æbler
1 kg syltesukker

Sådan gør du:
Skyl frugten
Skær æblerne i både, fjern kernehus og blomst
Halver blommer og nektariner og fjern stenene

Læg frugten i en gryde, tilsæt 3 dl vand og sukker. Bland det hele sammen, og lad det  stå og safte i 10 min.
Tænd for gryden og lad blandingen koge langsomt op mens du rører. Kog i 3-5 minutter. Blend marmeladen med  en stavblender til den bliver helt jævn.

Hæld marmeladen på rene glas.

 

 

 

Undgå spild af frugt
(bidrag mod madspild fra Lotte H.)

 

Frugt læder! Det er simpelthen det man skal lave når man har et par overmodne æbler, en rest rabarber eller lign. Stort set alt kan bruges. Man skal ca. bruge 1 liter frugt og måske en smule vand eller citron/lime saft, alt afhængig af hvor meget vand der er i frugten, sukker og/eller krydderier hvis man synes.

 

Kog frugten i en gryde i ca 15-20 min til frugten er godt mør. Pas på det ikke brænder på. Tilsæt evt sukker.

 

Blend frugten og hæld det ud i et ca 0,5 cm tykt lag på en bageplade beklædt med bagepapir.

 

Stil det i ovnen som står på 60-75 grader og der skal det stå de næste 8-14 timer. Stil ovndøren på klem nogle gange, for at lukke dampen ud.

 

Et par eksempler der er værd at prøve:

Jordbær/rabarber med vanilje
Mirabelle, passionsfrugt
Æble med kanel
Blåbær med lime
Kirsebær med kanel
Fersken med jordbær, evt med kanel, muskatnød eller kardemomme.
Hindbær og mandler
Æble med valnødder

 

Man kan også pifte sit frugtlæder lidt op ved at tilføje hakkede nødder. Citrusfrugter kan ikke bruges. Opbevares i en lufttæt beholder i en uge, eller i fryseren. Der kan både bruges frisk og frossen frugt.

 

 

 

Opskrifter med nedfaldsæbler
(bidrag fra Stop Spild Af Mad ambassadør Nethe Plenge)

 

Stop Spild Af Mad opfordrer danske haveejere at plukke og bruge deres æbler, så de ikke går til spilde. Vores ambassadør Nethe Plenge har derfor bidraget med en masse gode opskrifter på retter med nedfaldsæbler. Se hendes opskrifter her.

 

 

Nedfaldsæbler: Gammeldags, kold æblekage

 

Ingredienser:
Æbler
Vaniljestang
1 stang kanel
Sukker
Rugbrød
Fløde

 

Fremgangsmåde:
Kom de rensede æblestykker i en gryde med lidt vand i bunden. Læg en opsprættet vaniljestang i og eventuelt også en stang kanel. Lad dette koge under låg, til æblerne er blevet ganske møre og begynder at mose. Kom derpå sukker i - og her er det svært at give anvisning, for det vil komme an på æblernes egen sødme.

 

Prøv med et par hundrede gram til et kilo æblestykker først - og smag dig så frem, til du synes, smagen er fin.

Rist rasp eller revet rugbrød med sukker på bagepapir i ovnen (cirka 175 grader i 10-15 minutter) eller med lidt smør på en stegepande. Pas på det ikke branker.

 

Lad begge dele afkøle, inden det samles lagvis i en skål. Til slut lægges et lag flødeskum over. Pynt med fine klatter af ribsgelé.

 


Nedfaldsæbler: Æblepeberrod

 

Ingredienser:
Æbler
Pebberod
Eddike
Salt
Sukker
Citronskal

 

Fremgangsmåde:
Skrællede æbler koges ud i en smule æblemost. Riv frisk peberrod i og smag til med eddike, salt, sukker og revet citronskal. Suveræn til stegt fisk.


 

Nedfaldsæbler: Æble-kartofler

 

Ingredienser:
Æbler
Kartofler
Løg
Bacon

 

Fremgangsmåde:
Kom skiver af æble mellem lagene, når du laver Pommes Anna eller anden slags kartoffelgratin. Skiv æbler, kartofler, løg og kom også lidt bacon ved, så har du næsten en hel ret i sig selv.

 


Nedfaldsæbler: Æble-karrysauce

 

Ingredienser:
Æbler
Karry
Løg
Hvidløg
Kokosmælk
Limesaft

 

Fremgangsmåde:
Æbler er formidable i kombinationer med karry. Hvad enten det er en karryret på basis af rød, stærk karrypasta eller af traditionel, gul karrypulver. For eksempel kan man svitse lidt løg og hvidløg sammen med den røde karry pasta, komme æbletern heri og koge igennem med kokosmælk, smag til med limesaft.

 

Denne grundsauce er god til både fisk og fjerkræ, der kort kan blancheres, før det kommer i saucen - og/eller suppleret med ligeledes kort blancherede, småtskårne grøntsager, som blandes i saucen lige før servering. Eller hvad med at lave efterårets hjerter i karryflødesauce med æbler?

 


Nedfaldsæbler: Æblemost

 

Ingredienser:
Æbler
Anden frugt
Grønkål
Ingefær

 

Fremgangsmåde:
Gør æblerne i stand. Behold skrællen på og gerne også kernehuset. Prop hele molevitten i en saftpresser. Suppler med anden frugt og grønt, for eksempel grønkål og ingefær.


 

Nedfaldsæbler: Æblechutney

 

Ingredienser:
Cirka 1 kg rensede madæblestykker lægges i en emaljeret gryde. 1 liter lagereddike hældes i.

 

I en anden gryde:
500 g løg hakkes groft og koger i 5 minutter i vand. Hældes i en sigte og kommes i æblerne.

 

Tilsæt:
700 g mørk farin
200 g rosiner
50 g revet ingefær
1 tsk. stødt cayennepeber
25 g salt

 

Fremgangsmåde:
Varm gryden langsomt op, og lad chutneyen koge for svagt blus i to timer. Den er færdig, når man kan trække en ske hen over overfladen, uden at den trækker væde.

 

Chutneyen er rigtig god til karry retter, svinekød, fjerkræ og også både ost og fisk efter min mening. Den må gerne trække nogle uger, før den spises

 

 

 

Citrusfrugter

(bidrag mod madspild fra Karina S.)


Har du et overskud af citroner og lime frugter og ved at du ikke skal bruge dem foreløbig, kan du skære dem ud i både og fryse dem ned. Du kan derefter bruge dem i drinks som "isterninger".

 

 

 

Nedfaldsæbler
(bidrag mod madspild fra Ella)

 

Jeg bruger en del af mine nedfaldsæbler således:

 

Skylles (vaskes) og skæres i både, derefter fryses de ned i passende portioner til æbleflæsk eller til juleanden - måske til kager/muffins. Jeg har fillippa-æbler som er et super godt æble både som spise- og madæble. Æblemos kan generelt bruges i kager og dermed nedsætte sukker og mælk, da de giver både sødme og fugt.

 

 

 

Udnyttelse af naturlige råvarer fra haven

(bidrag mod madspild fra Henriette J., udviklingssygeplejerske)

Madspild handler også om meget mere end at fryse og bruge rester i  køleskaber eller give overskudsmad til andre. Det handler også om at bruge de ting man har! Her mener jeg alt det der kommer af sig selv i haven. Rigtig mange mennesker "gider ikke" have besvær med at samle ind og bruge de råvarer som er ganske gratis tilgængelige. Men hvis de gad, ville de pynte pænt på CO2 balancen og meget mere.

 

Om sommeren er det f.eks. mirabellerne som kan findes i naturen. De gror ofte vidt i hegn og hække. Mirabeller kan bruges som andre blommer og giver de skønneste marmelader, chutney´er, saft, grød, kager mm. Fra æbletræerne falder umodne æbler ned, som lige nu kan blandes med  mirabellerne og tilfører stivelse, så skal man ikke tilføre det kunstigt.

 

Hyldeblomsterne er som ofte også er at finde i hegn og hække vildt. Kan selvfølgelig bruges til saft, men smager også skønt i kager eller som tilbehør i glaseret form.

 

Så er der de spæde brændenælder, ramsløg i skoven og skvadderkål. Gror som ukrudt og kan findes alle vegne. Sår du lidt rucola i haven, har du det for livet. Det gror også som udkrudt, men smager meget bedre end det man kan købe.

 

Også de fine blomster i haven kan spises og anvendes, eks. landløberne, morgenfruerne og violerne. Har man lidt mynte i en krukke, er det ofte svært at nå at bruge det hele, for den vokser og vokser. Og jo mere man tager, jo mere skyder den. Så hvorfor ikke tørre det og bruge det som the. Og sådan kunne jeg blive ved og ved. Ikke mange moderne mennesker  interesserer sig for, at bruge de naturlige råvarer og udnytte haverne. De fleste haver er bare græs og sten. Synd synes jeg.

 

 

 

Grønt

 


Salat

(bidrag mod madspild fra Thomas M.)


Salat, dobbelt portion, kan bruges dagen efter, og 3. dagen kommer resten i en sandwich.

 

 

 

Råd om icebergsalat, ris og kartofler
(bidrag mod madspild fra Susanne M., kontorassistent)

 

Icebergsalat
Rester af icebergsalat eller lignende kan snittes fint sammen med andre grøntsager, der måske ikke længere er så friske. Hakket oksekød eller svinekød svitses og de snittede gøntsager svitses og serveres med ris.

 

Ris
Ris fra dagen før kan svitses på panden og eventuelle kødrester blandes i.

 

Kartofler
Kartofler smager godt som pålæg med purløg og mayonnaise. Kolde kartofler kan også bruges i salat i små tern.

 

 

 

Kold kartoffelsalat
(bidrag mod madspild fra Marianne M.)

 

Ca. 1/2 L ymer og ca 2 spsk mayonnaise, 1/2 presset citron, salt, peber, 1 finthakket løg, 1 hakket agurk, 1 fed hvidløg, purløg, ca 1 1/2kg. kartofler (pillede), tomater.

 

Hæld ymeren i en skål, rør mayonnaisen i og tilsæt citronsaften, kom salt og peber i, pres hvidløg, tilsæt hakkede løg og agurk, smag til, kom noget af purløget i, hældes over skivede kartofler og pyntes med tomatbåde og purløg.

 

Personligt når jeg skal have fest og bruger 5 kg kartofler, så bruger jeg bare ymer 1 l, citron 1 hel, løg 2-3 og flere fed hvidløg efter smag og ellers følger opskriften.

 

Jeg smager den til før jeg kommer kartofler i. Den skal smage en anelse salt for kartoflerne suger salt til sig. Lad den hvile inden gæsterne kommer. Den er så bare ikke så "saftig" men fuldstændig som jeg kan lide den. ;)

 

 

 

Pastinakker eller persillerødder
(bidrag mod madspild fra Gitte H.)

 

En lækker salat af forskellig bladsalat over hældt med 2 spsk. Blåbær saft og 2 tsk. balsamico eddike rørt sammen, og tilsat friske blåbær, kan med fordel overdrysses med pastinak-chips. Disse skæres i skiver med en kartoffelskræller og tørres i ovnen ved 200 grader i 3-6 minutter alt efter tykkelse.

 

Men så er det jo, at man ikke kan skære hele pastinakken i tynde skiver. Skær derfor resten, som ikke kan skære i skiver, i små tern og kom det i fryseren. Det kan bruges i supper og sammenkogte retter; eller bages i ovnen med krydderier og olie. Det er i hvert fald en skam at smide det ud.

 

 

 

Tomatsuppe
(bidrag mod madspild fra Line R.)

 

Jeg laver ofte tomatsuppe af alle mine rester. Man starter med løg, hvidløg og måske porer som skæres i tern og brunes i fedtstop på bunden af en stor gryde. Dernæst tilsættes flået tomat/tomatpure/hakkede tomater (Husk at skylle dåsen og tilsætte "skyllevandet) og masser af vand. (Hvis man har friske tomater tilovers, kan man jo flå dem ved at hælde kogende vand over, fjerne skindet og mose dem groft med en gaffel).

 

Nu er det kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan putte i.

Jeg river ofte nogle grøntsager i, alt afhængigt af hvad jeg har tilbage (gulerod, pastinak, stokken på broccoli, bladselleri,
knoldselleri, champignon, peberfrugt). Tilsæt også gerne: en rest ketchup, blød feta, smøreost, fløde, mælk, creme fraiche (men pas på med for meget creme fraiche).

 

Alt hvad du kan få fingre i af krydderier er også godt: Chilli, basilikum, persille, timian, oregano, karry - bouillon terninger.

Jeg skylder ofte pesto-glas, ketchup flasker eller andre krydderi glas som kunne være godt.

 

Hvis man mangler protein, kan man tilsætte kødboller eller bønner. Nogen har måske også kødrester tilovers der ville passe godt. Man kan også tilsætte nudler for at få lidt "fyld" eller måske resten af spaghettien fra igår. (Nudlerne kan bare tilsættes tørre, de koger jo med.)

 

God fornøjelse!

 

 

 

Rosmarin kartofler
(bidrag mod madspild fra Marianne M.)

 

Skyl små kartofler godt, skær dem ud og kom 1 spsk. olie i en skål sammen med kartoflerne. Bland det lige og hæld ud på et fad, måske lidt tomatbåde i og drys med salt og rosmarin evt. lidt peber. Stil det ind sammen med fisken og det er færdig samtidig. 

 

Ca. 35 min i 200 grader varmluftovn. Mums.

 

 

 

Grøntsager fra suppegryden
(bidrag mod madspild fra Susanne M.)

 

Jeg ser med rædsel, at kokkene i TV smider grøntsagerne væk, som har kogt med i suppe. De er ganske rigtigt slatne, men de er en bombe af god smag. Jeg koger masser af grøntsager med i suppen, tager dem op, moser dem og hvad jeg ikke bruger i løbet af et døgn, fryser jeg i mindre portioner (200 - 300 g).

 

De smager vidunderligt i kartoffelmos, gryderetter som labskovs og millionbøf, i sovs, leverpostej osv. Stadig varmt, og blandet med lidt marv fra suppeben, er de guf på groft rugbrød.

 

 

 

Råd om gulerødder
(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Hvis dine gulerødder er blevet bløde og hænger lidt med snuden, smid dem i vand, derefter ind i køleskabet og lad dem suge, så bliver de lige så spændstige som før. Bagefter kan de bruges i evt. sammenkogt ret - og man kan ikke smage forskel.

 

 

 

Fond på grøntsagsrester
(bidrag mod madspild fra Jakob D.)

 

Når man anvender grøntsager i madlavningen, kan man gemme de (vaskede og) fraskårne dele og afkoge dem senere til en koncentreret bouillon. Denne nedfryser man så i mindre portioner i enten isterningeposer eller små plasticbeholdere. Og bruger så senere i passende madretter.

Af samme grund er det en god idé at bruge flest muligt usprøjtede grøntsager.

 

 

 

Grøntsagsfond
(bidrag mod madspild fra Lotte D.)
http://cuisine.ldegn.dk/?p=1307

Jeg havde en masse grøntsagsrester, kålstokke osv. osv. og det skulle ikke gå til spilde. Jeg startede med at brune et par løg, hvidløg og gulerødder i den store gryde.

 

Og så puttede jeg bare alle grøntsagsresterne, en sjat hvidvin og vand ved, og lod det stå og boble (en times tid, og så slukkede jeg for gryden og lod det køle af). Jeg krydrede kun med salt og peber, og tilsatte en chilli.

Der bliver ikke voldsomt meget ud af sådan en omgang… men, hvor er det dejligt at bruge sine rester, frem for at kyle dem i skraldespanden. Og jeg skal nyde at bruge denne dejlige og koncentrerede grøntsagsfond i mine retter.

Det tager faktisk kun den tid det tager at brune løg. Ellers passer det sig selv – og så skal det bare sies og lægges på frost.

Bon appetit.

 

 

 

Morgenmadsburger ud af rest af kartoffelmos
(bidrag mod madspild fra Mona S.)

 

Jeg vil gerne bidrage med en ide til at bruge en rest af kartoffelmos. Jeg havde en rest kartoffelmos samt en forårsløg - og persilleblanding vi brugte som drys til en gryderet. Mens mosen stadig var blød, blandede jeg drysset i. Til morgenmad dagen efter lavede jeg små 'pandekager' af mosen, så de blev varme og sprøde. Samtidig lavede jeg et spejlæg og sprødstegt bacon. Jeg brugte pandekagerne ligesom burgerbollerne og spejlæggene som bøf. Jeg krydrede med salt, peber og ketchup og lavede mig en morgenmadsburger af mos. Det var kræs!

 

 


Restekartofler
(bidrag fra Ellen Basse Kristensen)

 

Vi er da vist rigtig mange, der IKKE kan lide kolde, brunede restekartofler på en rugbrødsmad - hverken med eller uden garniture. MEN, men - tillad mig, (helt i fru Camilla Plums ånd), at slå et slag for den gammeldags mormor-ret: varm kartoffelsalat.

 

Den fra "Mormors Mad" - med eddike, sukker, løg og altså kogte kartofler i skiver. Her passer det smagsmæssigt fint nok, at kartoflerne i forvejen smager af gårsdagens sukkerbruning. Man serverer belejligt nok pølser, medister, skinke frikadeller osv. til. Og så forsvinder de rester jo ved samme lejlighed. Win-Win!

 

 

 

Grøntsagssuppe
(bidrag mod madspild fra Troels B.)

 

Alle de halvkedelige grøntsager (tomater, perfrugt, løg, gulerødder - ja selv salat og agurk) svitses med paprika eller curry paste. Tilsæt bouillon så grøntsagerne er dækket. Koges møre, blendes, tilsæt lidt salt peber sukker - fløde/kokosmælk & krydderier efter behag. Servereres med croutoner af "gammelt" rugbrød ristet på panden. Ristede solsikkekerner og sprøde bacontern.

 

 

 

Smoothie
(bidrag mod madspild fra Katrine K.)

 

Råkosten fra aftensmaden er en glimrende ingrediens til morgendagens smoothie. Hele molevitten ned i blenderen sammen med frosne bær, juice og en af de bananer som blev lidt for modne. Supergod og nem smoothie kommer der ud af det.

 

 

 

Gode råd om grøntsager

(bidrag mod madspild fra Dorte O.)

 

Broccoli
Vi spiser broccoli flere gange om ugen, og den skal tilberedes rigtigt: Del den i pæne buketter. Fjern den yderste, grove del af stilken - det er rigtig nemt, man kan nærmest rive den af. Skær den saftige inderste del i mundrette stave. Damp det hele i 3 1/2 min. Hvis man ikke kan spise det hele, så marinér resten i en god olie-eddike dressing - gerne med sennep og hvidløg. Det holder sig længe i køleskabet og smager fantastisk i salat, gerne med avocado.

 

Avocado
Apropos avocado: prøv at lægge skiver af avocado på rugbrød og en god portion af den marinerede broccoli ovenpå. Vi har med stor succes serveret det for børn. Prøv selv med andre grøntsager, f.eks. bønner, aubergine, blomkål. God appetit!

 

 

 

Bubble and squeak
(bidrag mod madspild fra Gry P.)

 

Bubble and squeak’ er en kanon måde at bruge grønsagsrester på. Hovedingrediensen er kartofler, helst op til 50% af ingredienserne skal være kartofler (ikke i vægt men i volume). Herefter kan alt mere eller mindre smides i, gulerødder, løg, kål, porrer, rosenkål, pastinakker osv. osv.

 

Tag dine rest-kartofler ud af køleskabet en time i forvejen, så mos dem med en gaffel/manuel kartoffelmoser eller mixer.

Dernæst moses eller skæres alle de andre grøntsager. Mos dem for en finere mere pandekageagtig ’Bubble and Squeak’, eller skær dem i uens stykker for at skabe en mere grov tærte-type ’kage’. Bland kartoflerne i.

Smelt en tyk skive smør i en non-stick (ret vigtigt at den er non-stick, ellers bliver det noget hø at arbejde med) stegepande, og når det syder, tilsæt kartoffel-grøntsagsblandingen. Tryk ned og glat ud, så den blandingen bliver en tyk pandekage. Den skal stå på moderat varme, og vær opmærksom på, at den ikke bliver for varm, så brænder skidtet på. Når der er dannet en fin brun skorpe skal kagen vendes, dette efter måske 10-12 minutter.

 

Det eneste lidt svære ved denne opskrift er, at få ’kagen’ vendt på panden for at brune undersiden. Nogle gange virker det, og nogle gange er det ikke.

 

Den nemmeste måde er, at sætte en plade eller skærebræt over toppen af panden, tip panden på hovedet og ryst forsigtigt.

Min favorit er at lave små kager, i stedet for at lave en stor. Små karbonade-størrelser, de er meget lettere at arbejde med, og på en måde mere delikate.

 

Uanset hvad du vælger, er en gylden skorpe vigtig, da det giver kontrast til den bløde kartoffelmos.

Bubble and squeak kan spises som en hurtig ret for sig selv. Man kan bruge den som alternativ til almindelige kartofler, pasta og ris til de fleste retter. Man kan lave den til frokost, med et stykke koldt kød fra kyllingen fra aftenen forinden.

 

 

 

Råkostsalat

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)


Råkostsalat Gulerødder har man altid for mange af i køleskabet, og de bliver tit smidt ud. Men man kan faktisk lave en udmærket og sund dessert ud af gulerødderne. Ingredienser (til 2 personer): - 8 mellemstore gulerødder - 2 teskefulde rørsukker - 50 gram rosiner Tilberedning: Skrald gulerødderne, riv derefter gulerødderne på mellemstort rivejern. Fordél derefter gulerødderne ligeligt i to skåle. Tilsæt rosiner og drys lidt med rørsukker. Velbekomme.

 

 

 

Ingefær skræller

(bidrag mod madspild fra Christine B.)


Min husholdning er lille, så jeg smider stort set aldrig noget ud. Men jeg spiser ingefær hver dag, så hver dag er der lidt skræl. De fleste smider skrællen ud, men jeg ligger den til tørre og bruger den i te. Smager skønt i især grøn te :)

 


 

Mejeri

 

 

Ost i fryseren
(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

Har man købt for meget ost, som man ved at man ikke når at få spist, kan man tage halvdelen, skære osten i små firkantede blokke og fryse osten. Derefter kan man bruge osten til for eks. en gryderet eller et fad.

 

 

 

Brød med osterester
(bidrag mod madspild fra Anne M.)

 

En af vores favorit spiser både som tilbehør til supper eller salater eller som en let forret til gæster eller et hurtigt alternativ til en fredags pizza, er en opskrift bestående af frosset - optøet brød gerne blandet groft og skiveskåret i uens stykker. Jeg fryser altid mine brød rester ned og kan derved få samlet mange forskellige typer af brød.


Brødstykkerne ristes let og kan så duppes med olie eller hvidløg eller pesto eller friske tomater eller en rest hakket skinke eller hvad køleskabet har.

Brødene lægges lidt rodet på en bradepande og drysses rundhåndet med ost – gerne forskelige blandede osterester, mozzarella, parmesan, feta, skæreost. Her kan jeg også genbruge alle mine frosne osterester. Smager bedst med flere forskellige osterester.

 

Bradepanden sættes i ovnen ved 220 – 250 grader eller under grill til osten er tilpas smeltet. Kan også tilberedes i Weberen.

 

 

 

Ost

(bidrag mod madspild fra Litten M.)


Blev der i en god mening købt for rigeligt ind til ostebordet, så kan rester af fast ost skæres i centimetertykke skiver og paneres i mel, æg, rasp og steges i olie på panden ved god temperatur. Spises med tartarsovs og kartofler. Det mætter, smager bare godt og vækker minder om Prag.

 

 

 

Brød og bagværk

 

 

Tærte
(bidrag mod madspild fra Betina R., pædagogmedhjælper)

 

En rest taco kødsauce er rigtig skønt i tærte. Lav en tærtedej/køb en dej, pisk æg, salt, peber, revet ost og tacokød sammen og kom det op i tærten. Bages i ovnen til den er fast.

 

 

 

Mikroovn brød
(bidrag mod madspild fra Paul D.
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/pauldion.jpg

 

Målsætning:

God smag og minimum tidsforbrug.

 

Fordele:
Få nybagt brød lige når du har brug for det. Aldrig mere stå i kø hos bageren.
Bestem selv melkvalitet, opskrift og tilsætninger.
Lynhurtig og strømbesparende -sammenlignet med traditionel ovn.
Drysser ikke.
Velegnet til skolebørn når de kommer sultne hjem.

 

Ulemper:
Udseende bliver ikke lige som bagerbrød.
Ingen hård skorpe (snarere en fordel for småbørn og gamle).

 

Tidsforbrug:

Ca 10 minutter.
Max. 1 kg brød ad gangen i en almindelig mikroovn.

 

Redskaber:
En hjerne som er parat til nytænkning.
En almindelig salatskål og en robust gaffel.
Sliplet silikone bageform -eller bagepapir.
En mikroovn -gerne billigste model- som er stor nok til at bageformen kan dreje frit rundt.

 

Opskrift:
Ingredienser: et glas koldt postevand, lidt gær, en lille smule salt, valgfrie krydderier (for eks. snittet løg)
Kom mel i og omrør til det bliver en tyk grød.
Hæld om i bageformen og lad det stå nogle timer hvis hævning ønskes.
(alle slags mel og tilsætninger kan bruges, - mindst 25% hvedemel hvis hævning ønskes)
Bagetid i mikroovn på max effekt:  5-10 minutter afhængig af brødmængde.

 

Virkning på miljøet:
- stærkt reduceret brødspild
- reduceret brug af pesticider i landbruget (når landmænd opdager at der er mere penge i økomel end i mel til fabriksbrød)

 

 

 

Øllebrød
(bidrag mod madspild fra Karen J.)

 

Frys endeskiver og tørt rugbrød, til du har en passende mængde. Læg det i en gryde og hæld lidt rød saft på, ikke for meget, så bliver det for sødt. Kom vand på for resten. Kog det op, og blend det. Hæld det i små bøtter, der passer til en portion og frys dem. Tag det antal op du skal bruge aftenen forinden, så er det lige til at varme. Man kan også bruge groft hvedebrød. Det smager godt at blande lidt müsli eller havregryn i, og så lidt ekstra vand. Nydes med kold mælk.

 

 

 

Rugbrødsdrys til skyr, yoghurt o.lign.
(bidrag mod madspild fra Dorthe D.)
 
Dette skønne morgendrys, der yderligere er sundt, smager så fantastisk at jeg gerne laver det kl 22 om aftenen for at have det til næste morgen, hvis glasset er blevet tomt.

 

Jeg bruger gammelt rugbrød gerne forskellige rester. (Gemmer rugbrødet i fryseren til jeg har nok til en portion).

 

8 stk. rugbrød
2 håndfulde mandler
2 håndefulde grove havregryn
1 dl. honning eller brun farin
3 spsk. olie

 

Rugbrød blendes, mandlerne blendes ligeledes, man skal stadig kunne se stykker af mandlerne, så de knaser. Øvrige ingredienser tilsættes og det hele blandes godt i en skål. Bredes ud på bagepapir, og bages i 20 min. ved 180 grader, midtvejs vendes blandingen lidt rundt, så alt bliver godt tørret. Rugbrødsblandingen tages ud af ovnen, og tørres på en rist til afkølet, men ikke længere så bliver den blød. Herefter puttes blandingen i lufttæt glas. Kan holde sig en uges tid.

 

 

Kartoffelklatkager
(bidrag mod madspild fra Anne K., lærer)

Man kan bruge en rest kartoffelmos til kartoffelklatkager. Rør kartoffelmosen med en æggeblomme, lidt mel og evt. en rest skinke eller ost, mm. Form som frikadeller og steg dem på panden.

 



Tortillas med fyld
(bidrag mod madspild fra Kira E.)

Et godt råd, er altid at have tortillas liggende. De fås i de fleste supermarkeder, inkl. Netto. Man kan lave tortillas til næsten alt: Grønsager, ris, æg, etc. Læg en tortilla på panden og spred grønsagerne, ris, eller hvad man har af rester, hen over den - helt ud til kanterne. Krydder den med salt, pebber, chili, evt ost. Læg derefter en anden tortilla oven på, og vend den når den ene side er lysebrun. Læg den derefter på et spækbræt og skær den ud i skiver. Let og billigt! Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan putte i den.

 

 

 

Hjemmelavet rasp
(bidrag fra officielle Stop Spild Af Mad venner James og Adam Price)

 

1 halvt gammelt brød (eller krummen fra et udhulet brød). Brødet skal være helt tørt – ellers tør det i ovnen. Bræk eller skær det i mindre stykker. Kør det på foodprocessor eller blender til rasp. Du bestemmer selv finheden alt efter hvor længe du kører det. Nu skal du blot beslutte, om dit hjemmelavede rasp skal indgå i en fars, sidde rundt om en krebinet eller noget helt tredje.

 

 

 

Reste-rugbrød

(bidrag fra Stop Spild Af Mad ambassadør Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)


Forleden lavede jeg mit sædvanlige rugbrød, men med et ekstra kilo  kerner i, hvilket betød at jeg ikke fik plads til al dejen i de sædvanlige to forme. Resten af rug-sur-dejen rørte jeg op med mere vand og kom hvedemel i "til det passede" og stillede koldt natten over. Nu har jeg dej til grov-rug-hvede-brød. Kun på rugbrødets surdej - og det ser fint hævet ud. Måske ikke decideret restemad, men en måde at økonomisere på.

 

 

Knækbrød af grød
(bidrag mod madspild fra Laila M.)

 

En rest grød røres med de kerner og frø man nu engang har stående (for eks.: sesam-, solsikke-, hørfrø, græskarkerner) og smøres tyndt ud på bagepapir. Strø evt. med kanelsukker. Bages ved ca. 150 grader indtil de er lysebrune og knasende - det tager lidt tid, men hold øje, så de ikke brænder på. Velbekomme.

 

 

 

Øllebrød og pandekager

(bidrag mod madspild fra Susanne S.)


Øllebrød
Man tager daggammelt (uge) rugbrød med masser af kerner, i tern, vand og appelsinsaft/juice og kanel. Ingen sukker. Koges mørt og nydes med flødeskum.


Pandekager
Pandekager fra dagen før, varmes og smøres med cashewcreme (Monki) og drysses med ristede græskarkerner.

 

 

 

Trøfler lavet ud af kagerester

(bidrag mod madspild fra Lonnie)

 

Jeg har et forslag til brugen af kagerester, et velkendt tip hos bageren: put dine kagerester i fryseren, helst tørkager - og når du har nok, så tag dem ud, tø op og kør dem i foodprocessoren sammen med lidt god kakaopulver, lidt hindbærmarmelade og vupti så har du dine egne trøfler.

 

 

 

Rasp

(bidrag fra Stop Spild Af Mad ambassadør Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)


Rasp ville jeg godt nok være noget videre betænkelig ved at købe. Hvad er det runden af? Det, man selv kan gøre, er at skære brødrester af hvidt brød ud i mindre tern eller skiver. Læg det på riste eller plader i en lun ovn indtil det er helt tørt dog uden at være brunt og brændt. Brug evt. eftervarmen efter en steg eller brødbagningen. Gammelt - men ikke muggent!!! - brød kan også opblødes og bruges enten i det næste brød, hvis man er meget på r…. eller bare har fået lavet for meget brød. Opblødt, gammelt brød er også fint som bindemiddel i fars – eller som jævning i sauce eller suppe.

 

 


Undgå madspild i Julen - farin

(bidrag mod madspild fra Helle B.)

 

Godt råd til julebagere: den mørke farin, der har stået og blevet hård som sten kan reddes, hvis hele klodsen lægges i et fad og mikrobølges et minut ad gangen indtil den er blød og til at håndtere.

 

 

 

Undgå madspild i Julen - risalamande boller
(bidrag mod madspild fra Vicki J.)

Lun risalamanden i microovn til den er fingervarm, rør gæren ud heri (jeg brugte 1 pakke gær). Tilsæt mel og evt kardemomme og kanel. Ælt dejen godt med mel indtil den er fast men lidt klistret. Lad den hæve til dobbelt størrelse. Læg dejen ud på bordet, ælt og form den til boller med mel på hænderne.

Bages i ovnen ved 200 grader til de er gyldenbrune. Smager godt med smør til en kop kaffe.

 

 

 

Brødbudding

(bidrag mod madspild fra Kenn T.)

 

Har du noget tørt toast, franskbrød, boller eller lignende hvedebrød tilbage, kan man hurtigt lave en lækker brødbudding til aftenkaffen. Bland lidt mælk, et par æg, lidt sukker og evt. lidt vaniliesukker i en skål og pisk det sammen. (Mængde afhænger af brødrester). Riv det  tørre brød i mindre stykker ned i skålen så brødet suger væsken. Der skal helst være en smule væske tilbage for at give buddingen den klæghed den bør have. Når det hele har trukket ca. 20 min kan man blande nogle rosiner og måske lidt hakkede nødder i og hælde det hele i et smurt fad og i ovnen ved ca. 200 grader (175  i varmluft). Alt efter størrelse på fad og højde på dejen tager det fra 30 min til 1 time. Den skal være  brun på toppen. Stik en kniv i, når intet hænger ved er den færdig. Den smager bedst lun med en klat syltetøj eller marmelade til. Velbekomme.

 

PS: Er der rester kan den sagtens fryses, eller tages med til kollegaerne!

 

 

 

Små lækre klatkager af kage-, brød- og yoghurtrester
(bidrag mod madspild fra Anja)

 

Kagerester (f.eks. Drømmekage) smuldres på en bageplade og "tørres" i ovnen. Blendes derefter til rasp.

 

Brødrestere skæres i tern og "tørres" i ovnen.  Blendes derefter til rasp.

2 dl kagerasp
1 dl brødrasp
1,5 dl yoghurtrest når børnene synes de har tømt kartonen (gerne med frugtsmag)
1 knsp salt
2 æg

 

Alle ingredienser røres sammen i en skål og steges til små lækre klatkager. Serveres med syltetøj (lavet af frugtrester, der blev lidt for kedelige til at spise)

 

Alternativt kan dejen bages i ovnen. Hæld dejen ud på et stykke bagepapir,

drysses med sesamfrø, bag i 10 min. Tages ud og ridses i passende stykker, bages yderligere 5-7 min. Afkøles på en bagerist og brækkes i mindre stykker. Spises som kiks eller småkage. De bliver lidt bløde, men smager fint.


 

 

Havregrynspizza
(bidrag mod madspild fra Edyson R.)

http://www.stopspildafmad.dk/artikler/edysonrajanayagam.jpg

 

I går skulle jeg lave en almindelig pizza dej og jeg går i gang med at lave den på normal vis, men opdager da jeg skal komme mel i dejen, at jeg ikke havde nok mel! Mit køleskab og madkammer, var ellers tomt, så måtte tænke lidt kreativ. Og lidt inspireret af en anden opskrift jeg havde læst på Stop Spild Af Mad, kom jeg havregryn i dejen, indtil den ikke klistrede mere. Dernæst kom jeg dejen i et fad i et tyndt lag som muligt, og kom så tun og revet ost på toppen. I ovnen ca. 25-30 min ved 200 grader, og resultat var en lækker havregrynspizza. Meget mættende, sund og jeg undgik at smide den ellers "ubruglige" dej ud. =)

 

 

 

Pandekager med overmodne bananer

(bidrag mod madspild fra Christine B.)


Det er ren slik, børn og slikmunde vil elske den.

 

2 overmodne bananer

1 håndfuld mel

1 håndfuld havregryn

2 æg

10 mandler

halv håndfuld frisk mynte

knivspids salt + sukker

mælk efter behov

 

Det hele kommes i en blender og blendes til en ensartet masse som så steges (f.eks i kokosolie) ligesom pangekager. Selv synes jeg de er bedst hvis dejen er lidt tyk og pandekagerne små (laver tre på en stor pande). De er også gode kolde :)

 

 

 

Klatkager og reste-brød

(bidrag mod madspild fra Tinna G., Hoteldirektør, Fredericia Sømandshjem & Hotel)

 

Klatkager
En rest risengrød og en gang pandekagedej så har man gammeldaws klatkager. 

 

Reste-brød

Daggammelt brød skæres i skiver og smørres med, tjah du kikker i køleskabet og finder sikkert en sjat tomatkoncentrat, eller nogle grøntssgaer, der har set pænere tider. Lidt hvidløg, hak hele gøjemøget og bland lidt olie i, smør det på brødskiverne og kast dem i ovnen og - mums lækre bruchettas. Eller daggammelt brød (eller så - 3 dage gammel) skær i skiver og dyp i mælk og vend i kanel og sukker. Steg skiverne i smør på panden og - mums så er der lækkerier til kaffen, de smager næsten som kanelsnegle.

 

 

 

Havregrøds chips
(bidrag mod madspild fra Anne R.)

 

Har man en rest havregrød, røres den lind med evt. lidt saft eller vand. Derefter smøres den ud på bagepapir, krydres med lidt salt og peber, evt. andre krydderier hvis man har lyst. Bages herefter ved 180 - 200 C til den er tør og lysebrun. Brækkes i passende stykker og bruges som chips alene eller til dip! Smager super dejligt.

 


 

Boller med rester af ris eller risengrød eller andet gryn
(bidrag mod madspild fra Tamara B.)

 

Her er grundopskriften på dejlige og hurtige boller:

 

75 g smør eller margarine
1 æg
50 g gær
ca. 2½ dl mælk (eller kærnemælk, eller blandet mælk og rester af A38 osv.)
1 spiseske sukker
1 teske salt
500 g mel

 

Og tilbehør:
nogle revne gulerødder (hvis man syntes man har lyst til dem)
nogle revne, kogte kartofler (rester fra i går eller nogle dage) - disse kan godt udelades

rester af ris eller risengrød eller havregrynsgrød eller gryn osv.
ca. 100 g rugmel - kan også udelades, men giver en skøn konsistens :-)

 

Her hvordan du skal gøre:

Smuldr gæren i skålen og drys sukker over. Lad det stå et par minutter.

 

Imens:

Smelt smørret i gryden, hæld mælken i og varm det hele op, så det lige er lunket/varmt men ikke for varmt da gæren bliver ødelagt.

Hæld det hele over gæren.

Tilsæt æg, salt, mel og al den tilbehør du har lyst til, og æld dejen grundigt (jeg gør det i en røremaskine i ca. 8 min).

 

Hvis du har brugt gulerødder og/eller risengrød skal dejen nok have mere mel (nogle gange giver jeg op til 500 g mere mel, men man skal prøve sig frem).

Dejen skal være glat men ikke for tung og skal ikke klistre til bordet.

Form bollerne og sæt dem på bagepladen og dæk dem med en viskestykke.

Lad dem stå ca. 20 min eller indtil ovnen er varmet op til den ønskede temperatur.

 

Nu skal du tænde ovnen på ca. 220 grader og vente til den er varm.

Lige før du stiller bollerne i ovnen kan de smøres med kærnemælk eller yoghurt eller det du har lyst til.

Bag i ca. 10 - 15 min.

 

Velbekomme!


 

 

Knækbrød med pulp
(bidrag mod madspild fra Luise K.)

 

Ca. 20 stk.

 

Ingredienser:

200 gr. æblepulp (alt andet frugt/grøntsags pulp kan også bruges)
40 gr. malede hørfrø *malet i en kaffekværn
50 gr. hørfrø
50 gr. sesamfrø
40 gr. majsmel *kan udskiftes med anden meltype
40 gr. rismel *kan udskiftes med anden meltype
0,5 - 1 dl vand, alt efter hvor "våd" din pulp er.
1 tsk. salt

 

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200°C varmluft. Rør alle tørre ingredienser og pulp sammen i en skål. Tilsæt vandet lidt ad gangen, indtil dejen hænger sammen uden at være for våd.

 

*Note: Hvis den er for våd, tager det alt for lang tid for den at blive bagt

sprød.

 

Læg et stykke bagepapir som passer til bagepladen på køkkenbordet og vend dejen herpå. Brug et stykke bagepapir eller køkkenfilm til at ligge ovenpå og rul så dejen tyndt ud med en køkkenrulle. Skær herefter i tern i med en pizza- eller dejskærer.

 

Bag i ovnen i ca. 45 - 60 minutter, alt efter tykkelsen på dejen, de skal være sprøde når de er færdige.

 

*Note: Efter ca. 20-30 minutter er knækbrødene brune, så dæk dem med noget sølvpapir.

 

Afkøl på en rist.

 

Jeg lavede mine i små tern, så jeg kan tage dem med i tasken når jeg er på farten. De er også gode med smør eller en skive ost. Alt i alt, rigtigt lækre knækbrød som mindsker madspild :-)


 

 

Reste-rugbrødsboller
(bidrag mod madspild fra Tamara B.)

 

Brødet var tørt, men ikke dårligt. Der var ca. 300 gram og det har jeg brugt til at bage de dejligste boller til madpakken. Man kan godt bage mange af dem for at fryse dem efterfølgende. Her kommer opskriften som rækker til ca.

 

36 store boller:

 

2 pkt. gær (100 gram)

300 gram rugbrød, finthakket

ca. 400 gram revne gullerødder

150 gram havregryn

5 dl lunkent vand

2 dl mælk

2 spsk. olie

2 tsk. salt

ca. 850 gram hvedemel

evt. et æg blandet med lidt mælk til pensling

 

Fremgangsmåde:

 

Udblød rugbrød i vandet blandet med mælken, rør gæren heri og derfeter havregryn. Lad det stå fem min mens du hakker gullerødder. Tilsæt salt, olie og derefter de revne gullerødder. Rør det hele sammen. Ælt så melet, lidt ad gangen. Ælt det hele godt i ca. 10 min i røremaskinen. Del dejen i tre stykker og rul hver stykke til en aflangt pølse. Del så hver af dem i ca. 12 stykker (så bliver bollerne store), form dem til boller og sæt på en plade beklædt med bagepapiret. Sæt ovnen på 220 grader og lad bollerne hæve imens ovnen varmes op. Pensl med sammenpisket æg og mælk lige før du sætter bollerne i ovnen. Bag i forvarmet ovn i ca. 15 – 16 minutter (afhængig af ovnen) en plade ad gangen. Velbekomme!

 

 

 

Hundebrød

(bidrag mod madspild fra Litten M.)


Endeskiver og andre rester af rugbrød skæres i små tern og tørres i ovnen, når den alligevel er i brug. Hunden elsker dem som godbidder.

 

 

 

Sauce og tilbehør

 

 

Sauce
(bidrag mod madspild fra Merete C.)

 

En rest bacon blev skiveskåret, rullet med persille fra vores communitygarden (gratis jord lånt hos Aalborg Kommune) og udtyndingsrødbeder revet og blandet med spidskål. Saucen er lavet med hjemmelavet fond kogt på diverse grøntrester (ende af løg, top fra porre mv) og ben der bliver til overs når vi får kylling. Koges ind og fryses ned så det lige er klar til en lækker sovs.

 

 

 

Vegetarisk rispålæg
(bidrag mod madspild fra Susse K.)

 

Ingredienser:
en rest ris
mayonnaise
hvidløg
karry
frosne ærter og gulerødder som er tøet op i god tid

 

Blend ris sammen med mayonnaise til det har en smørbar konsistens. Smag til med knust hvidløg og karry. Rør ærter og gulerødder i. Passer perfekt til rugbrød.



 

Stegte ris
(bidrag mod madspild fra Rikke W.)

 

Jeg og mine unger på 7 og 10 elsker at lave stegte ris af vores rester. Mulighederne er uendelige og vi får brugt alle vores rester af kød, også langt de fleste pålægsrester, og næsten alt grønt. Vi bruger gerne masser af karry.

 

Hvis der er lidt til dagen efter luner vi resten og kommer i pitabrød. Mad skal i maven, ikke i skraldespanden. Og ungerne lærer noget om at holde hus og passe på ressourcerne.

 

 

 

Ris samt andre rester
(bidrag mod madspild fra Paula D.)

Efter aftensmaden når der er båret ud af bordet, så gøres der følgende:

Kartofler kommer i køleskabet de går til etten biksemad eller madpakke.
Sovserester kommer i fryseposer og til sidste er der nok til en middag.
Kødrester bliver skåret i tern og samles til biksemad, pizza.
Ris bliver også frosset ned og bliver senere brugt til en ovnret.
Hamburgerryg: skær resten i skiver, dagen efter kan steges på panden serveret med kartofler eller ris.

En farvorit ret hjemme hos mig - Ris/Hamburgerryg i fad:

4 dl ris
karry
1 stk rødløg
4 skiver hamburryg
1 stk peberfrugt
1 ds ananas i tern
½ l piskefløde (el. 1 brik milada)
½ l creme fraiche
ca 200 g reven ost

Kog risen og læg dem i bunden af et ildfast fad. Løg svitses i karry og ældes over risen. Hamburgerrygskiverne svitses i karry og lægges oven på risen.

Saften fra ananas hældes over og derefter fordeles ananasstykkerne over, fordel peberfrugt i tern over. Bland piskefløde/milada og creme fraiche med karry og hæld det over retten, fordel til sidst den reven ost over retten.

Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 45 - 60 min.

Tilbehør flute og tomatsalat. Velbekommen.
 


 

Pasta

 

 

Pasta

(bidrag mod madspild fra Thomas M.)


Kernen er at lave lidt ekstra af "fyld" som pasta eksempelvis. Kog en stor gryde og læg det du ikke bruger samme aften i en lukket plastik beholder. Så er den klar de næste ca 3 dage ved 2 minutter i mikrovnen.

 

 

 

Pastarest som tærtebund
(bidrag mod madspild fra Else K.)

 

En rest pasta (skruer, penne eller lignende) kan blive en fin og sundere tærtebund, hvor fyldet kan være diverse kød- og grøntsagsrester, som svitses let og resterne af for eks. creme fraiche, yoghurt, tykmælk blandes med 1 æg, en osterest. Retten kommer i ovnen ca. ½ time til den er lysebrun og voila = køleskabet er ryddet, penge er sparet, klimaet tilgodeset og alle kan lide de ”piftede” rester.

 

 

 

Spaghetti

(bidrag mod madspild fra Gry H.)


Jeg har et enkelt forslag til hvordan man kan genbruge kogt spaghetti: man kan stege det på panden med krydderier og grøntsager.

 

 

 

Cannelloni med pestokartoffelmosfyld
(bidrag mod madspild fra Lea H.)

 

Har du en rest kogte kartofler til overs er her et forslag til tilbehør til hovedretten eller en fiks lille forret. Mos kartoflerne og smag massen til med pesto, eller andre krydderier efter smag. Forkog et antal lasagneplader, der passer med mængden af restkartoffelmosen (følg anvisningen på kassen). Der bliver to cannelloni ud af en plade og kom det der svarer til 1 spsk. fyld og rul. Læg nu i et ildfast fad med åbningen nedad. Drys evt. med en rest ost og bag i ovnene til de er gyldenbrune. Velbekomme!

 

 

 

Supper

 

 

Løgsuppe - vinter(reste)mad
(bidrag fra Stop Spild Af Mad ambassadør Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

 

Brødrester, osterester, en sjat suppe, en sjat hvidvin vist og løg. Suppe har jeg tit i fryseren i litervise poser. Brødet er daggammelt og kedeligt, det ristes først i ovnen, mens den varmer vildt op til gratinering af suppen. Masser af løg - og det bør man bare have som basis - snittes helt tyndt, simres i 15 min. med lidt salt i smør og olie, vin på, lidt lys eddike ligeså + suppen på og så koger det hele i 20 min igen. Det ristede brød lægges lagvis med ost(-erester) i ovnfaste tallerkener eller som på foto bare i gryden. Revet ost øverst. Suppen hældes over og nu i supervarm ovn 250 grader i omkring 5 minutter. UHM!!!

 

 

 

Kyllingesuppe
(bidrag mod madspild fra Turi)

 

Når man har fået hel kylling, er der tit godt kød tilbage på skroget.  Samtidig indeholder køleskabets bund - især om vinteren - ofte rester af grove grøntsager, f.eks. et par slatne gulerødder, kartofler, et par jordskokker, en persillerod og lign. Det kan blive til en fantastisk velsmagende suppe, hvor det ikke gør noget at grøntsagerne ikke var super friske fra starten. Kyllingeskroget koger vi med i suppen i en si til at dampe grøntsager - så risikerer vi ikke at der forvilder sig rester af selve skroget ud i suppen. Skroget kan evt. fryses ned, indtil det skal bruges. Vi får brugt både de gamle grøntsager og hele kyllingen på den måde.

 

 

 

Skaldyrssuppe
(bidrag fra Stop Spild Af Mad ambassadør Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

 

Forleden havde vi anledning til en formidabel festmenu med skaldyr.  Gemte skallerne koldt til næste dag, hvor de gav saft og kraft til suppe:

 

Steg en skefuld koncentreret tomatpuré i en god sjat olivenolie sammen med hakket løg og nogle maste hvidløgsfed. Steg skallerne heri og hæld så hvidvin (hvis du skulle ha en sjat) og vand på, til det næsten dækker. Kom også krydderurter ved, for eks. laurbærblade, timian- og fennikelstilke. Brug hvad du har inden for rækkevidde. Lad koge i ca. 1/2 time og si så suppen. Lad den nu koge ind, til den opnår en kraftig og tæt smag. Jævn med piskefløde og tilsmag med salt og tabasco. Har du en rest (frossen) hønsebouillon, gør den underværket fuldendt.

 

Til overflod kan suppen suppleres med fiskestykker, som du kommer i og lader småsimre med de sidste minutter, når suppen faktisk er færdig. Vi rørte en rest af festdagens hjemmerørte mayonnaise op med rasp, citronsaft og massevis af hvidløg som tilbehør i suppen og spiste brød til.

 

 

 

Gazpacho

(bidrag mod madspild fra Elsebeth H., pædagog)


Hver gang jeg får rester af kedelige tomater, agurk, squash, blegselleri, rød/grøn peber, radisser mm., lægger jeg det i fryseren. Når der er nok, koger jeg det hele sammen evt. med en dåse flåede tomater, hvidløg, chili eller hvad jeg nu er i humør til. Derefter en tur i blenderen, når det er kølet af. Det bliver til den lækreste Gazpacho, som aldrig smager ens.

 

 

 

Suppe af stokken fra broccoli/blomkål

(bidrag mod madspild fra Christina B.)

 

Smid ikke stokken ud fra broccolien og blomkålen ud, selv om du kun skal bruge buketterne. Gem dem, stokkene, og kog dem, evt. sammen med andre grøntsager som kartofler, porrer (toppen kan OGSÅ bruges) og løg/hvidløg, findel med stavblender eller lign. - og - tilsæt krydderier - samt evt. fløde - og baconterninger.

 

 

 

Gazpacho med mere
(bidrag mod madspild fra Linda L.)

 

Frokost af en lækker gazpacho, der er lavet af resten af salaten fra i går tilsat en dåse flåede tomater, en halv skive tørt brød, et skæt olivenolie og et stænk vineddike – og selvfølgelig salt. Jeg sørger altid for at at overholde et par enkle regler, når jeg serverer salat til hverdag:

 

Vent med dressingen til serveringen (på den enkeltes tallerken/skål), server ting, der ikke duer i en gazpacho, i skåle ved siden af (det gælder også rå løg – de duer efter min mening kun til at stege dagen efter – ellers både smager og lugter de dårligt).

 

En anden yndlingsfrokostidé er, når der er en lille rest tilbage fra aftensmaden – den fryser jeg ned i portioner og sætter i mikrobølgeovnen, når det er frokosttid.

 

Gazpachoen kan jo f.eks. også fint bruges som en forret eller lignende. Evt. med tern af tørt brød, der er ristet i olie på panden med et enkelt fed hvidløg eller to - og et nip salt.


 

 

Kartoffelsuppe med ost

(bidrag mod madspild fra Jørgen U.)


Kartofler, der er blevet runkne, skrælles og koges til mos, er der en rest laves den til en dejlig kartoffelsuppe. Snit et løg evt. forårsløg eller porretop, svits det let og spæd med vand tilsæt evt. boullionterning og kartoffelmosen, smages til med salt og peber, kan suppleres med ekstra tern af kartoffel og et grønt drys.

 

Af ost i store stykker bliver der også gerne en lille bid til rest som ikke lige er til at skære i skiver. Den rives og fryses ned til drys over gratinerede retter. Eller bruges til ostebrød til kartoffelsuppen. Revet ost røres med 1 æg salt og peber samt lidt paprika og smøres på en skive ristet daggammelt franskbrød eller toastbrød og gratineres til det er smeltet og gyldent. Velbekomme.

 

 

 

Græskarsuppe (undgå madspild til Halloween)

(bidrag fra Stop Spild Af Mad ambassadør Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

Man kan bruge "indmaden" af græskarret til mange ting. For eksempel en pureret suppe: Svits nogle løg, hvidløg og lidt krydderier i olie. Man kan komme en skefuld carry i, hvis man kan lide det. Skær græskarkødet ud i terner og svits det evt. sammen med et æble for at få lidt syrlighed i det. Riv en skefuld ingefær ned i. Lad det hele koge godt sammen, blende det med fløde eller creme fraiche (kan altså undlades) og smage det hele rigtig godt til med salt, peber, eddike eller citronsaft. Smag til, smag til, smag til!

 

 

 

Desserter og sødt

 


Undgå madspild i Julen - vanilje
(bidrag mod madspild fra Gitte H.)


I juletiden ser man i rigtig mange opskrifter, at man skal skrabe vanilje stangen for korn, og så smide resten væk. Det er bestemt unødvendigt at smide den gode stang i skraldespanden. Se f.eks. gamle opskrifter på vaniljekranse – her bruger man hele stangen fint hakket. Man kan også have et mindre glas i sit viktualierskab med almindeligt sukker, hvori man så stikker de ”tomme” vaniljestænger. Det giver sukkeret en dejlig duft og smag af vanilje, og det kan nu bruges i madlavningen.

 

 

 

Fryseråd

 

 

Ris og rødvin
(bidrag mod madspild fra Anne K., lærer)

 

En sjat rødvin kan sagtens fryses og bruge i sovser/gryderetter eller lignende. Ris kan også sagtens fryses og bruges som fyld i tærter, supper, som stegte ris eller rissalat.


 

 

Pasta

(bidrag mod madspild fra Brita P.)

 

Spaghetti/pasta er rigtig god at fryse - evt. i mindre portioner og kan varmes direkte i mickroovn. Har en skuffe i fryseren med små-rester (pasta-ris-grønsager-div. kød) - så kan man sammensætte en menu direkte på tallerken og så 3. min i mikroovn - velbekomme!

 


 

Portionsopdeling

(bidrag mod madspild fra Jakob D.)

 

Det er ikke nok kun at fryse rester ned. Man skal også huske på at portionsopdele rester. Dvs. har du en mindre husholdning, så er der ikke nogen grund til at fryse for eks. al grøntsagsmos i een stor fryseboks. Det er nemmere at portionsopdele rester og fryse dem i mindre portioner, så man ikke risikerer at tø det hele op på een gang, hvorefter man ikke kan få spist det hele op.

 

 

 

Fryseråd om citroner, fløde, kød og grøntsager

(bidrag mod madspild fra Bente K., erhvervssproglig korrespondent)


I en lille husstand er der masser man kan gøre, så man ikke behøver at smide mad ud, uden at man afskærer sig fra at købe ind i større mængder, når der er ”tilbud”:


1. Citroner/lime – pres saften af de citroner/limefrugter, som man ved, at man ikke kan nå at få brugt, og frys saften som isterninger. Saften kan bruges i dressinger/kødretter – eller fyldes i kanden med vand.

 

2. Fløde – fryses i terninger, som kan bruges i sammenkogte retter.

 

3. Kød - køb hele stykker kød og skær kødet ud i koteletter, småkød,  steakes etc. og frys det ned i portionsposer. Hvis man sørger for, at kødet ”er bredt ud” på et fladt underlag, medens det fryser, så  hænger det ikke sammen i frossen tilstand, og man kan tage nøjagtig den mængde kød ud af fryseren, som man skal bruge til en bestemt ret. Samme fremgangsmåde med hakket kød blot med den forskel, at man former kødet til hakkebøffer/karbonader inden nedfrysningen.

 

4. Grøntsager – skylles, skrælles og skæres i terninger og puttes i  fryseposer – disse frosne terninger kan man så efterfølgende bruge i  gryde/- ovnretter.

 

5. Grøn salat – skær det yderste af stokken og fjern de yderste blade, hvorefter salathovedet skæres i fire stykker, som kommes i plastpose til opbevaring i køleskabet. Salaten føles frisk i flere dage, men man skal selvfølgelig huske at skylle salaten lige inden den fyldes i serveringsfadet.

 


 

Pizzarester, bacon og ost

(bidrag mod madspild fra Karina S.)

 

Pizzarester
Har du rester fra pizzariaet, så put dem i en frysepose og læg i fryseren, de smager næsten ligeså godt når de kommer i ovnen og bliver genopvarmet.

 

Bacon
Har du købt for meget bacon eller når du ikke at spise det, så i fryseren med det. Bacon kan altid bruges på pizza, gryderetter, omelletter og diverse.

 

Parmesan ost
Når du har købt en parmasan ost, så tag den ud af emballagen og læg den i en frysepose, og ind i fryseren tag ud og riv på rivejernet ved brug til dine retter, på den måde kan den holde et år eller mere.

 

 

 

Krydderurter

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Har du friske krydderurter i overskud, bør du finhakke dem og komme dem i fryseren. De kan bruges til diverse retter.

 

 

 

Råd om at fryse brød

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Brød kan fryses. Har du købt for meget brød, så skær brødet i skiver og i fryseren med det. Derefter kan man tø brødet op lidt ad gangen, alt efter behovet.

 

 

 

Husholdningsråd og redskaber til mindre madspild

 

 

Råd om planlægning, indkøb og husholdning

(bidrag mod madspild fra Hanne M., biolog)


- Planlæg din uge mht. til måltider

 

- Frys rester ned, som kan fryses ned

 

- Lidt halvkedelige grøntsager og frugt får nyt liv i en wok

 

- Er æblet blevet rynket, så skræl det

 

- Skal du lige have lidt mere end du egentlig er sulten til så spis det, som ikke kan gemmes

 

- Lav salatbord i stedet for en skål hvor salaten er blandet (børn kan bedre lide det på den måde og det kan bedre gemmes)

 

- Altid dressingen "on the side"

 

- Behandl maden ordentlig, lad det ikke stå på bordet længere end nødvendigt

 

- Bliv ikke fristet af stortilbud på madvarer, som er letfordærvelige

 

- Hold orden i dit køleskab, spisekammer, skabe, brødkurv osv., så det ældste altid står først for.

 

 

 

Doggybags

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)


Efter en stor julefrokost eller en større middag kan man, i stedet for at smide de gode madrester ud, lave hjemmelavede doggybags. Fordel de gode madrester i portioner og pak dem ind i en pose til hver gæst. Så kan dine gæster få en dejlig godbid med hjem til dagen efter - og så undgår du madspild. Men pas på med at bruge for meget staniol, den kan nemlig ikke nedbrydes i naturen og er derfor skadelig for miljøet. Det er bedre at bruge madpakkepapir.

 

 

 

Gamle brødrester til dyrene

(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)


Når du har mange gamle brødrester tilovers - og hvis du har mulighed for at komme ud i skoven, er det en god idé at give brødresterne til dyrene. Især i vintertiden har dyrene ikke meget sul på kroppen, og det er derfor vigtigt at hjælpe dem med noget mad. Smid ikke dit gamle brød ud - giv det til dyrene ud i naturen i stedet. Det er en god gerning. Husk at det er vigtigt kun at fodre dyr ude i naturen (skoven, marken, søen, floden, mm.). Hvis man gør det i byerne, vil det tiltrække rotter og ræve og gøre mere skade end gavn.

 

 

 

Fangsten i køleskabet
(bidrag mod madspild fra Fenja S.)

Jeg startede med at kigge i mit køleskab for at finde ud af hvad der gemte sig derinde. Jeg fandt:

- en rest løgringe fra gårsdagens hjemmelavede burgere
- 1/4 piskefløde der var blevet for gammel til at lave is af, som den ellers
var købt til
- 2 slatne porretoppe
- 1 skrællet gulerod
- 1 pakke kalkunbacon fra fryseren, købt som datovare
- 1 broccolistok
- 1 sjat hvidvin fra sidst vi havde gæster
- 1 håndfuld friske bønner fra min mors have
- hvidløg og ingefær

Og så til projektet med at trylle det om til en lækker pastasovs:

Bacon i strimler blev stegt sprøde i noget olie. Så tilsatte jeg hakket løg, porre, hvidløg og ingefær og stegte det med i et par minutter. Broccolistokken snittede jeg i fine tern. Den nederste del af stokken blev skrællet, da den ofte er meget træet. Gulerødder og bønner blev snittet i fine tern og det hele kom i sautepanden sammen med ca. 1 dl hvidvin og fløden. Retten fik lov at simre med låg på i et kvarters tid, hvorefter jeg smagte den til med lidt soyasauce og paprika.

Jeg serverede sovsen med hokkaido-ravioli, lavet af et kvart hokkaido, der trængte til at blive brugt, nogle æg der nærmede sig sidste salgsdato og mel fra skuffen. Alle de kedelige rester blev til et måltid jeg til hver en tid ville servere for gæster.

 

 

 

Tøm fødevareemballagen
(bidrag mod madspild fra Line R.)

 

Jeg skyller ofte mine tomme emballager for at få det hele med. For eks. yoghurt kan være svært at få det hele med af, så jeg gemmer den næsten tomme emballage i køleskabet til senere på dagen hvor jeg alligevel skal lave smoothie, så jeg kan lige ryste lidt vand i emballagen og hælde det i min smoothie.

 

Det samme kan gøres med ketchup flasker, pesto glas og alt andet hvor indholdet er forholdsvis flydende eller "vådt".

 

 

 

Råd om stafet-mad
(bidrag mod madspild fra Sine S.)

 

Jeg er ikke særlig god til at spise det samme i 3 dage i træk, så derfor har jeg fundet en måde at lave god mad i (mindst) 3 dage på en meget nem måde. Til 2 voksne og 2 børn.
 
1. Dag laver jeg en stor portion spaghetti og kødsauce af 500 g oksehak, 1 dåse flåede tomater, diverse grøntsager som trænger til at blive brugt og hvis jeg ellers har nogle rester. (Jeg giver det lige en tur i minihakkeren).

Jeg bruger også rester af pesto og hvad der ellers står i hjørnet af køleskabet. Det hele koges godt sammen, gerne over flere timer og serveres med spaghetti eller pasta

 

2. Dag hælder jeg en dåse kidneybønner i og krydrer med chili og ½ glas salsa, så står den på chili con carne med ris og creme fraiche.
 
3. Dag får vi tortillas med chili con carne, frisk salat, revet ost, salsa og creme fraiche.

 

4. Dag er der til madpakke med resten af salaten og chilien, eller evt. tortillas med resten af chilien smurt på, drysset med ost og bagt i ovnen som alternativ pizza.

 

 

 

Råd om at sylte
(bidrag mod madspild fra Henriette J., udviklingssygeplejerske)

 

Tips i en syltetid: Når man er i gang med rødbedesyltningen, bliver der som regel lidt af lagen tilovers. Gem den i et syltetøjsglas i køleskabet. Kan anvendes næste gang du sylter eller blandes med lidt olie, salt og peber til en salatdressing. Det er enkelt og smager rigtig godt.

 

 

 

Råd om ris, pasta, ribs, brombær, stikkelsbær, bananer, kødsauce,
brød, kød, frugt og bær

(bidrag mod madspild fra Lene A.)

 

Ris
Kogte ris bliver gemt (frosset i køleskabet) og brugt som f.eks.:
- stegte ris med grøntsager (evt. rester af kogte)
- appelsinris (dessert, hvor risene røres med vaniljesukker, vendes
med flødeskum og appelsin i små stykker, tilsæt evt. hakkede mandler)
- overhældes med kogende vand og står et par minutter, og kan så
bruges som nykogte ris
- puttes i en hurtig portion suppe lavet af 2,5 dl kogende vand, ½
bouillonterning, strimler af gulerod og porretop, et par frosne
kødboller eller en rest kød i tern, gives et opkog/en tur i
mikroovnen, og smages til med krydderier efter smag
- varmes og puttes i en tortilla/wrap med salat/grønt, kød og dressing

 

Pasta/spaghetti
- overhældes med kogende vand og står et par minutter, og kan så
bruges som nykogt

 

Ribs
- brug ribs til at lave rysteribs (ribs og sukker rystes til sukkeret
er opløst og saften begynder at løbe), og lav en ribstrifli, som
rabarbertrifli blot med ribs)

 

Brombær
- råsyltede brombær: 1 kg brombær, 400 g sukker, 5 g citronsyre, alt
røres forsigtigt sammen), spises f.eks. til pandekager, is eller græsk
yoghurt

 

Stikkelsbær
- stikkelsbærcreme: 500 g stikkelsbær, 150 g sukker, 2½ dl piskefløde.
Kog bær og sukker i 10-15 min, til de er møre, blend dem og lad køle
af. Pisk fløden og vend mosen i. Fordel i portionsglas og stil koldt.
Spices med sprøde specier/vafler.

 

Bananer
- banancreme: 4 bananer, 1 æggehvide, 30 g sukker, 1½ dl piskefløde.
Blend bananerne, pisk hviden stiv og pisk sukkeret i. Vend hviden i
mosen med den piskede fløde. Fordel i portionsglas og stil koldt. Smag
evt. til med citron.

- bananis: 4 æggeblommer, 100 g sukker, ½ tsk vanillesukker, 3 modne
bananer, 50 g hakket chokolade, 1/4 l piskefløde. Pisk blommer og
sukker lyst og skummende. Blend bananerne. Hak chokoladen. Bland
bananer, chokolade og vanilie i æggene. Pisk fløden stiv og vend den
i. Hæld isen i en form og frys den i mindst 6 timer.

 

Kødsauce
- rester bruges som fyld på pizza, i tortillas, pitabrød Kan tilsættes
tomatpuré/ketchup/tomatsauce og ekstra grøntsager, og blive til nok en
gang aftensmad

 

Lyst brød
- arme riddere: skiver af franskbrød/toast mv. vendes i mælk, drysses
med kanelsukker og steges i lidt smør på panden. Serveres med
syltetøj.

 

Kød
- rester af kød/steg gemmes i fryseren til der er nok til biksemad. Jo
flere slags kød, jo bedre biksemad. Hvis ikke jeg har kogte kartofler,
laver jeg det af råstegte kartofler, som så bare skal steges næsten
færdige inden kødet tilsættes.

 

Frugt
- når der kun ligger en af hver slags frugt tilbage, laver jeg abemad:
Frugten skæres i mundrette stykker, som blandes i en skål og serveres
med vanilieyoghurt/yoghurt naturel eller fromage frais smagt til med
vanilie. Skær i mundrette stykker og find chokoladesmelteren frem og
vupti, en hurtig dessert.

 

Bær
- div. bær (evt. frosne), rabarber eller andet frugt hældes i et
ildfast fad, drys med sukker/brun farin, lidt vanilie og evt. lidt
frugtsaft. Bag ca. 15-20 min. ved 200 gr. Server med is.


 

 

Råd om groft brød, lasagne, sovs, pålæg, biksemad og kartoffelmos
(bidrag mod madspild fra Gitte H., omsorgsmedhjælper)

 

Groft brød
Min mand kan finde på at komme mange "sære" ting i en grovbrødsdej. Men her er en liste over, hvad han har brugt, og bemærk det er alt sammen "en rest":

 

Sur mælk

Surt yoghurt (der må ikke være mug på) Creme fraise Risengrød Pesto Risalamande Stuvet hvidkål Smørbart ost Det var lige, hvad jeg kan komme i tanke om, han har puttet i, og som I kan se er det vist kun fantasien der sætter grænser. Man tilpasser selvfølgelig væskemængden og melmængden i den færdige dej. Brødet kan bruges forskelligt alt efter ingredienser. Er det alm creme fraise man har brugt, ja så er det et alm franskbrød, er det krydret smøreost eller stuvet hvidkål, ja så kan man forme små flutes og dryse groft salt på og man har de lækreste madflytes til suppen.

 

Lasagne
Hvis man har en rest tomat/kødsovs kan man evt. tilføre lidt mere væske eller lave den rigtige lasagne sovs, og så lave lasagne. Med en god salat til har man her en både billig og lækkert middag til en dag mere.

 

Sovs
Det er supernemt at hælde en fløderest i isterningposer, og så bruge dem i sovsen.

 

Pålæg
Når man er alene, så kan det være svært med at nå at spise pålæg mm inden sidste salgsdag. Meget mad er ikke nødvendigvis klar til at blive kasseret dagen efter sidste salgsdato, ellers er der et problem med datoen! Man kan også gøre det, at man laver små pakker med 2-3 skiver af hvert slags pålæg, og så lægger det i fryseren. Ligeså kan man skære leverpostejen i mindre stykker og så i fryseren. Herved kan man nøjes med at tage den mængde op, som man ved man kan spise de næste 2-3 dage. Og man behøver ikke skulle spise kun rullepølse i en uge, og kun kødpølse i ugen efter.

 

Biksemad
Hvis man har flere kogte kartofler til overs end man kan spise dagen efter til biksemad, kan de sagtens lægges i fryseren. Man tager de frosne kartofler i en bradepande, drysser olie og krydderier over og sætter dem i ovnen ved 200 grader. Man kan også hælde lidt boulion ved, hvis man kan li det.

 

Kartoffelmos
Har man kartoffelmos til overs, kan det også fryses ned. Man kan bruge en rest kartoffelmos ved at lægge det i et ovnfast fad. Glat det godt og drys rasp over. Tilsidst lægges små klatter smør eller margarine, eller man kan spraye olie ovenpå. Man kan også blande krydderier i raspen.

 

 

 

Råd om rester, grøntsager, isterningeposer og frysning

(bidrag mod madspild fra Kirsten B.)

1. råd: Sørg for at rester forbliver friske, de skal væk fra bordet/komfuret og på køl. Halvfordærvet mad er aldrig lækkert.

 

2. råd: Der kan bruges meget mere af grøntsagerne end man tror. Stængler fra  broccoli, blomkål samt de små grønne blade fra samme. Det grønne fra  porer ol. skæres i små stykker, koges i lidt vand, blendes og fryses.  Gerne flere slags sammen. Bruges som fond til grøntsagssupper eller  sovse. Rester af salat mv. skal bare lige svitses i lidt olie og er lækker tilbehør til næste dag eller bruges som oven for.

 

3. råd: Isterningeposer kan bruges til mange ting. For eks. til fløden der ikke kan holde meget længere. Sky fra en god steg. Kogelage fra hamburgerryg osv. Det er nemt at knække nogle tern af og kvikke en ret op med dem.

 

4. råd: Løsfrys kød. Fars formes som bøffer og lægges på bagepapir på f.eks. en bageplade, gerne i flere lag med bagepapir imellem. Det samme gælder koteletter mv. Når kødet er frosset kan det let knækkes fra hinanden og fyldes på frostposer. På den måde kan den rette mængde kød hurtigt tøes op. I en snæver vending kan det såmænd komme frosset på panden og tøes op under stegningen.

 

 

 

Råd om kagerester, bær og grøntsager
(bidrag mod madspild fra Lene A.)

 

Kagerester
Efter en fødselsdag stod jeg med flere kagerester: 1 stykke af en lagkage, 2 stykker gulerodskage og 1 en lille portion gammeldags æblekage. Det hele kom en tur i hakkeren (har ingen foodprocessor) med 3 store spsk ægte kakao, lidt romessens og lidt ekstra æblemos fra æblekagen. Kørte det hele til konsistensen kunne trilles til "romkugler" og derefter blev de trillet i kokosmel.

 

Rester af brombær (eller andre bær)
Efter der blev lavet lagkage (til ovenstående fødselsdag) havde jeg stadig en god håndfuld brombær tilbage som var tøet op.

Op af fryseren tog jeg 2 frosne bananer (de blev frosset, uden skræl, da de begyndte at få pletter udenpå), som røg i blenderen med lidt A38/yoghurt naturel, en sjat mælk, resten af brombærrene, lidt vaniljesukker og en lille smule sukker. Det hele blev blendet og hældt i glas, og serveret med den sidste rest flødeskum fra den gammeldags æblekage og et sugerør.

 

Grøntsagsrester
Stod en dag med en del små grøntsagsrester: kogte carotter, 1 bagt peberfrugt med ost, et par slatne forårsløg.
Rørte en frikadellefars, tilsatte grøntsager (med ost) i tern og bagte det i ovnen som et farsbrød.

 

 

 

Råd om skipperlabskovs, ris og pasta, bønner, grøntsager, tomater, aguker, gratin, mælk og citron
(bidrag mod madspild fra Kitty J., folkeskolelærer)

 

Skipperlabskovs
Her i huset koger vi selv suppe - det kommer sig af at vi køber "en  kend din ko" og dermed får vi jo mange stykker kød, som er bedst til f.eks. suppe. Det betyder jo at der altid er noget kød, som er kogt og som måske ikke skal bruges i suppen, eller der i hvert fald er mere end der skal bruges. Alt dette kød skærer jeg i stykker og bruger så lidt af suppen, nogle skrællede kartofler, et par laurbærblade lidt salt og peber, og så har vi den dejligste skipperlabskovs når det har stået og kogt til kartoflerne er møre, det betyder at af et stykke oksebryst eller lignede har vi suppe til et par dage, evt. kød med peberrod og alle de små stykker bliver så til denne vidunderlige ret.

 

Ris og pasta
Ris og pasta rester bliver ofte stegt på panden sammen med lidt bacon   eller skinke og nogle grøntsager, og er børnenes favorit rester af kødsovs bliver spædet op med grønt og ekstra tomatsovs, og bliver til en dejlig lassange - eller vi fylder det i tortilla sammen med kidneybønner.

 

Bønner
Alle former for bønner og kikærter koger jeg i pæne portioner og fryser ned i passende portioner, lige til at fylde op med.

 

Grøntsager
Når jeg har mange grøntsager koger jeg en stor portion sammen med   tomat og krydderier, denne tykke grøntsagssuppe fryser jeg i passende   portioner, som jeg kan tage op og fylde i sovse osv. således at børnene ikke ser alle de grøntsager vores med bliver spædet med. En lasange kan på den måde indeholde masser af selleri, gulerod, peberfrugter osv. uden af børnene får grøntsagsangstanfald. Tomater Hvis jeg har for mange tomater (drivhus eller indkøb) flåer jeg dem og fryser dem, lige til at komme i maden.

 

Aguker
Agurker fra drivhuset i højsæsonnen skæres i tynde skiver, tøes op i en lage af 1 del sukker, 1 del eddike og et drys salt, så har man en fin agurkesalat, når der ikke længere er agurketid (hvis man lige laver det om morgenen, det tager 10 sekunder) så har man den klar til aftensmaden.

 

Gratin

Rester af grøntsager og skinke kan blive til den dejligste gratin: 40   gram smør smeltes, 50 gram mel blandes i, og ca. 5 dl mælk røres ud deri - sovsen koges godt igennem og der kommes 5 æggeblommer ned i   den let afkølede sovs. herefter piskes de 5 æggehvider til skum, der   vendes ned i sovsen, tilsæg lidt salt. - grøntsager og skinke vendes let ned i sovsen og det hele kommes i et fad og drysses med rasp og evt. smørklatter, hvorefter det bages i ovnen i ca. 35 minutter. Hvis der kun er grøntsager i gratinnen kan man servere frikadeller eller lignede til, men har man tilsat skinke - så er den fin i sig selv.

 

Mælk
Når jeg bager vores brød, bruger jeg de mælkerester vi har i  køleskabet - og der går sjældent noget til spilde.

 

Citron
Hvis man har en citron, riv den og pres den og skær så et æble i skiver og hæld det henover - jeg synes det smager pragtfuldt og er sundt og godt.

 

 

 

Råd om madpakker
(bidrag mod madspild fra Ea Lisbeth B.)

 

Har vi mad til overs, bliver det altid gemt til næste dags madpakke,   aftensmad eller frosset ned, så der nem mad en anden dag.  Kartoffelmadder er f.eks. hamrende lækkert. Har vi nogle ting i køleskabet, der skal til at bruges, så sørger jeg for at lave en ret,  hvor de ingredienser indgår, og nogle gange laver jeg også bare frikadeller, paté, omelet, risret eller what ever af, hvad jeg nu har   af restgrøntsager i køleskabet (vi er vegetarer hjemme hos os, men   man kan sagtens rive alverdens grøntsager i almindelig frikadellefars eller stuve dem som tilbehør til kødet). Stop madspild og spar både tid og penge ;o)

 

 

 

Råd om omelet, frikadeller og koldskål

(bidrag mod madspild fra Jane D.)

 

- Prøv at bruge en rest kogte kartofler, ris eller pasta som fyld i en omelet. Det smager godt, og det mætter lidt mere.

- Lun en frikadelle i microovnen og spis den på rugbrød.

- Prøv at bruge rester af surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål (husk at bruge pastiuiseret æg).

 


 

Råd om rester, bolognese, pastasalat, suppe, pizza, tærte, pitabrød, gratin og kødsovs

(bidrag mod madspild fra Frederikke B., fotograf)


Reste-buffet

Her i familien gemmer vi faktisk alle rester - også selvom der kun er 1 portion tilbage - vi fryser det og så laver vi ind imellem reste-buffet til glæde for alle! Vi tømmer af og til køleskabet og leger "vis mig dit køleskab" hvilket der kommer spændende og kreative retter ud af.

 

Bolognese

En rest bolognese kan nemt spædes op med ris og røde beans og blive  lækker fyld i pandekager.

 

Pastasalat
Godt til aftensmad serveret med groft brød og en dusk broccoli, eller til madpaken. Rest kylling skær i tern og bland med kogte kolde pastaskruer, rød/grøn pesto, oliven, gulerødder og cherry tomater - lækker pasta salat. Eller lakse steak rest. bland med kogt kold pasa, springløg, en marinade af olivenolie, salt, peber, citron, masser af dild og andet yndlingsfyld.

 

Suppe
Pil kødet af en stegt kylling inden servering. Gem skroget og kog det i 45 minutter sammen med krydderurter, lidt løg, gulerod, porrer - og der er en massiv og lækker suppe til dagen efter.

 

Pizza
Husk at mange kødrester gør sig ualmindelig godt på en pizza - og selvom der kun er til 1/4 pizza så kan det betale sig at gemme det. Tærte Den klump tærtedej der er til overs når du har rullet ud til din tærte kan bruges til en mini tærte til madpakken.

 

Pitabrød
Kyllingerester er også skønne i pitabrød på madpakken dagen efter.

 

Gratin

Bolognese kan også lægges i lag med moste kartoffler og grøntsager,  gratineres og ind i ovnen. Kødsovs Hvis mit køleskab bugner af små grøntsags rester - en rødbede, to  besvimede gulerødder, fem champignon, løg, squash - så kører jeg det  enten på blenderen eller i foodprocessoren og steger det med oksefars  til en kødsovs - 500 gram oksefars giver pludselig mad til 4 personer i 2 dage.

 

 

 

Råd om brug af madrester
(bidrag mod madspild fra Gitte H.)

 

Jeg kunne godt tænke mig, at fortælle et eksempel fra vores hjem på, hvordan vi bruger vores madrester. Vi er en familie på 2 voksne og tre børn. Men børnenes alder er 17, 15 og 13 år. Så de spiser jo som voksne.

 

1. dag: Pizza. en pakke oksefars på 1 kg. Da pakken var frossen kunne 
den ikke deles, og derfor måtte vi tage det hele op. Vi svitsede det hele og brugte halvdelen til pizza fyld.

 

2. dag: Revet gulerod, skorzonerrod og løg svitses og heri kommes den 
svitsede fars-rest fra i går. Der tilsættes en smule mel og vand, og til sidst tomatkoncentrat og krydderier. Resultat – en lækker sammenkogt ret. Men men men der var igen en lille rest.

 

3. dag: Den lille rest kødsovs fra i går varmes godt op, og får lov at blive kogt igennem. Der tilsættes en dåse flåede tomater og vand indtil konsistensen er korrekt. Nu bliver det brugt som kødsovs til at lave lasagne af.

 

 

 

Råd om planlægning og madopbevaring

(bidrag mod madspild fra Lone J.)

Lær noget om de råvarer og den mad, du spiser og opbevar den rigtigt. Der sker virkelig meget madspild på den konto. Slatne grøntsager, som smides ud, fordi de er opbevaret forkert osv. Men OGSÅ at mange i dag slet ikke ved hvornår råvarer kan bruges og hvornår de skal kasseres.

 

For eks. peberfrugter, bananer, gulerødder osv. De skal ikke smides ud fordi de er slatne og har mistet det spænstige sprøde look. De skal bare bruges på en anden måde. Modne grøntsager og frugter er ofte bløde, men har vundet i smag. Men hvem ved det i dag, hvor rigtig mange desværre vælger med øjnene uden baggrundsviden om smag.

 

Brug fryseren noget mere. Små rester aftensmad, for eks. sammenkogt, kan fint fryses ned og tøes op senere. Er der ikke nok til en hel ret, kan det mixes med andet og bruges til forret eller man kan blande flere ting sammen til en ny ret. En af mine gamle kæpheste er, at hvis man gik tilbage til den gamle måde med altid at spise 2 retter til hverdag, så ville madspild blive mindre. Ved at kombinere hovedretten med enten en forret eller en dessert, kan man få brugt rester og desuden lettere sammensætte måltidet, så det er ernæringsmæssigt korrekt.

 

 

 

Råd om fødevareemballage

(bidrag mod madspild fra Kaj L.)

Fødevareemballage er også skyld i madspild, da op til 25% går til spilde. Man kan lære, hvordan man får det sidste indhold ud af for eks. kartonen.

 

Youghurtkartoner, mm:
Toppen åbnes helt, og kartonen rulles fast fra bunden. Har man ikke fingerkræfterne til det, skæres kartonen igennem på langs ved et hjørne, indholdet er nu nemt at skrabe ud. Der er typisk det meste af en deciliter at hente fra en en-liters karton.

 

Bløde plastflasker
(Ketchup, remoulade osv): alle ved jo, at de skal stilles med bunden i vejret, men der vil stadig være lidt tilbage. Skær flasken midt over og skrab resten ud. Ketchup og tomatpuré kan også skylles ud ved at man fylder lidt vand i flasken, ryster den godt og bruger væsken i sovs eller gryderet.

 

Tuber:
Klip dem over ved bunden og rul den modsatte vej.

 

Vinkartoner:
Når der ikke kommer mere vin ud, vendes kartonen på hovedet. Tryk knappen ind, sæt munden til og pust luft i posen. Vend den om igen, og der kommer mindst et helt glas vin ud.

 

 

 

Iskaffe

(bidrag mod madspild fra Susse K.)


Jeg har i tidens løb smidt mange kopper kaffe ud fordi den var blevet kold. Der var en der foreslog at man i stedet hæder mælk i 1:1 og evt. et par sødetabletter. Så ind i køleskabet et par timer og man har den dejligste iskaffe som smager godt og læsker godt i varmen.

 

 

 

Oldemad
(bidrag mod madspild fra Linda T.)

 

Vi er en familie med tre børn. Når vi har forholdsvis små rester laver vi det vi kalder ”Oldemad”. En idé vi gerne vil dele med andre:

 

Vi portionspakker rester af de retter vi har fået og fryser dem ned. Så ind imellem tømmer vi fryseren og kører ind og besøger oldemor (min mormor) på 88 år.

 

Derinde fylder vi hendes fryser op med vores rester som hun ofte nyder som aftensmad – Hun ELSKER både ikke at skulle lave mad men også at hendes familie tænker på hende til hverdag. Og en bonus er, at vi ikke spilder mad, men bruger hver en rest. 

 

 

 

Planlægning af indkøb
(bidrag mod madspild fra Lise-Lotte B., husmor med stor familie (4 børn) og udearbejde)

 

Vi kan hurtigt blive enige om at stop af madspild er vigtig. Metoder til reelt at nå dette er mange. Der gives råd om hvordan madrester kan bruges i køkkenet, men det ændrer ikke så meget på det grundlæggende problemet, at der købes/tilberedes en masse mad i hjemmet som aldrig bliver spist.

 

Min erfaring er, at hvis madspild skal fjernes, så skal der radikale midler til. Planlægning er for mig nøglen til at undgå spild samt sikre en sund, billig og varieret kost. Jeg har i snart rigtig mange år hver uge lavet en kort madplan for aftensmad. Desuden har jeg en huskeliste med vores normale forbrug i familien på en uge. Jeg køber stort ind en gang om ugen med varer til den kommende uge (suppleres af et lille indkøb midt på ugen med frisk frugt og frisk mælk). Inden indkøbssedlen udarbejdes, checker jeg hvem der spiser med hvilke dage i den kommende uge, således at jeg ikke får købt ind til en dag hvor hele familien reelt er ude og spise, eller hvor halvdelen er på udflugt.

 

Så laver jeg en menu-plan for den kommende uge og sikrer at der er varieret og sund mad på planen. Næste trin er check af hvad jeg har på hylderne og hvad der står i køleskabet. Først herefter kommer huske listen for mine indkøb. Når jeg derefter handler køber jeg stort set kun det der står på huskesedlen. Det kan lyde lidt kedeligt, men det sikrer at jeg har nøjagtig det jeg har valgt at ville servere. Resultatet er at vi kun smider meget små mængder mad ud. Denne metode er rigtig god til at undgå unødig og impulsiv madindkøb, som bare ender i skraldebøtten.

 

 

 

Råd om bedre husholdning og mindre madspild

(bidrag mod madspild fra Daniel R.)


Jeg har en lille Kinabog hvor som altid ligger fremme og hvor familiens medlemmer kan skrive det i som skal købes og som mangler. På samme side som indkøbslisten står der en madplan kørende fra lørdag til fredag. Så har du også historikken og kan let få inspiration fra tidligere uger. For man kan ikke altid finde på ny og der er også nogle retter som bare er evergreens... Har du større børn kan de jo også skrive ind i bogen hvad de har lyst til at spise. Når der står hvad jeg skal have skal jeg ikke opfinde opskriften samtidig med at jeg handler, det er sjældent en god kombination.

 

Der handles så vidt som muligt kun ind engang om ugen, da man ikke behøves at teste sit supermarked ell. andet hver dag. Brug tiden du sparer i hverdagen på at gøre din mad mere lækker og på at være sammen med familien. Handler du ind hver dag handler du ofte ind til mere end et helt måltid, for du ved jo ike om du kan bruge resten i morgen så på den måde smider man ofte meget mad ud. Desuden er det en dårlig ide at handle ind på den tid af dagen hvor du er sulten, det er svært ikke at træffe beslutninger med maven.

 

Køb så vidt muligt ingredienser frem for færdigmad, for færdigmad kan ikke gemmes eller opvarmes igen. Det har også den fordel at du præcist ved hvad det er der er i maden. Desuden kan du benytte de samme ingredienser flere gange på en uge og derved udnytte dem fuldt ud. Brug tid på madlavningen: Har du stået og brugt en time på at lave mad er du også mere interesseret i at spise den, end hvis det bare er noget du har købt. Det er altid lettere at kassere andres arbejde. God mad kræver interesse og tålmodighed, så hvis ikke du har dem så lad være med at skuffe dig selv ved at sætte ambitionsniveauet for højt. Det kræver tid og øvelse at lære at sammensætte mad, det er derfor man kan uddanne sig som kok.

 

Tænk over om noget af aftensmaden kan benyttes til næste dags madpakker til ungerne eller weekendens frokost? Jo mindre spild jo flere penge at handle for, så øg kvaliteten af dine råvarer, du bliver mæt på en anden måde at ting der smager af noget. Køb kun dansk fisk, hele Danmark ligger ned til vandet, hvad skal vi med fisk fra Bangladesh?

 

 

 

Råd om bedre husholdning og mindre madspild
(bidrag mod madspild fra Charlotte R.)

 

Brug i brød
Rester af kogte kartofler (revet på den fine side af rivejernet), en stump squash, en rynket gulerod, en klat havregrød, en rest surmælksprodukt, smulderet i bunden af posen fra morgenmadsdrysset - find selv på flere - kan fint kommes i dejen når du bager boller eller franskbrød

 

Brug i suppe/sauce
Grønstager som er blevet lidt kedelige - bløde, rynkede - kan bages i ovnen eller bare skæres fint ud og koges inden de blendes i suppe eller sauce.

 

Brug i farsen
I stedet for mel, rasp eller havregryn, som du ellers ville komme i frikadeller, kødboller og lignende, kan du bruge en rest bulgur, ris, tørt brød, couscous, osv.

 

Brug i tærten
I en tærte kan kommes nærmest hvad som helst: Rester af bagte eller stegte grøntsager, en rest pastaskruer, kød eller fisk i små tern

 

Undgå rester
For ikke at skulle smide en rest grøn salat eller den sidste hakkebøf ud, er det en god idé at portionsanrette. Det kræver dog (naturligvis) at portionen er af passende størrelse.

 

 

 

Råd om bedre husholdning og mindre madspild
(bidrag mod madspild fra L.F.)

 

Grønsager
Når jeg køber persille, asparges, blomkål og broccoli, skærer jeg altid lidt af stilken eller stokken og sætter grønsagerne ind i køleskabet i en skål med lidt vand, indtil de skal bruges. Det forlænger holdbarheden med rigtig mange dage. Især asparges bliver utrolig sprøde og saftige, når de får lov at drikke vand under opbevaringen.

 

Grønsager

De grønne og grove blade og stokke på grønsagerne er sprængfulde af vitaminer og kan sagtens udnyttes. Når jeg renser mange grønsager på én gang, skræller jeg stokken fra broccolihovedet og skærer den i småstykker sammen med de grønne porreblade og hvad jeg nu ellers skærer fra. Det hele bliver svitset i olie i en gryde sammen med et par løg og en gulerod, hvorefter jeg hælder lidt vand ved og lader det koge, indtil vandet er kogt fra. Derefter blender jeg grønsagerne og fryser massen ned i en isterningsbox. De frosne terninger er rigtig gode, når man laver sovs. De giver sovsen kraft og smag.

 

Grønsager
Hvis du har en rest af en rodselleri, kan du bruge den, når du laver kartoffelmos. Skær den i små terninger og kog den sammen med kartoflerne. På den måde får du brugt din rest, og lidt selleri giver kartoffelmosen en rigtig god smag.

 

Ost

Den sidste rest af et stykke skæreost er umulig at skære i skiver. Derfor ryger den altid i fryseren, og når der ligger tilstrækkelig mange rester, hakker jeg dem i minihakkeren og drysser dem på min hjemmelavede pizza. Det smager meget bedre end de færdigkøbte toppings, og hvis du spiser mager ost, er det også mere fedtfattigt.

 

Pålæg i skiver
En pakke pålæg i skiver har kun en holdbarhed på 3-4 dage, når emballagen er åbnet. Tag halvdelen af skiverne op, så snart du åbner pakken. Pak dem ind i staniol og læg dem i fryseren til senere brug. Hvis du lægger skiverne taglagt, er de lynhurtige at tø op.

 

Rester af kød og sovs

Glem ikke den herlige danske ret, biksemad! Smid den sidste skive steg og sovseresterne i en bøtte eller en frysepose og frys dem ned. Når du har rester nok, er dagens middag reddet. Jo flere forskellige rester, jo bedre biksemad!

 

Dårlige emballager

De fleste er af plastic. Skær dem over med en kniv og skrab det sidste af indholdet ud med en ske. Tuber kan let klippes over med en saks, så der kan også spares masser af spild af tandpasta, cremer og bodylotion.

 

 

 

Råd om portionsstørrelser

(bidrag mod madspild fra Kirsten S.)


Lad være med at lave så store portioner så man får rester af færdiglavet mad. Men gerne rester af de råvarer man har brugt i en ret, så man kan bruge dem til nye spændende retter i en anden sammenhæng.

 

 

 

Råd om bedre husholdning og mindre madspild

(bidrag mod madspild fra Lilli-Ann H.)


Brød til dyrene

Al den mad som jeg ikke har fået det brugt hurtigt nok, bliver blandet med ris og kattemad - og så får de vilde katte mad her i området. Lidt tørt brød bliver givet til fuglene.

 

Råkost med rester fra Julen

Mine råkost indeholder de sidste clementiner fra Julen. Når skallen er rynket og frugten mangler lidt væde, så piller jeg dem, deler dem i stykker og skærer den inderste side af hver trekant - den side, som har ligget ind mod midten af frugten. Den er som regel meget sej at tygge på når frugten er lidt tør, samtidig åbnes frugtstykket lidt og frugtkødet kan nu ses, hvilket virker mindre tør og mere indbydende. Hver skive frugt skæres nu i små stykker, ca. 8 styk per trekant og blandes de små stykker i salaten - og flot ser det ud.


Slatne tomater bliver til hjemmelavet ketchup
Slatne tomater bliver blendet og kommes i en frostboks og så fryses ned til vi næste gang skal lave kødsovs. Man kan også lave hjemmelavet ketchup, hvis man har meget liggende i fryseren. Man kan give en hjemmelavet ketchup flere smags varianter ved at lave en standard ketchup og bagefter tage lidt fra og tilsætte lidt krydderi, for eks. karry. Alle krydderier kan bruges som forsøg, også chili.

 

 

 

Stop spild af vand, del 1

(bidrag mod madspild fra Lenore R.)


Nogle gange så tager jeg mig selv i at hælde vand ud som har været i vandflasker som har stået længe, det fejler jo som sådan ikke noget, men det smager bare ikke lige så godt som frisk vand fra hanen, da det har stået længe! Så bruger jeg det til at vande blomsterne med i stedet! Det er en lille ting, men det forhindrer da spild af vand!

 

 

 

Stop spild af vand, del 2
(bidrag mod madspild fra Anne A.)

 

Jeg bor i en af den slags lejligheder hvor det varme vand til bad kommer fra køkkenet og der løber en del liter ud før det bliver varmt.

 

Jeg har derfor en stor firkantet spand hvor jeg lader vandet fra bruseren løbe i indtil det er blevet varmt. Vandet fra spanden kan bruges til en omgang skyl i toilettet. En firkantet spand fordi den udnytter pladsen bedre end en rund på mit meget lille badeværelse - fandt den i Silvan som indsats til deres store plast-opbevaringskasser.

 

 

 

Gode ideer til rester og til madpakken
(bidrag mod madspild fra Joe L.)

 

Rigtig mange mennesker spiser rigtig kedelig mad til frokost, køber fast food, eller undlader det helt. Men stort set alle rester kan, med lidt fantasi, gøres til en vidunderlig frokost. Lidt stegte kartofler lagt i en sandwich med lidt bacon og løg, ris blandet med lidt grønt og et stykke kød skåret i tern, eller en rest salat spædet op med lidt nudler (eventuelt risnudler der lige er blevet vendt med sød chilisauce, min favorit) og en håndfuld peanuts. Hvad som helst, næsten, blandet med revet ost og smeltet på en tortilla i panden, der så enten vendes over sig selv, eller får en anden (stegt på forhånd) oven på, alt efter hvor meget fyld man har. Det er lidt noget andet end 'svedig' leverpostej.

 

Pastasalat er også en dejlig ting. Bare husk at røre et dryp olie i din overskydende pasta, så den ikke klumper imens den køler. Dressinger laves af creme fraiche, mikset med de krydderier man bedst kan lide, og evt. lidt Meget fint hakket soltørret tomat, og/eller et par fed hvidløg (bag dem evt. en fem-ti minutter, for at gøre smagen lidt blød og rund). Sukker kan næsten altid tilføje en ekstra dimension. Smag på det hen af vejen, så du er sikker på du er på rette vej. Rør dressinger ind i pastaen først, det er simpelthen nemmere og gør at man er sikker på at få al pastaen dækket. Og så smider man bare hvad man har af grønt og kødrester i, ærter fra frost virker enormt godt, og iceberg salat forbliver fast på køl. Undgå agurk, med mindre du spiser det med det samme, og hvis du bruger hakkede, friske, tomater, så vrid væden fra i hånden, simpelthen fordi begge grøntsager 'vådter' og får det hele til at soppe og virke skilt efter en dags tid på køl.

 

Et andet trick jeg er olien fra et glas soltørrede tomater - det er ret genialt til marinader og dressinger. Det giver en god 'fornemmelse' af tomat, og hvad der ellers mætte være af krydderier i. (Husk at pille laurbær bladet ud, det har gjort sin pligt).


 

 

Gode ideer til mindre madspild
(bidrag mod madspild fra Joe L.)

 

Lister
Den bedste måde at sørge for man får brugt alt man har før det bliver dårligt, er at vide hvad man har. En seddel på fryseren hvor der står hvad der er i fryseren, hvor i fryseren det er (hvis man har en med skuffer) og evt. hvornår det kom i gør det enormt nemt at have overblik over hvad man har at arbejde med. Det gør det også nemt at finde ud af hvad man har lyst til at spise, og forhindre at man køber noget man allerede har. Det samme virker for store køleskabe og spise kamre. Og så gør det det dejligt nemt at lave indkøbs lister, da man jo også kan se hvad man Ikke har.

 

Portioner
Når du køber ting til fryseren, så pak det i 'portioner' inden du fryser det. Det er en god måde at undgå den ensomme kotelet, eller en halv pakke et eller andet du er nødt til at bruge dagen efter. 250 g. er en god portionsstørrelse, da enten det, eller 500 g., som regel er det man skal bruge i opskrifter. Men gå efter hvor mange der er i familien når du pakker bøffer, koteletter osv. Og hvor meget du spiser når du pakker andet. Og hvis tiden er knap til hverdag, kan du putte andre ingredienser til dine favorit opskrifter i samme pose, så har du et middags samle sæt.

 

Frossen grønt
Hvis du er nødt til at købe flere grøntsager end du skal bruge, og du ikke får brug for dem inden de bliver øv, så gør dem klar, blanchér dem let, og frys dem.

 

Kartofler
Kogte kartofler kan, selvfølgelig, brases, men hvis man skærer dem i mundrette bidder, putter dem i en pose og blander dem med lidt pesto rørt op i olie, har man efter en dags tid (eller to, olien hjælper med at holde dem gode) og putter dem i ovnen på grill program (evt. med et lille drys panko eller rasp over for at give knas) har man et lækkert tilbehør.

 

Oste skorper
Ikke alle oste skorper er dækket med paraffin, og hvis der ikke er paraffin har du en god kilde til smag. Kog dem enten med i en krydret suppe eller gryderet, eller vær ond ved dem i din food processor og bland dem i din fars, dip eller brød dej, når styrkerne er små nok gør strukturen ingen ting (og god ost er dyrt, så det er rart at få al den velsmag ud af det man overhoved kan).

 

Fedt fra fjerkræ
Er helt vidunderligt at stege kartofler i. Gåsefedt især, men også kylling- og andefedt er rigtig godt til det.

 

Tærte
En tærte er en god måde at bruge halvkedelige grøntsager. Æggemassen kan krydres med hvad man har lyst til, for at peppe den smag op som et længere ophold i køleskabet måske har 'stjålet'. Det er også en god måde at bruge en rest ost på. Og frugt tærter kan gøre det samme for smattede eller triste frugt og bær. Tærten kan også laves med frossen frugt, men put lidt ekstra sukker over, da frosten tager noget af bærrenes sødme. Og tø dem op først, da de slipper meget saft der vil gøre tærten smattet. Behold dog saften, bland noget af den i flødeskum, sammen med vanilje sukker, det smager vidunderligt ovenpå den lune tærte.

 

Bund til madtærte:
100 g. grahamsmel
100 g. hvedemel
0.5dl. olivenolie
1 dl. vand
1 tsk. salt

Bund til frugttærte:
200 g. hvedemel
100 g. smør
50 g. florsukker
1 æg

 

Bananer
Hvis man derimod har bananer der er blevet lidt for plettede, eller er lidt for søde eller melede, er en banan kage en velsmagende ide. Og behold skralderne, og læg dem enten i en spand med vand (bagerst i haven, det lugter ikke fantastisk) eller smid dem i en blender med vand, og bland det i din vandkande. Alle planter elsker potassium, og bananer er fulde af det.

 

Ingredienser:
0.5t sk. olie
1 æg
1.25 dl. kærnemælk
2 bananer
1 tsk. vaniljesukker
120 g. sukker
150 g. hvedemel
2 tsk. bagepulver
1.25 dl. mørk chokolade 44%

 

Opvarm ovn til 175 grader  alm. ovn og smør formen med olien. Pisk ægget i en skål til det er luftigt med elpisker. Tilsæt sukker lidt af gangen, pisk til massen er tyk. Mos bananerne og rør dem i sammen grofthakket chokolade og de øvrige ingredienser. Kom dejen i formen og bag midt i ovnen i ca. 30 minutter.

 

Nødder
Nødder og mandler kan blive tørre og kedelige, men det betyder ikke de skal smides ud, oh no, læg dem i en dyb tallerken med mælk eller vand natten over, og næste dag er de struttende og saftige. Meget olieholdige nødder (macadamia, paranødder og lignende) bliver dog hurtigere harske, så de bør ikke opbevares mere end et par uger, men bruges hurtigt. Hvis man vil have gemme nødder, er hassel-, val- og levante nødder rigtig gode. Peanuts er teknisk set ikke nødder, men en type bønne, og kan gemmes længe i 'rå', ikke pillet, tilstand. Men rist dem før du bruger dem, ellers smager de ret meget af, ja, bønner (og de ristede bør ikke gemmes for længe).

 

Vanilje
Vanilje kan holde sig virkelig længe, hvis det opbevares ordentligt. Smid dine stænger i en lufttæt beholder, helst af glas, og stil den et mørkt, køligt, sted (Ikke i køleren, de mugner). De kan også pakkes i film før de puttes i bøtten. Ca. hver anden måned bør de 'luftes' i ca. 15 minutter, og evt. masseres for at sprede frøene. Stængerne kan få lidt hvid belægning, men det er helt normalt og ikke noget at bekymre sig om. Hvis du vil sikre dig det ikke er noget meldug, så snus til stangen, og hold den op mod lyset. En frisk vanilje stang reflektere lyset.

 

Hvis dine stænger er tørre og kedelige kan de lægges i mælk eller lunkent vand et par timer/natten over, det skulle gøre dem dejlig saftige. Og når du har brugt dine stænger, eller rettere 'kaviaren' inden i, så lad endelig være med at smide skrællen ud, der er stadig masser af godhed tilbage!

Du kan f. eks. putte dem i et lille glas, sammen med sukker (det hvide tager bedst smagen) og lave vanilje sukker. Efter et par måneder, og en to tre 'skræller' har du et duftende og vidunderligt produkt, der gør the/kaffe/pandekager lidt bedre, og giver kager en lidt mere autentisk vanilje smag en tørslevs variant. Man kan også bare hakke stængerne meget fint og bruge dem sammen med kaviaren, eller tørre dem og putte dem i en kværn. Eller koge dem med når man laver mad; de gør desserter lidt mere wow, men er faktisk også virkelig gode i kraftige kød retter, især med chili. De skal dog pilles ud, lidt i stil med laurbær, da hele stykker af læder-agtig stand Ikke er godt. De kan også droppes i en flaske vodka, og bruges til at give et lille pift. Eller de kan bare simres i lidt lun mælk på en kold aften, eller til en luksus latte.

 

Eller læg dem i små poser, ala lavendel. Kan dog ikke anbefales hvis man er på slankekur, det er ikke rart at få lyst til dessert hver gang man skifter sokker :)


 

 

Råd om bulgur og karrysild
(bidrag mod madspild fra Christine S.)

 

Supperest genbrug - bulgursret
Den anden dag havde jeg lavet en dejlig tomat-kryddersuppe med både grønsager og kikærter og som altid med suppe var der en rest tilbage, som ikke ikke var nok. Dagen efter kom jeg 2 dl bulgur i og kogte det i suppen i 15 min. og havde nu en fantastisk smagende bulgurret til vores kød. Kan også sagtens laves med ris og lign.

 

Genbrug af karry/sennepsild marinade
Når vi har tømt et glas karry eller senneps sild er der altid en masse sovs tilbage i glasset. Her koger jeg nogle æg og deler med en en æggedeler på begge led, og kommer det ned i. Har jeg en rest kylling også bliver det også skåret ud og kommes i. Så har man et supert pålæg til brødet.

 

 

 

Råd om anvende af rester af hvedebrød, rugbrød, grøntsager og frugt
(bidrag mod madspild fra Lene N.)

 

Hvis man sørger for at tømme ud af de friske fødevarer en gang om ugen, før man handler, har man altid frisk mad. Jeg handler selv, som regel kun en gang om ugen, oftest fredag, det er så det, der bliver brugt i løbet af den kommende uge. (Salat og mælk, kan der være behov for at købe en gang midt i ugen). Hvis man prøver nogle uger, lærer man hurtigt hvor meget der er brug for.

 

Lidt til smilebåndet
En torsdag aften kom vores barnebarn, en pige på 3 år, på besøg. Jeg havde lige smurt vores madpakker til fredag så køleskabet var meget tomt. Hun var lækkersulten og ville gerne have yoghurt, vi sagde der ikke havde noget, men hun ville ikke tro på det, så jeg sagde: "Kig i køleskabet!" Hun åbnede og sagde: "Meget mærkeligt!" Hun havde aldrig set et så tomt køleskab. Det er en stående joke i vores familie at der er ekko i køleskabet fredag morgen.

 

Brødcroutoner til salat
Vil man samle rester og endeskiver sammen, kan man lave en pose i fryseren, man putter brødet i til der er en passende portion. Brød grovbrød, franskbrød, boller eller lignende. Skær brødet i tynde skiver, dernæst tern og bland det med lidt salt og krydderier eks (basilikum, oreagano eller hvidløg) + evt. lidt olivenolie. Fordeles på en bageplade med bagepapir og sættes i ovn ved 200 grader til brødet er sprødt og tørret ca. 15 min.

 

Rugcroutoner til koldskål
Vil man samle rester og endeskiver sammen, kan man lave en pose i fryseren, man putter brødet i til der er en passende portion. Brødet, gerne med kerner, skæres i tynde skiver, dernæst i tern. Fordeles på bageplade med bagepapir, drysses med sukker, eller bedre med farin. Sættes i ovn ved 200 grader ca 15 min. til det er sprødt.

 

Ristet rugbrødsdrys til æblekage eller til rababerkage
Vil man samle rester og endeskiver sammen, kan man lave en pose i fryseren. Man putter brødet i til der er en passende portion. Brødet, gerne med kerner, smuldres og blandes med farin eller sukker, ristes i ovn eller på pande. Når det er koldt lægges brød og æblemos eller rababerkompot lagvis. Serveres med flødeskum.

 

Tøm grøntsagsskuffen
Jeg laver ofte en tøm grøntsagsskuffe en gang om ugen. En måde er gryderet med rester af grøntsager med eller uden kød. 1/2 kg hakket oksekød svitset i en gryde. Er man ikke til kød kan bruges en portion kogte hvide bønner. (En dåse bønner kan bruges). Kom dernæst fintsnittede grøntsager ved (mange) næsten alt kan bruges. Lad retten koge sammen, (tilsæt evt en dåse koncentreret tomat puré). Smages til med salt og peber. Retten serveres med pasta, ris, kartofter eller i tortilla.

 

Tøm frugtkurven
Skær al frugten i grove tern, næsten alt kan bruges. Kom den i en bradpande, drys evt. med sukker. Bages i ovnen ved 200 grader ca 30 min. Serveres evt. med blød vanilleis.


 

 

Velbekomme!

 

 

info@stopspildafmad.dk