Opskrifter og råd til mindre madspild

 

 

En kogebog om madrester

Stop Spild Af Mad ønsker at inspirere danskerne til at udnytte - og få det bedst mulige ud af - gode, spiselige madrester. En kogebog med spændende, lækre retter fremstillet af madrester kunne hjælpe udviklingen lidt på vej. I bedste fald en Madrests Kogebog i fysisk form og husstandsomdelt til hele landet. Alternativt en digital Madrests Kogebog her på hjemmesiden. Herunder kan du læse projektets første forslag til delikate retter og gode råd, bidraget af medlemmer af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

 

Bidrag med en opskrift

Har du en spændende madrests opskrift eller et godt råd om at forebygge madspild, som du gerne vil dele med os? Send os en mail på info@stopspildafmad.dk - så sætter vi dit bidrag på hjemmesiden.

 

 

 

 

velkommen til

Madrests Kogebogen

- i samarbejde med medlemmer af forbrugerbevægelsen

Stop Spild Af Mad

 

 

 

 

Kartoffelklatkager, sovs og ris
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Anne Koch, lærer)

Kartoffelklatkager
Man kan bruge en rest kartofler til kartoffelklatkager. Rør 
kartoffelmosen med en æggeblomme, lidt mel og en rest skinke eller 
bacon. Form som frikadeller og steg dem på panden.

Sovs
En sjat rødvin kan sagtens fryses og bruge i sovser/gryderetter eller 
lignende.

Ris
Ris kan også sagtens fryses og bruges som fyld i tærter, supper, som 
stegte ris eller rissalat.

 

_____________________________


 

Råd om planlægning, indkøb og husholdning

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Hanne Tindal Madsen, biolog)

 

Man kan gøre meget hjemme i sin egen private husholdning:

- Planlæg din uge mht. til måltider

- Frys rester ned, som kan fryses ned

- Lidt halvkedelige grøntsager og frugt får nyt liv i en wok

- Er æblet blevet rynket, så skræl det

- Skal du lige have lidt mere end du egentlig er sulten til så spis det, som ikke kan gemmes

- Lav salatbord i stedet for en skål hvor salaten er blandet (børn kan bedre lide det på den måde og det kan bedre gemmes)

- Altid dressingen "on the side"

- Behandl maden ordentlig, lad det ikke stå på bordet længere end

nødvendigt

- Bliv ikke fristet af stortilbud på madvarer, som er letfordærvelige

- Hold orden i dit køleskab, spisekammer, skabe, brødkurv osv., så det ældste altid står først for

 

_____________________________

 

 

Tærte

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Betina Rasmussen,

pædagogmedhjælper)

 

En rest taco kødsauce er rigtig skønt i en tærte. Lav en tærtedej/køb en dej, pisk æg, salt, peber, revet ost og tacokød sammen og kom det op i tærten. Bages i ovnen til den er fast.

 

_____________________________

 

 

Klatkager - rest af gårsdagens risengrød

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Malene Hasselblad, TV-vært, forfatter og foredragsholder)

 

resterne fra risengrøden

1 æggeblomme

2 æggehvider, piskede hvide til tyk skum

2 spsk sukker

1 tsk kanel

lidt vanille

lidt mel til at binde sammen

Bland alt, undtagen æggehvide, godt sammen. Til sidst vendes

æggehviden forsigtigt i, det steges i klatter på en pande ved

middelvarme.

 

_____________________________

 

 

Råd om pasta, salat og kødsovs

(bidrag fra Stop Spild Af Mad supporter Thomas Madvig, DJ og musiker)

 

Kernen er at lave lidt ekstra af "fyld" som pasta eksempelvis. Kog en

stor gryde og læg det du ikke bruger samme aften i en lukket plastik

beholder. Så er den klar de næste ca 3 dage ved 2 minutter i mikrovnen.

 

Salat, dobbelt portion, der kan bruges dagen efter, og 3. dagen kommer resten i en sandwich.

 

En anden ide er kødsovs, STOR gryde, noget kan fryses ned, og selv den mindste rest fra dagen igår kan smides i en gryde med lidt mere hakkede tomater, hvidløg osv, og så er der igen mad på ca 10 min. Jeg tror hemmeligheden er bare at have lukkede beholdere i mange forskellige størrelser, samt have en idé om hvad man spiser mest, så man kan lave ekstra, slippe for at skulle bruge så meget tid på at lave mad de næste 2-3 dage, og som denne sag handler om: så godt som aldrig smide mad ud.

 

Længe leve den fornuftige dovenlas :-))

 

_____________________________

 

 

Tortillas med fyld

(bidrag fra Stop Spild Af Mad supporter Kira Eggers, model og skribent)

 

Et godt råd, er altid at have tortillas liggende. De fås i de fleste supermarkeder, inkl. Netto. Man kan lave tortillas til næsten alt: Grønsager, ris, æg, etc.

 

Læg en tortilla på panden og spred grønsagerne, ris, eller hvad man har af rester, hen over den - helt ud til kanterne.Krydder den med salt, pebber, chili, evt ost. Læg derefter en anden tortilla oven på, og vend den når den ene side er lysebrun. Læg den derefter på et spækbræt og skær den ud i skiver.

 

Let og billigt! Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan putte i den.

 

_____________________________

 

 

Salat med laks

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Gry Sara Kofod-Jensen, kok)

 

Har du for eks. lavet ovnbagt/dampet laks dagen før, kan du lave den

lækreste og fedtfattige salat, som du også kan bruge som pålæg og/

eller lille en forret.

 

Du skal bruge:

- din laks fri for skind og ben

- græsk yoghurt

- soltørrede tomater

- frisk hakket dild

- en lille smule frisk revet hvidløg (kan undlades, men det ville være en skam)

- ovnbagte auberginer i tern af 2x2 cm (kan også undlades hvis man

synes det er for besværligt)

- salt + peber

 

Alle ingredienserne røres nu sammen og smags til. Kan serveres på

rugbrød og franskbrød, ristet eller ej, eller på en bund af sprød salat.

Velbekomme.

 

_____________________________

 

 

Havregrød og brød med grød

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Signe Wenneberg, journalist og forfatter. Formidlet af Stop Spild Af Mad medlem Sanne Fabiola Christensen, selvstændig og journalistassistent)

 

Rigtig mange mennesker kan ikke finde ud af at lave havregrød. Det gør, at meget grød smides ud, fordi konsistensen er klam. Det lyder jo helt åndssvagt, tænker du, for det er jo ikke sværere at lave grød end at koge et æg. Men hvis din havregrød klistrer eller hvis den sidder fast på tallerkenerne eller hvis dine børn ikke vil spise den, eller hvis du selv springer over, så laver du den forkert - og det giver en masse rester = spild af mad.

 

Hvis du laver havregrøden (eller anden korngrød) rigtigt, så får du en lind, nærmest lidt gennemsigtig, blød, rund grød - som smutter ud af gryden, der bare lige skal skylles, ikke skrubbes. Hvis gryn har været i vand natten over, så frigives vitaminer og mineraler, som ellers ikke frigives - hvilket er spild.

 

Du gør sådan her:

Allerede aftenen før du skal have grød (vi får det hver dag), skal de

grovvalsede (vigtigt!) gryn sættes i blød i rigeligt koldt vand og noget godt salt. Det skal helst stå i blød i 10 timer. Det første du gør om morgenen er, at sætte grøden over for fuld hammer helst på gas - og evt med lidt ekstra vand (gerne kogende vand). Så koger grøden op et par minutter og du slukker. Grøden kommer sig i ti minutter mens du laver noget andet. Derpå kan den serveres med mælk og rørsukker og rosiner eller frugtkompot eller hvad du er til.

 

Hvis der er rester tilbage i gryden, så laver du sunde boller og brød til aftensmaden til børnene af deres egne leftovers. Spild endelig ikke grøden - smid den ikke ud. Tag noget mælk eller yoghurt naturel, blød op med 10 g gær, salt, noget lunken vand fra elkedlen, en lun kop te nogen ikke gad drikke (gerne med mælk og sukker, det er ligemeget - smid ikke teen ud), lidt rørsukker og resten af havregrøden. Når du har en meget flydende masse og havregrøden er rørt godt op, evt med piskeris, så tilsætter du mel. Alt mel kan bruges. Men jeg bruger halv hvedemel og halv speltmel. Tit tilsætter jeg også en kop kerner (speltkerner eller andre) som er blødt op i en kop kogende vand først. Dejen skal slippe skålen og være rund og blød. Læg et klæde over.

 

Så står dejen hele dagen mens du er på arbejde på køkkenbordet og er

til at gå til, når du kommer hjem. Havregrøden gør, at disse brød/boller har mere langsommere kulhydrater end almindeligt brød, og er derfor sundere for dit blodsukker (jeg har målt det, fordi min søn har sukkersyge).

 

_____________________________

 

 

Jordskokker

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Claus Lützhøft, cand. jur. og madekspert)

 

Du kan lave meget af jordskokker, som er pragtfulde om efteråret.

Laver du f.eks en jordskokke suppe, kan du spæde suppen op med en

fond, dvs. et indkog af skrællerne.

 

Fremgangsmåde:

Skyl jordskokkerne grundigt for evt. jord. Skræl herefter jordskokkerne og gem alle skrællerne, som du kommer op i et ildfast fad. Overhæl skrællerne så de dækkes godt med en kraftig kyllingboullion og dæk herefter fadet med to lag film og et lag folie, så det dækker og slutter tæt om toppen på fadet. Sæt derefter fadet i ovnen på ca 80 - 100 grader natten over, eller i ca 10 timer, så alt kraft trækkes fra skallerne ud i boullionen, og skaber en meget velsmagende jordskokke fond, som du kan smage din suppe til med.

 

Fond som er overskud kan du sætte i køleskabet i en tætsluttet beholder, og bruge som grunden til andre sovse, da smagen er fantastisk og kan bruges i flere sammenhæng i madlavningen i dagligdagen. Du kan også vælge at hælde den afkølet på plastikposer og fryse den i mindre portioner til senere brug.

 

Jordskokkesuppen kan du også lave dagen før, da suppen udvikler mere

smag ved at stå og trække i køleskabet til dagen efter!

 

Husk når du tilsætter jordskokkefond at smage på suppen hele tiden i takt med at du tilsætter fonden, og evt. salt. For som vi siger i kokkesprog - "Du kan altid salte til - men har du har et problem med at salte fra".

 

_____________________________

 

 

Råd om kartoffelrester, øllebrød, rasp, hachis og sauce 

(bidrag fra Stop Spild Af Mad rådgiverpanelmedlem Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

 

Kartoffelrester

Kartofler bliver til biksemad, det er almindeligt kendt. Men står du med nogle kogte kartofler og har tillige nogle rå, kan du skrubbe de rå grundigt, men ikke skrælle dem. Riv fx 5 rå og 5 kogte groft (på maskine) sammen med et løg. Det hele blandedes med en håndfuld hvedemel og to æg, salt og peber.

 

Gyldnet hurtigt i olie på varm pande og bagt færdige i ovnen ved ca. 200 grader i 45 minutter, hvis det vel at mærke har andet at tænde ovnen for.

 

Rugbrødsrester bliver naturligvis til øllebrød - hvilket giver mig mindelse om min barndom, hvor der altid stor brød i blød til øllebrød, som vi fik hver morgen – med skummetmælk på. Og tro mig: det var absolut ingen lidelse, jeg elskede det og gør det stadig. Nogle kan bedre lide flødeskum på, men undskyld mig, jeg bryder mig ikke om den der fedthinde, man får i munden af frisk fløde, smør osv. Måske er jeg mærket af denne, dog altså ikke spor ulykkelige barndom, hvor vi gik hen og hentede skummetmælk i en lille spand på mejeriet – vist hver anden dag, som jeg husker det. Mejeristerne grinede i skægget og sagde: "Ska'd ha skumme'mælk? Det fo’rer ma’ da gris’ mæ’!" men de fulgte mig ind for at hente det, jeg kom efter – og jeg

fik lov at se fløden blive til smør og kærmemælk, fulgte ostenes vej til fasthed og modning, indsnusede dufte og… nå ja. Det var de der rester, jeg kom fra ;o)

 

Øllebrød

Skær omtrent ½ kilo mørkt rugbrød i terner og læg dem i en gryde.

Hæld vand over til rugbrødet er dækket, omkring en halv liter. Lad dette stå køligt i et døgns tid. Sæt gryden over svag varme og lad den koge langsomt op, mens du passer på, at brødmassen ikke brænder på. Det skal koge, indtil alt er blødt og kan mases gennem en sigte eller på anden måde moses. Brug evt en kødhakker, hvis du da ikke har en food-professor, en blender eller en good old Moulinex-tingest med håndtag. Da min drenge var små var det den hånddrevne kødhakker, vi brugte i fællesskab. Drengene stod for rundsvinget – og tro mig, de nød at være med i køkkenet og de nød ikke mindst øllebrøden. Nå videre: Rugbrødsmosen kommes i en ren og tykbundet gryde (så den ikke brænder så let på), og nu hældes en flaske almindelig, sød hvidtøl (nisseøl) på. Smag til med små 100 gram

sukker eller deromkring. Serveres lun med mælk eller flødeskum – eller hvis den er lind nok, bare som den er.

 

Rasp

Rasp ville jeg godt nok være noget videre betænkelig ved at købe. Hvad er det runden af? Det, man selv kan gøre, er at skære brødrester af hvidt brød ud i mindre tern eller skiver. Læg det på riste eller plader i en lun ovn indtil det er helt tørt dog uden at være brunt og brændt. Brug evt. eftervarmen efter en steg eller brødbagningen. Gammelt - men ikke muggent!!! - brød kan også opblødes og bruges enten i det næste brød, hvis man er meget på r…. eller bare har fået lavet for meget brød. Opblødt, gammelt brød er også fint som bindemiddel i fars – eller som jævning i sauce eller suppe.

 

Hachis

Og så er der min alleryndlingste resteret: hachis. Rester af kogt eller stegt kød (gerne fra nogle dage) hakkes i food-processer eller lign. Hak et par løg og snur dem i en klat smør eller olie. Kom evt. en klat tomatpuré i det varme fedtstof og/eller en skefuld sennep – lad dette stege lidt, før løget kommes i. Når løget er klart kommes evt en skefuld eller to hvedemel i. Lad dette bage sammen og kom kødet i. Hæld herefter en tilpas mængde bouillon eller anden væde ved og lad det hele plutre sammen i en 15-20 minutter. Smag til med salt, peber, engelsk sauce, evt. eddike, ribs/æble/solbærgelé og al den slags godheder, måske ketchup og HP-sauce – alt i tilpas mængder der passer til kødets smag. Kunsten består i at smage hachisen til, så den balancerer det sure, salte, søde, bitre med den (helst) dybt koncentrerede kødsmag. Spis kartofler og rødbeder til. En veritabel søndagsret!

 

Sauce

Og så er der det med at en god sauce meget ofte kan gå videre i den

næste - som en slags basissmag. Næsten alt andet end fiskesauce kan

genbruges i næste dages saucer. Omvendt kan det som regel sagtens la

sig gøre, for eks. en god kyllinge-sauce kan sagtens gå videre til næste dags fiske-senneps-sauce. Supper kan blive til saucer, det gir jo sig selv, Og af de totalt udkogte grøntsager fra suppekogningen kan osse blive den dejligste sauce, når urter og rødder blendes og suppleres med lidt af suppen, fløde og andet godt.

 

_____________________________

 

 

Råd om braiseret unghane og kikærter

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Margrethe Olsen, Køkkenchef på
Thorvalsens Hus)

 

Braiseret unghane

Kan blive til en lækker salat med koriander og peanuts dagen efter. Eller fyld til en skøn jordskokke suppe.

 

Kikærter

Kogte kikærter til en lun salat kidney beans med okse/lam, tomat, rødløg og cirton. Koger man altid for mange kikærter: fantastisk til en kikærtepuré med chili og citron, olivenolie - skal bare blendes. Super på ristet brød eller som tilbehør til et stykke kylling. Det samme kan man gøre med kidney beans. Mange muligheder, kun fantasien stopper dig.

 

_____________________________

 

 

Chips lavet ud af kartoffelskræller

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Julian Astola Perbøll, uddannet kok og comedywriter/komiker)

 

Vask kartoflerne grundigt (da man heller ikke putter sine hænder i munden efter man har man har gledet dem ned af gelænderet på en vilkårlig Metro/S-tog eller kystbane station...), skræl kartoflerne og vend og steg kartoffelskræller i olie. Krydderier efter behag. Derefter drypper du olien af ligger dem i ovnen indtil de er sprøde og dejlige.

 

Man kan også bruge skræller fra andre rodfrugter, som f.eks. en pastinak mm.

 

_____________________________

 

 

Råd om doggy bags, brødrester og råkostsalat

(bidrag fra Selina Juul, stifteren af Stop Spild Af Mad)

 

Hjemmelavede doggy bags

Efter en stor julefrokost eller en større middag kan man, i stedet for at smide de gode madrester ud, lave hjemmelavede doggy bags. Fordel de gode madrester i portioner og pak dem ind i en pose til hver gæst. Så kan dine gæster få en dejlig godbid med hjem til dagen efter - og så undgår du madspild. Men pas på med at bruge for meget staniol, den kan nemlig ikke nedbrydes i naturen og er derfor skadelig for miljøet. Det er bedre at bruge madpakkepapir.

 

Gamle brødrester

Når du har mange gamle brødrester tilovers - og hvis du har mulighed for at komme ud i naturen, er det en god idé at give brødresterne til dyrene. Især i vintertiden har dyrene ikke meget sul på kroppen, og det er derfor vigigt at hjælpe dem med noget mad. Smid ikke dit gamle brød ud - giv det til dyrene ud i naturen i stedet. Det er en god gerning.

 

Husk at det er vigtigt kun at fodre dyr ude i naturen (skoven, marken, søen, floden, mm.). Hvis man gør det i byerne, vil det tiltrække rotter og ræve og gøre mere skade end gavn.

 

Råkostsalat

Gulerødder har man altid for mange af i køleskabet, og de bliver tit smidt ud. Men man kan faktisk lave en udmærket og sund dessert ud af gulerødderne.

 

Ingredienser (til 2 personer):

- 8 mellemstore gulerødder

- 2 teskefulde rørsukker

- 50 gram rosiner

 

Tilberedning:

Skrald gulerødderne, riv derefter gulerødderne på mellemstort rivejern. Fordél derefter gulerødderne ligeligt i to skåle. Tilsæt rosiner og drys lidt med rørsukker. Velbekomme.

 

_____________________________

 

 

Råd om citroner, fløde, kød, grøntsager og salat

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Bente Køster,  erhvervssproglig korrespondent)

 

I en lille husstand er der masser man kan gøre, så man ikke behøver at smide mad ud, uden at man afskærer sig fra at købe ind i større mængder, når der er ”tilbud”:

 

1. Citroner/lime – pres saften af de citroner/limefrugter, som man ved, at man ikke kan nå at få brugt, og frys saften som isterninger. Saften kan bruges i dressinger/kødretter – eller fyldes i kanden med vand.

 

2. Fløde – fryses i terninger, som kan bruges i sammenkogte retter.

 

3. Kød - køb hele stykker kød og skær kødet ud i koteletter, småkød, 

steakes etc. og frys det ned i portionsposer. Hvis man sørger for, at kødet ”er bredt ud” på et fladt underlag, medens det fryser, så  hænger det ikke sammen i frossen tilstand, og man kan tage nøjagtig den mængde kød ud af fryseren, som man skal bruge til en bestemt ret. Samme fremgangsmåde med hakket kød blot med den forskel, at man former kødet til hakkebøffer/karbonader inden nedfrysningen.

 

4. Grøntsager – skylles, skrælles og skæres i terninger og puttes i  fryseposer – disse frosne terninger kan man så efterfølgende bruge i  gryde/- ovnretter.

 

5. Grøn salat – skær det yderste af stokken og fjern de yderste blade, hvorefter salathovedet skæres i fire stykker, som kommes i plastpose til opbevaring i køleskabet. Salaten føles frisk i flere dage, men man skal selvfølgelig huske at skylle salaten lige inden den fyldes i serveringsfadet.

 

_____________________________

 

 

Løgsuppe

(bidrag fra Stop Spild Af Mad rådgiverpanelmedlem Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

 

Vinter(reste)mad: brødresten, osterester, en sjat suppe, en sjat hvidvin vist og løg.

 

Suppe har jeg tit i fryseren i litervise poser. Brødet er daggammelt og kedeligt, det ristes først i ovnen, mens den varmer vildt op til gratinering af suppen. Masser af løg - og det bør man bare have som basis - snittes helt tyndt, simres i 15 min. med lidt salt i smør og olie, vin på, lidt lys eddike ligeså + suppen på og så koger det hele i 20 min igen.

 

Det ristede brød lægges lagvis med ost(-erester) i ovnfaste tallerkener eller som på foto bare i gryden. Revet ost øverst. Suppen hældes over og nu i supervarm ovn 250 grader i omkring 5 minutter. UHM!!!

 

_____________________________

 

 

Råd om groft brød, lasagne, sovs, pålæg, biksemad og kartoffelmos

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Gitte Holm, omsorgsmedhjælper)

 

Groft brød

Min mand kan finde på at komme mange "sære" ting i en grovbrødsdej. Men her er en liste over, hvad han har brugt, og bemærk det er alt sammen "en rest":

 

Sur mælk

Surt yoghurt (der må ikke være mug på)

Creme fraise

Risengrød

Pesto

Risalamande

Stuvet hvidkål

Smørbart ost

 

Det var lige, hvad jeg kan komme i tanke om, han har puttet i, og som I lan se er det vist kun fantasien der sætter grænser. Man tilpasser selvfølgelig væskemængden og melmængden i den færdige dej. Brødet kan bruges forskelligt alt efter ingredienser. Er det alm creme fraise man har brugt, ja så er det et alm franskbrød, er det krydret smøreost eller stuvet hvidkål, ja så kan man forme små flutes og dryse groft salt på og man har de lækreste madflytes til suppen.

 

Lasagne

Hvis man har en rest tomat/kødsovs kan man evt. tilføre lidt mere væske eller lave den rigtige lasagne sovs, og så lave lasagne. Med en god salat til har man her en både billig og lækkert middag til en dag mere.

 

Sovs

Det er supernemt at hælde en fløderest i isterningposer, og så bruge dem i sovsen.

 

Pålæg

Når man er alene, så kan det være svært med at nå at spise pålæg mm inden sidste salgsdag. Meget mad er ikke nødvendigvis klar til at blive kasseret dagen efter sidste salgsdato, ellers er der et problem med datoen! Man kan også gøre det, at man laver små pakker med 2-3 skiver af hvert slags pålæg, og så lægger det i fryseren. Ligeså kan man skære leverpostejen i mindre stykker og så i fryseren. Herved kan man nøjes med at tage den mængde op, som man ved man kan spise de næste 2-3 dage. Og man behøver ikke skulle spise kun rullepølse i en uge, og kun kødpølse i ugen efter.

 

Biksemad

Hvis man har flere kogte kartofler til overs end man kan spise dagen efter til biksemad, kan de sagtens lægges i fryseren. Man tager de frosne kartofler i en bradepande, drysser olie og krydderier over og sætter dem i ovnen ved 200 grader. Man kan også hælde lidt boulion ved, hvis man kan li det.

 

Kartoffelmos

Har man kartoffelmos til overs, kan det også fryses ned. Man kan bruge en rest kartoffelmos ved at lægge det i et ovnfast fad. Glat det godt og drys rasp over. Tilsidst lægges små klatter smør eller margarine, eller man kan spraye olie ovenpå. Man kan også blande krydderier i raspen.

 

_____________________________

 

 

Råd om kød

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Line Sørensen, udlært bager)

 

Pizza

For at vi får brugt alle vores rester i køleskabet, bruger vi to alternativer. Kødrester bliver frosset ned og når grønsagerne er på deres sidste, laver vi en pizza som vi kalder 'ugen der gak' for at børnene også får det på rygmarven at rester godt kan spises.

 

Tærte

Ellers laver vi en tærte med æg, grønt og skinke- hvis det lige er det vi har liggende. Vi anskaffede fire høns som vi ser som genbrug, for har vi lige nogle enkelte rester spiser de fornøjeligt og vi får nogle knald gode æg igen.

 

_____________________________

 

 

Gulerodsgratin

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Helga Anker, folkeskolelærer)

 

I min barndom i 40'erne og 50'erne lærte vi meget om at bruge rester. 

Jeg har lige i dag lavet en ret, som jeg lærte den gang:

 

Gulerodsgratin af bl.a. tørt brød

Læg tørre brødrester til side.

4-5 skiver tørt brød lægges i blød i mælk.

Kog 5-6 hele økologiske gulerødder ca. 15 min (de skal ikke skrælles).

Lav en opbagning med ca 25 gr. smør - de opplødte brød og evt. lidt mere mælk.

Rør 3-4 æg i blandingen - ét ad gangen.

De kogte gulerødder rives groft og tilsættes.

Tilsæt salt og pebber.

Det hele kommes i et fad, drysses med rasp og bages ved 200 gr. i ca 30 min.

Tilbehør efter eget valg. Gerne lidt røget, da retten er mild i smagen.

 

Resten kan fryses og kan serveres for gæster som en del af en tapasanretning.

 

_____________________________

 

 

Råd om icebergsalat, ris og kartofler 

(bidrag fra Stop Spild Af Mad supporter Susanne Madsen, kontorassistent)

 

Icebergsalat

Rester af icebergsalat eller lignende kan snittes fint sammen med andre grøntsager, der måske ikke længere er så friske. Hakket oksekød eller svinekød svitses og de snittede gøntsager svitses og serveres med ris.

 

Ris

Ris fra dagen før kan svitses på panden og eventuelle kødrester blandes i.

 

Kartofler

Kartofler smager godt som pålæg med purløg og mayonnaise. Kolde kartofler kan også bruges i salat i små tern.

 

_____________________________

 

 

Råd om gulerødder

(bidrag fra Selina Juul, stifteren af Stop Spild Af Mad)

Når man køber gulerødder i en pose i f.eks. et større supermarked, 
kan der tit forekomme at een eller to af gulerødderne er våde. Det 
udvikler sig senere hen til mug, som kan smitte andre gulerødder, 
hvilket bliver til madspild.

En god måde at forebygge det på er at tage alle gulerødderne ud af 
posen lige efter man har købt dem, sortere de dårlige fra og tørre 
resten med et viskestykke/køkkenrulle. Opbevar derefter gulerødder i 
køleskabet.

 

Hvis gulerødder er blevet bløde og hænger lidt med snuden, smid dem i vand og lad dem suge, så bliver de lige så spændstige som før. Bagefter kan de bruges i evt. sammenkogt ret - og man kan ikke smage forskel.


_____________________________

 

 

Rugbrød

(bidrag fra Stop Spild Af Mad rådgiverpanelmedlem Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

Forleden lavede jeg mit sædvanlige rugbrød, men med et ekstra kilo 
kerner i, hvilket betød at jeg ikke fik plads til al dejen i de sædvanlige to forme. Resten af rug-sur-dejen rørte jeg op med mere vand og kom hvedemel i "til det passede" og stillede koldt natten over. Nu har jeg dej til grov-rug-hvede-brød. Kun på rugbrødets surdej - og det ser fint hævet ud. Måske ikke decideret restemad, men en måde at økonomisere på.


_____________________________

 

 

Råd om rester, grøntsager, isterningeposer og frysning

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Kirsten Bornich)

1. råd:
Sørg for at rester forbliver friske, de skal væk fra bordet/komfuret og på køl. Halvfordærvet mad er aldrig lækkert.

2. råd:
Der kan bruges meget mere af grøntsagerne end man tror. Stængler fra 
broccoli, blomkål samt de små grønne blade fra samme. Det grønne fra 
porer ol. skæres i små stykker, koges i lidt vand, blendes og fryses. 
Gerne flere slags sammen. Bruges som fond til grøntsagssupper eller 
sovse. Rester af salat mv. skal bare lige svitses i lidt olie og er lækker tilbehør til næste dag eller bruges som oven for.

3. råd:
Isterningeposer kan bruges til mange ting. For eks. til fløden der ikke kan holde meget længere. Sky fra en god steg. Kogelage fra hamburgerryg osv. Det er nemt at knække nogle tern af og kvikke en ret op med dem.

4. råd:
Løsfrys kød. Fars formes som bøffer og lægges på bagepapir på f.eks. en bageplade, gerne i flere lag med bagepapir imellem. Det samme gælder koteletter mv. Når kødet er frosset kan det let knækkes fra hinanden og fyldes på frostposer. På den måde kan den rette mængde kød hurtigt tøes op. I en snæver vending kan det såmænd komme frosset på panden og tøes op under stegningen.

 

_____________________________

 

 

Råd om risengrød og brød

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Tinna Glisbo, Hoteldirektør, Fredericia Sømandshjem & Hotel)

 

Risengrød  

En rest risengrød og en gang pandekagedej så har man gammeldaws klatkager.

 

Brød 

Daggammelt brød skæres i skiver og smørres med, tjah du kikker i køleskabet og finder sikkert en sjat tomatkoncentrat, eller nogle grøntssgaer, der har set pænere tider. Lidt hvidløg, hak hele gøjemøget og bland lidt olie i, smør det på brødskiverne og kast dem i ovnen og - mums lækre bruchettas.

 

Eller daggammelt brød (eller så - 3 dage gammel) skær i skiver og dyp i mælk og vend i kanel og sukker. Steg skiverne i smør på panden og - mums så er der lækkerier til kaffen, de smager næsten som kanelsnegle.

 

_____________________________

 

 

Rejedeller med salat

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Hanne Vitcetz Smidt)

 

Jeg havde ca 150 gr rejer tilbage fra en frokost og fandt så på disse rejedeller, så var der til aftensmaden.

 

ca. 150 gr rejer

2 æg

2 store gulerødder

½ dl fuldkorns rasp

1 spsk. kartoflemel

1 tsk. salt

1 tsk. peber

 

Rejerne skal hakkes helt i stykker, riv så gulerødderne i, kom rasp, fuldkorns rasp kan man kun lave selv fra en skive tørrede fuldkornsbrød, som rives fint, kom derefter alle de andre ting i og lad farsen stå i køleskabet ½ time, lav derefter dellerne på en pande. De skal være fint brune på hver side ca. 3-4 minutter på hver siden.

 

Spis salat til efter eget valg.

 

Fuldkornsbrødet var også en skive der var til rest fra frokosten ;o)

 

_____________________________

 

 

Kyllingesuppe

(bidrag fra Stop Spild Af Mad supportere Turi og Nicolas)

 

Når man har fået hel kylling, er der tit godt kød tilbage på skroget. 

Samtidig indeholder køleskabets bund - især om vinteren - ofte rester af grove grøntsager, f.eks. et par slatne gulerødder, kartofler, et par jordskokker, en persillerod og lign. Det kan blive til en fantastisk velsmagende suppe, hvor det ikke gør noget at grøntsagerne ikke var super friske fra starten. Kyllingeskroget koger vi med i suppen i en si til at dampe grøntsager - så risikerer vi ikke at der forvilder sig rester af selve skroget ud i suppen. Skroget kan evt. fryses ned, indtil det skal bruges. Vi får brugt både de gamle grøntsager og hele kyllingen på den måde.

 

_____________________________

 

 

Ingefær skræller

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Christine Boegh)

 

Min husholdning er lille, så jeg smider stort set aldrig noget ud. Men jeg spiser ingefær hver dag, så hver dag er der lidt skræl. De fleste smider skrællen ud, men jeg ligger den til tørre og bruger den i te. Smager skønt i især grøn te :)

 

_____________________________

 

 

Brødbudding

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Kenn Thomsen)

 

Har du noget tørt toast, franskbrød, boller eller lignende hvedebrød tilbage, kan man hurtigt lave en lækker brødbudding til aftenkaffen.

 

Bland lidt mælk, et par æg, lidt sukker og evt. lidt vaniliesukker i  en skål og pisk det sammen. (Mængde afhænger af brødrester). Riv det  tørre brød i mindre stykker ned i skålen så brødet suger væsken. Der skal helst være en smule væske tilbage for at give buddingen den klæghed den bør have.

Når det hele har trukket ca. 20 min kan man blande nogle rosiner og måske lidt hakkede nødder i og hælde det hele i et smurt fad og i ovnen ved ca. 200 grader (175  i varmluft). Alt efter størrelse på fad og højde på dejen tager det fra 30 min til 1 time. Den skal være  brun på toppen. Stik en kniv i, når intet hænger ved er den færdig.

 

Den smager bedst lun med en klat syltetøj eller marmelade til. Velbekomme.

 

PS: Er der rester kan den sagtens fryses, eller tages med til kollegaerne!

 

_____________________________

 

 

Skaldyrssuppe

(bidrag fra Stop Spild Af Mad rådgiverpanelmedlem Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

 

Forleden havde vi anledning til en formidabel festmenu med skaldyr. 

Gemte skallerne koldt til næste dag, hvor de gav saft og kraft til suppe:

 

Steg en skefuld koncentreret tomatpuré i en god sjat olivenolie sammen med hakket løg og nogle maste hvidløgsfed. Steg skallerne heri og hæld så hvidvin (hvis du skulle ha en sjat) og vand på, til det næsten dækker. Kom også krydderurter ved, for eks. laurbærblade, timian- og fennikelstilke. Brug hvad du har inden for rækkevidde. Lad koge i ca. 1/2 time og si så suppen. Lad den nu koge ind, til den opnår en kraftig og tæt smag. Jævn med piskefløde og tilsmag med salt og tabasco. Har du en rest (frossen) hønsebouillon, gør den underværket fuldendt. Til overflod kan suppen suppleres med fiskestykker, som du kommer i og lader småsimre med de sidste minutter, når suppen faktisk er færdig.

 

Vi rørte en rest af festdagens hjemmerørte mayonnaise op med rasp, citronsaft og massevis af hvidløg som tilbehør i suppen og spiste brød til.

 

_____________________________

 

 

Pasta

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Brita Møller Pedersen)

 

Spaghetti/pasta er rigtig god at fryse - evt. i mindre portioner og kan varmes direkte i mickroovn.

 

Har en skuffe i fryseren med små-rester (pasta-ris-grønsager-div. kød) - så kan man sammensætte en menu direkte på tallerken og så 3. min i mikroovn - velbekomme!

 

_____________________________

 

 

Råd om at sylte

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Henriette Skjoldager Jørgensen, udviklingssygeplejerske)

 

Tips i en syltetid:

 

Når man er igang med rødbedesyltningen, bliver der som regel lidt af lagen tilovers. Gem den i et syltetøjsglas i køleskabet. Kan anvendes næste gang du sylter eller blandes med lidt olie, salt og peber til ensalatdressing. Det er enkelt og smager rigtig godt.

 

_____________________________

 

 

Gazpacho

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Elsebeth Hermansen, pædagog)

 

Hver gang jeg får rester af kedelige tomater, agurk, squash, blegselleri, rød/grøn peber, radisser mm., lægger jeg det i fryseren.

 

Når der er nok, koger jeg det hele sammen evt. med en dåse flåede  tomater, hvidløg, chili eller hvad jeg nu er i humør til. Derefter en tur i blenderen, når det er kølet af. Det bliver til den lækreste Gazpacho, som aldrig smager ens.

 

_____________________________

 

 

"Rodet-Sammen"- á la Søholt

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Tine Søholt)

 

Ingredienser:

 

Rester fra dagen i forvejen, kan være:

Oksefars

Svinefars

Kylling

Kalkun

And

osv.

 

Til resterne af fars, ville jeg bruge:

1-2 stk. Alm./Røde løg, i tern

1-2 stk. Chlli-snacks, i tern

1-2 stk. Peberfrugt

 

Til retter af fjerkræ, kan godt bruges det samme. Men jeg ynder nu at 

se i forretningerne, om der evt. skulle være nogle spændende 

udenlandske ting at komme i. Spørg i forretningen, den der har med 

frugt/grønt/kartofler at gøre. Og få lidt viden af dem.

 

Afhængt af mængden af kød.

Evt. 5-10 hvidløg i lage (fås i flere slags lager)

For peberfrugtens vedkommende, tømmes for kærner, før udskæringen.

Ligeledes for Chilli-snacks. Men tømningen/udrensningen, skal ske i 

forhold til hvor stærk man ønsker retten.

Løgene, Peberfrugt, Chlli-snacks, skæres i tern

 

Hvis man brugerfjerkræ til retten, skal dette pilles af benene og i 

småstykker.

 

Svits det hele i en gryde, godt. Til det er godt gyldent. Kom kødet i.

 

Lad det små simre i ca. 10.-15. minutter, kom her hvidløg i, hvis man 

ønsker det.

Den samlede simretid er ca. 45 minutter for fjerkræ - 60 minutter for 

fars.

 

Så laves der tilbehør til:

 

Kartofler, Ris, Pasta.

For mit vedkommende, bruger jeg mest ris eller grov pasta.

 

_____________________________

 

 

Råd om skipperlabskovs, ris og pasta, bønner, grøntsager, tomater, aguker, gratin, mælk og citron
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Kitty Jeppesen, folkeskolelærer)

 

Skipperlabskovs
Her i huset koger vi selv suppe - det kommer sig af at vi køber "en  kend din ko" og dermed får vi jo mange stykker kød, som er bedst til f.eks. suppe. Det betyder jo at der altid er noget kød, som er kogt og som måske ikke skal bruges i suppen, eller der i hvert fald er mere end der skal bruges. Alt dette kød skærer jeg i stykker og bruger så lidt af suppen, nogle skrællede kartofler, et par laurbærblade lidt salt og peber, og så har vi den dejligste skipperlabskovs når det har stået og kogt til kartoflerne er møre, det betyder at af et stykke oksebryst eller lignede har vi suppe til et par dage, evt. kød med peberrod og alle de små stykker bliver så til denne vidunderlige ret.

 

Ris og pasta
Ris og pasta rester bliver ofte stegt på panden sammen med lidt bacon 
eller skinke og nogle grøntsager, og er børnenes favorit rester af kødsovs bliver spædet op med grønt og ekstra tomatsovs, og bliver til en dejlig lasange - eller vi fylder det i tortilla sammen med kidneybønner.

 

Bønner
Alle former for bønner og kikærter koger jeg i pæne portioner og fryser ned i passende portioner, lige til at fylde op med.

 

Grøntsager
når jeg har mange grøntsager koger jeg en stor portion sammen med 
tomat og krydderier, denne tykke grøntsagssuppe fryser jeg i passende 
portioner, som jeg kan tage op og fylde i sovse osv. således at børnene ikke ser alle de grøntsager vores med bliver spædet med. En lasange kan på den måde indeholde masser af selleri, gulerod, peberfrugter osv. uden af børnene får grøntsagsangstanfald.

 

Tomater
Hvis jeg har for mange tomater (drivhus eller indkøb) flåer jeg dem og fryser dem, lige til at komme i maden.

 

Aguker
Agurker fra drivhuset i højsæsonnen skæres i tynde skiver, tøes op i en lage af 1 del sukker, 1 del eddike og et drys salt, så har man en fin agurkesalat, når der ikke længere er agurketid (hvis man lige laver det om morgenen, det tager 10 sekunder) så har man den klar til aftensmaden.

 

Gratin
Rester af grøntsager og skinke kan blive til den dejligste gratin: 40 
gram smør smeltes, 50 gram mel blandes i, og ca. 5 dl mælk røres ud 
deri - sovsen koges godt igennem og der kommes 5 æggeblommer ned i 
den let afkølede sovs. herefter piskes de 5 æggehvider til skum, der 
vendes ned i sovsen, tilsæg lidt salt. - grøntsager og skinke vendes 
let ned i sovsen og det hele kommes i et fad og drysses med rasp og 
evt. smørklatter, hvorefter det bages i ovnen i ca. 35 minutter. Hvis 
der kun er grøntsager i gratinnen kan man servere frikadeller eller 
lignede til, men har man tilsat skinke - så er den fin i sig selv.

 

Mælk
Når jeg bager vores brød, bruger jeg de mælkerester vi har i  køleskabet - og der går sjældent noget til spilde.

 

Citron
Hvis man har en citron, riv den og pres den og skær så et æble i skiver og hæld det henover - jeg synes det smager pragtfuldt og er sundt og godt.

 

_____________________________

 

 

Råd om pålæg

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Gitte Aasted Holm)

 

Når man er alene, så kan det være svært med at nå at spise pålæg, mm. 
inden sidste salgsdag. Meget mad er ikke nødvendigvis klar til at blive kasseret dagen efter sidste salgsdato, ellers er der et problem med datoen! Man kan også gøre det, at man laver små pakker med 2-3 skiver af hvert slags pålæg, og så lægger det i fryseren. Ligeså kan man skære leverpostejen i mindre stykker og så i fryseren. Herved kan man nøjes med at tage den mængde op, som man ved man kan spise de næste 2-3 dage. Og man behøver ikke skulle spise kun rullepølse i en uge, og kun kødpølse i ugen efter.

 

_____________________________

 

 

Råd om madpakker

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Ea Lisbeth Thorsen Bregensøe)

 

Har vi mad til overs, bliver det altid gemt til næste dags madpakke, 
aftensmad eller frosset ned, så der nem mad en anden dag.
Kartoffelmadder er f.eks. hamrende lækkert. Har vi nogle ting i 
køleskabet, der skal til at bruges, så sørger jeg for at lave en ret, 
hvor de ingredienser indgår, og nogle gange laver jeg også bare 
frikadeller, paté, omelet, risret eller what ever af, hvad jeg nu har 
af restgrøntsager i køleskabet (vi er vegetarer hjemme hos os, men 
man kan sagtens rive alverdens grøntsager i almindelig frikadellefars 
eller stuve dem som tilbehør til kødet). Stop madspild og spar både 
tid og penge ;o)

 

_____________________________

 

 

Frikadeller
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Ea Lisbeth Thorsen Bregensøe)

 

I første omgang fandt jeg denne simple opskrift, som selv mine børn er helt vilde med. Brug hvad du har af rester i køleskabet, inden de bliver for gamle.

 

Ingredienser:
150 g pastinak
200 g gulerod
1 mindre squash
2 porrer
100 g græskarkerner
3 æg str. L
olivenolie til stegning.

 

Pastinak og gulerødder renses og rives på foodprocessoren.
Squashen vaskes og rives.
Porrerne renses og snittes fint.
Græskarkernerne blendes.
Det hele røres sammen med æggene til en god jævn fars, der steges til 
flade frikadeller i olivenolie på en pande.

Serveres med kartofler og en god salat til, eller som tilbehør til 
kød, hvis man ikke er interesseret i en ren vegetardag, som ellers er 
rigtig godt mod både den globale opvarmning og hungersnød i den 3. 
verden.

 

Velbekomme!

 

Rodfrugterne kan naturligvis skiftes ud med andre rodfrugter, man lige har til overs, og porrerne kan også erstattes af forskellige slags løg og græskarkernerne af f.eks. nødder, mandler eller sesamfrø. De valgte ingredienser er bare, hvad jeg lige havde til overs i køleskabet den dag, jeg lavede retten første gang, og så smagte det så godt, at jeg blev nødt til at skrive opskriften ned og gemme den. Der står i min opskrift, at potionen giver nok til to dages middag for vores familie, som består af to voksne og to børn, der alle er vegetarer.

 

_____________________________

 

 

Kåldeller
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Ea Lisbeth Thorsen Bregensøe)

 

Faldt lige over en frikadelleopskrift mere, hvor der er kål i, som også er en ingrediens, man tit kan have svært ved at få brugt op, inden det bliver for gammelt, da der er rigtig meget på sådan et kålhoved.

 

Ingredienser:
200 g broccoli
1/4 savoykålshoved
1/4 spidskålshoved
1 dl rasp (eller gammelt brød, man selv smuldrer til rasp)
½ dl mungbønner
1 dl bulgur
2 æg str. M

 

Til panering:
2 spsk. revet parmesan
2 spsk. sesamfrø
2 spsk. hørfrø
2 spsk. græskarkerner

Olivenolie til stegning.

 

Fremgangsmåde:
Mungbønnerne skylles og koges med bulguren i ½ time.
Imens renses kålen og broccolien.
Kålen skæres i mindre bidder, og broccolien i mindre buketter, og det 
hele dampes i ca. 5 minutter, hvorefter det kommes op i en skål, hvor 
det med en kniv hakkes i mindre bidder.
De kogte bønner og bulguren kommes med op i skålen, hvor det hele 
moses sammen til bønnerne er most ud i farsen, og det hele røres godt 
sammen med de to æg til en fin fars.

Græskarkernerne blendes og blandes med revet parmesan, sesamfrø og 
hørfrø, og det hældes ud på en flad tallerken.

Farsen formes til små runde kugler med en isske, som rulles i 
paneringen, inden de steges i olivenolie.

Her kan kålen og broccolien selvfølgelig også erstattes af andre slags kål, som man lige står og skal have brugt op, og mungbønnerne kan erstattes af andre tørrede bønner, ligesom bulguren kan erstattes af cuscus eller f.eks. hele speltkerner.

 

_____________________________

 

 

Sellerikoteletter
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Ea Lisbeth Thorsen Bregensøe)

 

Da selleri også er en grøntsag, som mange folk har svært ved at finde  ud af, hvad de skal bruge til, hvis de f.eks. får den med i en grøntsagsabonnementskasse. Min mand rynker altid på næsen, når jeg 
siger, vi skal have denne ret, da han ligesom mange andre ikke er så 
vild med selleri, men hver eneste gang må han krybe til korset og indrømme, at det smager pragtfuldt på denne måde, og vores to piger 
på 6 og 8 år nærmest slås om at få flest, så det kan sagtens prøves, 
selvom man umiddelbart ikke er den vilde sellerifan.

 

Ingredienser:
1 stor selleriknold
salt og peber
ost i skiver
olivenolie til stegning
evt. hakkede soltørrede tomater i olie til topping

 

Fremgangsmåde:
Sellerien skrælles og skæres i skiver på ca. 1 cm. i tykkelsen, 
hvorefter selleriskiverne koges møre dækket af vand.
(Kogevandet fra sellerien kan gemmes og drikkes, når det er kølet 
ned. Det er super sundt og smager dejligt.)
De kogte selleriskiver drysses med friskkværnet peber og salt på 
begge sider og steges på begge sider i olivenolie.
Når skiverne er blevet vendt, lægges der en skive ost oven på hver 
sellerikotelet, som smelter af varmen fra den stegte selleri, mens de 
steger på den anden side.
Så er "koteletterne" klar til servering med f.eks. kartofler og en 
god grøn salat til.
De kan eventuelt pyntes med hakkede soltørrede tomater, hvilket 
smager rigtig godt ovenpå.

 

God appetit.

 

_____________________________

 

 

Råd om naturlige råvarer fra haven

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Henriette Skjoldager Jørgensen, 
udviklingssygeplejerske)

Madspild handler også om meget mere end at fryse og bruge rester i 
køleskaber eller give overskudsmad til andre.

Det handler også om at bruge de ting man har! Her mener jeg alt det der kommer af sig selv i haven. Rigtig mange mennesker "gider ikke" have besvær med at samle ind og bruge de råvarer som er ganske gratis 
tilgængelige. Men hvis de gad, ville de pynte pænt på CO2 balancen og 
meget mere.

På denne tid af året er det f.eks. mirabellerne som kan findes i naturen. De gror ofte vidt i hegn og hække. Mirabeller kan bruges som andre blommer og giver de skønneste marmelader, chutney´er, saft, grød, kager mm.

Fra æbletræerne falder umodne æbler ned, som lige nu kan blandes med 
mirabellerne og tilfører stivelse, så skal man ikke tilføre det kunstigt.

For et par uger siden var de hyldeblomsterne, som ofte også er at finde i hegn og hække vildt. Kan selvfølgelig bruges til saft, men smager også skønt i kager eller som tilbehør i glaseret form.

Før det var det de spæde brændenælder, ramsløg i skoven og skvadderkål. Gror som ukrudt og kan findes alle vegne. Sår du lidt rucola i haven, har du det for livet. Det gror også som udkrudt, men smager meget bedre end det man kan købe.

Også de fine blomster i haven kan spises og anvendes, eks. landløberne, morgenfruerne og violerne.

Har man lidt mynte i en krukke, er det ofte svært at nå at bruge det hele, for den vokser og vokser. Og jo mere man tager, jo mere skyder den. Så hvorfor ikke tørre det og bruge det som the.

Og sådan kunne jeg blive ved og ved. Ikke mange moderne mennesker 
interesserer sig for, at bruge de naturlige råvarer og udnytte haverne. De fleste haver er bare græs og sten. Synd synes jeg.


_____________________________

 

 

Råd om omelet, frikadeller og koldskål  

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlemmer Jane & Laurids Damgaard)

 

* Prøv at bruge en rest kogte kartofler, ris eller pasta som fyld i en omelet. Det smager godt, og det mætter lidt mere.

* Lun en frikadelle i microovnen og spis den på rugbrød.

* Prøv at bruge rester af surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål (husk at bruge pastiuiseret æg).

 

_____________________________

 

 

Råd om rester, bolognese, pastasalat, suppe, pizza, tærte, pitabrød, gratin og kødsovs
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Frederikke Brostrup, fotograf)

Reste-buffet
Her i familien gemmer vi faktisk alle rester - også selvom der kun er 1 portion tilbage - vi fryser det og så laver vi ind imellem reste-buffet til glæde for alle! Vi tømmer af og til køleskabet og leger "vis mig dit køleskab" hvilket der kommer spændende og kreative retter ud af.

Bolognese
En rest bolognese kan nemt spædes op med ris og røde beans og blive 
lækker fyld i pandekager.

Pastasalat
Godt til aftensmad serveret med groft brød og en dusk broccoli, eller til madpaken. Rest kylling skær i tern og bland med kogte kolde pastaskruer, rød/grøn pesto, oliven, gulerødder og cherry tomater - lækker pasta salat. Eller lakse steak rest. bland med kogt kold pasa, springløg, en marinade af olivenolie, salt, peber, citron, masser af dild og andet yndlingsfyld.

Suppe
Pil kødet af en stegt kylling inden servering. Gem skroget og kog det i 45 minutter sammen med krydderurter, lidt løg, gulerod, porrer - og der er en massiv og lækker suppe til dagen efter.

Pizza
Husk at mange kødrester gør sig ualmindelig godt på en pizza - og selvom der kun er til 1/4 pizza så kan det betale sig at gemme det.

Tærte
Den klump tærtedej der er til overs når du har rullet ud til din tærte kan bruges til en mini tærte til madpakken.

Pitabrød
Kyllingerester er også skønne i pitabrød på madpakken dagen efter.

Gratin
Bolognese kan også lægges i lag med moste kartoffler og grøntsager, 
gratineres og ind i ovnen.

Kødsovs
Hvis mit køleskab bugner af små grøntsags rester - en rødbede, to 
besvimede gulerødder, fem champignon, løg, squash - så kører jeg det 
enten på blenderen eller i foodprocessoren og steger det med oksefars 
til en kødsovs - 500 gram oksefars giver pludselig mad til 4 personer 
i 2 dage.

 

_____________________________

 

 

Græskarsuppe (undgå madspild til Halloween)

(bidrag fra Stop Spild Af Mad rådgiverpanelmedlem Nethe Plenge, husmor, madskribent og konfliktrådgiver)

 

Man kan bruge "indmaden" af græskarret til mange ting. For eksempel en pureret suppe:

 

Svits nogle løg, hvidløg og lidt krydderier i olie. Man kan komme en skefuld carry i, hvis man kan lide det. Skær græskarkødet ud i terner og svits det evt. sammen med et æble for at få lidt syrlighed i det. Riv en skefuld ingefær ned i. Lad det hele koge godt sammen, blende det med fløde eller creme fraiche (kan altså undlades) og smage det hele rigtig godt til med salt, peber, eddike eller citronsaft. Smag til, smag til, smag til!

 

_____________________________

 

 

Spaghetti
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Gry Korsgaard Hansen)

 

Jeg har et enkelt forslag til hvordan man kan genbruge kogt spaghetti: man kan stege det på panden med krydderier og grøntsager.

 

_____________________________

 

 

Grøntsagsmos
(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Hvis man har grøntsager, som har ligget længe i grøntsagsskuffen i køleskabet, men som stadig er friske, kan de bruges til at lave grøntsagsmos.

 

Tag gulerødder, blomkål, løg, broccoli, selleri, jordskokker, kartofler, rødløg og hvad du ellers har i grøntsagsskuffen, vask dem og hak derefter det hele i små stykker. Kom vand plus en teske salt i en stor gryde og bring vandet kog. Kom alle grøntsagerne i vandet og kog det hele på mellemsvag varme i ca 20 minutter (prik til grøntsagerne, især kartofler, og se om de er blevet bløde.) Hæld derefter vandet fra grøntsagerne og blend det hele med en håndblender. Tilsæt salt, soyamælk/mælk og krydderier efter egen smag. Blend det hele indtil blandingen bliver til en fin mos. Kan spises til kød, fjerkræ, fisk eller vegetar retter. Både sundt for maven og godt for mindre madspild. Velbekomme!

 

_____________________________

 

 

Nøddepostej
(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Hvis man har grøntsager, som har ligget længe i grøntsagsskuffen i køleskabet, men som stadig er friske, kan de bruges til at lave nøddepostej.

 

Hak hasselnødder og valnødder samt løg, rødløg, hvidløg, champignon, porrer, kartofler, jordskokker riv selleri og gulerødder og hvad man ellers har i grøntsagsskuffen i køleskabet. Alt hakkes eller rives i fine små stykker. Blandingen svitses i olie på en varm pande. Tilsæt timian, rosmarin, salt, peber og andre krydderier efter eget smag. Lad blandingen derefter stå og køle af i en skål. Derefter tilsættes 3-4 æg of fløde eller soyamælk under omrøring. Blandingen hældes i en ovnfast form eller i et fad og stilles i 200 grader varm ovn i 45-50 minutter. Nøddepostej serveres som tilbehør til kød, fjerkræ, fisk eller vegetar retter. Velbekomme!

 

_____________________________

 

 

Fiskefrikadeller med grøntsager, ost og rejer
(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Hvis man har grøntsager, som har ligget længe i grøntsagsskuffen i køleskabet, men som stadig er friske, kan de bruges til at lave fiskefrikadeller.

 

Du skal bruge:
- 500 gr fiskefars af torsk, sej eller laks
- 300 gr rejer
- grøntsager fra grøntsagsskuffen i køleskabet: løg, rødløg, hvidløg, champignon, porrer, forårsløg, gulerødder, osv
- 100 gr revet ost
- 2 spsk. mel
- 30 gr smør (eller olie)
- 1½ dl. fløde (eller mælk/soyamælk)
- 1½ tsk. salt
- lidt peber
- krydderier efter eget smag

 

Fremgangsmåde:
1) Hak og riv alle grøntsager samt rejene i små fine stykker, jo finere jo bedre.
2) Bland fiskefars, grøntsager, rejer og ost i en stor skål.
3) Tilsæt mel, smør/olie, fløde/soyamælk, salt, peber og krydderier efter eget smag.
4) Rør blandingen, så den får en dej-agtig konsistens.
5) Hæld en spsk. olie på panden og varm panden op på mellemsvag varme.
6) Tag en stor ske og form fiskefrikadellen ved hjælp af skeen og hånden.
7) Panden må ikke være alt for varm, ellers risikerer fiskefrikadeller at falde sammen.
8) Steg fiskefrikadeller på panden ca 5-10 minutter på hver side.

 

Serveres med remoulade til kartofler, ris, salat eller spises på brød som pålæg. Kom overskudsfiskefrikadeller i fryseren til en angen god gang. Velbekomme!

 

_____________________________

 

 

Restepizza

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Jill Egholm)

 

Køb en færdig pizzabund, eller bag den selv. Lav selv, eller køb en pizzasovs. Brug hvad du har af gode kødrester. Vi laver det om søndagen, og har frosset kødrester ned igennem ugen, både store og små. Derefter kom ost på - her bruger jeg alt slags gode ost vi har, det bliver revet og frosset til pizza. Og hele herligheden er færdig på ca. 20 min. Og har vi noget tilbage af pizzaen, bliver det brugt på madpakke dagen efter. Så derfor er en rigtig god besparelse.

 

_____________________________

 

 

Fiskefad
(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Hvis man har grøntsager, som har ligget længe i grøntsagsskuffen i køleskabet, men som stadig er friske, kan de bruges til at lave et fiskefad.

 

Kom 4 gode stykker torsk, laks eller sej i et fad med en sjat olie + lidt salt og peber. Snit rødløg, hvidløg, forårsløg, peberrod, gulerødder, peber - og hvad du ellers har fra grøntsagsskuffen i køleskabet -  og ned i fadet til fisken. Hæld 1 dåse kokosmælk over blandingen. Pynt evt. med lidt gorgonzola, bacon, rødbeder eller gedeost. Drys spidskommen og solsikkekerner ovenpå. I ovnen i 45 minutter på 200 grader. Velbekomme!

 

_____________________________

 

 

Squashkage med havregrød
(bidrag fra Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad)

 

Har man rester af havregrød fra morgenmaden, kan havregrøden bruges i en squashkage.

 

Forvarm ovnen til 175 grader. Riv en squash i et fad. Tilsæt 200 gr hakkede valnødder (hasselnødder eller mandler kan også bruges), 200 gr solsikkeolie, 300 gr sukker og 3 æg. Bland og rør det hele godt sammen. Tilsæt herefter havregrøden i blandignen. Rør godt igennem. Tilsæt herefter mel efter behov (sikkert mellem 150 og 250 gr) til blandingen er et sted mellem fast og tyktflydende. Tag en kageform og pensl den godt med olie. Hæld blandngen i kageformen og sæt den i ovnen på den midterste rille i ca 1 time og 15 minutter. Derefter køl squashkagen ned og servér afkølet. Velbekomme!

 

_____________________________

 

 

Råd om frugt og grøntsager
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Christine Boegh)

 

Rester af grøntsager og frugt i diverse retter
Hver dag laver jeg frisk presset frugt og/-eller grøntsags juice. Når det kun er grøntsager, kommer der jo en masse ”affald”, som smides ud… Nu går tanken så på, at bruge disse rester. Er det f.eks. knoldselleri og gulerødder, må det jo evt. kunne bruges i laksefiskefars el.lign. og er det æbler, må det vel kunne bruges i havregrød for at søde den.

 

Egentlig er det vel kun fantasien der kan sætte grænser for hvordan resterne kan bruges. Umiddelbart tænker jeg at alle grøntsags rester kan bruges i gryderetter og er man kødspiser, kan de også bruges i alle former for fars. Sikkert også i supper og måske også som smagsgiver i sovser (de kan jo bare sies fra, hvis man ønsker en "ren" sovs).

 

Gulerødder kan sikkert også bruges i bagværk: boller, kage, brød. Ligeså med squash, mm.

 

Appelsinrester kan måske bruges i appelsinkage. Det må jo give nogle gode fibre til diverse opskrifter og så må man jo bare tilpasse væske/mel efter behov.

 

Det man nok skal huske, er så først at presse grøntsagerne, så tage resterne og putte i en lufttæt beholder el. lign. - og så presse videre med diverse frugter.

 

_____________________________

 

 

Råd om grøntsager og havregrynsfrikadeller  
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Nia Naia)

 

Se vedlagte foto: http://www.stopspildafmad.dk/artikler/nianaia.jpg

 

Noget af det jeg synes er vigtigt når jeg laver mad af rester, er at få maden til at se lækker og indbydende ud - og det kan fakisk nemt lade sig gøre. Her er en opskrift som jeg bruger i ny og næ - den er ret praktisk da den kan bruges på flere måder og give forskellige muligheder og mad til to dage.

 

Foto 1: Tag kartofler med gulerødder eller hvad du nu har liggende...porrer og broccoli kan også bruges...skær det i små skiver og kog det.

 

Foto 2: Hvis du har lidt broccoli eller purløg så skær det fint og brug evt som drys når suppen er færdig.

 

Foto 3: Blend grøntsager og bland det sammen med de krydderier du kan li og soya/havremælk...eller hvad du har...eller lad det være som det er og tilsæt lidt vand. Blend det med stavblender og lad konsistensen være tyk...tilføj derefter drys af broccoli/purløg.

 

Foto 4: Hvis du har en tomat og lidt løg og krydderurter liggende kan det bruges til lækker tilbehør til suppen. Tag grøntsagerne og skær den i små stykker.

 

Foto 5: Blend det med en stavblender og tilsæt evt salt og peber.

 

Foto 6: Hvis du har et par skiver brød/toastbrød tilbage kan det godt bruges også selvom det er blevet tørt...skær brødet i små trekanter og læg det i et fad og smør de blendede grøntsager udover...tilsæt evt lidt olie.

 

Foto 7: Kom det i ovnen og varm det til det er sprødt.

 

Foto 8: Hvis du ikke har fået spist resterne op og ikke har lyst til det samme dagen efter kan du her tilføje havregryn og rasp eller mel i suppen og evt rester af broccoli og purløget der blev hakket. Blend det hele sammen med en stavblender.

 

Foto 9: Form det som små frikadeller som du steger på panden.

 

Foto 10: Spis frikadellerne med brødet fra dagen før og pynt med hvad du ellers har af rester.

 

Smager skønt :o)

 

_____________________________

 

 

Kyllingetærte
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Susanne Hammer-Jacobsen)

 

Der er ALTID kød tilbage på en helstegt/-kogt kylling. Resterne (og det behøver ikke være meget) "plukkes" af skroget og fordeles på en forbagt tærtebund (evt. færdigkøbt). På tærtebunden lægges endvidere f.ex. en gulerød skåret i tern, en rest broccoli/blomkål skåret i små bidder eller hvad man nu har af en rest grøntsag i køleskabet. 1 bæger creme fraiche 18% blandes med 2 æg og hældes over. Tærten bages færdig ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. Det er sådan en dejlig måde at få brugt det sidste af kyllingen på. Serveres med en skål grøn salat og dressing ved siden af.

 

Bon appetit.

 

_____________________________

 

 

Råd om planlægning og madopbevaring
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Lone Jensen)

 

Lær noget om de råvarer og den mad, du spiser og opbevar den rigtigt. Der sker virkelig meget madspild på den konto. Slatne grøntsager, som smides ud, fordi de er opbevaret forkert osv.

 

Men OGSÅ at mange i dag slet ikke ved hvornår råvarer kan bruges og hvornår de skal kasseres. For eks. peberfrugter, bananer, gulerødder osv. De skal ikke smides ud fordi de er slatne og har mistet det spænstige sprøde look. De skal bare bruges på en anden måde. Modne grøntsager og frugter er ofte bløde, men har vundet i smag. Men hvem ved det i dag, hvor rigtig mange desværre vælger med øjnene uden baggrundsviden om smag.

Brug fryseren noget mere. Små rester aftensmad, for eks. sammenkogt, kan fint fryses ned og tøes op senere. Er der ikke nok til en hel ret, kan det mixes med andet og bruges til forret eller man kan blande flere ting sammen til en ny ret.

 

En af mine gamle kæpheste er, at hvis man gik tilbage til den gamle måde med altid at spise 2 retter til hverdag, så ville madspild blive mindre. Ved at kombinere hovedretten med enten en forret eller en dessert, kan man få brugt rester og desuden lettere sammensætte måltidet, så det er ernæringsmæssigt korrekt.

 

_____________________________

 

 

Havregrynspizza
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Edyson Rajanayagam)

 

Se vedlagte foto: http://www.stopspildafmad.dk/artikler/edysonrajanayagam.jpg

 

Igår skulle jeg lave en almindelig pizza dej og jeg går i gang med at lave den på normal vis, men opdager da jeg skal komme mel i dejen, at jeg ikke havde nok mel! Mit køleskab og madkammer, var ellers tomt, så måtte tænke lidt kreativ.

 

Og lidt inspireret af en anden opskrift jeg havde læst på Stop Spild Af Mad, kom jeg havregryn i dejen, indtil den ikke klistrede mere. Dernæst kom jeg dejen i et fad i et tyndt lag som muligt, og kom så tun og revet ost på toppen. I ovnen ca. 25-30 min ved 200 grader, og resultat var en lækker havregrynspizza. Meget mættende, sund og jeg undgik at smide den ellers "ubruglige" dej ud. =)

 

_____________________________

 

 

Råd om øllebrød og pandekager
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Susanne Skou)

 

Øllebrød
Man tager daggammelt (uge) rugbrød med masser af kerner, i tern, vand og appelsinsaft/juice og kanel. Ingen sukker. Koges mørt og nydes med flødeskum.

 

Pandekager
Pandekager fra dagen før, varmes og smøres med cashewcreme (Monki) og drysses med ristede græskarkerner.

 

_____________________________

 

 

Råd om løg, kartoffelsuppe og ost
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Jørgen Ubbesen)

 

Løg
Løg der begynder at spire, snittes og brunes og fryses ned i mindre portioner.

 

Kartoffelsuppe
Kartofler, der er blevet runkne, skrælles og koges til mos, er der en rest laves den til en dejlig kartoffelsuppe. Snit et løg evt. forårsløg eller porretop, svits det let og spæd med vand tilsæt evt. boullionterning og kartoffelmosen, smages til med salt og peber, kan suppleres med ekstra tern af kartoffel og et grønt drys.

 

Ost
Af ost i store stykker bliver der også gerne en lille bid til rest som ikke lige er til at skære i skiver. Den rives og fryses ned til drys over gratinerede retter. Eller bruges til ostebrød til kartoffelsuppen. Revet ost røres med 1 æg salt og peber samt lidt paprika og smøres på en skive ristet daggammelt franskbrød eller toastbrød og gratineres til det er smeltet og gyldent.

 

Velbekomme.

 

_____________________________

 

 

Fiskefrikadeller
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Rikke Pedersen)

 

Når jeg har en rest makrel-i-tomat laver jeg frikadeller af den. Til ½ dåse makrel bruger jeg et lille æg (eller det der ikke blev brugt til penslingen af bollerne), en lille revet gulerod, rasp (ikke mel), løg, mælk, salt-peber. Det rører jeg til en fars og sætter på køl ca ½ tilme. Steger som frikadeller. Det er lækkert og smager lidt pizza-agtigt. Andre fiskerester kan bruges. For eks. tun, kippers, dampet og ovnbagt fisk. Fælles for dem alle er at de er tilberedt og dellerne skal ikke have så lang tid på panden. Derfor skal der ikke bruges mel i farsen, men raps. Ellers bliver de klæge.

 

_____________________________

 

 

Råd om fødevareemballage

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Kaj Lauritzen)

 

Fødevareemballage er også skyld i madspild, da op til 25% går til spilde. Man kan lære, hvordan man får det sidste indhold ud af for eks. kartonen.

 

Youghurtkartoner mv: toppen åbnes helt, og kartonen rulles fast fra bunden. Har man ikke fingerkræfterne til det, skæres kartonen igennem på langs ved et hjørne, indholdet er nu nemt at skrabe ud. Der er typisk det meste af en deciliter at hente fra en en-liters karton.

 

Bløde plastflasker (ketchup, remoulade osv): alle ved jo, at de skal stilles med bunden i vejret, men der vil stadig være lidt tilbage. Skær flasken midt over og skrab resten ud. Ketchup og tomatpuré kan også skylles ud ved at man fylder lidt vand i flasken, ryster den godt og bruger væsken i sovs eller gryderet.

 

Tuber: klip dem over ved bunden og rul den modsatte vej.

Vinkartoner: Når der ikke kommer mere vin ud, vendes kartonen på hovedet. Tryk knappen ind, sæt munden til og pust luft i posen. Vend den om igen, og der kommer mindst et helt glas vin ud.

 

_____________________________

 

 

Pandekager med overmodne bananer
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Christine Boegh)

 

Det er ren slik, børn og slikmunde vil elske den.

 

2 overmodne bananer
1 håndfuld mel
1 håndfuld havregryn
2 æg
10 mandler
halv håndfuld frisk mynte
knivspids salt + sukker
mælk efter behov

 

Det hele kommes i en blender og blendes til en ensartet masse som så steges (f.eks i kokosolie) ligesom pangekager. Selv synes jeg de er bedst hvis dejen er lidt tyk og pandekagerne små (laver tre på en stor pande). De er også gode kolde :)

 

_____________________________

 

 

Bedre og billigere kylling i protioner
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Claus Lind Christensen)

 

I stedet for at gå ud og købe kyllinglår og kyllingebryst for sig, vil jeg anbefale at man køber 3 eller 4 ferske kyllinger ad gangen.


Sådanne kyllinger er rigtig nemme at "skilles ad" i hoveddelene, således man står med vinger, lår og brystkød for sig, som kan pakkes i de helt rigtige portioner, som passer til middagsbordet. Skrogene skal man så ikke smide ud, men derimod hive op i en stor gryde, hvorefter den står på kyllingesuppe dagen efter, og en rest suppe er altid godt at fryse ned.

Ved at købe lidt stort ind af ferske kyllinger, får man også ofte bedre kød, og muligheden for at planlægge uden spild.

 

_____________________________

 

 

Vegansk restemad
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Nia Naia)

 

Se vedlagte foto: http://www.stopspildafmad.dk/artikler/nianaiaveganskrestemad.jpg

 

Jeg elsker at lave mad og jeg elsker at finde på opskrifter ud af hvad der nu er tilbage af rester i køleskabet. Har ofte fået lavet lækre retter ud af nærmest ingenting.

 

I dag fandt jeg på denne lækre frokostopskrift af forskellige rester i køleskabet :

 

1 avokado
1 dl soya yoghurt
1/4 rødløg
1/4 fed hvidløg
salt & peber
oregano
lidt forårsløg

 

Det hele blendet sammen. Ovenpå:

1 lille rest agurk og en lille rest squash + lidt pinjekerner.

 

Nam nam frokosten er hjemme :-)

 

_____________________________

 

 

Vegansk restemadsdessert

(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Nia Naia)

 

Se vedlagte foto: http://www.stopspildafmad.dk/artikler/nianaiaveganskrestemadsdessert.jpg

 

- melrester (alle slags mel kan bruges, her er brugt rismel)
- lidt soyamælk/rismælk/havremælk eller hvad der nu er i køleskabet

Steges på panden til en pandekage og serveres med det frugt man lige har liggende.

 

_____________________________

 

 

Hudpleje af madrester
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Nia Naia)

 

Se vedlagte foto: http://www.stopspildafmad.dk/artikler/nianaiahudplejeafmadrester.jpg

 

Hvis man har lidt rørsukker tilbage i sukkerskålen og en skive citron, kan man passende lave en lækker blødgørende ansigtsscrub. Man kan også tilføje mandel olie/kokosolie eller anden slags olie og lave en lækker bodyscrub.

 

Hvis man har en lille sjat olie tilbage (olivenolie/kokosolie/mandelolie) kan man brugde dette som makeupfjerner. Det bruger jeg altid og kan fjerne vandfast makeup lige så godt som de dyre makeupfjernere i butikkerne.

 

_____________________________

 

 

Iskaffe
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Susse Kristiansen)

 

Jeg har i tidens løb smidt mange kopper kaffe ud fordi den var blevet kold. Der var en der foreslog at man i stedet hæder mælk i 1:1 og evt et par sødetabletter. Så ind i køleskabet et par timer og man har den dejligste iskaffe som smager godt og læsker godt i varmen.

 

_____________________________

 

 

Trøfler lavet ud af kagerester
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Lonnie)


Jeg har et forslag til brugen af kagerester, et velkendt tip hos bageren: put dine kagerester i fryseren, helst tørkager - og når du har nok, så tag dem ud, tø op og kør dem i foodprocessoren sammen med lidt god kakaopulver, lidt hindbærmarmelade og vupti så har du dine egne trøfler.

 

_____________________________

 

 

Suppe af stokken fra broccoli/blomkål
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Christina Bock)

 

Smid ikke stokken ud fra broccolien og blomkålen ud, selv om du kun skal bruge buketterne. Gem dem, stokkene, og kog dem, evt. sammen med andre grøntsager som kartofler, porrer (toppen kan OGSÅ bruges) og løg/hvidløg, findel med stavblender eller lign. - og - tilsæt krydderier - samt evt. fløde - og baconterninger.


_____________________________

 


Is af overmodne bananer
(bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Helle Buchardt Boyd)

 

Overmodne bananer kan blive til dejlig is. De overmodne bananer skives og fryses, dernæst køres de på hurtighakkeren.

 

_____________________________

 

 

Flere opskrifter og råd kommer snart.

 

 

info@stopspildafmad.dk

bliv medlem af Stop Spild Af Mad her