|
Hvad er madspild
Mange ikke ser sig selv som madspildere
Ifølge Miljøstyrelsens Effektevaluering af Miljøstyrelsens kampagne "Brug mere - spild mindre" fra 2011, svarer 85,6% af de adspurgte i gennemsnit, at de allerede i forvejen er gode til at minimere madspild og det tyder på at mange ikke ser sig selv som madspildere. Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse, siger 48% af de adspurgte, at de næsten intet smider ud.
Skarpt fokus på madspild
På denne side stilles der derfor skarpt på, hvad madspild er, så man får et større indblik i definitionen på madspild og derved får det endnu nemmere ved at undgå madspild.
Se også
Se også vores nye kampagnehjemmeside og få større viden om madspild: http://www.madspild.net
Tak
En stor tak til medlemmer af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad: Mads Christensen, Hanne Thomasen, Tove fra Hjørring, Helle Stenbæksgaard, Ellen Thorup, Ellen B. Kristensen, Nethe Plenge, Ellen Vallentin Christiansen, Gabriele Grotjohann, Mariann Hau, Knud Jensen, Litten Møgelvang, Jytte Puls samt Aino Faurschou Hastrup og kogebogsforfatter Lise Faurschou Hastrup, som har bidraget med alle disse gode bud på, hvad madspild er.
Eksempler på madspild i husholdningerne:
At smide madresterne ud, i stedet for at gemme dem i køleskabet/fryseren.
At købe for stort ind, så man ikke kan nå at få spist op i tide.
At smide maden ud flere dage før udløbsdatoen.
At glemme at udnytte al maden i køleskabet, inden man køber noget nyt.
At smide endeskiverne af brødet ud.
At smide de yderste salatblade ud, selvom de intet fejler.
At hælde rester af mælk, vin eller juice ud, selvom de intet fejler.
At smide runkne æbler ud.
At smide endeskiven af agurken ud.
At skrælle nye kartofler.
At have for meget mad åbnet på een gang.
At glemme at planlægge mad til flere dage ad gangen.
At glemme at bruge madresterne til eksempelvis madpakker.
At lade maden "dø" bagerst i køleskabet, hvorefter man smider maden ud.
At glemme at udnytte al dejen og glemme at bruge en dejskraber
At købe for meget ad gangen og glemme at fryse tiloversbleven mad.
At glemme at "spise op" i fryseren, inden der kommer nyt deri.
At tilberede for store portioner, som man ikke kan få spist op.
At tage mere på sin tallerken, end man er sikker på at kunne spise.
At glemme at fryse ned i passende portionsstørrelser.
At undlade at bruge den grønne "top" af mange grøntsager, som ellers kan bruges til supper, pesto eller i salaten.
At undlade at have god orden og hygiejne i køleskabet – glemme at placere
alt i dato-rækkefølge og bruge de ældste fødevarer først.
At glemme kreativ udnyttelse af madrester, for eksempel tørt rugbrød til øllebrød, runkne æbler til æblegrød, osv.
At glemme at plukke egne frugter i haven under høsttiden og samtidig købe frugt i supermarkedet, som kommer fra udlandet langt væk.
At tænke kvantitet frem for kvalitet. Altså at købe ”3 for 10”, hvor de 2 ender med at blive for gamle i stedet for at købe 1 af bedste kvalitet og
nyde den uden spild.
At undlade at overveje hvor meget mad, der bestilles til for eksempel en fest/stor middag/julefrokost, hvor der ofte smides store mængder ud.
Eksempler på madspild hos detailhandlen:
Een tomat i kassen er dårlig, mens resten af tomater er gode. Hele kassen med tomater smides ud.
En hel palle med dåsemad smides ud, fordi fødevareemballagens beskrivelse ikke er på dansk.
Eksempler på madspild hos fødevareproducenter:
En hel salatmark pløjes ned, fordi salathoveder ikke havde den rigtige størrelse.
En fisker udsmider 40% af sin fangst i havet igen, fordi fiskene ikke er ”de rette arter”.
Eksempler på madspild hos fødevareemballage
producenter:
Op til 25% af maden bliver tilbage i fødevareemballagen, fordi man ikke kan få det sidste rester ud.
Eksempler på madspild hos restauranter, kantiner og storkøkkener:
En stor portion mad fra buffeten smides ud, fordi der var tilberedt for meget mad i forhold til antal besøgende.
På et hospital eller et plejehjem smides der 40% af indholdet på tallerkenen ud, fordi portionerne ikke er tilpasset den enkeltes appetit.
| 
Hvad er madspild