MADSPILD.DK  STOPMADSPILD.DK  STOPAFFALD.DK  SAMMENMODMASPILD.DK 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Madspild i tal

 

 

Samling af tal og fakta om madspild. Siden opdateres løbende med nye tal.

 

 

 

Generelt om madspild:

 

 

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.
kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II” – tal fra 2015

 

 

Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014

 

 

Definition af madspild:
Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to: madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014


 

Tre typer spild:
1) ’Madspild’ er madaffald, der kunne være spist af mennesker.
2) ’Skjult madspild’ er spild af planter eller dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel.
3) ’Biprodukter’ omfatter dele af fødevareproduktionen, der ikke er egnede som menneskeføde, men hvor det er relevant at diskutere, hvorvidt udnyttelsen af disse er optimal eller om der også her kan være tale om et spild af ressourcer.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Hvert år spildes ca. 490.000 ton mad i Danmark eksklusive det madspild der sker hos fødevareproducenter. Af dette er husholdninger ansvarlige for 53% og detailhandlen for ca. 30%. Madspildet i den danske servicesektor (herunder detailhandel, restauranter og storkøkkener) udgør 227.000 ton pr. år. Detailhandelen spilder 163.000 ton pr. år, svarende til 58% af servicesektorens madspild. Til sammenligning er det samlede madspild fra husholdningerne 261.000 ton pr. år.
kilder: Miljøstyrelsen, rapporter ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” og ”Kortlægning af dagrenovation i Danmark – Med fokus på etageboliger og madspild” – tal fra 2014


 

Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året (FOI's samfundsøkonomisk beregning, uden moms og afgifter og som kun omfatter 3/4 af danskernes madforbrug).

kilder: Aarhus Universitet, CONCITO, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse:
Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

kilder: Politiken og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2011

 

 

Madspildet i de industrialiserede lande (food waste), som primært finder sted i detailhandlen og hos forbrugere, er ikke det samme som
madspild i udviklingslandene (food losses), som finder sted ude på markene, i produktionen og forarbejdningen pga. manglende infrastruktur. Madspild i de industrialiserede lande (food waste) er på ca. 40% og er ligeså høj som madspild i udviklingslandene (food losses) som er på ca. 40% - men de to typer madspild befinder sig som sagt to forskellige steder.

kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport
”Global Food Losses and Food Waste” og FN rapport "Resilient People,
Resilient Planet: A Future Worth Choosing” - tal fra 2011 og 2012

 

 

Madspild versus madaffald:
Madspild defineres som de indkøbte/tilberedte fødevarer, som husstanden har valgt ikke at spise og i stedet kassere. Årsagerne hertil kan være mange: Kartoflerne er begyndt at spire, æblet blevet rynket, fødevaren har fået mug/råd, datomærkningen kan være overskredet, eller en rest fra middagsmaden er blot smidt ud i stedet for at blive spist næste dag.
Madaffald defineres som affald, der typisk opstår under forarbejdning og tilberedning af maden. Det drejer sig f.eks. om skræller, skrog, ben, knogler og skind. Det dækker også over kaffegrums, æggeskaller, osteskorper og sildelage.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Skøn for årlige spildte mængder af mad hele jord til bord kæden:
Korn, mel, brød, mv.:
Madspild – 44.000 ton
Skjult madspild – 192.000 ton
Udnyttede biprodukter – 112.000 ton
Frugt og grønt :
Madspild – 280.000 ton
Skjult madspild – 88.000 ton
Udnyttede biprodukter - 256.000 ton
Mælk, æg og mejeriprodukter :
Madspild – 156.000 ton
Skjult madspild – 48.000 ton
Udnyttede biprodukter - 9.000 ton
Kød og kødprodukter :
Madspild – 85.000 ton
Skjult madspild – 88.000 ton
Udnyttede biprodukter – 12.000 ton

kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Skøn for økonomisk værdi af madspild - opgjort til markedspriser (mio. kr. pr. år) i hele jord til bord kæden:
Korn, mel, brød, mv.:
Madspild – 815 mio. kr.
Skjult madspild – 105 mio. kr.
Udnyttede biprodukter - 46 mio. kr.
Frugt og grønt :
Madspild – 2,161 mia. kr.
Skjult madspild – 130 mio. kr.
Udnyttede biprodukter - 819 mio. kr.
Mælk, æg og mejeriprodukter :
Madspild – 1,313 mia. kr.
Skjult madspild – 58 mio. kr.
Udnyttede biprodukter - 18 mio. kr.
Kød og kødprodukter :
Madspild – 2,426 mia. kr.
Skjult madspild – 430 mio. kr.
Udnyttede biprodukter - 46 mio. kr.

kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Årlige madspild i Danmark i kroner (estimat af økonomiske omkostninger):
Det største spild af korn, mel og brød sker i detailhandlen (150 mio. kr.) efterfulgt af storkøkkener (110 mio. kr.).
Det største spild af frugt og grønt sker i detailhandlen (428 mio. kr.) efterfulgt af primærproduktionen (311 mio. kr.).
Det største spild af mælk, æg og mejeriprodukter sker i fødevareindustrien (202 mio. kr.) efterfulgt af storkøkkener (108 mio. kr.).
Det største spild af kød sker i fødevareindustrien (411 mio. kr.) efterfulgt af
storkøkkener (90 mio. kr.) og detailhandlen (73 mio. kr.).
Hertil kommer værdien af madspild fra andre fødevarekategorier, som ikke er opgjort (fisk, sukkervarer, krydderier og øvrige ingredienser), som vurderes at udgøre op mod 1 mia. kr. årligt, heraf formentlig ca. halvdelen i husholdningerne.

kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Det årlige fødevaretab i Danmark er i alt på 1,4 mio. ton, hvoraf 66% spildes fra jord til detailhandel.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Værdien af uudnyttede biprodukter i fødevareproduktion skønnes at udgøre i størrelsesordenen knap 1 milliard kr. om året, og består navnlig af skræller mv. fra frugt og grønt i husholdninger og storkøkkener, samt et mindre omfang af vegetabilske biprodukter fra primærproduktionen.
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 


Direkte eller indirekte spild af mad kan forekomme i de forskellige trin i fødevarekæden, eksempelvis den primære produktion eller forarbejdnings-, distributions- og husholdningsleddet. Madspildet er relateret til de mængder, som flyder igennem de enkelte led i kæden, ligesom det afhænger af de processer, som finder sted i de respektive kædeled.
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Betydeligt skjult madspild:
Primærproduktion - Betydeligt (udsmid af fisk, frugt og grønt)
Fødevareindustri - Begrænset (proces)
Detailhandel - Betydeligt (ferskvarer)
Storkøkkener - Betydeligt (udsmid fra tallerkner og buffeter)
kilde: CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

 

Madspild og husholdninger:


 

Madspild koster danske husholdninger 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. En gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og børn smider mad ud for 7.200 kroner om året.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014


 

Danskernes madspild svarer til 20% af deres samlede udgifter til mad. Det svarer ca. til mad til en million danskere om dagen.

kilder: Landbrug & Fødevarer og beregning af Torben Møller, Danmarks Radio - tal fra 2010

 

 

På en gennemsnitlig uge bliver der ifølge Landbrug & Fødevarers estimat smidt mad ud i Danmark for 225 mio. kr.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014

 

 

Danskernes madspild:
Hver dansker smider 47 kg spiselig mad ud om året. Samlet set udgør madspild 42 kg pr. person pr. år i enfamilieboliger og 59 kg pr. person pr. år i etageboliger. Samlet set udgør madspild hos forbrugerne 260.942 ton pr. år i Danmark.

kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014


 

Årlig madspild per person i forhold til husstandens størrelse:
Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

kilder: Politiken og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2011

 

 

Årligt madspild fra husholdningerne udgør 261.000 ton pr. år.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af dagrenovation i Danmark – Med fokus på etageboliger og madspild” – tal fra 2014

 

 

7 ud af 10 danskere vil gerne bidrage til at reducere madspildet i det danske samfund.
kilder: FoodCulture og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014


 

Danskernes madspildsudfordringer:
- Det er især middagsrester, som smides ud
- De fødevaregrupper, som sjældent smides ud er æg, fisk og fersk kød.
- Forbrugerne er mest kede af, at smide fersk kød ud
- Middagsrester (kødet/retten) udgør en madspildsudfordring for forbrugerne. 
Analysen viser, at det oftest er i forbindelse med aftensmaden, at der er et madspild. Middagsrester (kødet/retten) udgør en madspildsudfordring for forbrugerne fordi det er noget de ofte smider ud og som de samtidig er de kede af at måtte smide ud. 

kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Hvor ofte smider danskerne mad ud:
De fleste forbrugere smider nemlig mad ud 3-4 gange om ugen eller et par gange om måneden. Resultatet viser naturligt nok også, at det er de færreste, der slet ikke smider fødevarer ud. Dog er der ligeledes meget få, der dagligt smider mad ud. 

kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Hvad smider danskerne oftest ud:
Forbrugerne har hyppigst madspild omkring aftensmaden. Middagsrester (tilbehør) er den type, som oftest smides ud. Det er 21% af forbrugerne, som smider middagsrester (tilbehør) ud minimum 3-4 gange om ugen. Dernæst kommer middagsrester (selve kødet/retten), som smides ud min. 3-4 gange om ugen af 15% af forbrugerne. Frugt og rå grøntsager, rodfrugter, salat og brød smides ud omtrent lige ofte, hvilket vil sige typisk et par gange om måneden eller sjældnere. Det samme gælder pålæg og mejeriprodukter. De fødevaregrupper, som kun sjældent smides ud er æg, fisk og fersk kød. 

kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013


 

Hvilke typer fødevarer er danskerne mest kede af at smide ud:
Dén fødevaregruppe, som flest danskere er kede af at smide ud, er fersk eller frosset kød. Dette er måske ikke så overraskende set i et økonomisk perspektiv, da netop kødkategorien udgør den største post på husholdningsbudgettet (ifølge Danmarks Statistik udgør kød 25% af husstandens fødevareforbrug, hvilket er en større andel end de øvrige varegrupper). Imidlertid så vi i det tidligere resultat, at kød kun sjældent smides ud, hvilket indikerer, at kød ikke udgør den største madspildsudfordring for forbrugerne. Resultaterne viser endvidere, at forbrugerne er næstmest kede af at smide middagsrester (kødet/retten) ud. I forhold til, at vi ovenfor så, at netop dette smides næst hyppigst ud, er det tankevækkende, at man faktisk er rigtig ked af at smide det ud. Dermed udgør middagsrester (kødet/retten) en stor madspildsudfordring for forbrugerne. Dette resultat indikerer endvidere, at forbrugerne vil se en stor værdi i at blive bedre til ikke at smide disse madrester ud. Til sammenligning er forbrugerne ikke så kede af at smide middagsrester (tilbehør) ud, selvom det er den type, som oftest smides ud, idet kun 19% angiver dette. Der er relativt mange, der er kede af at smide pålæg og frugt ud, mens danskerne ikke er så kede af at smide ris, pasta, gryn samt æg ud. Æg er jo netop den fødevare, som man næsten aldrig smider ud, og dette kan være med til at forklare, at æg ikke står så højt på listen, netop fordi man ikke oplever, at der er et madspildsudfordring med æg.   

kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

De vigtigste årsager til, at danskerne må smide mad ud:
For langt de fleste forbrugere gælder, at de må smide mad ud fordi den er blevet for gammel, men store pakker og for meget købt ind angives også af en del forbrugere som årsager til at smide mad ud. Kun ganske få smider mad ud fordi det ikke kan betale sig at gemme maden, hvilket passer fint sammen med den udbredte modstand imod madspild hos forbrugerne. Forbrugerne virker med andre ord til at være indstillede på at undgå madspild om muligt.   

kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Danskernes største forhindring for at undgå madspild:
Den største enkeltstående forhindring i at undgå madspild er, at man glemmer at rydde op i køleskab og fryser. Afhængig af fødevarens placering i køleskabet kan man nemlig godt komme til at glemme at spise bestemte fødevarer inden de bliver for gamle og må kasseres. Derudover er der en relativ stor forhindring i, at man er single i husstanden, og mange fødevarer leveres i en pakkestørrelse, som passer til familier. Dette resultat stemmer godt overens med, at en tredjedel af forbrugerne nævner for store pakker som typiske madspildsårsag. I dag består 39% af alle husstande af kun én person, ifølge Danmarks Statistik. En relativ stor del svarer ”ved ikke”, hvilket betyder, at de ikke kender de største forhindringer for at undgå madspildet. Derfor vil det være oplagt, at foretage yderligere analyser af forbrugernes madspild i hjemmene. Afslutningsvist kan det konkluderes, at denne analyse viser, at det oftest er i forbindelse med aftensmaden, at der er et madspild. Middagsrester (kødet/retten) udgør en madspildsudfordring for forbrugerne, fordi det er noget, de ofte smider ud, og som de samtidig er kede af at måtte smide ud.
kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013


 

I 2008 har Miljøstyrelsen skønnet at de danske husholdninger stod for 89% af det samlede madspild i Danmark.
kilde: Miljøstyrelsen - tal fra 2008

 

 

Normalt er det grøntsager, mejeriprodukter og brød, som fylder mest i skraldespanden.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010

 

 

Hvert år smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Dette svarer til, at 15-20% af den mad, som vi køber, ryger i skraldespanden.
kilder: Miljøstyrelsen og Landbrug & Fødevarers vurdering - tal fra 2006

 

 

Madspild i Julen:
I december smider danske husholdninger mad ud for 1,1 milliarder kr. I december køber en familie med 2 voksne og børn mad for 4.835 kr., hvoraf der ryger mad i skraldespanden for 676 kr.

kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014

 

 

Madspild i Julen: I december smider danske husholdninger mad ud for 1,53 milliarder kr. I december køber en gennemsnitsfamilie mad for 4.664 kr., hvoraf der ryger mad i skraldespanden for 933 kr. Detailhandelsomsætningen med fødevarer ligger ca. 20% højere i december end i gennemsnittet af alle andre måneder - det betyder at der ryger mad i skraldespanden for 1,53 milliarder kr. i december. Normalt er det grøntsager, mejeriprodukter og brød, som fylder mest i skraldespanden - men i julemånederne ryger der også kød i skraldespanden.
kilder: Politiken og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010

 

 

Madspild i Julen:
Siden 2007 har danskerne formindsket det samlede køb af fødevarer med omkring 10% - mad, der tidligere oftest endte i skraldespanden, viser tal fra landbrugets Landbrug & Fødevarer. Senest Landbrug & Fødevarer gjorde det total madspild på var i 2010, hvor det blev vurderet til at være på omkring 16 milliarder kroner. Organisationen vurderer dog at tallet er faldet, idet at danskerne samlet set køber mindre mad hvert år og at meget af dette skyldes at danskerne bliver bedre til at lade være med at smide mad ud.

kilde: 24timer - tal fra 2012

 

 

Madspild i Julen:
72% af danskerne mener, det er vigtigt, at der er rigeligt med mad i julen, hvilket også afspejler sig i resterne: Omtrent hver 2. dansker har and og flæskesteg tilovers. Rødkål er tilovers hos 7 ud af 10 og hver 6. dansker har ris a la mande tilovers. 22% af danskerne vil undgå at spise den flæskesteg, der var på bordet juleaften, hvis de blev inviteret til et arrangement den 27. december. Hertil kommer, at 24% vil spise flæskestegen, men tænke, at det er lidt specielt at servere 3 dage gammel mad. Kartoflerne er et godt eksempel på at danskerne forsøger at mindske madspildet. I mange hjem er der både brunede og hvide kartofler på bordene, men hos 64% er der hvide kartofler tilovers efter middagen. Det tal er kun 29% ved de brunede kartofler.

kilde: Coop Consumer Insights og Stop Spild Af Mad - tal fra 2014

 

 

Madspild i Julen - typiske rester fra julemiddagen:
Rødkål er tilovers hos 73%
Hvide kartofler hos 64%
Risalamande hos 59%
Flæskesteg hos 56%
And hos 46%
Brunede kartofler hos 28%
Medister hos 14%

kilde: Coop Consumer Insights og Stop Spild Af Mad - tal fra 2014

 

 

Madspild i Julen:
Hvilket af disse udsagn om julebordet er du mest enig i?
Det er vigtigt, at der er rigelig mad - fadene skal helst ikke være tomme, når måltidet slutter (10,5%)
Det er vigtigt, at der er mad nok, men det er OK, hvis enkelte af fadene tømmes (61,1%)
Det er vigtigt, at mængderne af mad er afstemt, så der ikke er en masse mad til overs (26,3%)
Ved ikke (26,3%)

kilde: Coop Consumer Insights og Stop Spild Af Mad - tal fra 2014

 

 

Madspild i Julen:
Hvilke madvarer/retter har du typisk til overs fra julemiddagen?
And – 45,5%
Flæskesteg – 55,9%
Kalkun – 8,9%
Medister – 14,3%
Gås – 7,7%
Hvide kartofler – 64,3%
Brunede kartofler – 28,4%
Rødkål – 72,9%
Salat/waldorff-salat – 14,4%
Ris a la mande – 58,7%
Ribs/marmalade – 48%
Chips til maden – 24,5%
Småkager til kaffe – 61,9%
Slik/chokolade til kaffe – 68,7%  

kilde: Coop Analyse og Stop Spild Af Mad – tal fra 2014

 


Madspild i Julen:
Hvad sker der typisk med resterne fra julemiddagen?
And:
De bliver smidt ud samme aften – 2%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 41,9%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 61,4%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 2,6%
Ved ikke – 1,1%
Flæskesteg:
De bliver smidt ud samme aften – 0,6%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 43,7%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 63,9%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 2%
Ved ikke – 0,7%
Kalkun:
De bliver smidt ud samme aften – 2,6%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 38,1%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 63,7%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 1,7%
Ved ikke – 5,9%
Medister:
De bliver smidt ud samme aften – 0%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 47,6%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 62,6%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 1,7%
Ved ikke – 3,1%
Gås:
De bliver smidt ud samme aften –  1,2%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 40,1%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 64,9%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 0%
Ved ikke – 3,8%
Hvide kartofler:
De bliver smidt ud samme aften – 12,6%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 22,5%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 60,3%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 10,9%
Ved ikke – 1,3%
Brunede kartofler:
De bliver smidt ud samme aften – 22,4%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 24,2%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 49,5%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 7,8%
Ved ikke – 1,7%
Rødkål:
De bliver smidt ud samme aften –  7,6%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 38,7%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 56,6%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 6,3%
Ved ikke – 1%
Salat/waldorff-salat:
De bliver smidt ud samme aften –  10,1%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 34,2%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 55,1%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 6,4%
Ved ikke – 2,1%
Ris a la mande:
De bliver smidt ud samme aften – 3,5%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 38,5%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 62,6%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 4,6%
Ved ikke – 1,1%
Ribs/marmelade:
De bliver smidt ud samme aften – 2,2%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 31,7%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 65,6%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 7,2%
Ved ikke – 2,2%
Chips til maden:
De bliver smidt ud samme aften – 6,8%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 39,3%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 58,3%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 5%
Ved ikke – 1,2%
Småkager til kaffe:
De bliver smidt ud samme aften – 0,6%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 54,6%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 54%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 3%
Ved ikke – 0,5%
Slik/chokolade til kaffe:
De bliver smidt ud samme aften – 0,1%
De bliver gemt og serveret for gæster i juledagene – 58%
De bliver gemt og jeg spiser dem selv senere – 52,8%
De bliver gemt, men ender ofte med at blive smidt ud efter nogle dage – 1,2%
Ved ikke – 0,5% 

kilde: Coop Analyse og Stop Spild Af Mad – tal fra 2014

 


Madspild i Julen:
Hvilke madvarer/retter har du typisk til overs efter julefrokosten?
Rugbrød – 81,5%
Franskbrød – 65,2%
Sild – 76,2%
Laks – 32%
Fiskefilet – 20,1%
Leverpostej – 63,5%
Æg – 45,2%
Frikadeller – 53%
Sylte – 41,2%
Rejer – 34,7%
Skinke – 31,2%
Tarteletter – 12,2%
Kartoffelsalat – 13,2%
Ost – 73,9% 

kilde: Coop Analyse og Stop Spild Af Mad – tal fra 2014

 


Madspild i Julen:
Serverer du/vil du servere rester fra juleaften til gæster i dagene efter?
Ja – 53,7%
Nej – 28%
Ikke relevant – 14,7%
Ved ikke – 3,5% 

kilde: Coop Analyse og Stop Spild Af Mad – tal fra 2014

 


Madspild i Julen:
Hvilket af disse udsagn om julebordet er du mest enig i?
Det er vigtigt, at der er rigelig mad – fadene skal helst ikke være tomme, når måltidet slutter – 10,5%
Det er vigtigt, at der er mad nok, men det er OK, hvis enkelte af fadene tømmes – 61,1%
Det er vigtigt, at mængderne af mad er afstemt, så der ikke er en masse mad til overs – 26,3%
Ved ikke – 2,1%

kilde: Coop Analyse og Stop Spild Af Mad – tal fra 2014

 


Madspild i Julen:
I hvilken grad forsøger du generelt at mindske dit madspild?
Slet ikke – 0,8%
I mindre grad – 6,7%
I nogen grad – 37,7%
I høj grad – 53,3%
Ved ikke – 1,6% 

kilde: Coop Analyse og Stop Spild Af Mad – tal fra 2014

 


Madspild i Julen:
Forestil dig, at du er til et arrangement den 27. december, hvor du får serveret flæskesteg fra juleaften. Hvad tænker du?
Jeg undgår stegen – 21,8%
Lidt specielt at servere tre dage gammel mad, men jeg spiser det gerne – 23,9%
God idé - det er om at få brugt det hele – 45,9%
Ved ikke – 8,4%
kilde: Coop Analyse og Stop Spild Af Mad – tal fra 2014

 

 

Madspild i Påsken:

Madspildet i påskeugen udgør 279 mio. kr. Danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. For hver gang danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014

 

 

Madspild i Påsken: Påsken er blandt højsæsoner for madspild og danskerne smider god spiselig mad for 1,4 mia. kr. ud i påskemåneden.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2012

 


Tror du, at det er ufarligt at indtage fødevareprodukter efter ”mindst holdbar til” datoen på produktetiketten?
Danmark:
Ja – 47%
Nej – 46%
Ved ikke – 7%
Resten af EU:
Ja – 51%
Nej – 45%
Ved ikke – 4%

kilde: Europa-Kommissionen – tal fra 2013

 


Husstandens størrelse er afgørende for, hvorvidt respondenterne tror at det er ufarligt at indtage fødevareprodukter efter ”mindst holdbar til” datoen på produktetiketten. Single husstande er 14% mere tilbøjelige at indtage fødevareprodukter efter ”mindst holdbar til” datoen på produktetiketten sammenlignet med husstande med fire eller flere (56% til 42%).
kilde: Europa-Kommissionen – tal fra 2013

 


Uddannelse er blandt de afgørende faktorer for, hvorvidt respondenterne tror at det er ufarligt at indtage fødevareprodukter efter ”mindst holdbar til” datoen på produktetiketten. 54% af respondenterne med højere uddannelse tror at det er ufarligt at indtage fødevareprodukter efter ”mindst holdbar til” datoen på produktetiketten. 

kilde: Europa-Kommissionen – tal fra 2013


 

Børn og madspild:
Deltager barnet/børnene i indkøb og madlavning – og har de holdninger til madspild?
29% - børnene deltager ikke
31% - børnene deltager, men de har ikke holdninger til madspild
30% - børnene deltager og de mener, at madspild skal begrænses
9% - nej, aldrig eller meget sjældent
1% - ved ikke 

kilde: ”Kundetilfredshed på affaldsområdet” af Epinion for Københavns Kommune og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

Børn og madspild:
Oplever du, at børnene smider mad i skraldespanden?
53% - nej, børnene smider ikke mad ud
37% - af og til, men kun i mængder, der ikke kan genanvendes
6% - ja, ofte
4% - ved ikke 

kilde: ”Kundetilfredshed på affaldsområdet” af Epinion for Københavns Kommune og Stop Spild Af Mad– tal fra 2013

 


Den nordjyske projekt Nulskrald igangsat af bl.a. affaldsselskabet AVV og Aalborg Universitet med henblik på at give borgere værktøj til at minimere deres skrald, sortere, kompostere og købe ind med omtanke skabte gode resultater: Affaldet hos 105 familier – i alt 282 personer – fra Hjørring og Brønderslev kommuner blev 51% mindre og 2.550 kg. lettere over fem uger – pga. bedre sortering og mindre madspild. 
kilde: AVV – tal fra 2013

 

 

Den samlede mængde dagrenovation i Danmark er 1,1 mio. ton om året. Heraf udgør madspild - dvs. mad, der kunne være spist - 260.942 ton. Det svarer til næsten en fjerdedel af al affald.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i Danmark - Med fokus på etageboliger og madspild" - tal fra 2014

 


Madspild hos danske husholdninger på landsplan udgør 24% af affaldet i skraldespanden.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i Danmark - Med fokus på etageboliger og madspild" - tal fra 2014

 


En gennemsnitsdansker, som bor i en etagebolig, spilder 1,14 kg mad per uge, mens en gennemsnitsdansker i en enfamiliebolig spilder 0,81 kg mad per uge. Det svarer til hhv. 59,2 kg og 42 kg per år. Dermed er madspildet 40% større for en person i en etagebolig end en person i en familiebolig. Det hænger blandt andet sammen med, at der er færre personer per husstand i etageboliger, og at mængderabatter og store pakker betyder, at de køber mere, end de kan nå at spise. Det er især frugt og grønt, der ryger i skraldespanden.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i Danmark - Med fokus på etageboliger og madspild" - tal fra 2014

 


Der sker også et skjult madspild gennem vasken. En række etagehusstande, der selv registrerede deres madspild gennem vasken, viste et spild på 1,6 kg pr husstand om ugen - næsten lige så meget, som madspildet i skraldespanden. Årsagerne til madspildet er undersøgt i interview med beboerne i etageboliger og blandt hovedårsagerne, der nævnes, er, at både frugt, grønt, pålæg og brød sælges i for store pakker.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i Danmark - Med fokus på etageboliger og madspild" - tal fra 2014

 


Danskerne smider mindre mad ud i forhold til for fem år siden: Halvdelen af danskerne tænker mere over, hvor meget mad de køber set i forhold til for fem år siden. Mere end hver tredje mener selv, at de smider mindre mad ud end for fem år siden.
kilde: TNS Gallup for Berlingske - tal fra 2014


 

Danskerne smider mindre mad ud i forhold til for fem år siden:
47% af danskerne svarer, at de tænker mere over, hvor meget mad de køber end for fem år siden. 48%. tænker hverken mere eller mindre. 4% tænker mindre. 2% ved ikke.
37% svarer, at de smider mindre mad ud. 14% at de smider mere ud. 47% at de hverken smider mere eller mindre ud. 1% ved ikke.
44% svarer, at de i højere grad gemmer madrester frem for at smide dem ud i forhold til for fem år siden. 51% svarer hverken mere eller mindre, mens 4% svarer mindre og 2% ved ikke.
32% svarer, at de i højere grad laver mad til flere dage end for fem år siden. 60% svarer hverken mere eller mindre. 7% svarer mindre. 1% svarer ved ikke.
77% svarer, at de er enige i, at det er vigtigt at undgå madspild, 22% at de er overvejende enige.

kilde: TNS Gallup for Berlingske - tal fra 2014

 


Halvdelen af danskerne vil gerne købe fødevarer, der har overskredet 'mindst holdbar til'-datoen, hvis prisen er lavere. 50% svarer, at de godt kunne finde på at købe varer, der har overskredet mindst holdbar-datoen, hvis prisen er markant lavere. 36% siger nej tak.
kilde: YouGov for Metroxpress - tal fra 2014

 


Danskerne er det folkefærd i Norden, der smider mest mad ud, som har overskredet 'mindst holdbar til'-mærkningen.
kilde: YouGov - tal fra 2014

 


Derfor smider danskerne mad ud:
42% smider en uåbnet vare ud, når den overskrider datoen for "mindst holdbar til"
37% smider en vare ud, når den har været åben i det antal dage, producenten anbefaler
64% smider varen ud af frygt for at blive syg
49% smider varen ud af frygt for dårlig smag

kilde: YouGov for Søndagsavisen - tal fra 2014

 


15% af forbrugerne smider kødrester ud minimum 3-4 gange om ugen efter aftensmåltidet, mens 21% af forbrugerne smider tilbehør til kød ud. Det kan være grønt, pasta, kartofler og lignende. Dermed er aftensmåltidet topscorer i undersøgelsen for, hvornår forbrugerne hyppigst smider mad ud.
kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad - tal fra 2013

 

 

34% af danskerne er mest kede af at smide kødrester ud fra aftensmåltidet. Dermed er mange forbrugere ærgerlige over at kassere tilberedte kødrester i løbet af ugen.
kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad - tal fra 2013

 

 

30% af de adspurgte danskere peger på køleskabet, og at de ikke får fundet de ældste fødevarer og brugt dem først, som det største problem for at undgå madspild. Samtidig svarer 74% af forbrugerne at den typiske årsag til, at de er nødt til at smide mad ud, er at »maden har overskredet holdbarhedsdatoen eller er blevet for gammel«.
kilde: Markedsanalyse om danskernes madspild af forskellige fødevarer af Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad - tal fra 2013

 

 

Størrelse af tallerkener har også en påvirkning på madspild: Ved mindre størrelse tallerkener kan madspild undgås med hele 26%.
kilder: rapporten "Bowl Size Increases the Amount of Cereal Children Request, Consume, and Waste" - tal fra 2013

 


Spild af kaffe:
Mange kopper kaffe er gennem årene hældt i de danske køkkenvaske, og det er mange danskere blevet mere opmærksomme på. Derudover er madspilds-bølgen en årsag til det faldende salg af filterkaffe ifølge Nestlé Danmark. Det er også en grund til, at folk hellere vil brygge den ene kop kapsel- eller pulverkaffe, de har lyst til. Ud fra en forsigtig forudsætning om, at hver husstand hælder ca. 10% af den bryggede filterkaffe i køkkenvasken, har Nestlé Danmark beregnet, at danskerne hælder ca. 50 mio. liter kaffe i køkkenvasken hvert år. Med det øgede salg af kaffekapsler og pulverkaffe og tilsvarende mindre salg af filterkaffe er spildet dog aftagende. Men det er stadig massivt, hvor meget kaffe, der går til spilde i de danske hjem og på de danske arbejdspladser.

kilde: Nestlé Danmark - tal fra 2014

 


Danmark har nordisk rekord i madspild. 42,3% af danskerne smider mad ud i skraldespanden en til tre gange om ugen, mens tallene i Sverige, Norge og Finland ligger på henholdsvis 33,3%, 33,1 og 21,7%. Knap hver 2. dansker i undersøgelsen svarer, at den hyppigste årsag til, at de smider maden ud, er, at den har passeret ‘mindst holdbar til'-mærkningen, og netop det lader således til at være en af årsagerne til danskernes førsteplads. Det betyder, at vi læner os langt mere op ad datomærkningen end vores nordiske naboer.
kilde: SnabbaSvar for Siemens Hvidevarer - tal fra 2013

 


Kampagner mod madspild virker. Pga. kampagner mod madspild har de engelske husstande på de seneste fem år mindsket madspild med 21% eller 13. mia. Britiske Pund.
kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2013

 


Køb-per-vægt på frugt og grønt
Over halvdelen af de adspurgte har bemærket muligheden for at købe frugt og grønt efter vægt frem for til stykpriser i deres lokale supermarked, selvom metoden ikke er ligeså udbredt i Danmark. Omkring halvdelen af disse forbrugere vurderer, at det er med til at nedbringe husstandens madspild.
kilde: madspildsrapport "Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2013

 


43% af danskerne svarer, at den hyppigeste årsag til, at de smider maden ud er, at den har passeret ”mindst holdbar til”-mærkningen. Hele 46% af danskerne svarer, at de ikke tør smage på maden inden, den ryger ud, fordi de frygter at blive syge.
kilde: SnabbaSvar for Siemens Hvidevarer - tal fra 2013


 

Det er de unge, der smider mest mad ud. Omkring 70% i alderen 20-39 smider mad ud flere gange om ugen, mens de ældre generationer er bedre til at tilpasse madindkøbet til det faktiske forbrug. Til sammenligning smider kun 40% af danskerne i alderen 56-70 år mad ud flere gange ugentligt.
kilde: SnabbaSvar for Siemens Hvidevarer - tal fra 2013

 


Hjemmekompostering kan potentielt redde op til 150 kilo madspild per husstand om året.

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport "Food Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources" - tal fra 2013

 

Skøn for madspild i husholdningerne: 103 kg madspild per dansker om året. (Baseret på danske data for det årlige indtag af forskellige fødevarer som frugt, grønt, brød, kød, osv. (FOI) samt engelske data for, hvor stor en del af de indkøbte fødevarer, der ender som madspild (WRAP).
kilde: Aarhus Universitet - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Madspild i husstandene koster samfundet 4,4 milliarder kroner om året. I det tal indgår kun 75% af danskernes samlede fødevareudgift, da fødevarer som fisk, sukkervarer, krydderier og øvrige ingredienser ikke er indregnet, og desuden er moms og afgifter ikke medregnet.
kilder: Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

I 2006 havde man vurderet at danskernes madspild var på 680.000 ton om året.
kilde: Miljøstyrelsen og Landbrug & Fødevarer, Landbrug & Fødevarers vurdering på baggrund af ISAG statistikken - tal fra 2006

 

 

I landsdækkende undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i 2001 fandt man ud af, at mængden af madaffald i alle danske husholdninger kunne opgøres til 475.000 ton pr. år. I forlængelse heraf udgør:

- Vegetabilsk affald - 54%
- Forarbejdet vegetabilsk affald - 22%
- Animalsk affald - 24%
Mængde per dansker svarer ca. til 88,5 kg madaffald.
kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2001

 

 

54% af de danske husstande udnytter sjældent eller aldrig resterne fra aftensmaden. 69% af de danske husstande genanvender ikke aftensmaden i frokosten dagen derpå.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010

 

 

Kvinder tænker mere over madspild end mænd.
kilder: FoodCulture og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

 

 

Den ældre generation er bedre til at udnytte al maden, end den yngre generation.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

 

 

Madspild og alder (engelske estimater):
Omkostninger af det uundgåelige madspild i husholdninger per person per uge i de forskellige aldersgrupper:
16-24: 29 kroner
25-34: 33 kroner
35-44: 28 kroner
45-54: 29 kroner
55-64: 37 kroner
65+: 27 kroner

kilde: rapporten "The food we waste" af WRAP (Waste & Resources Action
Programme) - tal fra 2008

 

 

På grund af finanskrisen og den øgede opmærksomhed på madspild, er der mindre madspild i Danmark end for 3 år siden. I alt køber danskerne 280.000 ton mindre mad om året og i gennemsnit køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for 3 år siden.
kilder: Dansk Handelsblad og Danmarks Statistik - tal fra 2010

 

 

Madspild koster danske husholdninger 16 milliarder kroner om året. En gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for 10.000 kroner om året. Det svarer til 20% af deres samlede udgifter til mad. (Baseret på værdien af det private forbrug af fødevarer (80 mia. kr.) og et skøn om, at 20% af de indkøbte fødevarer smides ud.)

kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010

 

 

Hvilke madvarer er det, som ender i skraldespanden? Ifølge undersøgelser, som kortlægger de engelske forbrugers udsmidningsvaner, fordeler det sig således (angivet i andel af den indkøbte mængde):
Salat - 45 %
Brød - 31 %
Frugt - 26 %
Grønsager - 19 %
Tørrede fødevarer - 15 %
Kød og fisk - 13 %
Mejeriprodukter - 3 %
Der er flere forskellige årsager til at maden smides ud, bl.a. ved:
Tallerkenrester
Overskud fra madlavning
Sidste holdbarhedsdato overskredet
sensoriske grunde (udseende, lugt og smag)

kilder: Fødevarestyrelsen, Alt om Kost - tal fra 2013

 


Danskerne om viden om madspild:
50% peger på, at madspild skønnes at koste samfundet 85 mio. kr. om året, mens det rigtige tal er noget højere - nemlig 16 mia. kr. om året, som 34,1% peger på. Ældre respondenter (60-74 år), folk fra Hovedstaden og folk med lang videregående uddannelse ser ud til at have størst viden på området.
kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad og AVV Hjørring - tal fra 2013

 

 

Danskerne om madspild:
Mindre madspild er lig med flere penge – og det er derfor en vigtig økonomisk gulerod. 39,7% vil begrænse deres daglige madspild, hvis de tydeligt kunne se en personlig økonomisk besparelse ved det. Især kvinder ser en økonomisk besparelse ved at mindske madspildet samt de yngre respondenter (18-29 år), folk bosat i Region Midtjylland og folk med kort videregående uddannelse. Folk i alderen 60-75 år hører blandt dem, som svarer, at de ikke kan begrænse deres madspild yderligere.
kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad og AVV Hjørring - tal fra 2013

 

 

Danskerne om kampagner for affaldsforebyggelse:
Udsagn som ”relevante” (51,1%), ”tankevækkende” (43,1%) og ”informative” (37,3%) bliver forbundet med kampagner for affaldsforebyggelse, dog efterfulgt af ”løftet pegefinger” (25,8%) og ”moraliserende” (20,6%). Noget tyder på, at kampagner for affaldsforebyggelse i fremtiden skal gribes anderledes an. Mænd har tendens til at være mindre begejstrede for kampagner for affaldsforebyggelse, end kvinder. Samtidig er yngre respondenter (18-29 år) og folk bosat i Region Sjælland mere negative. De danskere med de lavest gennemførte uddannelser anser i højere grad end andre grupper kampagner for affaldsforebyggelse for at være relevante.
kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad og AVV Hjørring - tal fra 2013

 

 

Danskerne om adfærdsændring:
Opsving vil ikke øge madspild hos 7 ud af 10 danskerne. Selv med flere penge mellem hænderne ville syv ud af ti danskere ikke smide mere mad ud. Når lavkonjunkturen vender, og hvis danskerne får flere penge til rådighed, forventer 71,4% ikke, at dette vil betyde en stigning i deres mængde af madspild og affald. Især de ældste respondenter (60-74 år) samt folk med lang videregående uddannelse forventer, at deres adfærd vil være uændret.

kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad og AVV Hjørring - tal fra 2013

 

 

Hver anden dansker har mindsket madspild på et år. 50% af danskerne har mindsket deres madspild meget eller en smule i løbet af det seneste år.
kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013



I 2012 smed 14% af danskerne mad ud ”sjældnere end et par gange om måneden”, men et år senere, i februar 2013, er dette tal helt oppe på 20%. De fleste danskere smider mad ud 3-4 gange om ugen eller et par gange om måneden. Når man sammenligner de to undersøgelser, der er gennemført i 2012 og 2013 er den gruppe, der svarer, at de sjældnere smider mad ud vokset til 20% i 2013. Stigningen fra 14% til 20% er statistisk signifikant. Dette understøtter dermed tesen om, at danskernes madspild er mindsket. Det er især de ældste forbrugere, der angiver at de aldrig smider mad ud.

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013



En stor del af danskerne selv oplever, at de sætter handling bag ordene; de har nemlig reduceret deres madspild. Hele 19% har mindsket madspildet meget det seneste år. Samlet set har halvdelen af alle danskerne mindsket deres madspild en smule eller meget. Det er især de yngste forbrugere og forbrugere i Nordjylland, der har mindsket madspildet. Der er næsten ingen, der angiver, at de har øget deres madspild. Lidt under halvdelen har hverken mindsket eller øget madspildet efter egen vurdering.

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

I forhold til gennemsnittet er det de familieafhængige samt de voksne familier, som smider mad ud oftest. Familieafhængige er typisk voksne, hjemmeboende børn. Det er egentlig ikke så overraskende set i lyset af, at der er et større forbrug af mad i husstande, hvor der bor flere børn og voksne sammen. Samtidig skal det bemærkes, at hvis man ser på madspildet per person vil der være mere madspild per person i single og små husstande end i store husstande. Det skyldes, at mange fødevarer bliver pakket i størrelser, som bedst passer til hvad en husstand på 4 personer spiser. Det betyder dermed, at det kan være sværere for single husstande, at undgå madspild. Det er ligeledes en vurdering, at den mest optimale udnyttelse af maden kommer i husstande, der består af 5 personer.
kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Danskerne om eget madspild:
Smider mad ud dagligt/næsten dagligt eller ca. 3-4 gange om ugen:
Familieafhængig (typisk voksne, hjemmeboende børn) – 56%
Før familie – 27%
Ung familie – 36%
Voksen familie – 42%
Post familie voksen – 22%
Post familie ældre – 17%
Alle – 33%

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Især er de unge familier har reduceret deres madspild det seneste år. Det kan skyldes, at man ofte får andre værdier og prioriteringer, når man stifter familie. Der er mange udgifter forbundet med at have små børn, og derfor er familieforøgelse en god anledning til at se sit forbrug efter i sømmene. Det kan dog også være et udslag af, at de kampagner, der har været gennemført de seneste år, især har talt til denne gruppe.

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013


 

Danskerne har mindsket eget madspild på et år:
Har mindsket madspildet meget/en smule:
Familieafhængig (typisk voksne, hjemmeboende børn) – 34%
Før familie – 49%
Ung familie – 75%
Voksen familie – 48%
Post familie voksen – 49%
Post familie ældre – 45%
Alle – 50%

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Den vigtigste fordel ved at mindske madspildet er, at man sparer penge, så man får bedre råd til andet end fødevarer. Denne begrundelse nævnes af halvdelen blandt alle (50%). Bedre moral da madspild er uacceptabel i en verden, hvor mennesker sulter nævnes også af en stor gruppe (45%). Forholdsvis mange mener endvidere, at det er en vigtig fordel med en mindre belastning af miljø (37%) og mindre affaldsbelastning af samfundet (34%). Så selvom den økonomiske fordel vejer tungest, spiller de mere etiske og samfundsorienterede fordele også en væsentlig rolle for forbrugeren. Færrest angiver, at de vigtigste fordele ved at mindske madspildet er at få bedre råd til flere fødevarer (24%) eller fødevarer af højere kvalitet (29%). Prioriteringen passer fint i tråd med, at fødevarer ifølge Danmarks Statistik kun udgør 10% af danskernes samlede forbrug.

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

Sammenlagt er der ca. en fjerdedel af danskerne finder det i høj grad/nogen grad sværere at undgå madspild i Påsken. Til spørgsmålet om hvorvidt husstanden finder det sværere at undgå madspild i påsken end til daglig deler undersøgelsen vandene. Lige så mange svarer, at det slet ikke er sværere som de, der i én eller anden grad finder det sværere at undgå madspild i Påsken. At relativt mange oplever, at det ikke er sværere at undgå madspild i Påsken end det er til daglig, er måske et udtryk for den øgede opmærksomhed hos forbrugerne omkring at mindske madspildet i det hele taget. Det kan dog også være et resultat af liberaliseringen af lukkeloven, som betyder, at dagligvarebutikkerne har mulighed for at holde åbent i påskedagene. Dermed er det ikke nødvendigt for forbrugerne, at købe så stort ind ad gangen, og dette betyder formentligt, at det er nemmere at undgå madspild.
kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Danskerne om egne tiltag til mindre madspild i Påsken:
Hvilke af følgende tiltag kunne du/din husstand overveje at tage for at mindske madspild i Påsken?
Bruge rester, så de ikke går til spilde – 54%
Fryse rester og overskydende mad ned – 47%
Jeg er i forvejen rigtig god til at undgå madspild – 36%
Kun købe mængder, du skal bruge – 34%
Skrive en indkøbsseddel – 21%
Tilberede mindre portioner ad gangen – 20%
Give hver gæst noget mad med hjem når de går – 15%
Invitere gæster til restespisning – 11%
Lade være med at stille al maden frem på een gang – 10%
Sætte etiket på madrester for at sikre, at de bliver spist  - 8%
Genbruge rester til f.eks. kompost – 7%
Ved ikke – 4%
Jeg går slet ikke op i at undgå madspild – 3%
Ingen af disse – 2%

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Madspild i Påsken:
Mere end halvdelen vil bruge rester, så de ikke går til spilde i Påsken. Derudover er der også mange, der nævner, at de vil fryse resterne ned; det er især de ældste forbrugere. Lidt mere end en tredjedel angiver desuden, at de i forvejen er gode til at undgå madspild, hvilket passer fint med, at der er en stor gruppe, der ikke har sværere ved at undgå madspild i Påsken end til daglig.

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

Madspild og livsstil:
Smider mad ud minimum 3-4 gange om ugen:
Moderne-individorienterede – 43%
Traditionelle-individorienterede – 25%
Traditionelle-fællesskabsorienterede – 19%
Moderne-fællesskabsorienterede – 31%
Centergruppe – 32%
Alle – 33%

kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Blandt befolkningen som helhed er det en tredjedel, som smider mad ud som minimum 3-4 gange om ugen. Det især de moderne-individorienterede som smider mad ud minimum 3-4 gange om ugen. I den moderne-individorienterede gruppe finder man især de yngre mænd og personer med højere indkomster. Mange har endnu ikke stiftet familie og er stadig hyppige brugere af aktiviteter uden for hjemmet. De er synlige i det pulserende gadebillede på cafeer, restauranter, diskoteker og biografer. Det er lidt paradoksalt, at selvom denne gruppe typisk har indkomster i den højere ende, er det alligevel de sparede penge, der ifølge denne gruppe udgør den vigtigste fordel ved at mindske madspildet. Faktisk angiver 61% af de moderne-individorienterede, at den vigtigste fordel ved at mindske madspildet er, at spare penge og dermed få bedre råd til andet end fødevarer. De er faktisk den holdningsgruppe, hvor flest angiver denne grund som den vigtigste fordel.
kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

Hvilke grupper har mindsket madspild mest:
Har mindsket madspildet meget/en smule:
Moderne-individorienterede – 40%
Traditionelle-individorienterede – 51%
Traditionelle-fællesskabsorienterede – 60%
Moderne-fællesskabsorienterede – 57%
Centergruppe – 56%
Alle – 50%
kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

Gennemsnitligt set har 50% af alle mindsket deres madspild det seneste år i et vist omfang. Helt overordnet er det ikke overraskende først og fremmest de fællesskabsorienterede grupper, der har mindsket deres madspild mest mens de individorienterede ligger noget lavere. De traditionelle-fællesskabsorienterede er den gruppe, hvor flest angiver, at de har mindsket madspildet. Selvom denne gruppe typisk har indkomster i den lavere ende, er det alligevel ikke de sparede penge, der ifølge denne gruppe udgør den vigtigste fordel ved at mindske madspildet. Derimod er det 59% af de traditionelle-fællesskabsorienterede, der angiver, at den vigtigste fordel ved at mindske madspildet er en bedre moral da madspild er uacceptabel i en verden, hvor mennesker sulter. De er faktisk den holdningsgruppe, hvor flest angiver denne grund som den vigtigste fordel.
kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

Nordjyder mindsker madspild mest. I en undersøgelse TNS Gallup har lavet for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad svarer 59% af nordjyderne, at de har mindsket madspildet meget eller en smule det seneste år. Det er langt flere end andre i andre regioner. For eksempel vurderer 43% midtjyder, at de har mindsket madspildet. Den vigtigste bevæggrund for nordjyderne er, at de gerne vil mindske madspild, fordi det er uacceptabelt i en verden, hvor folk sulter. Der adskiller de sig markant fra danskere som helhed - flertallet af andre danskere angiver som den vigtigste fordel ved at undgå madspild er at spare penge og dermed få råd til andet end fødevarer.
kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 


Forbrugere om skæve grøntsager:
23% - altså mere end hver femte - har fravalgt en pose gulerødder, fordi de var for skæve eller uens. Stillet overfor valget: Køber du lige eller uens gulerødder, hvis prisen er den samme - vil 62% købe de lige, 10% de ulige og 28% ved det ikke.
Stillet overfor samme spørgsmål, når det drejer sig om agurker, så svarer 45%, at de vil vælge den lige agurk, 13% den krogede og 43% ved det ikke.

kilde: FDB Analyse – tal fra 2013


 

De seneste fem år har detailhandlen solgt 10% færre fødevarer, hvis vi måler i kilo.
kilder: Danmarks Statistik og Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

Fødevarer ifølge Danmarks Statistik kun udgør 10% af danskernes samlede forbrug.
kilder: Danmarks Statistik og Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad – tal fra 2013

 

 

I 2008 tegnede fødevarerne sig for 10% af det samlede private danske forbrug. For 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19% af det private danske forbrug.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013


 

Danske forbrugere om vigtigheden af at mindske madspild:
90% af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt at mindske madspild generelt. Uanset om respondenterne allerede mener, at de har et begrænset madspild, er stort set alle enige om, at det generelt er vigtigt eller meget vigtigt at mindske madspild. Kun knap hver tiende (8%) finder det lidt vigtigt at mindske madspild, og det er i lidt mere udpræget grad de mandlige respondenter, såvel som respondenter bosat i region Nordjylland, der mener dette.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om at undgå madspild:
Danskerne er som udgangspunkt interesserede i at være med til at nedbringe madspildet, men det skal være nemt at gå til. Det hjælpemiddel som danskerne efterspørger, skal gøre deres hverdag nemmere og/eller gøre det at vælge den gode løsning mht. mindre madspild mere attraktivt. Der, hvor fokusgruppeinformanterne giver størst opbakning til metoder, er der hvor indsatsen fra deres side er mindst. Under alle omstændigheder skal de hjælpemidler, som de kan benytte sig af, harmonere med deres normale hverdagspraksis.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 


Danske forbrugere om brugen af indkøbslister:
I spørgsmålet om frekvensen af brugen af indkøbslister viser det sig, at hver femte (20%) sjældent eller aldrig laver indkøbsliste forud for indkøb af dagligvarer. Der gælder den sammenhæng, at jo yngre respondenterne er, des mindre udbredt er det, at de laver indkøbslister. Således er det mere end to ud af tre respondenter (68%) i alderen 66-80 år, der hver gang eller stort set hver gang laver indkøbslister forud for indkøb af dagligvarer – og kun godt hver tiende (11%) i samme aldersgruppe, som sjældent eller aldrig gør det.
kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om personligt madspild:
Godt hver tiende (11%) angiver, at de aldrig smider noget ud. Det er i højere grad ældre respondenter, end yngre, der angiver, at de aldrig smider noget ud. Således er det mere end hver femte (21%) i alderen 66-80 år, der angiver, at de aldrig smider noget ud, mens det blandt respondenter under 40 år, blot er en ud af tyve (5%), der tilsvarende angiver, at de aldrig smider noget ud.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om at hælde mere på tallerkenen end man kan spise:
De yngre respondenter laver i højere grad lidt mere mad end de egentlig tror, de kan spise, og de har også i højere grad tendens til at hælde mere op på deres tallerken, end de kan spise. Mindre end hver tiende (9%) oplever ofte eller meget ofte, at de hælder mere på deres tallerken end de kan spise, og jo yngre respondenten, des oftere sker det, at der hældes mere op på tallerkenen end de kan spise. Op mod to ud af tre respondenter (59%) synes som udgangspunkt ikke, det er i orden at levne mad på sin tallerken. Ældre respondenter - som også er den gruppe der er mindst tilbøjelig til at hælde mere op på deres tallerken, end de kan spise – synes ikke det er i orden at levne mad på tallerkenen. Jo yngre respondenterne bliver, des mere accepterer de at levne.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om at være tilbudsjægere:
Hver anden respondent (49%) ville – hvis de fik tilbuddet – vælge at benytte sig af et tilbud om at købe tre varer for to varers pris, selvom de reelt kun skulle bruge en enkelt af den pågældende vare. Respondenter med hjemmeboende børn er i højere grad fristet af tilbuddet, end respondenter uden hjemmeboende børn.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 


Danske forbrugere om ”mindst holdbar til”:
Jo ældre respondenter, des mere skeptiske overfor udløbs datoen er de generelt. Ligeledes gælder, at jo oftere respondenterne angiver, at de køber fødevarer til nedsat pris, fordi udløbsdatoen er nær, des mere udbredt er det, at de stoler mere på eget instinkt end den angivne udløbsdato. Endelig er der en sammenhæng mellem respondenternes hus¬standsindkomst og deres tilgang til udløbsdatoer. Blandt husstandene med relativ lavest indkomst, er det mere en ni ud af ti (95%), der selv vurderer om en vare er brugbar – selvom udløbsdatoen er nået. I husstande med den højeste indkomst, er det kun knap to ud af tre (64%), der selv vurderer om varerne er brugbare trods udløbsdatoen. Hver tredje med den højeste husstandsindkomst (34%) smider generelt fødevarer ud, når udløbsdatoen er nået.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om madplaner:
Mere end hver anden husstand (52%) laver sjældent eller aldrig madplaner, mens knap hver tredje (31%) dog af og til gør. Hver sjette husstand (17%) laver trods alt ofte eller altid madplaner, hvor der for eks. planlægges, hvad der skal spises i en kommende uge.
kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om datovarer:
Hver femte respondent (24%) angiver, at de ofte benytter sig af et tilbud om at købe en vare til nedsat pris, fordi udløbsdatoen på den pågældende vare er kort derefter. Op imod hver anden (43%) angiver, at det sker af og til. Der er samtidig en tendens til, at de yngste respondenter (18-30 år) er mere tilbøjelige til at benytte denne slags tilbud, end de ældre.
kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 


Danske forbrugere om restemad:
Overvejende flertal af respondenter, mere end fire ud af fem (84%), mener, at det at anvende rester fra tidligere måltider til tilberedningen af nye, er en god udnyttelse af ressourcer. Omkring halvt så mange, knap hver anden (44%) tænker, at det er en måde at spare penge på, når der udnyttes rester, mens knap hver tredje (30%) peger på god samvittighed, som endnu en gevinst ved at genanvende rester. Stort set ingen mener, at udnyttelsen af rester til nye måltider er et tegn på, at man er nærig eller fattig, ej heller, at rester fordrer mangel på friskhed.
kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 


Danske forbrugere om løsninger på madspild:
Respondenterne især mener, at det er det økonomiske aspekt og strukturelle ændringer i detailledet, som kunne afhjælpe madspild. Omkring hver syvende (15%) peger på, at mere viden om fordele ved at mindske madspild og/eller viden om madbrug generelt, ville kunne hjælpe dem til at mindske deres madspild. Især de yngre respondenter peger på mere viden om madbrug generelt, hjælp fra detailhandlen (enkeltrabat) og besparelse som aspekter, der kunne mindske deres madspild, mens især de ældste respondenter ikke mener, at de har noget madspild.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 


Danske forbrugere om mængderabatter:
En del af madspildsproblematikken omhandler mængderabatter, som kan føre til, at en del af de indkøbte fødevarer når at blive for gamle, inden der bliver brug for dem i madlavningen. Hver anden respondent (49%) ville – hvis de fik tilbuddet herom – vælge at benytte sig af et tilbud om at købe tre varer for to varers pris, selvom de reelt kun skulle bruge en enkelt af den pågældende vare. Det faktum, om der lægges madplaner, laves indkøbslister eller tjekkes køkkenskabe forud for ind købsturen, har derimod ingen betydning for, om respondenterne tager imod tilbuddet.
kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om opbevaring af storindkøb:
Flertallet af respondenterne, knap to ud af tre respondenter (61%), angiver, at deres husstand altid eller ofte portionsopdeler eller nedfryser fødevarer, som de har indkøbt i store mængder, mens yderligere godt hver fjerde (27%) gør det en gang imellem.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om at tilberede for meget mad:
Knap to ud af tre respondenter (62%) angiver, at de gerne tilbereder lidt mere mad end de tror, der bliver spist, så de er på den sikre side. Mere interessant er, at der er en klar tendens til, at jo yngre respondenter er, des mere bliver der tilberedt, samt at især respondenter med hjemmeboende børn angiver, at de gerne laver lidt mere end de tror, der bliver spist. Tendensen til, at der i stor udstrækning bliver lavet mere mad end nødvendigt, giver udslag i, at der ofte er en lille rest som smides ud. Den primære årsag til, at nogle respondenter ikke gemmer rester er, at resten er for lille (41%).

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om hyppigheden af eget madspild:
Godt en ud af tyve respondenter (6%) angiver, at dagligt eller stort set dagligt må smide fødevarer ud, mens op mod hver tredje (30%) gør det flere gange om ugen. Blot 4% er fra en husstand, som aldrig smider fødevarer ud. Der er en sammenhæng mellem husstandsstørrelsen og hvor meget mad, der smides ud; jo større husstand, des større madspild. Hvor det blandt husstande bestående af 1-2 personer er op mod hver tredje (28-32%), der smider mad væk ugentligt, er det blandt husstande med flere end tre personer, omkring hver anden husstand (48-52%), der smider mad væk lige så hyppigt.
kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om viden om besparelser pga. mindre madspild:
Langt de fleste respondenter angiver, at de mener, at en familie på fire kan spare op til 5.000 kr. om året på madindkøb, hvis de begrænsede deres madspild. Mindre end hver tiende (8%) mener, at der kan opnås en besparelse på 10.000 kr. eller mere om året, mens knap hver fjerde (24%) ikke ved, hvad der kan spares.

kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danske forbrugere om datovarer til nedsatte priser:
Hver fjerde respondent (26%) angiver, at han/hun i høj grad ville købe fødevarer nedsat i pris pga. kort holdbarhed, hvis disse varer var samlet i synliggjorte montre/kølediske i butikkerne, mens yderligere godt hver tredje (36%) i nogen grad ville øge deres køb af disse fødevarer med kort holdbarhed. De respondenter, som angiver at de aldrig eller kun sjældent, smider fødevarer ud, vil i mere ud bredt grad benytte sig af tilbud om fødevarer til nedsat pris pga. begrænset holdbarhed, hvis disse blev samlet i butikkerne, end de respondenter, der oftere smider mad ud.
kilde: madspildsrapport "Undersøgelse af danskernes madspildsadfærd, forandringspotentialer og anbefaling til tiltag" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer – tal fra 2012

 

 

Danskerne er mere villige til at ændre deres adfærd på klimafronten. At spare på energien i husholdningen, lave klimavenlige boligforbedringer, samt mindske madspild er noget af det danskerne vil være villige til, for at forbedre verdens klima. Fødevarevirksomhederne udpeges af flest danskere til at have hovedansvaret for en ressourceeffektiv fødevareproduktion – et ansvar mange allerede er ved at løfte. 50% af danskerne ser global opvarmning som en af de tre største udfordringer. Det er derfor nærliggende at undersøge, om danskerne er villige til at gøre noget for at afhjælpe denne udfordring. 95% af danskerne er villige til at ændre deres adfærd, hvis det kunne ændre verdens klima – en slående omstillingsparathed sammenlignet med villigheden til at ændre madvaner. Det, der er mest populært, er at spare på energien i husholdningen, foretage klimavenlige boligforbedringer, samt mindske husstandens madspild. 58% ville spare på energien, 51% ville lave klimavenlige forbedringer, og 50% ville mindske madspildet. Mens 95% af danskerne er villige til at ændre adfærd, hvis det kan ændre verdens klima, svarer 84% af danskerne, at de kun i mindre grad eller slet ikke forventer at ændre deres fødevareforbrug frem mod 2050.
kilde: "Danskerne og fødevareudfordringen" analyse fra Landbrug & Fødevarer - tal fra 2013

 

 

I Miljøstyrelsens ’Forundersøgelse af madspild i Danmark’ i 2010 vurderer man, at 50% af de 475.000 ton madaffald er spiselig, altså ’madspild’ svarende til 237.000 ton. Endvidere vurderer Miljøstyrelsen i et foreløbigt skøn over mængderne af madspild (spiselig madaffald) følgende årlige fordeling hos de forskellige aktører:

- Fødevareproducenter: ukendt
- Grossist og Engros: ukendt
- Detailhandel: min. 43.700 ton
- Storkøkkener: 15.750 ton
- Husholdninger: 237.000 ton
kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2010

 

 

Regeringen har i finansloven for 2011 sat 19 millioner kroner af til at styrke borgernes miljørigtige valg - deriblandt forebyggelse af madspild.
kilde: Miljøministeriet - tal fra 2010

 

 

Ifølge Miljøstyrelsens Effektevaluering af Miljøstyrelsens kampagne ”Brug mere - spild mindre” fra 2011, svarer 85,6% af de adspurgte i gennemsnit, at de allerede i forvejen er gode til at minimere madspild.

kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

 

 

Danske forbrugere om madspild:

I hvilken grad synes du, at madspild er et problem i det danske samfund?
I meget høj grad - 26%
I høj grad - 43%
I nogen grad - 23%
I mindre grad - 4%
Slet ikke - 1%
Ved ikke - 3%

kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

 


Danske forbrugere om madspild:
Hvilke af følgende tiltag kunne du/din husstand forestille at tage for at mindske madspild?
Bruge rester, så de ikke går til spilde - 81%
Lave madplan og skrive en indkøbsseddel - 50%
Kun købe mængder, du skal bruge - 47%
Tilberede mindre portioner ad gangen - 43%
Sætte etiket på madrester for at sikre, de bliver brugt - 25%
Donere rester fra større middagsselskaber til et folkekøkken - 7%
Ingen af disse - 3%
Ved ikke - 1%

kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

 


Danske forbrugere om madspild:
48% af de adspurgte kender forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

 


Danske forbrugere om madspild:
Prioritering af forskellige argumenter for, at madspild er et væsentligt samfundsproblem efter deres indflydelse på holdningen til madspild:
1) Madspild belaster miljøet, da landbrugsproduktionen bliver unødvendigt stor:
1. prioritet - 7%
2. prioritet - 16%
3. prioritet - 25%
4. prioritet - 26%
5. prioritet - 21%
2) Madspild skader klimaet, fordi der bruges unødvendigt meget energi på produktion og transport af mad:
1. prioritet - 20%
2. prioritet - 28%
3. prioritet - 22%
4. prioritet - 16%
5. prioritet - 9%
3) Madspild gør maden dyrere og betyder, at man skal bruge flere penge på mad:
1. prioritet - 12%
2. prioritet - 12%
3. prioritet - 12%
4. prioritet - 16%
5. prioritet - 44%
4) Madspild koster samfundet mange penge, fordi affaldet skal indsamles, transporteres og behandles:
1. prioritet - 12%
2. prioritet - 23%
3. prioritet - 25%
4. prioritet - 24%
5. prioritet - 14%
5) Madspild er moralsk uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter:
1. prioritet - 42%
2. prioritet - 17%
3. prioritet - 13%
4. prioritet - 11%
5. prioritet - 12%

kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011


 

Danske forbrugere om madspild:
Har du planer om at følge nogen af kampagnens råd om, hvordan du kan begrænse dit madspild?
1) Opbevar maden korrekt:
95% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
5% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
2) Gem madrester, og brug dem senere:
91% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
8% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
3) Vær opmærksom på holdbarheds-mærkningen:
90% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
9% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
4) Køb kun den mad, der er behov for:
81% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
16% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
5) Tilbered kun den mad, der bliver spist:
71% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
21% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

 

 

Danske forbrugere om brug-og-smid-væk-kulturen:
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Brug-og-smid-væk-kulturen er et negativt træk ved den danske kultur":
Meget enig - 33%
Enig - 44%
Hverken uenig eller enig - 16%
Uenig - 4%
Meget uenig - 2%
Ved ikke - 1%

kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

 

 

Danske forbrugere om madspild:
Hvilket af følgende tre udsagn beskriver bedst din holdning til madspild?
Der skal gøres en indsats - 61%
Personligt valg - 23%
Ikke tænkt over - 16%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

 

 

Danske forbrugere om madspild:
Hvad ville kunne få dig til at smide mindre mad ud?
Intet – smider næsten intet ud - 48%
Mindre portionspakker i butikkerne - 19%
Andet -19%
Større bevidsthed om problemet - 8%
Stigende fødevarepriser - 6%
Færre storkøbstilbud - 5%
Ved ikke - 2%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

 

 

Danske forbrugere om madspild:
Hvem har efter din mening det meste af ansvaret for madspild i Danmark?
Forbrugerne - 59%
Detailhandelen/butikkerne - 8%
Fødevareproducenterne - 8%
Politikerne - 1%
Andre - 14%
Ved ikke - 20%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

 

 

Mængden af andet restaffald fra husholdninger kan reduceres med 2 kg per uge ved separat sortering af madaffald.
kilder: Affald & ressourcer og Avfall Sverige - tal fra 2011

 

 

60% af de europæiske husholdningers madspild kunne undgås, og 20% af fødevarerne smides væk på grund af forvirring over datoerne på varemærkningen. 18% af de europæiske borgere ikke forstår mærkningen "mindst holdbar til".
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

 


Danskernes forståelse af ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”:
"Mindst holdbar til", "sidste anvendelsesdato" og "bedst før" holdbarhedsangivelserne hørte til blandt de bedst forståede mærkningselementer. Respondenterne havde generelt meget stor tiltro til deres forståelse af holdbarhedsangivelserne. "Sidste anvendelsesdato" er formuleringen med den største andel af korrekte besvarelser, mens "bedst før" rykker op på andenpladsen foran "mindst holdbar til." Med hensyn til om forbrugerne formår at skelne mellem betydningerne af de tre formuleringer, ser dette ud til, at være tilfældet for formuleringerne "mindst holdbar" til og "sidste anvendelsesdato". 76,9% angav korrekt, at "sidste anvendelsesdato" betyder, at fødevaren skal være anvendt senest denne dato, mens andelen kun var 26% for formuleringen "mindst holdbar til". Omvendt mente kun 29,7%, at en fødevare efter "sidste anvendelsesdato" stadig kan spises såfremt den lugter fint og ser normal ud, mens andelen var 77,6% for "mindst holdbar til".

kilde: rapport "Mærkningselementer på fødevarer - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere" af Aarhus Universitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug - tal fra 2012

 

 

Flere end hver 3. dansker smider fødevarer ud, som er overskredet 'mindst holdbar til'-mærkningen. Det gør danskerne til det folkefærd i Norden, der er mest påpasseligt med madvarer, der har overskredet holdbarhedsdatoen.
kilder: YouGov og Jyllands-Posten - tal fra 2013


 

Danskerne smider frugt og grønt ud til en værdi af 3,1 mia. kr. om året.
kilde: Aarhus Universitet - tal fra 2013

 


I den enkelte husstand udgør madspild ifølge Miljøstyrelsen lidt under halvdelen af dagrenovationen. Heraf er ca. 23% fødevarer, der ellers kunne være blevet spist. Resten er skræller og ben mv. På landsplan svarer det til, at 157.720 ton mad - heraf 62.051 ton frugt og grønt pr. år - kunne have været spist.
kilde: Teknologisk Institut - tal fra 2013

 

 

Danskerne har et kæmpe overforbrug. Hvis alle mennesker i verden levede på et niveau med danskerne - ville vi have brug for 4 ½ jordkloder, for at Jorden kunne nå at genskabe de ressourcer, som vi forbruger. Rapporten påpeger også, at man er bl.a. nødt til at mindske madspildet.
kilde: WWF, Living Planet Report 2012 - tal fra 2012

 


Madspild i danske enfamilieboliger:
- I gennemsnit har hver person, der bor i parcelhus, 184 kg dagrenovation per år. Madspildet udgør 42 kg. Det svarer til 105 kg pr. husstand pr. år for en gennemsnits husstand i enfamilieboliger.
- Det samlede madaffald er i alt 76 kg per person per år. Her af er det 42 kilo, der kunne have været spist. Det er især grøntsager, frugt brød og kager, der ryger ud, selvom det kan spises.
- 4-personers husstande (formodentlig mest børnefamilier) smider især meget forarbejdet mad ud – rester fra middagen og madpakker. Det gælder dog ikke for storfamilier på mere end fire.
- De enlige har det største spild af ikke-forarbejdet mad, hvilket kan skyldes, at de ikke kan købe portioner, der er små nok.
- Madspild (mad der kan spises) udgør 23% af den samlede dagrenovation, og madaffald (både spiseligt og ikke-spiseligt) udgør 42% for husstande i parcelhuse.
-  I gennemsnit har en husstand i parcelhus 8,7 kg dagrenovation om ugen eller 453 kg om året, svarende til 686.545 ton dagrenovation fra enfamilieboliger i alt årligt.
- Gennem de sidste 30 år er den gennemsnitlige mængde dagrenovation fra et parcelhus faldet med 3 kg pr. uge (fra 11,8 kg i 1979 til 8,7 kg i 2011).
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Mængde og fordeling af dagrenovation fra enfamilieboliger på landsplan:
1) Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild:
Andel % - 12,6
Mængde per husstand, kg pr. uge - 1,10
Mængde per husstand, kg pr. år - 57
Mængde per person, kg pr. uge - 0,45
Mængde per person, kg pr. år - 23
Mængde ton pr. år på landsplan - 86.771
2) Forarbejdet, vegetabilsk madspild:
Andel % - 3,7
Mængde per husstand, kg pr. uge - 0,32
Mængde per husstand, kg pr. år - 17
Mængde per person, kg pr. uge - 0,13
Mængde per person, kg pr. år - 7
Mængde ton pr. år på landsplan - 25.165
3) Øvrigt vegetabilsk madaffald:
Andel % - 16,8
Mængde per husstand, kg pr. uge - 1,46
Mængde per husstand, kg pr. år - 76
Mængde per person, kg pr. uge - 0,60
Mængde per person, kg pr. år - 31
Mængde ton pr. år på landsplan - 115.203
4) Ikke forarbejdet, animalsk madspild:
Andel % - 3,4
Mængde per husstand, kg pr. uge - 0,30
Mængde per husstand, kg pr. år - 16
Mængde per person, kg pr. uge - 0,12
Mængde per person, kg pr. år - 6
Mængde ton pr. år på landsplan - 23.567
5) Forarbejdet, animalsk madspild:
Andel % - 3,2
Mængde per husstand, kg pr. uge - 0,28
Mængde per husstand, kg pr. år - 15
Mængde per person, kg pr. uge - 0,11
Mængde per person, kg pr. år - 6
Mængde ton pr. år på landsplan - 22.217
6) Øvrigt animalsk madaffald:
Andel % - 1,6
Mængde per husstand, kg pr. uge - 0,14
Mængde per husstand, kg pr. år - 7
Mængde per person, kg pr. uge - 0,06
Mængde per person, kg pr. år - 3
Mængde ton pr. år på landsplan - 11.305
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
En husstand genererer 1,42 kg vegetabilsk madspild pr. uge (1,10 kg ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild + 0,32 kg forarbejdet, vegetabilsk madspild).

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 


Madspild i danske enfamilieboliger:
Animalsk madspild og madaffald indeholder affald af animalsk oprindelse. Ikke forarbejdet, animalsk madspild består f.eks. af kødpålæg, og der smides 0,3 kg ud af denne fraktion om ugen i en gennemsnitshusstand. Forarbejdet, animalsk madspild er f.eks. middagsrester, og der smides 0,28 kg ud om ugen i en gennemsnitshusstand. Øvrigt animalsk madaffald er der 0,14 kg af om ugen, og det udgøres af regulært affald, som fiskeben, æggeskaller og ben.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 


Madspild i danske enfamilieboliger:
Madspildet koster en gennemsnitsfamilie, som bor i et parcelhus, mindst 3.200 kroner om året. Hver måned køber gennemsnitsfamilien frugt, grønt, brød, kornprodukter, kød, fisk, æg og mejeriprodukter for 2.268 kroner. Så hvis en familie undgår madspild i et år, vil den kunne købe disse varer 'gratis' for de penge, familien har sparet. 17% af det brød og de kornprodukter, vi køber, ender i skraldespanden. Det samme gælder for 14% af kød, fisk og æg, 11% af frugt og grønt samt 2% af mejeriprodukter. Men da mange flydende mælkeprodukter ender i vasken, går man fra, at tallet er langt større.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger: mængde af madspild og øvrigt madaffald per person som funktion af antal personer i husstanden. Kg pr. person pr. uge:
1) Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild:
1 personer i husstanden - 0,62
2 personer i husstanden - 0,41
3 personer i husstanden - 0,48
4 personer i husstanden - 0,46
4+ personer i husstanden - 0,35
2) Forarbejdet, vegetabilsk madspild:
1 personer i husstanden - 0,07
2 personer i husstanden - 0,12
3 personer i husstanden - 0,13
4 personer i husstanden - 0,16
4+ personer i husstanden - 0,14
3) Ikke forarbejdet, animalsk madspild:
1 personer i husstanden - 0,15
2 personer i husstanden - 0,13
3 personer i husstanden - 0,13
4 personer i husstanden - 0,13
4+ personer i husstanden - 0,07
4) Forarbejdet, animalsk madspild:
1 personer i husstanden - 0,10
2 personer i husstanden - 0,09
3 personer i husstanden - 0,11
4 personer i husstanden - 0,15
4+ personer i husstanden - 0,12
5) Madspild i alt:
1 personer i husstanden - 0,93
2 personer i husstanden - 0,76
3 personer i husstanden - 0,86
4 personer i husstanden - 0,90
4+ personer i husstanden - 0,67
6) Øvrigt vegetabilsk madaffald:
1 personer i husstanden - 0,85
2 personer i husstanden - 0,75
3 personer i husstanden - 0,52
4 personer i husstanden - 0,47
4+ personer i husstanden - 0,43
7) Øvrigt animalsk madaffald:
1 personer i husstanden - 0,06
2 personer i husstanden - 0,07
3 personer i husstanden - 0,05
4 personer i husstanden - 0,05
4+ personer i husstanden - 0,07
8) Øvrigt madaffald i alt:
1 personer i husstanden - 0,91
2 personer i husstanden - 0,82
3 personer i husstanden - 0,57
4 personer i husstanden - 0,51
4+ personer i husstanden - 0,49
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
I telefoninterviewet blev respondenterne spurgt om, hvad de selv mente de i husstanden kunne gøre for at forebygge forekomsten af madspild. Hertil svarede 26%, at det vidste de ikke. Ca. en tredjedel (32%) mente, de burde være bedre til at planlægge f.eks. i form af madplaner og indkøbslister, mens 1% mente, at de burde stille større krav om mindre pakninger og afskaffelsen af mængderabat. 21% nævnte, at de kunne blive bedre til at spise det samme flere dage i træk, 22% at de kunne udnytte resterne bedre i f.eks. madpakken, og 24% at de kunne fryse madrester ned og spise dem en anden dag.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
Hvad kunne det være som ærgrer dig at I smider ud? Procent:
Forarbejdet mad - ikke spist op:
Kolding Kommune - 63%
Helsingør Kommune - 49%
Viborg Kommune - 60%
Gladsaxe Kommune - 36%
Samlet - 52%
Ikke forarbejdet mad:
Kolding Kommune - 56%
Helsingør Kommune - 38%
Viborg Kommune - 46%
Gladsaxe Kommune - 40%
Samlet - 45%

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
Interviewet med spørgsmål om, hvad respondenten konkret gør eller kunne gøre bedre for at begrænse spild fra mad og drikke. Svarene blev kategoriseret i tre grupper; Gruppe 1 drejer sig om bedre planlægning, Gruppe 2 handler om at være bedre til at udnytte de madrester, der måtte opstå og Gruppe 3 handler om at være proaktiv, så man undgår at stå tilbage med for meget mad. Af de adspurgte svarer 32% af respondenterne i henhold til gruppe 1. I gruppe 2 fordeler svarene sig sådan, at 24% nævner, at man kan fryse rester ned og genanvende dem en anden dag, 22% svarer, at man kan benytte resterne i madpakken og 2%, at man kan spise det samme flere dage i træk. I gruppe 3 svarer 17%, at man kan købe mindre mængder og pakker, mens 10% svarer, at man kan nøjes med kun at tilberede så meget mad, som man kan spise.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
Det er især grønsager og middagsrester, som husstandene fortæller, at der bliver smidt ud. Herefter kommer pålæg og brød. Kun 5% svarer, at de smider uforarbejdet kød ud.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
I forhold til kompostering svarer hele 30%, at de komposterer frugt- og grønsagsrester. De 30%, som siger, at de komposterer frugt- og grøntsagsrester fra køkkenet, blev spurgt, hvor stor en andel heraf de mener, at de komposterer. 37% svarer, at de komposterer alt, og 16% stort set alt. Over halvdelen siger altså, at de komposterer stort set alle frugt og grønsagsrester.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
Af interviewundersøgelsen fremgår det, at lige under halvdelen af respondenterne til tider ærgrer sig over noget af det, de smider ud. De nævner selv, at det især drejer sig om mad. Respondenterne mener, at hvad angår madspild, er det mest frugt, grønt og middagsrester, de kasserer. Omtrent en femtedel af respondenter, der ærgrede sig over, hvad de smed ud, vidste ikke, hvad de kunne gøre bedre eller anderledes for at mindske madspildet. De resterende fokuserede hovedsageligt på løsninger, der centrerede sig om deres egen måde at omgås maden på. Eksempelvis mente respondenterne, at de burde være bedre til at fryse rester ned eller at spise det samme flere dage i træk. Kun 3% mente at de burde være bedre til at opbevare fødevarerene bedre/korrekt, mens 1% nævnte, at de skulle stille krav til producenterne om mindre pakninger.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
Gennemsnitlig sammensætning af dagrenovationen fra enfamilieboliger. Kg pr. husstand pr. uge og samlet på landsplan ton pr. år:
1) Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild:
Andel % - 13
Kg per husstand per uge - 1,10
Ton per år - 86.771
2) Forarbejdet, vegetabilsk madspild:
Andel % - 4
Kg per husstand per uge - 0,32
Ton per år - 25.165
3) Øvrigt vegetabilsk madaffald:
Andel % - 17
Kg per husstand per uge - 1,46
Ton per år - 115.203
4) Ikke forarbejdet, animalsk madspild:
Andel % - 3
Kg per husstand per uge - 0,30
Ton per år - 23.567
5) Forarbejdet, animalsk madspild:
Andel % - 3
Kg per husstand per uge - 0,28
Ton per år - 22.217
6) Øvrigt animalsk madaffald:
Andel % - 2
Kg per husstand per uge - 0,14
Ton per år - 11.305

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Madspild i danske enfamilieboliger:
De større affaldsbeholdere resulterer i sig selv i en større mængde affald.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 


Madspild i danske enfamilieboliger - kg per person per år:
Frugt - 5
Gulerødder/kartofler - 3
Andre grøntsager - 5
Brød/kager - emballeret - 5
Brød/kager - uemballeret - 3
Morgenmadsprodukter - <1
Andre tørvarer - 1
Konservesvarer - 1
Dressinger og sovser - 1
Juice og læskedrikke - <1
Ris/kornprodukter - 1
Pasta - 1
Kartofler/grønsager - 4
Pizza/brødskorper - <1
Friske æg - <1
Fisk, fjerkræ, kød - 1
Mejeriprodukter - 3
Pålæg - 1
Konserves - <1
Færdigretter - uåbnede - <1
Middagsrester - 4
Færdigretter - <1
Kogte eller stegte æg - <1
Brød med pålæg - 1

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

 

 

Hvor grønne er danskerne: 51,3%. "Grøn" betegner 40 konkrete handlinger, bl.a.: undgå madspild, sortere aviser fra husholdningsaffald, køre elbil/hybridbil, holde høns, mm.
Heraf:
Jo lavere indkomst, jo flere intentioner
Folk, der tror de kan gøre en forskel - gør en forskel
Kvinder handler mere grønt

kilde: FDB’s Grønne Forbrugerindeks, præsenteret på FDB's konference 'Grøn omstilling og nye forretningsmuligheder' - tal fra 2012

 


Danskerne tror på en grønnere verden: 51% af danskerne tror at i 2050 er verden blevet mere bæredygtig, end i dag. Vi har fundet måder at genbruge ressourcerne, og der er skabt en helt ny grøn vækst, der øger levestandarden og sikrer mindre skel mellem rige og fattige. Danmark er gået foran i en grøn udvikling.

kilde: FDB’s Grønne Forbrugerindeks, præsenteret på FDB's konference 'Grøn omstilling og nye forretningsmuligheder' - tal fra 2012


 

Tal på madaffald i Frederiksberg Kommune:
Husholdninger – 6.986 ton per år
Erhverv – 3.462 ton per år
Total – 10.449 ton per år

kilde: rapporten ”Dagrenovation: Mængde og sammensætning – effektivitet af indsamlingsordninger, Frederiksberg Kommune” – tal fra 2012

 


Tal på madaffald i Frederiksberg Kommune:
For etageboliger med skakt gælder der, at langt størstedelen af dagrenovationen udgøres af fraktionerne madaffald og restaffald. De udgør
tilsammen 79%. De resterende 21% af dagrenovationen består af 16%
genanvendelige fraktioner (papir, pap, glas, plast og metal) og 5% andre fraktioner. For etageboliger uden skakt udgør madaffald og restaffald 64% af renovationen. De genanvendelige materialer udgør 23% og de resterende fraktioner 13%.
kilde: rapporten ”Dagrenovation: Mængde og sammensætning – effektivitet af indsamlingsordninger, Frederiksberg Kommune” – tal fra 2012

 


Tal på madaffald i Frederiksberg Kommune:
Madaffald i virksomhederne (fakturakunder) udgør 63%, hvilket skyldes en stor mængde brød og kager fra et bageri.

kilde: rapporten ”Dagrenovation: Mængde og sammensætning – effektivitet af indsamlingsordninger, Frederiksberg Kommune” – tal fra 2012

 


Tal på madaffald i Frederiksberg Kommune:
Mængde af madaffald fra husholdninger på Frederiksberg:
Haveboliger:
1 husstand pr. bolig – 244 ton per år
>1 husstand pr. bolig – 95 ton per år
Etageboliger:
Med skakt – 1.729 ton per år
Uden skakt – 4.918 ton per år
Boliger:
Alle – 6.986 ton per år

kilde: rapporten ”Dagrenovation: Mængde og sammensætning – effektivitet af indsamlingsordninger, Frederiksberg Kommune” – tal fra 2012

 

 

Beregning Landbrug & Fødevarer anslår, at der produceres årligt omkring 10 mio. kilo pærer og æbler i vores private haver - og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten - svarende til en værdi af 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel - går til spilde. Beregningen for de 50 mio. kg. æbler, der går til spilde, er regnet ud på denne måde: Der er omkring 1.150.000 private haver i Danmark lyder tal. Heraf har omkring 1 mio. haver frugttræer i Danmark - en del haver har flere træer, mens andre haver naturligvis er uden. Dermed er der altså lidt under et træ per have i snit. Hos Æble/Pære klubben i Danmark anslår man at der er omtrent 10 kg. frugt per træ. Dermed frembringer danske æble- og pæretræer altså omtrent 10 mio. kg æbler om året. Omtrent halvdelen af disse går ifølge Landbrug & Fødevarer til spilde, det vil sige 5 mio. kg æbler og pærer. Da kg. prisen i supermarkedet ifølge Æble/Pære klubben i Danmark ligger på omtrent 10 kr. i snit giver det et spild på i alt 50 mio. kr.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2012

 

 

Baseret på erfaringer fra England er det forudsat i analysen, at husholdningernes nuværende madspild kan reduceres med 18%. Såfremt dette er muligt, opnår hver husholdning en gevinst på 522 kr. årligt. Hvis alle husholdninger i en gennemsnitskommune reducerer deres madspild, er der en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 16 mio. kr. Såfremt samtlige danskere reducerer deres madspild, er det muligt at opnå en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 1,7 mia. kr.
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

Baseret på erfaringer fra England er det forudsat i analysen, at husholdningernes nuværende madspild kan reduceres med 18% (svarende til knap 19 kg. pr. en-familiebolig pr. år). Såfremt dette er muligt, opnår hver husholdning en gevinst på 522 kr. årligt. Hvis alle husholdninger i en gennemsnitskommune reducerer deres madspild, er der en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 16 mio. kr. Såfremt samtlige danskere reducerer deres madspild, er det muligt at opnå en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 1,7 mia. kr. Gevinsten skyldes især en privatøkonomisk besparelse for den enkelte husholdning, da der skal købes mindre mad. Herudover er der sparede luftemissioner på grund af en mindre produktion af fødevarer.
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 


Samfundsøkonomisk gevinst ved at reducere madspild (ved 18% reduktion):
En husholdning – ca. 750 kr. årligt
Alle husholdninger i en gennemsnitskommune – ca. 16 mio. kr. årligt
Alle husholdninger i Danmark – ca. 1,7 mia. kr. årligt
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

En gennemsnitlig dansker køber 637 kg. mad om året. Den samlede andel madaffald udgør dermed 12% af den samlede mængde indkøbt mad, og madspild udgør således 6,6%.
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 


Det samlede madspild udgør vægtmæssigt 6,6%. af det samlede madforbrug. Det betyder, at værdien det samlede madspild for en enkelt husholdning er 2.646 kr. Reduceres madspildet med 18%, opnår husholdningen en gevinst på 476 kr. Tages derimod hensyn til den årlige vægtmæssige fordeling af madspildet og de forskellige madspildstypers værdi fås, at den samlede værdi af madspild er 2.902 kr. En 18% reduktion af den vægtede værdi af madspild er 522 kr., som dermed er den privatøkonomiske gevinst som husholdningen opnår ved at reducere sit madspild med 18%.
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

Såfremt en husholdning mindsker madspildet med 18% opnås en samfundsøkonomisk gevinst på 743 kr. Nedsætter samtlige husholdninger i en gennemsnits by deres madspild med 18 pct. er det muligt at opnå en gevinst på ca. 11.5 mio. kr. pr. år og hvis alle danskere i et år nedsætter madspildet med de 18% vil gevinsten blive 1,7 mia. kr.
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

Såfremt en gennemsnitshusholdning eliminerer sit madspild, opnås en samfundsøkonomisk gevinst på 4.226 kr. pr. år.
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013


 

Danmark har EU-rekord i skrald - danskerne smider 802 kg skrald ud per indbygger om året.
kilde: Eurostat - tal fra 2010

 

 

En gennemsnitsdansker smed i 2011 718 kilo i skraldespanden, og det er europæisk rekord. Det europæiske gennemsnit er på 503 kilo og Estland ligger i bund med 298 kilo.
kilde: Eurostat - tal fra 2011


 

Hver dag året rundt producerer danskere 42.353 ton affald, eller hvad der svarer til 4.235 fyldte skraldebiler. Eller 112 fyldte flyttekasser med affald per dansker om året.
kilde: Miljøministeriet - tal fra 2010

 

 

 

Madspild og detailhandlen:

 

 

Det største madspild i servicesektoren stammer fra detailhandelen, der spilder 163.000 ton pr. år, svarende til 58% af servicesektorens madspild. Af detailhandelens madspild står specialforretninger som slagtere, fiskeforretninger og grønthandlere for 12.000 ton pr. år, mens ikke-specialiserede forretninger som kiosker, købmænd, supermarkeder, og varehuse står for 151.000 ton pr. år. Madspildet fra en gennemsnitlig detailhandelsbutik er 288 gange så stort som madspildet fra en gennemsnitlig husstand. Fra et varehus er madspildet 2.557 gange så stort som fra en gennemsnitlig husstand. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 

 

Danske købmænd og supermarkeder hvert år smider 151.000 ton mad ud. Det svarer til, at der hver eneste dag bliver kørt over 3.000 indkøbsvogne fyldt med mad direkte i skraldespanden. Stiller man vognene op på række, når de fra Aarhus til Paris på et år. Dermed står detailhandelen for 58% af madspildet i hele servicesektoren - mere end engroshandel, hoteller, restauranter, institutioner og kantiner tilsammen.
kilde: Miljøstyrelsen - tal fra 2014

 


Madspild per år:
Detailhandel - ikke-specialiserede forretninger (i alt): 151.000 ton
Købmænd og døgnkiosker: 18.000 ton
Supermarkeder: 36.000 ton
Discountforretninger: 45.000 ton
Varehuse mv.: 52.000 ton
Detailhandel – specialiserede forretninger (i alt): 11.660 ton
Frugt- og grøntforretninger: 1.000 ton
Slagter- og viktualieforretninger: 10 ton
Fiskeforretninger: 150 ton
Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer: 2.500 ton
Fremstilling af friske bageriprodukter: 8.000 ton
Engroshandel: 4.900 ton 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Detailhandlen spiller en central rolle i reduktion af madspild. Dette gælder både spild i detailhandlen selv og det madspild, som detailhandlen indirekte er med til at genere hos forbrugerne pga. uhensigtsmæssig markedsføring. Desuden stiller detailhandlen krav til fødevarevirksomhederne omkring, hvilke produkter de vil aftage for eks. fra gartnerierne, og disse krav kan resultere i madspild fra gartneriernes side. De enkelte supermarkedskæder har desuden stor indflydelse på deres eget madspild og dermed på hele detailhandelens madspild. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Begræns madspild i detailhandlen” – tal fra 2014

 


I Danmark viser en opgørelse at detailhandlens andel af madspild er større end de 5% på EU-plan forhold til forbrugernes madspild. Detailhandlens madspild på 5% udgør en mængde på ca. 4,5 millioner ton hele EUs, og hvis der ikke gøres en indsats, vil denne mængde stige til 6,3 millioner ton i 2020. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Begræns madspild i detailhandlen” – tal fra 2014

 


Hovedparten af danskerne (48%) mener, at det er i forbindelse med supermarkederne, at der er det største potentiale for at reducere madspildet. 24% siger, at potentialet er størst i kantiner og storkøkkener, mens 20% mener, at det er i hjemmet, der er størst potentiale for at reducere madspildet.
kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad – tal fra 2015

 

 

Dagligvareleverandørerne gennemførte i efteråret 2014 et survey om madspild blandt medlemmerne. En af de centrale konklusioner er, at hele 82% henviser til forecasts som en central eller betydelig kilde til madspild. Survey viser samtidig, at 70% betragter kravene om restholdbarhed som en central eller betydelig kilde til madspild.
kilde: Dagligvareleverandørerne - tal fra 2014

 


Madspild i detailhandlen i Norden, opgjort på overordnede grupper:
Brød:
Danmark – 12%
Finland – 35%
Norge – 22% 
Frugt og grønt:
Danmark – 38%
Finland – 34%
Norge – 45%
Kød og fisk:
Danmark – 8%
Finland – 12%
Norge – 18%
Mælkeprodukter:
Danmark – 5%
Finland – 12%
Norge – 10% 
Convenience food:
Danmark – ingen data
Finland – 3%
Norge – 5%
Konserves og tørrede madvarer:
Danmark – ingen data
Finland – 3%
Norge – ingen data
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Begræns madspild i detailhandlen” – tal fra 2014

 


Oplysningskampagner i detailhandlen virker - erfaringer fra Holland har vist op mod 20% reduceret madspild i detailhandlen. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Begræns madspild i detailhandlen” – tal fra 2014

 

Hvert år smider supermarkederne i alt ca. 45.000 ton mad ud. Miljøstyrelsen fandt i 2006, at de undersøgte butikker i gennemsnit producerede 200 kg madaffald om ugen, hvilket bringer den samlede mængde madaffald fra detailhandelen op på mellem 40.000 og 46.000 ton, afhængig af opskaleringsmetode.
kilder: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark, Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 


Store mængder af madspild genereres af detail-og engros sektoren. Et groft skøn er, at omkring 7% af alle fødevarer, der sælges, bortskaffes som madspild.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Årsager til madspild i jord-til-bord kæden
1) Hos fødevareproducenter:
- Ret til at returnere usolgte produkter tilbage til grossisten. Grossisten tager de usolgte varer tilbage, og detailhandleren behøver ikke at betale for det - dette giver ikke nogen incitamenter til forhandleren for at bestille den rigtige mængde fødevarer.
- Krav til hvordan forskellige fødevarer skal se ud.
2) Hos detail-og engros sektoren:
- Begrænsede muligheder for at bestille varer i små mængder og kun ét produkt per leverandør.
- Retten til at returnere usolgte/beskadigede fødevarer uden omkostninger for detailhandleren.
- Manglende viden blandt personalet om bestilling og om hvordan man beregner de rigtige mængder for at bestille.
- Mangel på viden om hvordan forskellige produkter skal håndteres - især frugt og grøntsager er følsomme over for opbevaring.
- Frugt og grøntsager er placeret i store bunker - med de resultater, at frugter i midten eller bunden af bunken vil blive beskadiget og skal bortskaffes. Hvis en frugt bliver råddent i bunken, smittes de omkringliggende frugter.
- Maden kan ikke sælges, hvis emballagen er fejlmærket, selvom produktet indeni er frisk og intet fejler.
3) Hos kunderne i butikker:
- Kunderne vælger varer med den længste holdbarhedsdato.
- Kunderne forventer fyldte hylder og en bred sortiment af produkter, også ved lukketid.
- Kundernes forventninger til fødevarens udseende.
- Stor variation i efterspørgslen gør det svært for butikker at bestille de rigtige mængder fødevarer.
- Mængderabatter - prisen per kilo er ofte langt billigere for store mængder fødevarer.
- Små forpakninger mad er sjældent til salg.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Mængden af madspild fra supermarkeder per omsat million varierer afhængig af, om butikkerne har eget bageri, hvilket øger mængden af madaffald og andelen af non-food varer, hvor en stor andel heraf trækker ned i mængden af madspild per omsat kr. Udenlandske undersøgelser viser, at de ferske grøntsager, frugt, og brød, der udgør de mængdemæssigt største fraktioner i madspildet fra detailleddet. Et udenlandsk studie har vurderet, at 87% af madaffaldet fra detailleddet er madspild. Mængdemæssigt udgør madaffald fra detailleddet i størrelsesorden 400 kg per omsat million DKR, heraf anslået 345 kg madspild per omsat million DKR (Ud fra danske og norske studier, mens niveauet i de svenske studier er højere).
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

"Sidste anvendelsesdato" bruges for fødevarer, som mikrobiologisk er let fordærvelige, og som derfor efter en kort periode vil kunne udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. "Mindst holdbar til" er den dato, hvortil producenten står inde for, at fødevaren har den rette kvalitet. Den mærkning er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, hvornår varen ikke længere er egnet til at spise. Danmark er det eneste EU-land, hvor det er forbudt at sælge fødevarer efter udløbet af begge datomærkninger. I andre EU-lande er det kun forbudt efter "sidste anvendelsesdato".

kilder: Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

 

 

I butikkerne i Danmark er det forbudt at sælge varer, der har overskredet "mindst holdbar til"-datoen og nogle gange kasseres fødevarerne også inden udløb af "mindst holdbar til"-datoen, fordi forbrugerne ikke vil købe varerne, når de kommer for tæt på udløbsdatoen. Datomærkningen "mindst holdbar til" betyder, at producenten står inde for kvaliteten til mindst denne dato. Fødevaren kan som regel spises senere end denne dato uden nogen sundhedsrisiko, selvom kvaliteten kan være dalet. ødevarer mærket med en "mindst holdbar til" dato og som ser fine ud og dufter godt kan sagtens spises, selvom datoen er overskredet.
kilder: Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri - tal fra 2011

 

 

Mængderabatter fører til madspild.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013



I detailhandlen er der et betydeligt udsmid af gode spiselige madvarer, hvilket blandt andet hænger sammen med fejlmærkning af fødevarer og forventninger om, at butikkerne skal bugne af friske varer helt op til lukketid samt det danske forbud mod at sælge/videregive fødevarer, der har overskredet "mindst holdbar til" mærkningen selvom madvarerne sagtens kan holde sig længere.
kilde: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

 


Kassering af produkter før udløbsdatoen hos detailhandlen er en relevant problemstilling, da forbrugerne lægger meget vægt på friskhed og varesalget kan gå i stå, hvis der ikke er friske varer på hylderne. Kundernes store fokus på friskhed betyder, at varer med kort holdbarhed er et dårligt signal at sende, og det resulterer ofte i udsmid af frisk mælk et godt stykke tid inden holdbarhedsdatoen. Dette gælder også frisk brød og til en vis grad pålægsprodukter. Håndtering af frugt og grønt i butikkerne er vigtig: Mange steder holdes varerne ikke på køl, og hvis frugt leveres løst i kasser, bliver de meget let stødt af kundernes håndtering.

kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Butikker overproducerer friskbagt brød - ofte er der produceret 7% mere end den forventede salg, med henblik på at imødekomme efterspørgslen fra kunderne.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Æggereglen betyder, at man i EU kun må sælge æg indtil syv dage før udløb af datomærkningen.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Et svensk studie har undersøgt mængden af frisk frugt og grønt, som ender som affald i seks svenske discountbutikker. Godt 4% af den leverede mængde bliver til affald. Den største mængde affald opstår inden varerne er kommet ind i butikken. Den gennemsnitlige mængde affald fra frugt og grønt var 190 kg per dag per butik. 70% af affaldet opstår inden varerne kommer ind i butikken. Langt den største mængde blev til affald, inden varerne kom ind i butikken. 3% af de leverede varer blev afvist af butikkerne ved levering primært med begrundelsen for dårlig kvalitet. Dette affald er leverandørens, men det sendes sjældent tilbage til leverandøren og ender derfor som affald fra butikkerne. Specielle typer af tropisk frugt og grønt havde de største spildprocenter. Op til 57% af den indkøbte vare endte som affald. Affaldsmængden i seks butikker var 10 ton kartofler på et år. Spildprocenten for kartofler i butikkerne var kun 0,62 % af den indkøbte mængde kartofler. De fundne affaldsmængder af frugt og grønt i butikkerne er typisk lavere end, hvad der er fundet i andre europæiske undersøgelser. Dette kan skyldes, at der er tale om discount butikker med få varenumre og hurtig gennemløbstid for varerne. En grundig registrering af affaldsmængden i butikken kan være med til at mindske spildet.
kilder: Affald & ressourcer og Eriksson, M., I. Strid, P. Hansson "2012: Food losses in six Swedish retail stores: Wastage of fruit and vegetables in relation to quantities delivered. Resources, Conservation and Recycling" - tal fra 2012


 

Tilbagekaldelse af varer er et problem, da det i praksis er lig med udsmid. Nogle varer smides ud pga. problemer med fødevaresikkerheden, men mange varer smides også ud pga. tekniske fejl i emballering. 20% handler om fejl i datomærkning og 5-10% om andre typer af mærkningsfejl såsom forkert etiket, ingrediensliste osv.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

For detailhandlen må det formodes, at størstedelen af madaffaldet er madspild, da der her er tale om fødevarer, som potentielt kunne være solgt til slutbrugerne (Kjær og Werge, 2010). Større krav fra forbrugerne om friske varer af høj kvalitet fører til, at en stigende andel af fødevareudbuddet bliver til madspild, før varen er solgt og mens den stadig ofte er spiselig. Endvidere giver den større efterspørgsel efter letfordærvelige varer som frugt og grønt gennem hele året, større risiko for spild både i mængde og kvalitet. Ligesom strengere regler for mærkning af fødevarer resulterer i spild (Lundquist et al., 2008).
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 


Typisk har butikker med eget bageri en stor mængde madaffald, mens butikker med egen slagter ikke genererer signifikant større mængder madaffald. Supermarkederne har den største mængde af madaffald pr omsat million. Dette skyldes den store andel samt det store udvalg af fødevarer, som denne butikstype sælger, mens både hypermarkeder og discountbutikker sælger store mængder non-food, der trækker ned i deres affaldsgenerering pr. mio. omsætning, og minimarkederne generelt ikke har så stort et udvalg af fødevarer og derfor også mindre affald fra disse.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Mængdemæssigt udgør madaffald fra detailleddet i størrelsesorden 400 kg per omsat million DKR, heraf anslået 345 kg madspild per omsat million DKR.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

For detailhandlen og i grossist leddet må det formodes, at størstedelen af madaffaldet er spiseligt og dermed potentielt kan forebygges. Andelen af madaffald, der er madspild er skønnet til at ligge tæt på 100%, da der her er tale om fødevarer, som potentielt kunne være solgt til slutbrugerne (Kjær og Werge (2010).
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Flere onlinevirksomheder i England sælger fødevarer fra supermarkederne, der er overskredet ”mindst holdbar til” dato (ex: Approvedfood.co.uk og Foodbargains.co.uk). Varerne sælges til en fjerdedel af prisen, og udgør ingen sundhedsrisiko. Det er derfor i sagens natur, primært ikke ferske varer, der sælges. Onlinevirksomhederne køber varerne fra leverandører, grossister og supermarkeder.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Coop har sat sig for at smide mindre mad ud fra butikkerne, og i perioden januar til september i 2014 faldt madspildet i Coop med næsten ti procent. Omregnet betyder det, at 250.000 færre pakker kød og 500.000 færre pakker brød er blevet kasseret. Coop sætter blandt andet prisen ned på varer, som nærmer sig sidste salgsdato eller mindst holdbar-til-datoen.
kilde: Coop - tal fra 2015

 


Coop Danmarks kampagne mod madspild har pr. september 2013 ført til en reduktion af madspild på 6% sammenlignet med 2012. Coops samlede mål for reduktion af madspild i 2013 er på 10%.
kilde: Coop Danmark - tal fra 2013

 


Coop har i 2013 mindsket den mængde fødevarer, som bliver smidt ud i butikkerne. Blandt andet er 50 ton mindre kød og 80.000 færre oste blevet kasseret i løbet af året. Målet er nået gennem fokus på at bestille de rigtige mængder og sætte prisen ned på varer, som nærmer sig udløbsdatoen.
kilde: Coop Danmark - tal fra 2014

 


Frankrigs trejdestørste detailkæde Intermarché har lanceret en kampagne, hvor man sælger de frugt og grøntsager, som hidtil ville være blevet kasseret. De bliver solgt til 30% billigere end den originale pris. I gennemsnit er der på to dage blevet solgt 1,2 ton ”grimme” grøntsager og frugt i hver butik, hvor initiativet er effektueret. Samtidig er kundestrømningen øget med 24% i de pågældende butikker. 
kilde: Intermarché - tal fra 2014


 

Detailkæden Irma sparede i 2012 3,5 mio. kr. ved at reducere madspild i kædens butikker.
kilde: Coop - tal fra 2013

 

 

I 2012 reducerede Irma madspildet med 295.000 varer, der i værdi svarer til 3.500.000 kroner i forhold til 2011.
kilde: RetailNews - tal fra 2013

 


Dagli’Brugsen i Hegnsvig har efter de første 11 uger i 2013, sparet 10.000 kroner ved at reducere madspild.
kilde: Danmarks Radio - tal fra 2013


 

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har været medvirkende inspiration til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens over 200 danske butikker og derved medvirker til mindre madspild.
kilder: Rema 1000 og Stop Spild Af Mad - tal fra 2008 og 2011

 

 

 

Madspild og fødevareproducenter:

 

 

Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.
kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II” – tal fra 2015

 

 

Madspild i forarbejdningen er skønnet til at udgøre 130.000 ton baseret på udenlandske data, hvor de finder 1-2% madspild i forarbejdningen.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011



I primærproduktionen sker madspildet især inden for frugt og grønt, hvilket hænger sammen med en række markedsmekanismer og efterspørgsel på for eks. æbler, kålhoveder og salat i bestemte størrelser. Frugt og grønt bliver altså sorteret fra alene på grund af størrelsen.
kilde: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011


Kvalitetskravenes betydning for frasorteringsgraden giver anledning til et stort spild af god mad. Den store udfordring i æbler, pærer og rodfrugter er kravene til størrelse og form. Der er eksempler på, at helt op mod 90% af en frugthøst kasseres på grund af kravene til størrelsen. 10-20% af alle courgetter frasorteres pga. mærker på grøntsagen. Det er f.eks. blevet nævnt, at iceberg salat typisk ikke kan sælges, hvis de vejer under 350 gram, og såfremt der er få iceberghoveder i en mark, der når 350 gram, risikerer man let, at gartneren af økonomiske grunde nedpløjer hele produktionen, da det er for dyrt at høste afgrøden.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Der foregår en konstant overproduktion for at møde markedskravene. I forhold til frilandsafgrøder resulterer overproduktionen i et betydeligt madspild, da hovedparten af omkostningen ved produktion af frilandsafgrøder ligger i høstarbejdet, og det derfor i tilfælde af for lave priser eller svigtende afsætning bedst kan betale sig at nedpløje frilandsafgrøderne igen.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

I det omfang, de forskellige aktører i fødevarekæderne opfører sig økonomisk rationelt, kan madspildet således være udtryk for, at det faktiske madspild for disse aktører er mindre omkostningsfyldt for de pågældende aktører end de tiltag, som skulle til for at undgå madspildet.
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

I fødevareindustrien har bl.a. bagerne en udfordring med udsmid af store mængder brød, som hænger sammen med, at det er vanskeligt fra dag til dag at vide, hvor meget brød butikkerne vil aftage, og at danske forbrugere forventer absolut friskbagt brød. Friskt brød bliver altså kasseret allerede på bageriet, selvom det kan holde sig i flere dage.
kilde: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

 

 

Dansk produktion af kartofler, frugt og grøntsager har siden år 2000 tabt konkurrenceevne markant, og det skyldes blandt andet store mængder af spild i værdikæden fra jord til bord. Det årlige spild i værdikæden på spisekartofler, frugt og grønt er på ca. 368.000 ton. Det svarer til, at man kunne fylde ét langt lastvognstog på motorvejen fra Aalborg til den tyske grænse. Den tabte fortjeneste for primærproducenter er estimeret til en årlig værdi på 600 mio. kr. i følge Københavns Universitet og Fødevareøkonomisk Institut. En reduktion på 30% af det samlede madspild vil formindske klimabelastningen med næsten 14.000 ton CO2. Det svarer til en årlig CO2-belastning fra en kommune som Slagelse. Når det er muligt at reducere CO2-belastningen skyldes det, at der bruges mindre vand og færre næringsstoffer i produktionen.
kilde: AgroTech - tal fra 2014

 

 

Det samlede spild af frugt, grønt og kartofler er i Danmark ca. 368.000 ton om året. Alene primærproduktionen, altså hos eksempelvis gartnerier, frugtplantager osv. bliver 193.000 ton kasseret eller ca. 52% af det samlede spild. Ud af det samlede totale madspild udgør frugt, grønt og kartofler ca. en tredjedel.
kilde: AgroTech - tal fra 2014

 


Næsten tusind ton spisefisk ender aldrig på middagsbordet, men bliver i stedet til fiskemel eller minkfoder. I år er 977 ton spisefisk aldrig nået frem til spisebordet. Disse fisk kan ikke sælges til den mindstepris, der er fastsat af EU. En af grundene er billigere fiskeimport fra lande udenfor EU, og derfor ender dansk fisk blandt andet som minkføde. 

kilde: B.T. - tal fra 2013

 

40% af de torsk, som bliver fanget med trawl i Skagerrak, bliver smidt ud, før skibet overhovedet kommer i havn.
Kilde: DTU Aqua - tal fra 2011

 

 

Udenlandske undersøgelser viser at mellem 20 og 40% af al frugt og grønt bliver kasseret, hos producenten pga. skrappe krav fra aftagerne.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Madspild hos fødevareproducerende brancher:
- Slagterier - ca. 25% af den indvejede råvare ender som restprodukt
- Fiskeindustrien - ca. 143.392 ton
- Bryggerierne og spritfabrikkerne - bryggerierne: ca. 180.000 ton, spritfabrikkerne: ca. 77.000 ton
- Mejerierne - ca. 100 ton
- Brød og kornprodukter - ca. 3.300 ton
- Frugt og grønt (forarbejdet) - ca. 11.000 ton
kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 1998

 

 

Grossist og engrosleddet leverer ferskvarer til både de mindre detailbutikker samt til storkøkkener og restauranter. I grossist leddet må det formodes, at størstedelen af madaffaldet er ’madspild’, da der her er tale om fødevarer, som potentielt kunne være solgt til slutbrugerne (Kjær og Werge, 2010). Kjær og Werge (2010) har ikke fundet nogle officielle opgørelser af mængderne af madaffald fra dette led i kæden. Ved henvendelse oplyste GASA Odense Frugt Grønt, at de i 2008 leverede ca. 256 ton madaffald til kompostering (Kjær og Werge, 2010). GASA er dog kun en af ca. 3.500 engrosvirksomheder i Danmark (Danmarks Statistik, 2010) og det må derfor formodes, at der fra dette led er tale om en ikke ubetydelig andel ’madspild’.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Madspild fra primærproduktionen kan opstå i det tilfælde, hvor det ikke er muligt for producenten at afsætte de færdige produkter til menneskeføde. Dette er ikke et større problem i Danmark, idet der indenfor landbrugsproduktionen er gode afsætningskanaler (f.eks. leveringspligt og garanti til slagteriet). Der kan dog være eksempler på spild i form af mælk, der bliver til dyrefoder ved kvoteårets afslutning, hvis landmanden har overskredet sin kvote – men der er tale om meget små mængder.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Der findes ikke danske data for ’madspildet’ i forarbejdningsindustrien, hvorfor det udenlandske bud på 1-2% af den producerede mængde må anvendes som bedste bud på madspild fra forarbejdningsindustrien.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

I primærproduktionen antages madspildet at være ubetydeligt, da produkter, der genanvendes til andre formål ikke regnes som madspild. Det vil dog være muligt at reducere det ’skjulte madspild’ i primærproduktionen, hvis produktionen kan tilpasses så f.eks. antal døde og kasserede dyr kan reduceres eller forekomsten af tabsvoldende sygdomme i marken kan reduceres.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Hos fødevareproducenterne er der et potentiale for at forebygge både madaffald og madspild f.eks. gennem ændrede produktionsmetoder. Den samlede mængde af madaffald er stor. Der forefindes dog ikke data til at belyse den præcise mængde. Andelen af madspild er dog lille, da størstedelen af madaffaldet er uspiseligt for mennesker (Kjær og Werge, 2010). Her gælder det især om, at de producerede biprodukter anvendes optimalt, således at der ikke sker et spild af ressourcer.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

For hver gang der produceres 1000 kg energikorrigeret mælk med tilhørende 37 kg kødtilvækst (levende vægt), er der et tab eller ’skjult madspild' på 5,0 kg potentielt oksekød (13,5%). Oksekød fra udsætterkøer og kvier udgør i størrelsesorden 45% af det producerede danske oksekød, og tabet antages at være repræsentativt for oksekødsproduktionen. Som gennemsnit for den samlede oksekødsproduktion udgør tabet af potentielt oksekød i form af kvæg, der sendes til destruktion 8,5% af produktionen, idet kun 91,5% (af levende vægt) sendes til slagtning (data fra Kristensen et al., 2011). Altså udgør ’det skjulte madspild’ i primærproduktionen 8,5% af oksekødsproduktionen.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013


 

Madspild i produktionen - Italien:
Drikkevareindustrien - 26,02%
Fremstilling af korn og stivelse - 12,98%
Produktion, forarbejdning og konservering af kød og kødprodukter - 7,93%
Andet kødindustri - 12,65%
Produktion og konservering af fisk og fiskeprodukter - 0,43%
Produktion og konservering af frugt og grøntsager - 14,77 %
Fremstilling af vegetabilske og animalske olier og fedtstoffer - 3,88%
Fremstilling af mejeriprodukter og is - 21,36%

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

I Italien i 2009 blev 17.700.586 ton landbrugsprodukter efterladt på markerne. Dette repræsenterede 3,25% af Italiens samlede landbrugsproduktion. Italiens industri står for 1.894.325 ton madspild om året.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

Det skjulte madspild i landbruget i Italien - % af fødevarer om året, som bliver efterladt på markerne:
Frugt – 1,78%
Citrusfrugter – 1,99%
Oliven – 4,85%
Vindruer – 3,31%
Grøntsager dyrket uden drivhus – 2,75%
Grøntsager dyrket i drivhus – 12,53%
Bælgfrugter og kartofler – 5,21%

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

 

Madspild og

fødevareemballage:

 

 

Fødevareemballage er også skyld i madspild, da op til 25% går til spilde.
kilder: 24timer og Politiken - tal fra 2009 og 2010

 

 

60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandlen – og det er især kød, grøntsager og pålæg, hvor pakkerne er for store. (Danmark har p.t. 1,5 millioner singler).
kilder: Samvirke og FDB Analyse - tal fra 2010

 

 

Det er bedre for miljøet at have emballage på råvarerne, så de holder sig friske længere, end det er at undlade emballagen og så ende med at smide fordærvede råvarer ud. Hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011

 

 

Det påvises at miljømæssige belastning mindskes, da effekten af mindre madspild er meget større, end den miljømæssige belastning fra den øgede mængde af emballage.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011


 

Bedre emballage fordobler grøntsagers holdbarhed. Broccoli, bananer og blomkål kan holde sig i meget længere tid, hvis det bliver ordentlig pakket. Hvis der ikke er en sammenhæng mellem pakning og typen af produkt holder det væsentligt kortere. Tag emballering af bananer. I dag ligger de tydeligvis løst i butikker. Når de ligger løst, har de en holdbarhed på 6-7 dage fra importøren sender dem ud til butikkerne. Hvis du pakker dem i folie, som er tilpasset bananer, har de pludselig holdbarhed på mellem 12-15 dage.
kilde: FoodCulture, ScanStore Packaging og Aarhus Universitet - tal fra 2013


 

Tal fra Innova Market Insights, der registrerer alle nye fødevareprodukter introduceret på markedet i 78 lande, viser, at der netop er sket en stigning i antallet af single-produkter. Altså hvor indholdet passer til én person, så der ikke bliver smidt ligeså meget mad ud. I 2002 blev der lanceret nye 97 produkter, men det er steget over årene til i 2013 at være helt oppe på 298 produkter.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2013


 

En repræsentativ undersøgelse fra Coop viser, at der virkelig er penge at spare for forbrugerne:
89% af forbrugerne svarede, at de sommetider må smide salat ud, fordi de ikke når at bruge den, inden den bliver dårlig, og hele 39% når kun at bruge halvdelen eller mindre af salat-pakken. Samtidig vil 3 ud af 4 forbrugere gerne købe en pakke salat med genluk, som forlænger holdbarheden og 43% heraf vil gerne betale mere for sådan en løsning.

kilde: Coop Analyse - tal fra 2013


Fødevareemballage betyder mindre madspild. Skadedyr ikke kan komme til korn eller bønner, når de sælges i forseglede plastposer. Bagværk holder sig frisk i flere dage eller endda uger. Mælk bliver ikke sur, og kan opbevares i dage eller uger, selv uden nedkøling. Og frugt og grøntsager kan høstes, håndteres, transporteres, opbevares og sælges korrekt. Al den fødevareemballage er med til at minimere madspild.
kilde: Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD - tal fra 2011

 

 

 

Madspild og restauranter, kantiner og storkøkkener:

 

 

Det årlige madspild fordeler sig med 167.000 ton i handelssektoren, 29.000 ton i hoteller og restauranter og 31.000 ton i institutioner og kantiner.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Madspild per år:
Hoteller (i alt): 8.400 ton
Kroer: 4.200 ton
Københavnerhotel med restaurant: 700 ton
Hotel med restaurant i større provinsby: 700 ton
Kursus- og konferencehotel: 2.500 ton
Garnihoteller samt Bed & Breakfast: 300 ton
Restauranter (i alt): 21.100 ton
Traditionelle restauranter: 13.700 ton
Konceptrestauranter: 2.100 ton
Cafeer (store): 3.400 ton
Cafeer (små): 200 ton
Pizzeriaer mv.: 700 ton
Institutioner (i alt): 21.000 ton
Folkeskoler o.l.: 10.700 ton
Hospitaler: 1.100 ton
Plejehjem o.l.: 3.700 ton
Børneinstitutioner: 5.500 ton
Kantiner/catering: 10.200 ton

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


En elektronisk spørgeundersøgelse blandt køkkenchefer i hoteller og restauranter viser, at madspild i høj grad eller i meget høj grad opleves som en udfordring blandt 20 – 33% af virksomhederne. Flere hoteller og kroer end restauranter oplever udfordringer med madspildet. På den anden side er det blot 6-18%, der ikke oplever madspild som en udfordring.  
Madspildet opstår i prioriteret rækkefølge fra:
Overproduktion til buffet
Afrydning fra buffet
Afrydning af tallerkenrester 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Kød, fisk, skaldyr og mejeriprodukter er ikke de væsentligste kilder til madspild. Spild fra frugt og grøntsager er større, især på hoteller, kroer og kursus-/konferencecentre. Brød er dog den fødevaregruppe, hvorfra madspildet er størst. Det er især ”overnatningsvirksomheder” som har de største udfordringer med brød. F.eks. vurderer to ud af tre kursus-/konferencecentre, at de har store udfordringer med denne fødevaregruppe. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


34% svarer at madspild enten i høj grad eller i meget høj grad er en udfordring for deres kantine. 54% svarer at madspild i nogen grad eller i mindre grad er en udfordring for deres kantine. 12% svarer at madspild slet ikke er en udfordring i deres kantine. Der er altså en overvægt af respondenter, der mener, at madspild er en udfordring i deres kantine. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Respondenterne er spurgt om, hvilke tiltag der er foretaget gennem de sidste 2 år i kantinen for at minimere forekomsten af madspild. Samtlige svarmuligheder fik en score på over 3. De 2 svar med den højeste score var henholdsvis ”øget motivation af medarbejderne til at have større fokus på madspild” og ”større opmærksomhed omkring opfyldning af buffet, fadstørrelser mv.”.  Eksempelvis svarer 69% af kantine- og cateringvirksomhederne, at større opmærksomhed omkring opfyldning af buffeten de seneste to år i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til at minimere madspildet i deres virksomheder. Respondenterne mener således, at alle tiltag har resulteret i en mindre mængde madspild. Herudover er menuen blevet ændret og omdømmet blevet bedre. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Kantine- og cateringvirksomheder samt kursus- og konferencecentre skiller sig ud fra de øvrige virksomheder ved, at der er en væsentligt lavere andel, der svarer, at de i meget høj grad ser madspild som en udfordring for deres virksomhed. Udfordringen med madspild synes størst blandt hoteller og kroer. Hvert tredje hotel og en næsten lige så høj andel af kroerne mener, at madspild i høj grad eller i meget høj grad er en udfordring for deres virksomhed. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Virksomhedernes udfordringer med madspild hænger tæt sammen med det produkt, de tilbyder deres gæster. Kantine- og cateringvirksomheder samt kursus- og konferencecentre er eksempelvis kendetegnet ved, at de typisk producerer en buffet til et på forhånd kendt gæsteantal. Hoteller, kroer og ’traditionelle’ restauranter vil derimod oftere tilbyde à la carte servering, hvor de ofte ikke ved, hvor mange gæster de kan forvente, og derudover ikke ved hvad gæsterne vil bestille. Dette giver alt andet lige større udfordringer med hensyn til indkøb og lagerstyring. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


21% af de overnatningsvirksomheder med en lille restaurantomsætning i meget høj grad eller i høj grad oplever, at madspild udgør en udfordring for virksomheden. For overnatningsvirksomheder med en stor restaurantomsætning, er det til sammenligning hver anden virksomhed, som har store udfordringer med madspild.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


På tværs af de forskellige virksomhedstyper er der relativt stor enighed om, at madspild slet ikke eller kun i mindre grad opstår i forbindelse med planlægning af menu og valg af råvarer eller i forbindelse med indkøb, opbevaring og lagerstyring, eksempelvis ved at indkøbte råvarer ikke bliver benyttet i tide og derfor må kasseres. Kroerne er den virksomhedskategori, hvor flest vurderer, at madspildet opstår som konsekvens af planlægning, indkøb og opbevaring, mens kantine- og cateringvirksomheder er den virksomhedstype, hvor færrest virksomheder oplever madspild i forbindelse med de førnævnte rutiner.  
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Blandt kroer og kursus- og konferencecentre findes en forholdsvis høj andel af virksomheder, hvor madspildet opstår i forbindelse med overproduktion til buffet. En anden virksomhedstype, som i høj grad serverer maden som buffet, er kantine- og

cateringvirksomhederne, men her er det til sammenligning kun hver femte, som oplever, at overproduktion til buffet i høj grad eller i meget høj grad er skyld i madspild. Mens overproduktion til buffet således for nogle virksomheder er et problematisk område, er der på tværs af virksomhedstyperne til gengæld enighed om, at madspild i forbindelse med fejlbestilling/fejlproduktion ved á la carte og take-away generelt kun i mindre grad eller slet ikke bidrager til madspildet. En stor andel af virksomhederne ser tallerkenrester som en væsentlig kilde til madspild. Der er især blandt kroer og kursus- og konferencecentre en stor andel som vurderer, at deres madspild stammer fra tallerkenrester. En relativt høj andel af hoteller samt kursus- og konferencecentre oplever ligeledes, at der opstår madspild i forbindelse møde- og konferenceservering.   

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 

 

Virksomheder med en restaurantomsætning over 15 mio. kr. vurderer generelt, at madspild i forbindelse med tilberedning af maden i nogen grad eller i høj grad er en udfordring. Overproduktion til buffet er medvirkende til madspild for særligt overnatningsvirksomheder med en stor restaurantomsætning. Hele 57% af disse angiver, at de i høj grad eller i meget høj grad ser overproduktion som problematisk i forhold til madspild. Det tilsvarende tal for overnatningsvirksomheder med en lille restaurantomsætning er blot 11%. Affald fra gæster/tallerkenrester er en anden kilde til madspild uanset virksomhedens størrelse, men også på dette område synes der at være en tendens til, at overnatningsvirksomheder med en stor restaurantomsætning ser de største udfordringer. I forbindelse med konference- og mødeservering generelt er det ligeledes de store overnatningsvirksomheder som i størst grad oplever udfordringer med madspild. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Madspild og fødevaregrupper:
Kød, fisk og skaldyr og mejeriprodukter er ikke umiddelbart de væsentligste kilder til madspild. Der synes at være en lille tendens til, at fisk og skaldyr i lidt højere grad end kød og mejeriprodukter giver anledning til madspild. Andelen af virksomheder som oplever madspild inden for de tre førnævnte madvaregrupper, er størst blandt kroer og restauranter. Kød udgør desuden særligt en udfordring for øvrige bespisningsvirksomheder, fx cafeer og fastfood forretninger. Spild fra frugt og grøntsager udgør ligeledes en udfordring for en stor andel af de øvrige bespisningsvirksomheder, men også for mange kursus- og konferencecentre. Generelt er frugt og grøntsager to af de fødevaregrupper, hvor virksomhederne uanset type ser det største madspild.   

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014


 

Brød er den fødevaregruppe hvorfra madspildet tilsyneladende er størst. To ud af tre kursus- og konferencecentre angiver, at madspildet fra brød er relativt højt eller meget højt. Det er generelt overnatningsvirksomhederne, der har de største udfordringer med spild fra brød, hvilket muligvis kan skyldes rester fra morgenmadsbuffeten, som de fleste hoteller, kroer og kursus- og konferencecentre tilbyder. Pålæg og charcuterivarer er ofte også en kilde til madspild for særligt hoteller, kursus- og konferencecentre, øvrige overnatningsvirksomheder samt kantine- og cateringvirksomheder.  
Madspildet fra madolier og halvfabrikata vurderes derimod generelt at være relativt lavt eller lavt. En undtagelse er de øvrige bespisningsvirksomheder, hvor 29% oplever, at spildet fra halvfabrikata er relativt højt. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Jo større virksomhedens restaurantomsætning er, desto højere er andelen, der angiver at madspild er en udfordring. I hovedparten af fødevaregrupperne er det således enten de store overnatningsvirksomheder eller de store bespisningsvirksomheder, som vurderer at spildet er højest. Blandt de store overnatningsvirksomheder svarer hele 76% at de vurderer, at madspildet indenfor brød er relativt højt eller højt, og henholdsvis 57 og 52% anser, at spildet inden for frugt og grøntsager er relativt højt eller højt.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Størstedelen af virksomhederne arbejder med at minimere madspild, men der er forskel på de enkelte virksomhedstyper. Hele 71% af restauranterne og 78% af kantine- og cateringvirksomhederne svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad arbejder med at minimere og undgå madspild. Blandt hotellerne og kursus- og konferencecentrene ligger andelen på henholdsvis på 69% og 56%. Blandt kroer og øvrige bespisningsvirksomheder er det lidt under halvdelen af virksomhederne, som i høj eller meget høj grad arbejder på at reducere madspildet, og for øvrige overnatningsvirksomheder er det kun hver fjerde virksomhed, som gør en stor indsats for at minimere madspildet. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014


 

Hele 75% af de virksomheder, som kun i mindre grad ser madspild som en udfordring, arbejder i høj eller i meget høj grad med at reducere madspildet. At madspild ikke er en udfordring kan således meget vel hænge sammen med den store indsats, som virksomhederne allerede har iværksat. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Det er de mellemstore og store bespisningsvirksomheder, som i størst grad arbejder med madspild. 76% af de mellemstore bespisningsvirksomheder angiver, at de i høj grad eller i meget høj grad allerede arbejder med at minimere og undgå madspild, mens det gælder 71% blandt de store bespisningsvirksomheder. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Ser man på overnatningsvirksomhederne er der generelt lidt færre, der i høj eller i meget høj grad arbejder med madspild, og der er samtidig ikke stor forskel på, om de har en lille, mellemstor eller stor restaurantomsætning. Overnatningsvirksomhederne med en lille restaurantomsætning er dem, der efter eget udsagn i størst udstrækning arbejder med at reducere madspild, mens der er færrest blandt de overnatningsvirksomheder, der har en restaurantomsætning over 15 mio. kr. 62% af overnatningsvirksomhederne med en restaurantomsætning under 4 mio. kr. svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad arbejder med madspild, mens det gælder 57% af overnatningsvirksomhederne med en restaurantomsætning over 15 mio. kr.  
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


En stor andel af virksomhederne tilkendegiver, at de har kunnet nedbringe madspildet gennem bedre planlægning af deres menu og indkøb samt ved at have mere fokus på lagerstyring og korrekt opbevaring af deres fødevarer. Det gælder særligt restauranter, kantine- og cateringvirksomheder, hoteller, kroer samt kursus- og konferencecentre.
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Opmærksomhed omkring hvordan og hvornår buffeten fyldes op har især betydning for virksomheder med en høj andel af buffetservering. Eksempelvis svarer 69% af kantine- og cateringvirksomhederne og 50% af kursus- og konferencecentrene, at større opmærksomhed omkring opfyldning af buffeten de seneste to år i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til at minimere madspildet i deres virksomheder. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Motivation af medarbejderne inden for alle virksomhedskategorierne kan medvirke til et lavere madspild i virksomheden. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Udfordringen med madspild synes størst blandt hoteller og kroer. Hvert tredje hotel og en næsten lige så høj andel af kroerne mener, at madspild i høj grad eller i meget høj grad er en udfordring for deres virksomhed. I den anden ende af spektret er kantine- og cateringvirksomheder samt kursus- og konferencecentre, hvor kun hver femte svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad ser madspild som en udfordring for deres virksomhed.

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Virksomhedernes udfordringer med madspild hænger tæt sammen med det produkt, de tilbyder deres gæster. Kantine- og cateringvirksomheder samt kursus- og konferencecentre er eksempelvis kendetegnet ved, at de typisk producerer en buffet til et på forhånd kendt gæsteantal. Hoteller, kroer og ’traditionelle’ restauranter vil derimod oftere tilbyde à la carte servering, hvor de ikke ved, hvor mange gæster de kan forvente, og derudover ikke ved, hvad gæsterne vil bestille. Dette giver alt andet lige større udfordringer med hensyn til indkøb og lagerstyring. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


En stor andel af virksomhederne ser tallerkenrester som en væsentlig kilde til madspild. Der er især blandt kroer og kursus- og konferencecentre en stor andel, som vurderer, at deres madspild i høj grad stammer fra tallerkenrester. En relativt høj andel af hoteller samt kursus- og konferencecentre oplever ligeledes, at der opstår madspild i forbindelse møde- og konferenceservering, ligesom der blandt kroer og kursus- og konferencecentre er en forholdsvis høj andel af virksomheder, som har udfordringer med madspild som konsekvens af overproduktion til buffet. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Generelt er brød, frugt, grøntsager de tre fødevaregrupper, hvor virksomhederne uanset type ser det største madspild. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Omkring en tredjedel af hoteller, restauranter, kantine- og catering og kroer angiver, at deres indsats mod madspild i høj grad eller i meget høj grad har medvirket til at reducere mængden af madaffald. Flertallet af virksomhederne oplever dog, at deres arbejde med madspild kun i nogen grad eller i mindre grad har reduceret deres madaffald.  
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Størstedelen af virksomhederne svarer, at de arbejder med at minimere madspildet. 71% af restauranterne og 78% af kantine- og cateringvirksomhederne arbejder i meget høj grad eller høj grad med at minimere madspildet. De tilsvarende tal er for hoteller; 69% og for kursus- /konferencecentre 56%. Blandt kroer og øvrige bespisningsvirksomheder er det lidt under halvdelen, som i meget høj grad eller høj grad arbejder aktivt med reduktion af madspild, for øvrige overnatningssteder (feriecentre, vandrerhjem og campingpladser mv.) er det kun hver fjerde virksomhed, som gør en stor indsats for at reducere madspild.   

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Af de mellemstore bespisningsvirksomheder angiver 76%, at de i høj grad eller i meget høj grad allerede arbejder med at minimere og undgå madspild, mens det gælder 71% blandt de store bespisningsvirksomheder. Ser man på overnatnings-virksomhederne, er der generelt lidt færre, der i høj eller i meget høj grad arbejder med madspild, og der er samtidig ikke stor forskel på, om de har en lille, mellemstor eller stor restaurantomsætning.  
En stor andel af virksomhederne (ca. 55-60 %) tilkendegiver, at de i meget høj grad eller høj grad har kunnet nedbringe madspildet gennem bedre planlægning af deres menu og indkøb, samt ved at have mere fokus på lagerstyring og korrekt opbevaring af deres fødevarer. Det gælder særligt restauranter, kantine- og cateringvirksomheder, hoteller, kroer samt kursus- og konferencecentre. Virksomhedernes øgede fokus på opskrifter og råvaremængder har ikke i nær samme høje grad bidraget til at minimere madspildet (ca. 30%). Dette kan dog også skyldes, at denne type tiltag ikke har været virksomhedernes primære fokusområde. 
I forbindelse med serveringen har en relativ stor andel af virksomhederne haft succes med at minimere madspildet ved at have større opmærksomhed på portionsstørrelser (33-41%). Der er generelt stor spredning i besvarelserne omkring portionering, hvilket indikerer, at der er stor forskel på, hvor meget virksomhederne har arbejdet med portionering, og hvor stor effekt de har opnået med de iværksatte tiltag. Når temaet ”madspild” sættes på dagsordenen, så synliggøres dette også internt i virksomheden. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Opmærksomhed, omkring hvordan og hvornår buffeten fyldes op, har især betydning for virksomheder med en stor andel af buffetservering. Eksempelvis svarer 50% af kursus- og konferencecentrene, at større opmærksomhed omkring opfyldning af buffeten de seneste to år i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til at minimere madspildet i deres virksomheder. 
En ret stor andel af bespisningsvirksomhederne har haft gode resultater med at motivere medarbejderne til at være opmærksom på madspild – op mod 62%. Derimod har tiltag omkring registrering og måling ikke haft nær samme effekt. 

kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Flertallet af virksomhederne er enige i, at alle de anførte tiltag i en eller anden udstrækning vil kunne medvirke til at nedbringe madspildet. Der er dog særligt to tiltag som skiller sig ud, og som vurderes i høj grad eller i meget høj grad at kunne nedbringe madspildet yderligere, nemlig opsætning af klare mål som man kan gå efter samt informering af medarbejderne. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 


Madaffald fra kantinen forekommer typisk som madspild fra buffeten. Madspildet består af sammensatte salater, forskellige lune grønsags-, pasta- og kødretter samt skiveskåret brød. Gæsterne afleverer også madaffald som rest på tallerkenen. Der er typisk tale om madspild, fordi gæsten har portioneret uhensigtsmæssigt. Øvrigt madaffald forekommer naturligvis også f.eks. som kyllingeben samt ben og skind fra fisk. Madaffald fra mødeservice er typisk madspild – f.eks. uspist smørrebrød, wraps eller sandwiches. Frugt og ost ses også. Hvis virksomheden har en frugtordning (ud over den frugt, der kan købes i kantinen) – kan større mængder frugt forekomme som madspild. 
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014
  
 
Plejehjem:
Madspild udgør 80%. Analyserne viser, at en tredjedel af affaldet stammer fra køkkenet, mens to tredjedele kommer fra afdelingerne. 40% af affaldet fra køkkenet er madspild, mens 60% er øvrigt madaffald. Affald fra afdelinger er 100% madspild.  
kilde: Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af madaffald i servicesektoren – Detailhandel, restauranter og storkøkkener” – tal fra 2014

 

 

Ifølge tal fra Nordisk Ministerråd har de danske storkøkkener ca. 140.000 ton madspild om året.
kilde: Nordisk Ministerråd - tal fra 2012

 

 

Årligt skøn for madspild i hotel- og restaurationsbranchen i Skandinavien, ton per år:
Danmark – 140.000, heraf undgåeligt madspild på 94.000
Finland – 140.000, heraf undgåeligt madspild på 94.000
Norge – 140.000, heraf undgåeligt madspild på 94.000
Sverige – 260.000, heraf undgåeligt madspild på 174.000
Total – 680.000, heraf undgåeligt madspild på 456.000

kilde: Mepex Consult AS Norge – tal fra 2012

 

 

Mindre størrelse tallerken betyder mindre madspild. En række hoteller i Norge har reduceret deres tallerkenstørrelse - og dette har medført at madspild er blevet reduceret med 19,5%.
kilde: GreeNudge Norge - tal fra 2015


 

Storkøkkener og restauranter i Norge, Sverige, Finland og Danmark kasserer 456.000 ton mad om året. Mængden svarer til 18 kg pr. indbygger om året.

kilde: rapporten fra Nordisk Ministerråd "Prevention of food waste in 
restaurants, hotels, canteens and catering" - tal fra 2012

 

 

15-20% af alle fødevarer købes af det offentlige. Sygehuse, børnehaver, plejehjem og andre offentlige storkøkkener producerer hver dag mellem 500.000 og 750.000 måltider mad. Heraf forsvinder mellem 35 og 50% som madspild.
kilde: Aalborg Universitet - tal fra 2012

 

 

Skøn for økonomisk værdi af madspild i storkøkkener - opgjort til markedspriser (mio. kr. pr. år):
Korn, mel, brød, mv.:
madspild - 110 mio. kr.
skjult madspild - 0 mio. kr.
uudnyttede biprodukter - 4 mio. kr.
Frugt og grønt:
madspild - 111 mio. kr.
skjult madspild - 0 mio. kr.
uudnyttede biprodukter - 15 mio. kr.
Mælk, æg og mejeriprodukter:
madspild - 108 mio. kr.
skjult madspild - 0 mio. kr.
uudnyttede biprodukter- 14 mio. kr.
Kød og kødprodukter:
madspild - 90 mio. kr.
skjult madspild - 0 mio. kr.
uudnyttede biprodukter - 12 mio. kr.
Total:
madspild - 419 mio. kr.
skjult madspild - 0 mio. kr.
uudnyttede biprodukter - 55 mio. kr.
kilder: Jørgen Dejgård Jensen og Professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet - tal fra 2011 og 2012

 

 

Det miljømæssige aspekt af madspild i storkøkkener:
1,53 ton CO2 ækv. per 1 ton madspild

kilde: Professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet - tal 
fra 2012

 

 

Madspild hos storkøkkener er skønnet til 15.750 ton om året.

kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2006 og 2010

 

 

Hos restaurationsbranchen i England forekommer 65% af madspildet under forberedelsesstadiet og 30% hos restaurantgæsterne.
kilder: rapporten ”World Menu Report Sustainable Kitchens: Reducing Food Waste” af Unilever Food Solutions – tal fra 2011


 

Globalt er 84% af de adspurgte bekymrede for madspild hos restauranter, kantiner og storkøkkener. Bekymringen er højere i Kina, Brasilien og Tyrkiet.
kilder: rapporten ”World Menu Report Sustainable Kitchens: Reducing Food Waste” af Unilever Food Solutions – tal fra 2011


 

Det samlede forbrug af fødevarer i Danmark er 3,5 millioner ton (636 kg per indbygger eller 1,7 kg per indbygger per dag). Restauranter, kantiner og storkøkkener sektoren repræsenterer en tredjedel af forbruget af fødevarer i Danmark.
kilde: rapporten fra Nordisk Ministerråd "Prevention of food waste in restaurants, hotels, canteens and catering" - tal fra 2012

 


Ton madspild om året i hotel- og restaurationsbranchen i EU:
Slovenien - 11.405
Østrig - 103.500
Frankrig - 1.080.000
Estland - 24.564
Tyskland - 2.000.000
Sverige - 298.880
England - 3.000.000

kilde: rapporten fra Nordisk Ministerråd "Prevention of food waste in restaurants, hotels, canteens and catering" - tal fra 2012

 


Kantineledere om madspild:
21% siger at dét vurdere og veje madspildet bør være en vigtig del af deres arbejde på at reducere madspild
52% siger dét at planlægge menuen er en vigtig del af deres arbejde på at reducere madspild
30% siger at rester p.t. ikke anvendes i opskrifterne og bør derfor være en vigtig del af deres arbejde på at reducere madspild
54% siger at indkøbsrutiner er en vigtig del af deres arbejde på at reducere madspild
35% siger at nedfrysning og opbevaring af ubrugt mad er vigtigt for at reducere madspild
24% siger at rutiner for opfølgning af buffeter er vigtige dele af deres arbejde på at reducere madspild
40% siger at server rigtige portionsstørrelser er en vigtig del af deres arbejde på at reducere madspild
11% siger interne rutiner (bl.a. at køkkenpersonalet selv spiser ikke-solgte retter) er en vigtig del af deres arbejde på at reducere madspild
28% siger at køkkenpersonalets uddannelse om affaldssortering er vigtigt som led i deres bestræbelser på at reducere madspild
11% siger at madspild er ikke socialt acceptabel og derfor dét at undgå madspild er en vigtig del af deres arbejde
11% siger at direkte dialog med gæsterne er en vigtig del af deres arbejde på at reducere madspild - bedre dialog med gæster kan også betragtes som et fødegrundlag for rigtige portionsstørrelser
15% siger at incitamenter er vigtige for at undgå madspild
34% siger oplysningskampagner er vigtige for fremtidig succes til at undgå madspild
15% siger at det er nødvendigt at gennemgå alle interne rutiner og køkkenaffaldskværne i bestræbelser på at reducere madspild

kilde: rapporten fra Nordisk Ministerråd "Prevention of food waste in restaurants, hotels, canteens and catering" - tal fra 2012

 

 

Det årlige antal måltider serveret i den danske hospitalsektor:
Restauranter - 241.000
Kantiner/catering -150.000
Kaptiv catering - 250.000
Total: 641.000
Herunder madspild: 80.000 ton per år
6-10% smides væk som affald før servering
15-45% smides væk i serveringssituation

kilde: Professor Bent Egberg Mikkelsen og Kwabena Ofei fra Aalborg 
Universitet - tal fra 2012

 

 

Madspild næsten halveret: Siden arbejdet med madspild for alvor kom i gang, er mængden af madaffald i Centralkøkkenet på Glostrup Hospital faldet til næsten det halve. 12,7 ton mindre madspild: Hvor køkkenet fx. fra 1. juni 2009 - 31. maj 2010 smed 25,7 ton madaffald ud, smed de kun 13 ton ud i perioden 1. juni 2012 - 31. maj 2013.
kilde: Glostrup Hospital - tal fra 2015

 

 

Årsagerne til storkøkkeners madspild er en kombination af strukturelle forhold og individuel viden og handling. Ved netop, at have fokus på både individ og struktur, kan reduktion af madspild blive en mulig mission. Der er mange barrierer i forbindelse med at transformere viden til handling. Køkkenpersonalet vil sjældent kende til det præcise antal kunder/patienter og at kommunikationen mellem forskellige faggrupper kan være en udfordring. Mulige interventioner til at overkomme disse barrierer som køkkenerne oplever, kan bl.a. ske gennem optimering af lagerstyring, menuplanlægning og udnyttelse af råvarer, udnyttelse af restprodukter, potionsservering, online monitorering mm.
kilde: Professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet - tal 
fra 2012

 

 

80% af forbrugerne i den vestlige verden går op i, hvor meget mad, der spildes, når de spiser ude.
66% ønsker mere viden om, hvad det enkelte køkken gør for at reducere sit madspild.
46% er endda villige til at betale mere for maden, hvis køkkenet gør en seriøs indsats for at optimere udnyttelsen af råvarer.

kilde: rapport fra Unilever Food Solutions i samarb. med Sustainable Restaurant Association - tal fra 2012

 

 

Fødevarespildet i en typisk restaurant i Vesten er på 0,48 kg pr middag, der serveres.
65% af dette spild sker under tilberedning i form af for eks. ødelagte fødevarer, skrælning og udskæring.
30% sker som følge af for store portioner
5% kan klassificeres som ’fordærv’ – altså fødevarer, som overskrider deres holdbarhed, og derfor ikke kan anvendes
En gennemsnitsrestaurant kan reducere sit madspild med 20% ved at træffe de rigtige valg angående indkøb, opbevaring og tilberedning.
Omregnet i madskrald er der tale om 4 ton pr. restaurant om året.

kilde: rapport fra Unilever Food Solutions i samarb. med Sustainable Restaurant Association - tal fra 2012

 

 

Kantineledere om madspild:
94% af kantineledere er opmærksomme på madspild og gør en indsats for at begrænse det
16% af kantineledere ved præcist, hvor meget der går til spilde
74% af kantineledere svarer at de har "en god fornemmelse" for, hvor meget der går til spilde
19% af kantineledere angiver, at de har råvarespild
95% af kantineledere peger på spild af tilberedt mad - altså spild udenfor køkkendøren

kilde: Kost & Ernæringsforbundet - tal fra 2011

 

 

Danskerne om doggybags:
Størstedelen af danskerne vil gerne have de gode rester fra middagen på restauranten med hjem i en doggybag. Det fastslår en analyse foretaget af TNS Gallup for forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Undersøgelsen viser dog, at doggybags på restauranterne skal håndteres diskret, eftersom princippet stadig er lidt af et tabu herhjemme.

kilde: TNS Gallup for Stop Spild Af Mad – tal fra 2012

 


Danskerne om doggybags:
Analysen viser, at 55% af de adspurte vil tage imod en doggybag, hvis de havde diskret og nem adgang til den. 46% vil spørge efter en doggybag, fordi handlingen tydeligt signalerer, at de ønsker at mindske madspild og personligt ønsker at gøre en indsats. Og hele 61% vil tage imod en doggybag, hvis tjeneren venligt og af sig selv tilbyder at pakke den ekstra mad i en doggybag. Men kun 12% af de adspurgte har dog prøvet at bede om en doggybag på en restaurant/café i Danmark. Undersøgelsen viser en tendens til, at kvinder er mere positive indstillede overfor doggybags end mænd. Desuden går kvinderne mere op i, at maden skal være pakket pænt, ikke er rodet sammen og hurtigt kan komme hjem på køl. Videre er de unge mere positive overfor doggybags end de ældre. Jyder er lidt mere skeptiske overfor doggybags end folk på Sjælland. Folk som bor i hovedstæderne samt folk med lavere indkomst er de mest positivt indstillede overfor doggybags.

kilde: TNS Gallup for Stop Spild Af Mad – tal fra 2012

 

 

Danskerne om doggybags:
Vil du tage imod en doggybag, hvis du har diskret og nem adgang til den?
Ja 55%
Nej 33%
Ved ikke 12%

kilde: TNS Gallup for Stop Spild Af Mad – tal fra 2012

 

 

Danskerne om doggybags:
Har du prøvet at bede om en doggybag på en restaurant/café i Danmark?
Ja 12%
Nej 85%
Ved ikke 3%

kilde: TNS Gallup for Stop Spild Af Mad – tal fra 2012

 

 

Danskerne om doggybags:
Vil du tage imod en doggybag, hvis tjeneren venligt og af sig selv tilbyder at pakke den ekstra mad i en doggybag til dig?
Ja 61%
Nej 27%
Ved ikke 11%

kilde: TNS Gallup for Stop Spild Af Mad – tal fra 2012

 

 

Danskerne om doggybags:
Ved at spørge efter en doggybag, signalerer jeg tydeligt, at jeg ønsker at mindske madspild og personligt gør en indsats.
Ja 46%
Nej 33%
Ved ikke 22%
kilde: TNS Gallup for Stop Spild Af Mad – tal fra 2012

 

 

Danskerne om doggybags:
Vil du tage imod en doggybag, hvis maden i din doggybag ikke bliver rodet sammen, men er pakket pænt?
Ja 64%
Nej 26%
Ved ikke 10%

kilde: TNS Gallup for Stop Spild Af Mad – tal fra 2012

 

 

Danskerne om doggybags:
Vil du tage imod en doggybag, hvis du relativt hurtigt efter restaurantbesøget kommer hjem og kan anvende eller nedkøle maden?
Ja 64%
Nej 26%
Ved ikke 10%

kilde: TNS Gallup for Stop Spild Af Mad – tal fra 2012

 

 

Danskerne om doggybags:
"Ville du være interesseret i at få dine madrester med hjem fra dit restaurantbesøg, hvis restauranten tilbød det?"
56,3% svarede "ja"
32,7% sagde "nej"
11,1% sagde "ved ikke"

kilde: Unilever Food Solutions - tal fra 2014

 


Siden januar 2013 har Stop Spild Af Mad og Unilever Food Solutions uddelt 30.000 gratis doggybags til 150 restauranter over hele landet.
kilde: Danmarks Radio - tal fra 2014

 


Hotelkæden Nordic Choice Hotels i Norge har indført mindre tallerkener ved buffeterne. Resultatet er 20% mindre madspild og dermed en potentiel besparelse på 31 millioner kroner og 1.166 ton CO2 årligt. 
kilde: Pelle Guldborg Hansen - tal fra 2014


 

Danskerne vil helst spise på cafeer og restauranter, der arbejder med madspild. Danskerne vil gerne minimere madspild, når de spiser ude. Undersøgelse fra Unilever Food Solutions viser, at flere end 4 ud af 10 danskere (45,6%) foretrækker at besøge restauranter og cafeer, som gør en indsats for at mindske deres madspild. Over halvdelen (51%) vil helst besøge spisesteder, som tilbyder muligheden for at få resterne med hjem. Ifølge undersøgelsen vil næsten 7 ud af 10 danskere (68,8%) tage deres madrester med hjem, hvis de får det tilbudt på restauranten.
kilde: Unilever Food Solutions - tal fra 2014


 

Foodservice-sektoren er kreative og i det hele taget gode til at undgå madspild. Den primære årsag til at bekæmpe madspild hos foodservice sektoren er først og fremmest økonomien. Mens nogle bliver drevet af at finde kreative løsninger søger andre tryghed ved at vise deres ledelse, at de er økonomisk bevidste. Og mens nogle har en grundholdning om, at det er uetisk at spilde maden, er andre drevet af, at alle ingredienser skal styres ned til mindste detalje.
kilde: FoodCulture og TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014


 

Det er med helt lavpraktiske metoder lykkedes køkkenet på Glostrup Hospital at smide næsten 10 ton mad mindre ud i 2013 end i 2010 og spare ca. 800.000 kr. om året. Én af dem er at skrabe røremaskinen fri for fars med hænderne i stedet for fx. en spatel, hvilket giver ca. 2 kg ekstra fars pr. produktion. I kampen mod madspild har Glostrup Hospital udnævnt tre af deres produktionsmedarbejdere til madspildsambassadører, der med skarpe øjne holder øje med arbejdsgangene.
kilde: Glostrup Hospital - tal fra 2014 


 

Hotelkæde Scandic Danmark har ved blandt at bruge mindre tallerkner til morgenmadsbuffeten reduceret sidste år madaffaldet per morgenmadsgæst fra 80 gram til 53 gram. Og med 1,2 millioner morgenmadsgæster om året betød det 30 ton mindre madaffald på et år, oplyser Scandic Danmark.
kilde: Scandic Danmark - tal fra 2014

 


Et hotel i Norge har sparet omkring 100.000 norske kroner på sit madbudget på grund af de mindre tallerkener, vurderer hotellets direktør.
kilder: Hotel Union i Geiranger - tal fra 2014

 

 

I en opgørelse til Hovedstadens Sygehusvæsens frivillige grønne regnskab fra 2002 fremgår det, at de seks store hospitaler i hovedstaden tilsammen genererede ca. 600 ton madaffald i 2002. Det er ikke muligt at kortlægge hvor store mængder af madaffaldet, der kan karakteriseres som madspild, men det formodes, at der i specielt hospitalernes madaffald er store mængder madspild.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Hvor stor en del madspildet udgør af den totale mængde madaffald fra storkøkkener, vil afhænge af i hvor høj grad, der bliver anvendt friske råvarer eller halvfabrikata. Hvis der anvendes en høj andel af halvfabrikata udgør madaffald i størrelsesorden 9% af den serverede energimængde 20% af de indkøbte råvarer, hvoraf størstedelen må antages at være madspild. Ved en lav andel halvfabrikata udgør madaffald i størrelsesorden 20-38% af energien i det serverede, men forskellen mellem de to typer produktioner må svare til det, der ikke er madspild men madaffald. Det er således mest et spørgsmål om, hvor i fødevarekæden dette spild sker.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 


For husholdningerne og storkøkkenerne vil det være vanskeligt at reducere mængden af uspiseligt madaffald. Her udgør madspildet potentialet, som kan forebygges. Andelen af madspild fra storkøkkener er afhængig af mængden af halvfabrikata, der bliver brugt i køkkenet, samt udnyttelsesgraden af de indkøbte råvarer. Madspildet er derfor skønnet til 40-75% af madaffaldet. Potentialet målt i ton er derfor stort hos husholdningerne (Kjær og Werge, 2010).

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013


 

Rigshospitalet gennemførte i 2011 et projekt med formålet at mindske madspildet. Det resulterede i at man i perioden 26. maj til 25. august 2011 brugte knap 17% mindre på råvarer end den samme periode året før. Samlet set er der i 2011 sparet knap 1 mio. kroner i råvareindkøb, læg dertil at maden ikke er tilberedt, håndteret eller transporteret. Omregnet til portioner mad er der sket en nedgang i bestillingen fra gns. 12.000 for meget i 2010 til 5.000 i 2011. En stor del af det kampagnemateriale der blev brugt, var lånt af Stop Spild Af Mad.

kilde: Køkkendriftskonsulent Diana Hierbæk Gjellebøl - tal fra 2011

 

 

Fra AgroTechs undersøgelse I storkøkkener:
Der er forskel, hvad man synes er affald.
Der er forskel på, hvad man synes er en slat.
Der er forskel på, hvornår noget bliver affald.
Der er mange argumenter både for at smide ud og for at genanvende.

kilde: AgroTech – tal fra 2012

 


På kantiner, hoteller og storkøkkener forekommer der ofte et stort madspild. Således anslås det, at op mod 40% af råvarerne på landsplan går til spilde, og det koster både penge og belaster klimaet. Men spildet kan reduceres helt ned til 10% ved at arbejde systematisk med
at fokusere på madspild i både offentlige og private kantiner.
kilde: AgroTech – tal fra 2012

 

 

Mængden af madaffald i ton indsamlet fra storkøkkener og behandlet på oparbejdnings-anlæggene i perioden 1997-2001: 103.137 ton.

kilder: Petersen og Kielland, Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2003 og 2010

 

 

Der foregår et stort spild af mad fra storkøkkener på grund af, at produktionen sker langt væk fra de mennesker, der skal spise maden og deraf følgende begrænset kendskab til deres behov. Derudover er der et særligt stort spild i kantinebuffeter mv. pga. krav om fyldte fade, også kort tid inden kantinen lukker. Dette spild vil kunne reduceres ved at bringe produktionen tættere på aftagerne og ved at servere mad i afmålte portioner (a la carte menu) frem for buffet.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Jyske Banks kantine har sparet 1 mio. kr. på halvandet år ved at reducere madspild.
kilde: Jyske Bank - tal fra 2013

 


Et gratis madspildsværktøj til storkøkkener fra Unilever Food Solutions sparer et storkøkken op til ca. 600.000 kr. om året.
kilde: Unilever Food Solutions - tal fra 2013

 

 

Hvidovre Hospital har omlagt køkkendriften med det resultat, at madaffald er nedbragt med 40 ton om året, svarende til en tredjedel af hospitalets samlede genererede mængde madaffald i 2002.

kilder: Dagens Medicin, Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2008 og 2010

 

 

 

Madspild og transport:

 

 

Transporten af fødevarer er forbundet med en række udfordringer. Især ferske fødevarer risikerer at blive fordærvede på deres vej fra producent til forbruger. Det betyder et stort spild af fødevarer. Inkluderer man transport af importerede/eksporterede fødevarer er tabet mere omfattende, idet udfordringerne bliver større, når fødevarer krydser grænserne pga. den længere transporttid og pga. systemer, der ikke umiddelbart er integrerede. Generelt er der sket en stigning i, hvor meget fødevarer bliver transporteret. Det er således karakteristisk for I-lande, at der er længere geografisk afstand mellem produktion og forbrug af fødevarer end i U-lande. Madaffald fra engros- og transportleddet består stort set udelukkende af spiseligt madaffald, altså ’madspild’, og yderligere undersøgelser af mængderne fra dette led er derfor yderst relevante.

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Kantor & Lipton (1997), USA, angiver, at transport af fødevarer ved en uhensigtsmæssig temperatur kan forårsage, at fødevarernes kvalitet forringes, f.eks. at de rådner eller angribes af bakterier. Den hyppige håndtering af fødevarer kan føre til yderligt tab. En typisk fødevare er håndteret 33 gange før den håndteres af forbrugeren i supermarkedet. I I-lande vurderes der at være et spild af de letfordærvelige fødevarer som følge af manglende køling (under transport og opbevaring), svarende til 9 % (IIR, 2009).
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

 

Madspild og biogas:

 

 

1 ton madaffald kan potentielt omsættes 180 m³n gas. Gassen fra 1 ton madaffald rummer op til 1100 kWh. Til sammenligning kan 1 ton gylle kun omsættes til beskedne 20 m³n gas. I Danmark bliver der årligt smidt knap 500.000 ton madaffald fra husholdninger ud. Et biogasanlæg med en udnyttet kapacitet på 25.000 ton madaffald årligt kan drives som en rentabel forretning.
kilder: Miljøstyrelsen, Bjarne Bro, Billund Kommune og Danmarks Naturfredningsforening - tal fra 2012

 

 

85% af danskerne vil gerne sortere deres affald i flere fraktioner, og 77% mener, vi skal sortere mere, end vi gør.
kilde: Dansk Affaldsforening - tal fra 2013

 


Madaffald og andet organisk affald udgør 40% af husholdningsaffaldet. Cirka 54% af det danske affald bliver brændt. Det er mere end dobbelt så meget som EU-gennemsnittet. 80% af indholdet af en almindelig dansk skraldespand kan genanvendes. I dag forbrænder vi 3,5 millioner ton affald om året.
kilde: Danmarks Naturfredningsforening - tal fra 2013

 


Madaffaldet har et biogaspotentiale på 1.346 GWh/år, svarende til 9% af det samlede potentiale for biogasproduktionen af organisk affald i Sverige, hvoraf 75% er estimeret til at stamme fra madaffald fra husholdninger.
kilde: Affald & ressourcer og Schott, A. B., Vukicevic, S., Bohn, I., og Andersson - tal fra 2013

 


Brug af madspild til biogas kan årligt returnere 1,3 mio. ton værdifulde næringsstoffer tilbage til jorden - eller generere over 1 terrawatt-time (TWh) elektricitet om året, som er nok til at forsyne mere end 600.000 boliger. Det er en ambition for England at spare den britiske økonomi over 17 mia. Britiske Pund om året gennem en reduktion af madspild fra husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor - hvilket vil forhindre i udledning af 27 mio. ton drivhusgasser om året.
kilde: rapport "Vision 2020: UK Roadmap to Zero Food Waste to Landfill" af WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2013


 

Svensk studie påpeger, at mindre madspild vil mindske landets produktion af biogas. Hver husholdning i Sverige (ud fra 24 analyser af affaldssammensætningen i ti svenske kommuner) producerer 3,4 kg madaffald/uge. Den gennemsnitlige mængde af madaffald var 3,2 kg/uge for etageboliger og 3,8 kg/uge for en-familieboliger. I gennemsnit var 34% madspild og 66% uundgåeligt madaffald. Andelen af madspild var gennemsnitligt højere i etageboliger (42%) end i en-familieboliger (26%). Mængden af madspild i de svenske husholdninger anslås til 280.000 ton. Undersøgelsen har testet biogaspotentialet i prøver af det uundgåelige madaffald. Resultaterne viste, at biogaspotentialet for 14 - 19% lavere end for madaffald generelt. Det skyldes formodentlig, at der i denne type affald (skræller og kaffegrums) er et lavere indhold af fedt og proteiner sammenlignet med spiseligt madaffald.
kilde: Affald & ressourcer og Schott, A. B., Vukicevic, S., Bohn, I., og Andersson - tal fra 2013

 

 

Vi genanvender seks gange så meget af det organiske affald fra husholdninger i 2022.
Vi genanvender dobbelt så meget af vores husholdningsaffald i 2022.
Vi udnytter fire gange så meget madaffald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas i 2018.

kilde: "Danmark uden affald" - Ressourcestrategi 2013, Regeringen - tal fra 2013


 

Regeringen vil sætte det mål, at vi i 2022 skal genanvende 50% af vores husholdningsaffald.
kilde: "Danmark uden affald" - Ressourcestrategi 2013, Regeringen - tal fra 2013

 

 

Man kan udnytte så meget køkken- og haveaffald samt spildevandsslam til at producere biogas, at det i runde tal kan skabe en omsætning på mellem 600 millioner og en milliard kroner om året for biogasanlæggene. Danske husholdninger og virksomheder smider hvert år 1,3 millioner ton nedbrydeligt affald ud, som bliver brændt af, selv om det kunne gøre mere nytte som biogas. Hovedparten af det affald, der kan benyttes til at producere biogas, stammer frahusholdningernes  køkkener, nemlig 725.000 ton. Også i kantiner, storkøkkener m.v. går store mængder af affald til forbrænding og kan sorteres fra til biogas. Det drejer sig om 165.000 ton årligt.
kilde: Ingeniøren, Niras og Econet - tal fra 2012

 

 

De 13 ton madaffald, der hvert år produceres på Roskilde Festival, kan alene producere omkring 2.340 m3 biogas, hvilket svarer til 14.300 kWh eller 4 husstandes årlige elforbrug.
kilder: Natasja Marie Nystrup, DTU og Videnskab.dk - tal fra 2012

 

 

 

Madspild og madfattigdom:

 

 

55% af danskerne oplever, at der i løbet af de seneste fem år er blevet flere hjemløse. Kun 4% mener, at det modsatte er gældende. Dette resultat understøttes af undersøgelser fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Deres optællinger viser, at der i 2009 var mindst 4.998 hjemløse i Danmark, mens der i 2013 var mindst 5.820.
kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad – tal fra 2015

 


Knap to tredjedele (63%) af de adspurgte mener, at det er en samfundsmæssig opgave at sørge for mad til de hjemløse. Men det fremgår også af besvarelserne, at det ikke nødvendigvis er det offentlige, som skal stå for selve opgaven med at fordele maden til de hjemløse. Således mener hovedparten af respondenterne (66%), at det giver mest mening, hvis det er frivillige organisationer som f.eks. Stop Spild Af Mad eller Kirkens Korshær, der sørger for dette. 
kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad – tal fra 2015

 


Næsten ni ud af 10 af de adspurgte danskere mener, at det netop er en god idé at videreformidle overskudsmaden fra supermarkeder, bagerier, fødevareproducenter mm. til hjemløse, herberger og asylcentre. Denne opfattelse er enslydende på tværs af landets regioner, indkomstgrupper og politiske tilhørsforhold.

kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad – tal fra 2015

 

 

 

Madspild og verdenssulten:

 

 

Vi er 7 milliarder mennesker på Jorden og 925 millioner sulter. Alligevel producerer vi tilstrækkeligt madspild til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: Silvio Greco, Formand for Slow Fish Advisory Committee - tal fra 2010

 

 

I verden hvert år:
29 millioner mennesker dør pga. overvægt
36 millioner mennesker dør pga. underernæring
1 mia. underernærede mennesker
1 mia. mennesker har meget svær adgang til vand

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

Alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden. Til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem; det er også et ressourceproblem.
kilde: Henrik Høegh, fhv. Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - tal fra 2010

 

 

En reduktion af madspild og fødevaretab med 50% gennem hele værdikæden vil potentielt kunne brødføde en milliard mennesker.
kilde: Science of the Total Environment og Aalto University Finland - tal fra 2012


 

Fremtidens sultudfordringer skal løses ved at mindske madspild. Prognoser spår, at verdens befolkning runder 9 milliarder mennesker i 2050. Verdens befolkninger skal derfor blive mærkbart bedre til at mindske madspild, og fattige regioner skal tilskyndes til at blive selvforsynende, hvad angår madvarer.
kilder: FoodCulture og World Watch Institutes State of the World rapport - tal fra 2011

 

 

I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

En tredjedel af verdens samlede fødevare forsyning kunne spares ved at reducere madspild - eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal" - tal fra 2009

 

 

Den vestlige verdens overforbrug af mad påvirker de globale fødevarepriser. Jo mere vi i Vesten forbruger (og jo mere vi smider ud), desto større er den globale efterspørgsel på mad og desto mere stiger fødevarepriserne globalt.
kilde: Anders Ladekarl, Generalsekretær i Dansk Røde Kors - tal fra 2012

 

 

Omkring 24% af alle kalorier i verden ender som madspild.
kilde: rapporten “Reducing Food Loss and Waste” fra World Resources Institute - tal fra 2013


 

Hvis bæredygtige landbrugssystemer skal udvikles til at brødføde 9 milliarder mennesker i 2050, skal fokus på mindskning af madspild på tværs af hele jord-til-bord kæden spille en betydelig rolle i fremtidige fødevarestrategier.

kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

 

 

Om 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand.

kilde: FN rapport "Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing" - tal fra 2012

 

 

Hvis alle i den vestlige verden bare sparede 5% på ressourcerne, så vil der være plads til 55 mio. flere mennesker immervæk med samme høje levestandard som i den vestlige verden.
kilde: Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer - tal fra 2012

 

 

De vigtigste socio-økonomiske faktorer, som driver stigende efterspørgsel efter fødevarer i verden, er befolkningstilvækst, stigende urbanisering og stigende indkomster. I 2050 forventes mere end 70 procent af verdens befolkning at bo i byerne. Fremtiden for
landbruget og evnen til at sikre fødevaresikkerheden for verdens voksende befolkning er tæt knyttet til en bedre forvaltning af naturressourcerne.

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport “How
to Feed the World in 2050” – tal fra 2009

 


Antallet af kronisk underernærede og fejlernærede mennesker i verdener stigende, ikke faldende. FAO anslår, at antallet af kronisk underernærede mennesker er steget fra 842 millioner i begyndelsen af1990'erne til over en milliard i 2009.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport “How
to Feed the World in 2050” – tal fra 2009

 

 

Verdens kornproduktion er steget fra 824 mio. ton i 1960 til omkring 2,2 mia. ton i 2010, og produktionen fortsat stiger med 27 mio. ton hvert år. Hvis denne tendens i den globale landbrugsvareproduktion fortsætter, vil kornproduktionen i 2050 være steget til et niveau, der er tilstrækkeligt til at brødføde verdens befolkning. Eftersom omkring 14% af den samlede produktion går tabt efter høsten, og at yderligere 15% går tabt under distribution og som husholdningsaffald, kunne tre femtedele af den samlede forøgelse af udbuddet, som der vil være behov for i 2050, opnås, hvis vi simpelthen stoppede madspildet.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012


 

I EU er der 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen – dvs. over 15% af EU-borgerne har en indkomst på mindre end 60% af gennemsnitsindkomsten i bopælslandet.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

 

 

Det estimeres at ca. 30 til 50% af verdens fødevarer går til spilde.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


Når verdensbefolkningen I 2075 stiger til 9,5 mia., bliver fokusset på fødevareressourcer blandt de vigtigste på dagsordenen. Når der i dag går ca. 30 til 50% af verdens fødevarer til spilde, må man allerede i dag finde på løsninger til at minimere madspildet i hele fødevareværdikæden.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


Fødevaretab (food losses) er et stort problem i lande i for eks. Syd-Øst Asien. Der ses fødevaretab på 37 til 80% af den totale fødevareproduktion, hvilket svarer til 180 mio. ton om året. I Kina ligger fødevaretab af ris på 45% og i Vietnam ligger fødevaretab af ris på op til 80%.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


Op til 30% af Englands frugt og grøntsager bliver aldrig høstet pga. kosmetiske fejl – disse produkter kan ikke sælges i detailhandlen. På global plan svarer det til 1,6 mia. ton.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


Behov for vand til fødevareproduktionen estimeres til 10-13 trillioner kubikmeter i 2050. Dette svarer til 2,5-3,5 gange større end total menneskelig vandforbrug i dag.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


Der er en potentiale i at der vil blive skabt adgang til 60-100% flere fødevarer i verden ved at eliminere fødevaretab (food losses) – dette vil samtidigt frigive mere landbrugsjord, energi, vand og andre ressourcer.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


Ved at reducere det nuværende madspild og fødevaretab, hvilket på global plan svarer til 30-50% eller 4 mia. ton mad, kan man afhjælpe de kommende udfordringer med at brødføde den stigende verdensbefolkning.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 

 

Årlig fødevaretab af frugt og grøntsager i Indien og Afrika svarer til 35-50%.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013


 

På global plan estimeres det at detailhandlen genererer 1,6 mio. ton madspild om året.

kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 

 

Global udsmid af fisk er estimeret til 70-80% eller 30 mio. ton årligt.
kilde: “The Environmental Food Crisis – The Environment’s Role In Averting Future Food Crises – A UNEP Rapid Response Assessment” rapport fra UNEP - tal fra 2013

 


I 2008 var verdens samlede mængde af mad, som var givet til fødevarehjælp til fattige lande, på 6,3 millioner ton. Dette er mindre end en tiendedel af den mængde mad, som britiske forbrugere smider ud hvert år.
kilde: Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD - tal fra 2011

 

 

 

Madspild og klima:

 

 

Verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor.
kilde: CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Det samlede madspild i Danmark svarer til en udledning på godt 0,5 ton CO2 per dansker om året, eller det samme som en almindelig danskers elforbrug.
kilde: Politiken - tal fra 2014

 

 

Madspild er verdens tredjestørste CO2-synder. Ubrugte madvarer er skyld i 3,3 milliarder ton CO2-udledning hvert år. Hvis man sammenligner den CO2-udledning, som madspild er skyld i, vil det kun være USA og Kina, der udleder mere.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport "Food Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources" - tal fra 2013

 

 

Når maden rådner, frigiver det metan, som en drivhusgas der er 20 gange mere skadeligt for miljøet end kuldioxid CO2.
kilde: U.S. Environmental Protection Agency (EPA) - tal fra 2007

 

 

Transportsektoren står for 13,5% af den globale udledning af drivhusgasser. Landbrug og skovrydning står for 31,7%. I kæden fra jord til bord vurderes det, at madspildet udgør mellem 30 og 50% af bidraget fra den globale fødevareproduktion. Dermed kommer udledning af drivhusgasser fra madspild på niveau med belastningen fra hele transportsektoren.
kilde: CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Madspildets betydning for klimaet: ca. 14% af klimabelastningen fra fødevareproduktionen er forårsaget af madspild - altså mad der kunne have været spist. Heri er ikke indregnet bidrag fra skovrydning.
kilde: Aarhus Universitet - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

På verdensplan anslås det, at landbrug og skovrydning står for rundt regnet 30% af den globale udledning af drivhusgasser.
kilde: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

 

 

Drivhusgasudledning kan reduceres med omkring 2 kg CO2-ækvivalenter per kilo mad, som ikke går til spilde.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

CO2-aftrykket for det globale madspild udgør, hvad der svarer til 3,3 gigaton CO2-udledninger. Sammenlignet med CO2-udledningen i de enkelte lande rangerer denne volumen på tredjepladsen blandt verdens største udledere af drivhusgasser efter Kina og USA. Det betyder helt konkret, at drivhusgasser forbundet med produktion, forarbejdning, transport og oplagring af alle ikke-forbrugte fødevarer svarer til omtrent halvdelen af, hvad både Kina og USA udleder i atmosfæren. Til sammenligning udgjorde udledningen af drivhusgasser i forbindelse med vejtrafikken i hele USA 1,5 gigaton i 2010.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's initiativ SAVE FOOD - tal fra 2014

 

 

Metan-emissioner fra lossepladser udgør een af de største kilder til drivhusgasemissioner fra affaldssektoren.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport "Food Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources" - tal fra 2013

 

 

Den samlede mængde vand, der bruges hvert år til at producere mad, som er tabt eller spildt (250 km3) svarer til den årlige strøm af Ruslands Volga-floden, eller tre gange rumfanget af Genevesøen.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport "Food Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources" - tal fra 2013

 

 

Udslippet af drivhusgasser fra landbruget kan reduceres med 9,5 mio. ton i 2050. Det kan bl.a. ske gennem en klimaoptimering af landbrugsproduktionen, ændrede kostvaner i retning af mindre forbrug af mejeri- og kødprodukter og øget forbrug af grønsager og fisk, og en halvering af fødevarespildet i husholdninger.
kilde: rapporten "Annual Climate Outlook 2013" af CONCITO - tal fra 2013

 


Det vigtigste den miljøbevidste forbruger bør overveje, hvis ønsket er at spise og drikke på bæredygtig vis, er kostens sammensætning. Et mindre forbrug af kød, især oksekød, er det mest miljøbeskyttende tiltag man kan vælge. Der kan spares 25% af kostens samlede miljøbelastning ved 35% reduktion af kødindtaget ved samtidigt øget konsum af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Det næst-vigtigste tiltag er en reduktion af spild, fx ved genbrug af madrester. Her kan spares omkring 10-20% af kostens samlede miljøbelastning gennem fødevarernes fulde livscyklus. Endelig søger den bevidste forbruger at reducere kostens miljøbelastning ved at købe lokalt frem for importerede varer. Dette sparer typisk 7% af kostens samlede miljøbelastning.
kilde: rapporten "Miljøpåvirkninger af importerede økologiske fødevarer: Frugt, grønt og ost" af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og DTU Fødevareinstituttet - tal fra 2013

 

 

Ifølge forskere fra University of Edinburgh, skaber spildt mælk i Storbritannien hvert år drivhusgasudledninger svarende til 110.000 ton CO2. Det svarer til udledningen fra 20.000 biler.
kilde: University of Edinburgh - tal fra 2012

 

 

Forbruget af fødevarer og drikkevarer er ansvarlig for 20-30% af den samlede miljøbelastningen fra det samlede private og offentlige forbrug i EU.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Det samlede klimaaftryk fra en danskers kost beregnes til årligt at udgøre 1684 kg CO2-ækv, heraf 155 kg CO2/pers/år (9,2%) der skyldes det fødevarespild i husholdningerne, som kunne være undgået, 40 kg CO2/pers/år (2,4 %) skyldes spild i detailhandlen og 32 kg CO2/pers/år (1,9%) skyldes spild i fødevareindustrien.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Oksekød den fødevare, der bidrager mest til det samlede klimaaftryk fra kosten og udgør således 28% af klimaaftrykket. Alene klimabidraget fra madspild (undgåelig) fra oksekød svarer til 62 kg CO2/person/år eller lige så meget som det samlede klimaaftryk fra grøntsager. Det samlede klimaaftryk fra kød og fisk udgør 43% af det samlede klimaaftrykket, mælk og ost 18%, drikkevarer 16%, fedtstoffer 5%, mens brød, ris og pasta udgør 7%, frugt og juice 6% og grøntsager inklusiv kartofler 4% af det samlede klimaaftryk. Klimabidraget fra fødevarespildet i husholdningerne udgør 155 kg CO2/person/år, hvilket er dobbelt så stort som summen af klimabidraget fra spild i detail- og forarbejdning.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Madspildets andel af samlede klimabidrag i procent:
Mælk og mælkeprodukter – 0,6%
Ost og osteprodukter – 0,6%
Brød, ris og pasta – 2,1%
Grøntsager – 1,1%
Kartofler – 0,2%
Frugt og juice – 1,1%
Oksekød – 3,7%
Svinekød – 1,1%
Fisk – 0,5%
Fjerkræ – 0,4%
Æg – 0,1%
Fedtstoffer og fede produkter – 1,0%
Sukker og slik – 0,2%
Drikkevarer – 1,0%
I alt: 13,5%
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Mindre madspild har en direkte miljøeffekt, idet det mindsker ressourcebehovet samt naturbeslaglæggelse.
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

Mindsket madspild medfører en direkte effekt i form af reduceret mængde indkøbt mad, som svarer til en mindre mængde produceret mad. Desuden medfører det, at der bruges mindre energi på tilberedning af mad.
kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013


 

Processering i de danske sygehuskøkkener skønnes til at belaste klimaet med over 200 ton CO2 dagligt.
kilde: Professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet - tal fra 2012

 

 

Der er ca. 3 mia. landbrugsdyr på planeten. En tredjedel af global fødevareproduktion går til føde til landbrugsdyrene. Landbrugsdyrene er ansvarlige for ca. 50% af det globale landbrugets CO2-udslip.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

Ifølge undersøgelser fra Europa-Kommissionen er fødevaresektoren en af de tre sektorer (inkl. opbevaring og transport) med de største miljøpåvirkninger i EU, som bidrager til 30% af sin potentiale til den globale opvarmning.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Den samlede effekt af madspild i forhold til drivhusgasudledning var 3% af de samlede EU's 27 drivhusgasudledninger i 2008.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Det samlede madspild i husholdningerne vurderes til at ligge på ca. 20%, som står for 12,5% af klimabelastningen af fødevareproduktionen.
kilde: rapporten ”Klimaorienterede kostråd” fra DTU Fødevareinstituttet, Afdelingen for Ernæring – tal fra 2012

 

 

Ifølge ”IDA’s Klimaplan 2050” vil klimabelastningen set fra fødevarer i et forbrugsperspektiv kunne reduceres med ca. 10,5 mio. ton CO2-ækvivalent pr år, heraf ca. 4,5 mio. ton fra en mere bæredygtig landbrugsproduktion (bl.a. ved en mere bæredygtig gødningsanvendelse og afvikling af landbrug på lavbundsjorde), ca.4,5 mio. ton fra ændrede kostvaner og ca. 1,5 mio. ton ved at reducere fødevarespildet i husholdningerne med 50%.
kilde: ”IDA’s Klimaplan 2050” og rapporten ”Klimaorienterede kostråd” fra DTU Fødevareinstituttet, Afdelingen for Ernæring – tal fra 2009 og 2012

 

 

Klimaforandringer repræsenterer een af de største trusler for den globale fødevaresikkerhed.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport “How
to Feed the World in 2050” – tal fra 2009

 

 

Blandt de fem mest populære tiltag blandt de respondenter, som har gjort noget med det primære formål at mindske drivhusgasudledningen er: Mindre madspild (63%)
kilde: CONCITO Klimabarometeret - december 2012 - tal fra 2012

 

 

Globalt mængde af madspild og fødevaretab i verden i 2009 var ansvarlig for omkring 3.300-5.600 millioner metriske ton CO2, hvilket svarede til energiforbrug i hele USA i 2011. Fødevaretab og madspild er forbundet med cirka 173 mia. kubikmeter vandforbrug per år, hvilket svarer til 24% af al vand, som årligt anvendes til USA's landbrug. Mængden af dyrkede arealer som bruges til at dyrke dette madspild og fødevaretab er på 198 millioner hektar om året, som svarer til et område på størrelse med Mexico. 28 millioner ton gødning bruges årligt at dyrke denne spildte mad.
kilde: rapporten “Reducing Food Loss and Waste” fra World Resources Institute - tal fra 2013

 

 

Klimaforandringer kommer til at have en dramatisk effekt på fødevareproduktionen I 2050. Det estimeres at i 2050 vil store dele af gletsjere i Himalaya blive smeltet. Dette vil forårsage forandringer i monsoonregnen og vil resultere i flere oversvømmelser på dyrkbar landbrugsjord i Asien, som p.t. står for 25% af verdens kornproduktion. Dette vil mindske kornproduktionen med op til 25% i 2050, hvilket vil kræve nye metoder i landbruget for at sikre kornproduktionen.
kilde: “The Environmental Food Crisis – The Environment’s Role In Averting Future Food Crises – A UNEP Rapid Response Assessment” rapport fra UNEP - tal fra 2013

 


Globalt er p.t. over 4.000 plante- og dyrearter er udryddelsestruet pga. det stigende landbrug. Nummeret er stigende.
kilde: “The Environmental Food Crisis – The Environment’s Role In Averting Future Food Crises – A UNEP Rapid Response Assessment” rapport fra UNEP - tal fra 2013


 

I hele EU er forbruget af føde- og drikkevarer skyld i 20-30 procent af den samlede påvirkning af miljøet og over halvdelen af det samlede bidrag til næringsstofbelastningen. Produktionen af en dansk gennemsnitskost forårsager en r årligt klimabelastning på cirka 1684 kg CO2-ækvivalenter pr. person, hvoraf omkring 13,5 % skyldes madspild, hovedsagligt fra husholdninger. Ved at reducere spildet kan man reducere miljøpåvirkningen væsentligt. Oksekød står for 28% af klimaaftrykket fra kosten og er derved den fødevare, der bidrager mest til klimaaftrykket. Alene klimabidraget fra oksekødets madspild svarer til 62 kg CO2 pr. person pr. år.
kilde: ”Madspild i fødevaresektoren - fra primærproduktion til detailled” rapport af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - tal fra 2013

 

 

Menneskehedens årlige efterspørgsel på de naturlige ressourcer har siden 1970'erne overskredet dén hastighed, som Jorden kan nå at producere på et år. Denne "økologiske overskridelse" vokser fortsat og har nået 50% underskud i 2008. Dette betyder, at det tager 1,5 år for Jorden at genskabe de vedvarende ressourcer og absorbere CO2-affald, som menneskerne producerer på eet år.
kilde: WWF, Living Planet Report 2012 - tal fra 2012

 

 

Biodiversitet, som er en vigtig ressource for landbrug og fødevareproduktion, er truet af urbanisering, skovrydning, forurening og omdannelsen af vådområder som er resultat af landbrugets modernisering, ændringer i kost hos menneskene samt befolkningstilvækst.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport “How
to Feed the World in 2050” – tal fra 2009 

 

 

Madspild og vandspild:
Det tager 120 liter vand til at producere en tomat.
Det tager 650 liter vand til at producere en kyllingebryst.
Det tager 125 liter vand til at producere en skål ris.
Det tager 1.200 liter vand til at producere et brød.
I gennemsnit er dén mængde vand, som er nødvendig til fremstilling af fødevarer, er omkring 1.000 gange vægten af selve fødevaren.

kilde: LoveFoodHateWaste.com - tal fra 2012

 


Opgøres den økonomiske værdi af madspildet i henhold til ressourceforbrug inklusiv eksternalitetsomkostninger i form af klimapåvirkning, så vurderes madspildet i nærværende beregning at give anledning til et omfang i størrelsesordenen 1 mio. ton CO2 om året, svarende til i størrelsesordenen 200 kg CO2-ækv. pr. indbygger. Med en CO2-pris på 160 kr/ton giver det en samlet eksternalitetsomkostning i størrelsesordenen 0,2 mia. kr. årligt som følge af klimabelastningseffekten knyttet til madspildet.
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Madens betydning for CO2-udslippet:
Korn, mel, brød mv. – produktion: 0,22 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 1,04 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Frugt, grønt og kartofler – produktion: 0,09 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 0,57 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Mælk, æg og mejeriprodukter – produktion: 1,46 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 2,28 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Kød og kødprodukter – produktion: 1,71 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 11,34 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare

kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Der udledes 4,5 kg CO2 i atmosfæren for hvert kilo fødevarer, der produceres. Ca. 89 mio. ton mad, der går til spilde hvert år i Europa producerer 170 mio. ton CO2-ækv., fordelt som følger:
- fødevareindustrien: 59 mio. ton CO2-ækv./år
- private husholdninger: 78 mio. ton CO2-ækv./år
- andre: 33 mio. ton CO2-ækv./år
Produktionen af de 30% af fødevarer, der ender med ikke at blive konsumeret, tegner sig for et merforbrug af
vandressourcer til kunstvanding på 50% og der kræves 5-10 ton vand til at producere et kilo oksekød.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

 

 

Ved at reducere det unødvendige madspild hos detailhandlen i Norge er reduktionspotentiale af drivhusgasudledning opgjort til 550.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til ca. 160.000 bilers udstødningsgas om året.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Italien:
Data indsamlet i Italien viser at frugt og grøntsager som smides væk i detailhandlen alene redegør for forbruget af mere end 73 millioner m3 vand (vandaftryk) på et år, samt brug af miljømæssige ressourcer svarende til næsten 400 millioner kvadratmeter (økologiske fodaftryk) svarende til mere end 8 millioner kilo CO2-ækvivalenter.

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 


England:
I England er madspild ansvarlig for udledningen af 25,7 millioner ton CO2-ækvivalenter per år. 78% af denne emission skyldes madspild, der kunne "altid undgås”, mens 22% vedrører madspild, der "nogle gange kan undgås”. Vandfodaftryk af de engelske husholdningernes madspild udgør 284 liter vand per person per dag.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 


USA:
I USA anslås det, at CO2-udledning af madspildet under produktion, forarbejdning, emballage, distribution og bortskaffelse ligger på 112,9 millioner ton CO2-ækvivalenter om året.

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

USA:
Det undgåelige madspild i USA tegner sig for over 55 millioner ton om året, svarende til næsten 29% af den årlige produktion. Dette resulterer i udledningen af drivhusgasser som svarer til mindst 113 millioner ton CO2 årligt, svarende til 2% af de amerikanske nationale drivhusgasudledninger. Over to tredjedele af disse drivhusgasudledninger forekommer i produktion og i forarbejdning. Oksekød tegner sig for 16% af de samlede drivhusgasudledninger og er den største bidragyder til drivhusgasudledninger fra spildt mad. Animalske produkter har en uforholdsmæssig stor klimapåvirkning på grund af deres relativt høje drivhusgasudledninger. De udgør omkring 30% af al spildt mad efter vægt, men tegner sig for næsten 57% af drivhusgasudledninger. På den anden side tegner korn, grøntsager og frugt sig for 56% af madspildet, men bidrager kun til 31% af drivhusgasudledninger på grund af deres relativt lave drivhusgasudledninger.

kilde: rapporten “The Climate Change and Economic Impacts of Food
Waste in the United States” af Kumar Venkat, CleanMetrics Corp. – tal
fra 2011

 

 

Klimabidraget fra fødevarespildet i danske husholdninger udgør 155 kg CO2-ækv. per person per år, hvilket er dobbelt så stort som summen af klimabidraget fra spild i detail- og forarbejdning.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Maden udgør en tredjedel af det samlede CO2-udslip per indbygger.
kilde: Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2010

 

 

Danskernes forbrug af mad skaber drivhusgasudledninger svarende til 2,8 ton CO2 om året.
kilde: Ingeniørforeningen IDA, rapporten 'IDAs Klimaplan 2050' - tal fra 2010

 

 

Hvis vi alle undgik madspild, vil CO2 gevinsten svare til, at vi fjernede hver 5. bil fra gaderne.
kilde: LoveFoodHateWaste.com - tal fra 2008

 

 

Mellem 20% og 30% af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser kommer fra produktion af fødevarer.
kilde: Det Etiske Råd og European Commission Technical Report - tal fra 2010

 

 

Den største reduktion i emissioner til luft i forbindelse med mindre madspild sker for CO2. Reduktionen er på 267.069 ton CO2 hvis alle danske husholdninger reducerer deres madspild med 18%. Derefter kommer reduktioner i ammoniak, lattergas og kvælstoffer, alle med en reduktion på over 1.147 ton hvis alle danske husholdninger reducerer deres madspild.

kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013 

 

 

De største reduktioner som følge af mindre madspild sker for fosfor og jern, efterfulgt af aluminium og zink. Fosforforbruget reduceres med 2.663 ton, og jernforbruget reduceres med 1.922 ton hvis alle danske husholdninger reducerer deres madspild med 18%. Reduktionen i madspildet betyder, at maskiner anvendt til madproduktion belastes mindre, hvorved forbrug af metaller mindskes.

kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

Reduceres madspildet med 18% for en husholdning, spares der årligt ca. 120 kWh set over madens fulde livscyklus (dvs. landbrug, foderproduktion, forarbejdning og bortskaffelse) i forhold til det nuværende madspild. Til sammenligning bruger et A-mærket køleskab uden fryser lidt over 150 kWh årligt. Ses der på reduktionen i elforbruget hvis alle husholdninger følger madspildsrådet for et år, spares der 273 GWh, svarende til det årlige elforbrug af danske 52.520 husholdninger.

kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013 

 

 

Såfremt en enkelt husholdning reducerer deres madspild med 18% opnås en samfundsøkonomisk værdi af reducerede emissioner til luft på 221 kr. Den væsentligste gevinst fås fra værdien af reduktionen af ammoniakudledningen, herefter følger værdien af de mindskede drivhusgasudledninger.

kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

De største miljøgevinster ved mindre madspild opnås i form af mindre naturbeslaglæggelse og global opvarmning. Herefter kommer færre luftvejsskadende uorganiske stoffer samt en mindre næringssaltbelastning i hhv. vand og jord.

kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013 

 

 

Reduceres det årlige madspild for en husholdning, undgås opdyrkningen af 270 m2 land. Dette medfører en miljøgevinst på 295 kr. pr. husholdning. For samtlige husholdninger undgås opdyrkning af 613 km2 land, hvilket medfører en miljøgevinst på 671,8 mio. kr. på årsbasis. Besparelsen skyldes primært en reduktion i brugen af landarealer til opdræt af kvæg og dyrkning af foder.

kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013 

 

 

Reduktionen i global opvarmning består primært af en reduktion i dinitrogenoxid (lattergas) og CO2. Den samlede reduktion i global opvarmning ved mindre madspild er 333 kg CO2-ækvivalenter for reduktionen i det årlige madspild for en husholdning. Dette medfører en gevinst på 243 kr. Ses på alle husholdninger er gevinsten på 554,6 mio. kr. Reduktionen skyldes primært færre udledninger forbundet med foderproduktionen til kødindustrien.

kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

Reduktionen i luftvejsskadende uorganiske stoffer svarer til en gevinst på 138 kr., når det årlige madspild reduceres i en husholdning. Dette svarer til en samlet reduktion i udledningen på 0,23 kg PM2,5-ækvivalenter. Det er hovedsagelig ammoniak og partikler (PM2,5), der bidrager til denne reduktion. Igen hentes gevinsten primært ved foderproduktionen til kødindustrien, men også i opdrættene i sig selv. Hvis alle husholdninger reducerer deres madspild med 18% er gevinsten på 314,2 mio. kr.

kilde: rapporten 'Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse', Miljøstyrelsen - tal fra 2013

 

 

Forbrugerrådets Forbrugerpanel gennemførte i 2009 en undersøgelse, hvor det viste sig at 9 ud af 10 danskere er motiverede for klimavenlig adfærd.
kilder: Forbrugerrådet og Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2009 og 2010

 

 

 

Madspild i udlandet:

 

 

EU:
3 millioner ton brød bliver årligt smidt ud i EU-landene - det svarer til hele Spaniens forbrug af brød.
kilde: TasteTheWaste.com - tal fra 2010

 

 

EU:
Nuværende madspild i EU: 89 millioner ton årligt svarende til ca. 179 kg per indbygger
Fremskrivning for 2020: 126 millioner ton (svarende til en stigning på 40%)
Her går maden til spilde:
Husholdninger: 42% (60% heraf ville kunne udgås)
Producenterne: 39%
Detailhandlere: 5%
Cateringsektoren: 14%

kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

 

 

EU:
Estimat af det totale madspild (inkl. industri, detailhandel/engros, restauranter, kantiner og storkøkkener samt husholdninger) per indbygger om året:
Holland – 579 kilo
Belgien – 399 kilo
Cypern – 334 kilo
Estonien – 264 kilo
Irland – 250 kilo
England – 238 kilo
Polen – 235 kilo
Sverige – 227 kilo
Østrig – 225 kilo
Luxembourg – 207 kilo
Finland – 193 kilo
Ungarn – 184 kilo
Spanien – 176 kilo
Litauen – 171 kilo
Italien – 149 kilo
Frankrig – 144 kilo
Portugal – 132 kilo
Tyskland – 126 kilo
Danmark – 118 kilo
Slovakiet – 109 kilo
Rumænien – 105 kilo
Letland – 94 kilo
Slovenien – 89 kilo
Bulgarien – 87 kilo
Tjekkiet – 71 kilo
Malta – 62 kilo
Grækenland – 44 kilo

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

EU:
82% af EU’s borgere mener, at mindre end 15% af deres mad ender som madspild. 73% af danskere deler denne opfattelse. Andelen af danskere, der tilkendegiver, at de smider 16-30% af deres mad ud (23%), er desuden blandt det højeste i EU.
kilder: Affald & ressourcer, Flash Eurobarometer, Gallup og rapporten "Attitudes of European entrepreneurs towards eco-innovation - Analytical report" - tal fra 2011

 

 

EU:
Der er store forskelle blandt EU-medlemslande, hvorvidt respondenterne tror at det er ufarligt at indtage fødevareprodukter efter ”mindst holdbar til” datoen på produktetiketten. Respondenterne i Sverige (81%), Østrig (77%) og England (77%) tror at det er ufarligt at indtage fødevareprodukter efter ”mindst holdbar til” datoen på produktetiketten, mens folk i Rumænien (14%) og Litauen (17%) viser sig at være mere skeptiske.

kilde: Europa-Kommissionen – tal fra 2013

 

 

EU:
Årlig madspild hos detailhandlen i Skandinavien:
Danmark – 40.000–46.000 ton
Finland – 65.000–75.000 ton
Norge – 43.000 ton
Sverige – 83.500 ton
Totalt – 231.500–247.500 ton
kilde: rapporten ”Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams” fra Nordisk Ministerråd – tal fra 2013

 

 

EU:
Ved året 2020 skal fødevareværdikædens madspild i EU reduceres med 20%. Ved året 2025 skal madspildet i det europæiske fødevareværdikæde fra jord til bord reduceres med 50%.

kilde: Europa-Komissionen, ”European Commission’s Roadmap to a Resource Efficient Europe”, Europa-Parlamentet samt rapporten ”Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams” fra Nordisk Ministerråd  – tal fra 2012 og 2013


 

EU:
Forskellige nationale mål for redukton af madspild hos de europæiske lande:
Belgien:
Ved året 2013 skal de belgiske husholdninger reducere 2 kilo madspild per indbygger om året og 5 kilo madspild per indbygger om året ved 2020.
Ved året 2013 skal de belgiske arbejdspladser reducere 3 kilo madspild per medarbejder om året og 6 kilo madspild per medarbejder om året ved året 2020.
Reduktion af madspild i de belgiske skoler skal være 3 kilo per elev om året ved året 2020.

kilde: rapporten ”Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams” fra Nordisk Ministerråd – tal fra 2013


 

EU:
Forskellige nationale mål for reduktion af madspild hos de europæiske lande:
England:
En forventet stigning i reduktion af madspild I England ved året 2020 – Nord-Londons reduktionsplan har sat mål for husholdningernes reduktion af madspild med 10%.
Den frivillige The Courtauld Commitment aftale mellem WRAP og Englands store supermarkeder har sat mål for at reducere de britiske husholdningernes madspild med 4% i årene 2010 til 2012 samt reducere 3,2 mio. ton CO2 ved udgangen af 2015.

kilde: rapporten ”Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams” fra Nordisk Ministerråd – tal fra 2013


 

EU:
Forskellige nationale mål for redukton af madspild hos de europæiske lande:
Skotland:
Målet i Skotland er at reducere de skotske husholdningernes madspild med 10.000 ton ved året 2008 og 15.000 ton ved året 2010.

kilde: rapporten ”Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams” fra Nordisk Ministerråd – tal fra 2013

 


EU:
Forskellige nationale mål for redukton af madspild hos de europæiske lande:
Norge:
Den frivillige ForMat aftale mellem offentlige og private aktører i fødevareværdikæden har mål til at reducere Norges madspild med 25% ved året 2015, sammenlignet med året 2010. 

kilde: rapporten ”Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams” fra Nordisk Ministerråd – tal fra 2013


 

EU:

Alene i Nordsøen har beregninger vist, at der hvert år bliver smidt omkring 500.000 ton fisk tilbage i havet, hvoraf de færreste overlever. EU anslår, at omkring 70% af de europæiske fiskebestande er overfisket.
kilder: Danmarks Radio og FishFight.net - tal fra 2010

 

 

EU:
Ifølge EU-Kommissionen bliver 23% af alle de fisk, der i dag bliver fanget i EU's farvande, smidt tilbage i havet for at dø. Der bliver de nemlig ikke talt med i fiskekvoterne.

kilde: Danmarks Radio - tal fra 2013


 

EU:

Det skønnes, at fiskerne i Europa smider mellem 10 og 60% af fangsterne tilbage i havet alt efter arten af fiskeriet. En del skyldes, at fiskerne er løbet tør for kvoter, eller at fiskene er under EU's mindstemål.
kilde: Jyllands-Posten - tal fra 2011

 

 

EU:
Over 20% af udgifterne til mad hos europæiske forbrugere bruges på fødevarer, som smides ud.

kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Ca. 30% af emballerede fødevarer hos europæiske forbrugere bliver smidt ud, inden emballagen overhovedet når at blive ånbet.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Hos europæiske forbrugere er frisk frugt og grøntsager står for det meste af madspild. Omkring 50% af madspild er frugt og grønsager, efterfulgt af rester af hjemmelavede retter og/eller færdigretter. De mest almindelige årsager til madspild hos forbrugerne er forkert planlægning og forkert opbevaring.

kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Ca. 2/3 af europæiske forbrugerne planlægger ikke måltiderne i forvejen, og det leder til overforbrug. Mange forbrugere kan ikke modstå stort udvalg af fødevarer samt mængdetilbud i butikkerne, som fører dem til ofte at købe mere mad, end de kan forbruge. Tiltalende fødevareudvalg og særlige mængdetilbud i butikkerne frister forbrugerne til at købe mere mad, end de kan bruge. Resultatet er en overflod af mad, som til sidst bliver til madspild derhjemme. Derudover opbevarer mange forbrugere maden ukorrekt, hvilket medfører til spild af mad.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Forbrugere tilbereder tit for meget mad, hvilket resulterer i at madresterne ligger på næsthøjeste plads over indholdet af madspild hos forbrugerne. De fleste af forbrugerne har ikke viden om genbrug af madrester, så de smider madresterne væk.

kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD – tal fra 2011

 

 

EU:

EU har årligt madspild på 90 millioner ton om eller ca. 180 kilo per person i gennemsnit.

kilde: EU's Miljøkommissær Janez Potočnik fra konferencen 'Combating Food Waste in the EU' i 2011

 

 

EU:

Frankrigs årlige madspild kan brødføde hele Demokratiske Republik Congo, og Italiens årlige madspild kan brødføde hele Etiopiens underernærede befolkning.

kilde: EU's Miljøkommissær Janez Potočnik fra konferencen 'Combating Food Waste in the EU' i 2011

 

 

EU:
I januar 2012 vedtog Europa-Parlamentet en resolution om at reducere madspildet med 50% i 2020 samt at igangsætte et ”Europæisk År Mod Madspild”
kilde: Natural Resources Defense Council - tal fra 2012

 

 

EU:
Den fødevareproducerende industri er den tredje største industri i EU og omsatte i 2002 for 791 mia. Euro. I alt producerede fødevareindustrien i 2002, hvad der svarer til 154 kg affald pr indbygger i EU.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

EU:
Mad, som bliver spildt hos de europæiske luftfartsselskaber kan hvert år brødføde ca. 200.000 indbyggere i de fattigere lande.

kilde: Value Chain Management International - tal fra 2014

 

 

EU: 
Tyskerne er bedre til at undgå madspild. Mens 75% af danskerne undgår madspild ved kun at købe det mad, de har brug for, undgår 84% af tyskerne og 88% af østrigerne at købe mere end nødvendigt. Selvom svenskerne med 65% ligger under det danske niveau, så er Danmark altså også her placeret i den lave ende.
 

kilde: Eurobarometer - "Attitudes of Europeans towards Waste Management and Resource Efficiency" - tal fra 2014

 

 

EU:
20% af al EU's mejeriproduktion ender som madspild eller fødevaretab - svarende til 29 mio. ton årligt.

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO – tal fra 2015

 

 

EU:
Tror du, at det er ufarligt at indtage fødevareprodukter efter "mindst holdbar til"-datoen på produktetiketten?
Sverige:
Ja - 81%
Nej - 16%
Ved ikke - 3%
Finland:
Ja - 75%
Nej - 20%
Ved ikke - 5%
Holland:
Ja - 73%
Nej - 25%
Ved ikke - 2%
Danmark:
Ja - 47%
Nej - 46%
Ved ikke - 7%
EU 27:
Ja - 51%
Nej - 45%
Ved ikke - 4%

kilde: Europa-Kommissionen - tal fra 2013

 

Skandinavien:
1.050 svenske forbrugere var blevet spurgt, om de kender forskel på ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato”. Kun 38 % af de svenske forbrugere svarer, at de gør. 1.000 norske forbrugere var blevet spurgt, om de kender forskel på ”bedst før” og ”sidste
anvendelsesdato”. Det svarer 78% at de gør.
kilder: Affald & ressourcer, rapporten af Hanssen O.J. & Schakenda V. "Nyttbart matavfall i Norge – status og utviklingstrekk 2010", Konsumentföreningen Stockholm  - tal fra 2010 og 2011

 

 

Norden:
Organisationen GreeNudge, som forsker i miljøforbedrende klimatiltag, anslår, at der alene i Norden bliver smidt 800.000 ton mad ud om året.

kilder: GreeNudge - tal fra 2014

 

 

Norden:
Danmark har det højeste madspild i Norden. Madspild fra høst til forbruger i % af den samlede produktion:
Danmark: 3,1%
Sverige: 2,0%
Norge: 0,8%
Finland: 0,4%
kilde: Global Food Security Index - tal fra 2014


 

Skandinavien:

Mængder madspild i detailhandlen:

Danmark: ca. 200 kilo om ugen og ca. 45.000 ton om året
Finland: 65.000 - 75.000 ton (herunder detail- og engros) om året
Norge: 43.000 ton om året
Sverige: 83.500 ton om året

kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 


Norge:
I Norge ryger mad for anslået 9 milliarder kroner i skraldespanden om året. I snit køber en nordmand 234 kilo mad om året og smider de 58 kilo ud. Dermed går cirka en fjerdedel til spilde. Konkret smider de samlede norske husholdning 278.000 ton mad væk om året, mens restauranter og dagligvarebutikker tilsammen smider 57.000 ton mad ud.

kilder: Politiken, Aftenposten, Svenska Dagbladet - tal fra 2010

 


Norge:
2.000 nordmænd blev spurgt om, hvilke typer af fødevarer, som de har kasseret den sidste uge. 25% havde smidt mælk/fløde ud, 18% frisk frugt, 18% friske grønsager og ligeledes 18% friske bagerivarer. Aldersgruppen mellem 26 og 39 år var blandt dem som oftest havde smidt mad ud, medens hyppigheden af madudsmidning faldt til under det halve i aldersgruppen over 60 år. Den hyppigst angivne årsag til at smide mad ud i Norge er, at det er for gammelt i forhold til datomærkningen eller at det har for dårlig kvalitet.
kilder: Affald & ressourcer, WRAP, rapporten af Hanssen O.J. & Schakenda V. "Nyttbart matavfall i Norge – status og utviklingstrekk 2010"  - tal fra 2010

 


Norge:

NorgesGruppen, der står for en ikke uvæsentlig del af Norges detailhandel, har som mål at bioforgasse 90% af de 20.000 ton madspild, de hvert år genererer i deres butikker.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


 

Norge:

Det anslås at hele Norgesgruppen har genereret omkring 18.400 ton madspild i deres butikker i 2007, hvilket giver et samlet tal fra hele detailsektoren på omkring 43.000 ton madspild i Norge.

kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Norge:
Madspild koster Norge 18-20 mia. norske kroner (2,5 mia. Euro) om året. Fordeling over madspild i Norge:
Totalt madspild - 377.000 ton
52.000 ton fra producenter
2.000 ton fra engros
68.000 ton fra detailhandlen
255.000 ton fra forbrugere
Disse tal omfatter ikke målinger fra primærproduktion, store husholdninger, hoteller og restauranter.

kilde: ForMat Norge – tal fra 2012

 

 

Norge:
Forbrugere står for mere end 70% af madspildet.
Det svarer til ca. 51 kilo madspild per indbygger per år.
Unge voksne (19-26) og unge familier (26-39) er de største madspildere.
Madspildet vokser i takt med folks voksende indtjening.
Brød, frugt og grøntsager, mejeriprodukter og kød bliver smidt mest ud.
Det hyppigste årsager til madspild er at produktet overskrider holdbarhedsdatoen, emballagens størrelse, ødelagt emballage og dårlig planlægning.

kilde: ForMat Norge – tal fra 2012

 

 

Norge:
Østfoldsforskning udførte i 2007 et studie af mængderne af madspild fra hele fødevareværdikæden. For fødevareproducenterne fandt man, at madspildet kun udgjorde 1-2% af produktionen.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Norge:
Et studie udarbejdet af Østfoldsforskning, i samarbejde med Norgesgruppen (den største detailkæde i Norge) viste, at madspildet fra Norgesgruppens ca. 2000 butikker var 18.400 ton i 2007, hvilket svarer til 0,4 ton pr omsat million NOK. (Hansen og Olsen, 2008 cf. Kjær og Werge, 2010). Studiet blev udført i i alt 10 butikker. Undersøgelsen viser, at detailhandelen som helhed står for ca. 43.000 ton madspild per år. Ikke overraskende er det de ferske grøntsager, frugt, brød og kød, der udgør de mængdemæssigt største fraktioner (Østfoldsforskning, 2007 cf. Kjær og Werge, 2010).

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Norge:
Madspild i den norske hovedstad Oslo faldt med 4,4 kg per person i året 2013-2014.

kilde: Renovasjonsetaten, Oslo Kommune - tal fra 2015

 

 

Norge:
Madspild i Norge er 46,3 kg fødevarer per indbygger om året. Norske forbrugere smider 231.000 ton fødevarer ud om året - som koster 12 milliarder norske kroner.

kilde: Østfoldsforskning og ForMat - tal fra 2014

 

 

Norge:
De fødevarer, som norske forbrugere smider oftest ud:
Frugt og grønt - 11,31 kg per indbygger pr. år.
Madrester, tilbehør - 10,25 kg per indbygger pr. år.
Brød - 9,28 kg per indbygger pr. år.
Kød og fisk - 3,65 kg per indbygger pr. år.
Andre bagværk - 3,52 kg per indbygger pr. år.
Mejeriprodukter - 2,82 kg per indbygger pr. år.
kilde: Østfoldsforskning og ForMat - tal fra 2014

 

 

Norge:
Total årligt madspild i Norge: 377.000 ton
Fødevareproducenter: 52.000 ton
Grossister: 2.000 ton
Detailhandlen: 68.000 ton
Forbrugere: 255.000 ton
Kantiner, restauranter og storkøkkener: 140.000 ton
Værdi i alt om året: 18 til 20 mia. Norske Kroner

kilder: Format og Mepex Consult AS - tal fra 2013

 

 

Sverige:

Årlige mængder madspild:
Detail- og engros sektor - supermarkeder:
74.000 ton madspild
Detail- og engros sektor - mindre butikker:
9.500 ton madspild

kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Sverige:
Årligt madspild i Sverige:
Fødevareproducenter – 171.000 ton
Detailhandlen – 39.000 ton
Restauranter – 99.000 ton
Skolekantiner – 26.000 ton
Husholdninger – 674.000 ton, deraf:
undgåeligt madspild – 435.000 ton
undgåeligt madspild – 239.000 ton
Totalt – 1.010.000 ton 

kilde: rapporten ”Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams” fra Nordisk Ministerråd – tal fra 2013

 


Sverige:
Så meget mad ender i forbrugernes afløb:
Kaffe og te - 38%
Mejeriprodukter - 25%
Læskedrikke - 11%
Sovs og supper - 10%
Ris, pasta, o.lign. - 10%
Søde sager - 2%
Øvrig madaffald - 4%
kilde: Naturvårdsverket Sverige - tal fra 2014


Sverige:
I Sverige står landbruget for mellem 10 og 12% af det samlede udslip af drivhusgasser samtidig med at henved en fjerdel af landbrugets madprodukter smides væk. Der smides spiselig mad væk svarende til 100 kilo per svensker om året, eller at hver svenske husholdning smider 4,8 kilo mad væk om ugen.
kilder: Politiken, Aftenposten, Svenska Dagbladet - tal fra 2010

 

 

Sverige:
Forskningsresultaterne fra Karlstads Universitet i Sverige viser, at de forbrugere, der handler små mængder ofte, kun smider 1,2 kilo mad ud om ugen. Forbrugere, der går på et ugentligt storindkøb, smider til gengæld 2 kilo mad ud om ugen.

kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011


Sverige:
Frugt og grønt står for 25% af den totale mængde madaffald i Sverige. Derudover er 25% forarbejdede madvarer, 25% er mejeriprodukter, 10% skyldes besværlige emballager og 10% skyldes en overskreden udløbsdato. Frugt og grønt smides ofte ud, fordi indpakningen er gået i stykker, og madvaren dermed er blevet dårlig.

kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011

 

 

Madspild i Sverige:
Fødevareindustrien: 171.000 ton
Detailhandlen: 39.000 ton
Restauranter: 99.000 ton
Skolekantiner: 26.000 ton
Husholdninger: 674.000 ton
– heraf uundgåeligt madspild: 435.000 ton
– heraf undgåeligt madspild: 239.000 ton
Samlet madspild: 1.010.000 ton

kilde: rapporten ”Matavfall 2010 från jord till bord” af Carl Jensen,
IVL Svenska Miljöinstitutet, Åsa Stenmarck, IVL Svenska
Miljöinstitutet, Louise Sörme, SCB og Olof Dunsö, SCB - tal fra 2010

 

 

Sverige:
Madspild hos svensk detailhandel (madspild i ton per ansat per år):
Slagterier: 2.500
Fisk og skaldyr: 200
Frugt, grøntsager og drikkevarer: 8.100
Olier, ost og is: 500
Mælk: 2.100
Mel: 4.800
Sukker: 1.200
Bagerier og konditorier: 1.900
Andre fødevarer: 8.800

kilde: rapporten ”Matavfall 2010 från jord till bord” af Carl Jensen,
IVL Svenska Miljöinstitutet, Åsa Stenmarck, IVL Svenska
Miljöinstitutet, Louise Sörme, SCB og Olof Dunsö, SCB - tal fra 2010

 

 

Sverige:
Sveriges madspild estimeres til over 50 kilo per person per år. Brød er blandt den type mad, som bliver smidt mest ud. Svenskerne kasserer mellem 10 og 20% af deres indkøbte fødevarer.
83% af svenskerne tager ikke hensyn til pakkestørrelse i deres valg af brød
28% af svenskerne genopvarmer brødet på brødristeren
37% af svenskerne giver brød til fuglene
11% af svenskerne laver rasp ud af brødet

kilder: National Food Administration, Rapport 4-2011, Mepex Consult AS, Østfold Forskning, Forbund Emballasjeoptimeringskomité NOK, LOOP, Slut Trap Port fra EMMAprosjektet - tal fra 2012



Sverige:

60 familier har deltaget i undersøgelsen og blev bedt om dagligt at veje det madaffald, som de smed ud og skrive resultatet ned i en dagbog. I gennemsnit smed familierne 1,7 kilo mad ud om ugen, hvilket faktisk kun er halvdelen af, hvad andre studier viser. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har taget en miljømæssig uddannelse gennem Karlstad Kommunes projekt Miljøhverdag - og at det er årsagen til, at gennemsnittet af madaffald var så lavt.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011

 

 

Sverige:
Over 1 mio. ton madaffald blev smidt i Sverige i 2010, hvilket svarer til ca. 2 mio. ton klimagasser. Ca. 670.000 blev smidt ud i husholdningerne, hvoraf ca. 35% var spiseligt dvs. madspild.
kilde: DAKOFA - tal fra 2010

 


Sverige:
Konsumentforeningen i Stockholm skelner for husholdningsaffaldet mellem ’ikke spiseligt’ og ’spiseligt madaffald’. ’Ikke spiseligt madaffald’ blev defineret som madaffald, som ikke kunne undgås f.eks. teposer, ben, bananskræl og kartoffelskræl. ’Spiseligt madaffald, madspild’ blev defineret som fødevarer, der kunne spises og fødevarer, som nogle mennesker vælger ikke at spise, f.eks. æbleskræl, brødskorper.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 


Sverige:
Der genereres mellem 20-200 gram madaffald pr portion (af ca. 300 gram) med en middelværdi på 60 gram (Naturvårdsverket 2009 cf. Kjær og Werge, 2010). For restauranter (data fra 10 restauranter og 9 burger/pizza restauranter fra 2006) er madaffaldsintervallet 200-500 gram pr portion fra almindelige restauranter og 10-100 gram pr portion for burgerrestauranter, pizzeriaer mv. (RVF, 2006 cf. Kjær og Werge, 2010). Casestudier fra 2 restauranter og 2 skolekøkkener i 2001 viste, at størstedelen af madaffaldet var madspild, medens mængden af uspiseligt madaffald var lille, da disse køkkener fik leveret mange halvfabrikata. I gennemsnit 20% (15-22%) af de indkøbte råvarer blev til spild, heraf udgjorde madaffald fra tallerkenerne de 10% point (11-13%), rester fra serveringsfade 6% og tab under opbevaringen og tilberedningen 4% (Engström and Carlsson-Kanyama, 2004).

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Sverige:
En undersøgelse fra svenske butikker dækkende 21 butikker af varierende størrelse viste, at der fra de store butikker genereres mellem 100-1000 kg madaffald pr omsatte million SEK, og fra de mindre butikker 100-2000 kg pr. omsatte million SEK. Disse data inkluderer ikke varer, der leveres tilbage til grossist eller leverandør (RVF, 2006 cf. Kjær og Werge, 2010).
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 


Sverige:
Madaffaldet fra husholdningerne i Sverige bestod af 57% madspild. Emballeret brød, pasta og ris udgjorde størstedelen af dette madspild, mens kød meget sjældent forekom i madspildet (Konsumentforeningen Stockholm 2009 cf. Kjær og Werge, 2010).

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Sverige:
Den totale mængde madaffald er 1,2 millioner ton i hele værdikæden (primærproducenter undtaget). Dette er en stigning i forhold til 2010, men forskellen skyldes primært en ændret beregningsmetode. De svenske husholdninger bidrager med den største del af madaffaldet (771.000 ton) i 2012, heraf vurderes 35% at være decideret madspild, dvs. mad der kunne være spist.

kilde: Affald & ressourcer - tal fra 2014

 

 

Sverige:
Den næststørste bidragsyder til madaffald er levnedsmiddelindustrien. Den svenske miljøstyrelse beregner dette til at være 171.000 ton. Her medregnes kun madspild – altså de fødevarer, der kunne være spist. Hvis det madaffald, som ikke er spiseligt medregnes, vil denne sektor bidrage med 642.000 ton affald.

kilde: Affald & ressourcer - tal fra 2014

 

 

Sverige:
De fleste svenskere ikke føler, at de smider så meget mad ud - selvom en svensk familie med to voksne og børn kan spare mellem 3.000 og 6.000 SEK årligt på at mindske madspild.
kilde: Livsmedelsverket - tal fra 2014

 

 

Sverige:
Mange tror, at madspild er et samfundsmæssigt problem.
De fleste synes ikke, at madspild er et problem for deres egen husholdning.
Folk over 60 år generelt ser madspild som et mindre problem.
Familier generelt ser madspild som et stort problem.
Årsagen til madspild er, at maden bliver dårlig (man glemmer at bruger maden op).
Det meste af madspildet er frugt og grøntsager.
Det mindste af madspildet er kød og fisk.

kilde: Livsmedelsverket - tal fra 2014

 

 

Sverige:
Husholdningerne tegner sig for den største andel af det samlede madspild i Sverige.
Hvert år smider husholdninger 239.000 ton mad ud, som kunne spises. Det svarer til en månedlig pris på mad per person per år, der er omkring 1.600 SEK (når de miljømæssige omkostninger, som samfundet må betale, ikke er inkluderet).
Samlet smider svenske husstande hvert år mad ud til en værdi af 16–23 mia. SEK.
Husholdningernes madspild svarer til årlig klimabelastning på udledningen fra 200.000 biler.

kilde: Livsmedelsverket - tal fra 2014

 

 

Sverige:
Madspild i svenske supermarkeder svarer til 125.000 ton om året.
kilde: Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) - tal fra 2013

 

 

Sverige:
Kildesortering af madaffald mindsker madspild i Sverige: Linköping i Sverige har siden foråret 2012 indført separat sortering af madaffald fra husholdningerne og her knap et år efter kan der spores en reduktion af mængden af madspild i det indsamlede madaffald. Sandsynligvis fordi borgerne bliver mere bevidste om deres madspild, når de skal udsortere madaffaldet separat.

kilde: DAKOFA - tal fra 2013

 

 

Finland:
Finske husholdninger har madspild på 120 til 160.000.000 kilo om året, som svarer til 20 til 30 kilo per person om året. Dette svarer til en værdi på 500 mio. EUR om året. Enlige kvinder i Finland har madspild på ca. 30 kilo mad om året, mens enlige mænd smider ca. 21 kilo om året.

kilde: Agrifood Research Finland (MTT) - tal fra 2011

 

 

Finland:

Årlige mængder madspild i detailhandlen:
Brød og korn produkter - 35%
Frugt og grøntsager - 34%
Kød og fisk - 12%
Mejeriprodukter - 12%
Færdigretter - 3%
Dåsemad og tørvarer - 3%
Frostvarer - 1%

kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Finland:
Hele den finske værdikæde har årligt madspild på ca. 330-460 millioner kilo. Mængden af årlige madspild hos fødevareindustrien er i gennemsnit omkring 75-140 millioner kilo. Husholdningerne står for madspild på ca. 120-160 millioner kilo mad om året. Madspild udgør 10-15% af al fødevareforbrug i Finland. Finlands madspild udgør ca. 1% af Finlands CO2-udledninger.

kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

 

 

Finland:
Hver finsk husholdning i gennemsnit har 63 kilo madspild om året eller 23 kilo per person. Fordeling over madspildet i de finske
husholdninger:
Grøntsager og kartofler: 19%
Hjemmetilberedt mad: 18%
Mejeriprodukter: 17%
Frugt og bær: 13%
Kornprodukter og bagværk: 13%
Kød, fisk og æg: 7%
Convenience food og take away: 6%
Ris og pasta: 4%
Andet: 3%

kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

 


Finland:
De primære årsager til madspild i de finske husholdninger:
Maden bliver fordærvet eller fejler noget: 29%
Maden har overskredet ”bedst før” datoen: 19%
Madrester efter måltiderne: 14%
For meget tilbedert mad: 13%

kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

 


Finland:
Det årlige madspild gennem hele værdikæden i Finland:
Husholdninger: 22-30 kilo per person (120-160 millioner kilo i alt)
Restauranter, kantiner og storkøkkener: 14-16 kilo per person (75-85 millioner kilo i alt)
Detailhandlen: 12-14 kilo per person (65-75 millioner kilo i alt)
Fødevareindustrien: 14-26 kilo per person (75-140 millioner kilo i alt)
Total: 62-86 kilo per person (335-460 millioner kilo i alt)

kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

 


Finland:
Procentandel af madspild i forhold til de producerede mængder mad:
Pizzeriaer: 8%
Skoler: 18%
Cafeer og tankstationer: 19%
Restauranter og hoteller: 19%
Kantiner og storkøkkener: 24%
Hospitaler og plejehjem: 26%
Daginstitutioner: 27%

kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

 

 

Tyskland:
Ifølge den tyske regerings undersøgelse smider hver tysk borger i gennemsnit  81,6 kilo mad ud om året. Hovedparten består af frugt og grøntsager, brød og mejeriprodukter. En tysk forbruger smider i gennemsnittet 225 gram mad ud om dagen. Næsten halvdelen af dette madspild kan undgås. Hver tysk borger smider i gennemsnittet mad ud for 235 Euro om året. I et 4-personers husstand udgør beløbet 940 Euro
om året. Tysklands årlige madspild koster 21,6 milliarder Euro.

kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

 


Tyskland:
Tysklands madspild ligger på 11 millioner ton om året, hvori de tyske husholdningers madspild ligger på 6,7 millioner ton om året. Tyske husholdninger står for 61% af Tysklands samlede madspild.

kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

 


Tyskland:
Fordeling af ansvarlige for madspild:
Fødevareindustrien - 1,9 millioner ton om året
Detailhandel - 550.000 ton om året
Restauranter, hoteller, hospitaler og skoler -1,9 millioner ton om året
Husholdninger - 6,7 millioner ton om året
kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

 

 

Tyskland:
Fordeling af madspid i Tyskland:
Grøntsager - 26%
Frugt -18%
Bagværk - 5%

kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

 

 

Tyskland:
Årsager til madspild i Tyskland:
Fødevareindustri:
- afvigelse fra det ønskede produkts kvalitet og egenskaber
- opbevaring af referenceprøver, som senere bliver kasseret
- overproduktion og dårlig planlægning
- fejl i fremstillingsprocessen (f. eks. tab i produktionen, spild, ukorrekt mærkning)
Detailhandel:
- fyldte hylder indtil lukketid - med bagværk, frugt, grøntsager, mm.
- skader på letfordærvelige fødevarer (for eks. frugt bliver mast)
- udløbsdato og forbrug
- overskydende beholdning med næsten uoverskuelige købsadfærd
- forkert opbevaring og skader under transport
Store forbrugere (restauranter, hoteller, hospitaler og skoler):
- manglende viden om affald
- mangel på lager
- beregning er vanskeligere, når efterspørgslen svinger meget
- hygiejne og sikkerhed
- utilstrækkelig differentierede portionsstørrelser
Husholdninger:
- manglende påskønnelse af mad, forårsaget af en konstant tilgængelighed
- dårlig planlægning, dårlige indkøbsvaner, et manglende overblik over varebeholdninger
- forkert opbevaring
- udløbsdatoen

kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

 

 

Tyskland:
Mængden af madaffald (både spiseligt og ikke-spiseligt) er næsten 11 mio. ton om året. Den største andel findes i husholdningerne (61%). Fødevareindustrien og cateringsektoren andele estimeres til hver 17%. Detail- og engroshandlens andel estimeres til kun 5%. Det skal dog bemærkes, at detailhandel ikke har været villig til at give oplysninger. Det er estimeret, at mængden af madaffald per person i det kommunale indsamlingssystem udgør 62 kg heraf 43 kg i restaffald og 19 kg fra separat indsamling af organisk affald. Studiet forsøger også at skønne over det madaffald, som ikke ender i det kommunale affaldssystem såsom hjemmekompostering, madaffald til husdyr og kassering via vasken. 4-19 kg per person per år skønnes at blive hældt i vasken. Det skønnes, at madspildet udgør 65% af det, som kasseres via det kommunale affaldssystem eller svarende til 46 kg/person per år. Det vurderes, at madspildet i Tyskland koster 1.500- 1.950 kr. per person per år. Det tyske studie omfatter hele kæden fra jord til bord, dog undtaget primær-landbruget. Data er meget mangelfulde, da der ikke findes landsdækkende undersøgelser af madaffald i Tyskland.

kilder: Affald & ressourcer og Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium - tal fra 2012

 

 

Tyskland:
Ca. 23,6 kg. per person om året kasseres der i restauranter, cateringfirmaer og andre former for store bespisninger.

kilde: Zu gut für die Tonne! - tal fra 2015


 

Frankrig:
Frankrig producerer omkring 9 millioner ton madspild hvert år. I denne, over 6 million ton kan tilskrives den endelige forbruger-fase, 626.000 ton til industrien, mens de resterende 2 millioner ton kan tilskrives distributionen samt foodservice, restauranter, kantiner og storkøkkener.

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

England:
De engelske husstande smider årligt 5,3 millioner ton mad ud. Det svarer til en CO2-udslip på 20 millioner CO2-ækvivalenter årligt. Madspild er dermed ansvarlig for ca. 3% af Englands indenlandske drivhusgasudledning, dertil kommer drivhusgasudledninger fra produktion af fødevarer udenfor England, som importeres. De typer af madspild, som bidrager mest til drivhusgasudledning, stammer fra mælk, kaffe og hvede (brød og kager). Vandfodaftrykket fra madspild udgør 6.200 millioner m3 per år. I dette mål indgår både det direkte vandforbrug (husholdninger) og det indirekte (vand der forbruges i fødevaresektoren). Det svarer til 243 liter per indbygger per dag eller 150% af det direkte vandforbrug i husholdninger. 32% af det brød som købes i England, ender med at blive smidt ud. Ca. 80% er fra emballage, som er åbnet men ikke tømt.
kilder: Affald & ressourcer, WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2011

 

 

England:
Englands opgørelse af madspild i forhold til indkøbt mængde:
Salat: 45 %
Brød: 31%
Frugt 26%
Grøntsager 19%
Kød og fisk 13%
Mejeriprodukter 3%
kilder: WRAP (2008), Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

England:
Madspild koster engelske husstande 18 mia. £ om året.

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

England:
Hvert år ender 30,8% af al mad i England som madspild.
Madspild koster England 11,3 mia. Euro om året.
Hver engelsk borger i gennemsnit smider ca. 70 kilo mad ud om året.
1,2 millioner ton mad om året bliver smidt ud i uåbnet emballage.

kilder: WRAP og Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD - tal fra 2008 og 2011

 

 

England:
En gennemsnits engelsk familie med 2 voksne og 2 børn:
- producerer 6,9 kilo madaffald om ugen
- hvoraf 4,4 kilo er madspild
- som svarer til 1,1 kilo madspild per person om ugen

kilde: rapporten "The food we waste" af WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2008

 

 

England:
2 millioner ton husholdningsmad mad kasseres, fordi det ikke anvendes i tide, hvoraf halvdelen er smidt ud i uåbnet emballage - dette koster forbrugerne omkring 2,4 mia. £ om året. I en tredjedel af tilfældene, sker dette pga. holdbarhedsdatoens overskridelse og svarer til 1,3 mio. ton om året.

kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2014

 

 

England:
De engelske husholdningernes madspild løber årligt op på 4,2 mio. ton.
kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2013

 

 

England:
I 2010 kasserede husholdninger i Storbritannien 7 millioner ton mad. Af denne mængde var 77% regulært madspild. Madspildet udgør årligt 260 kg og et økonomisk tab på 240 kr. pr. husholdning. Disse tal repræsenterer den gennemsnitlige engelske husholdning. Mængden af madaffald afhænger af husholdningens størrelse, og om der er børn i husholdningen. Den største gruppe fødevarer, der blev kasseret i 2012, var friske grøntsager og salater (1,6 millioner ton), hvoraf 86% var madspild. Ændringer i mængden af madspild fandt først og fremmest sted i fem kategorier, nemlig 1) hjemmelavede retter og færdigretter, 2) bageriprodukter, 3) drikkevarer, 4) frisk frugt, samt 5) mejeriprodukter og æg, hver med reduktioner på mere end 100.000 ton mellem 2007 og 2012. Hovedårsagen til, at man kasserer spiselige fødevarer er, at varerne ikke bliver spist i tide, og at den tilberedte mængde mad generelt er for stor. Husholdninger kasserede 66% føde- og drikkevarer via den lokale affaldsindsamling, 23% via spildevandet, og kun 1% blev anvendt til dyrefoder eller hjemmekompostering.

kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2013

 

 

England:
Englands årlige madspild i husholdningerne svarer til 7 mio. ton, som koster årligt 12,5 mia. Britiske Pund.
kilde: LoveFoodHateWaste.com - tal fra 2014

 

 

England:
Englands årlige madspild svarer til:
5,8 millioner hele kartofler
1,4 millioner hele bananer
1,5 millioner hele tomater
24 millioner hele skiver brød
1,9 millioner skiver skinke
1,1 millioner æg

kilde: Love Food Hate Waste  - tal fra 2014

 

 

England:
27% af englænderne levner, når de er ude at spise.

kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2013

 

 

England:
Restauranter, hoteller, pubber og take-away i England genererer årligt 600.000 ton madspild, som koster mere end 720 mio. Britiske Pund om året. Kombineret med de 4,2 mio. ton madspild fra husholdningerne svarer det for den gennemsnitlige britiske husstand til seks måltider hver uge - til en pris af 12,5 mia. Britiske Pund. Det største årsag til madspild hos restauranter, hoteller, pubber og take-away i England er portionsstørrelser (42%). 74% af de adspurgte går ind for at blive tilbudt doggybags.

kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2013

 

 

England:
Hver Jul smider britiske forbrugere ud ca. 2 millioner kalkuner, 74 millioner kødtærter og 5 millioner buddinger.

kilder: Unilever og Love Food Hate Waste - tal fra 2014

 

 

England:
En forlængelse på blot een dag for holdbarhedsperioden på en række fødevarer vil give forbrugerne længere tid til at spise den mad, de køber. Og dette kan forhindre omkring 250.000 ton madspild af i alt de mellem 1,3 og 2,6 mio. ton madspild, som opstår i den britiske forsyningskæde og i hjemmene hvert år, fordi produktets dato er udløbet.

kilder: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2015

 

 

England:
46% af kartofler I England når aldrig supermarkedet. 6% går tabt på marken, 12% bliver frasorteret ved 1. sortering, 5% går tabt under opbevaringen, 1% går tabt under yderlig inspektion og 22% bliver yderligere frasorteret ved vask/forarbejdning.

kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


England:
Englands årlige madspild i husholdningerne svarer til 7 mio. ton, som koster 10 mia. Britiske Pund.

kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 

 

England:
Mere end 80% af de britiske kunder vil være glade for at købe frugt og grøntsager, som ikke er perfekte i form eller farve.
45% af befolkningen siger at udseende af frugt og grøntsager er ligegyldigt, 26% siger, at de vil vælge den billigste løsning, og 10% siger, at de vil aktivt opsøge og vælge frugt og grøntsager, som ikke er perfekte i form eller farve. Der er forskelle, når det kommer til køn: mænd viser sig at være mere optaget af kosmetisk tiltalende mad, mens 22% vælger kun frugt og grøntsager af perfekt udseende, sammenlignet med 16% af kvinderne.

kilde: Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 

 

England:
Madaffald fra husholdningerne bliver klassificeret i tre grupper efter muligheden for at undgå affaldet:
1. ’Undgåeligt madaffald’: mad, som er spiseligt, der smides ud, fordi det ikke er blevet spist f.eks. et æble eller en halv pakke ost.
2. ’Potentielt undgåeligt madaffald’: mad som spises af nogle mennesker men ikke af andre eller som alt efter tilberedning kan spises f.eks. kartoffelskræl og brødskorper
3. ’Uundgåeligt madaffald’: madaffald fra tilberedning af mad, som ikke kan spises f.eks. ben, grønsags- og frugtskræller, teposer, kaffegrums.
Undgåeligt madaffald (madspild) blev endvidere opdelt i: 1) Tilberedt eller serveret for meget, 2) Ikke forbrugt til tiden, 3) Andet.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

England:
Årligt madspild i England hos den engelske detailkæde Tesco (totalt madspild i hele værdikæden) af de oftest indkøbte fødevarer i Tesco, som går til spilde:
Vindruer: 24%
Æbler: 40%
Bananer: 20%
Salater i poser: 68%
Brød og bagværk: 47% 

kilde: Tesco – tal fra 2013

 


England:
I England er bananen den fødevare, der spildes allermest af. 20% af 15 millioner ton årligt madspild bliver udgjort af bananer. 1 ud af 10 bananer, som kunder i den britiske supermarkedskæde Tesco købte, endte i skraldespanden, viste en undersøgelse fra 2013. Samme undersøgelse viste, at Tesco måtte smide op mod en femtedel af deres bananer ud.

kilde: The Guardian og Greenbiz.com - tal fra 2015

 


England:
Ifølge WRAP (Waste & Resources Action Programme) genererer fødevareproducenterne i Storbritannien over 4 mio. ton madaffald om året svarende til en femtedel af det genererede madaffald (WRAP, 2010 cf. Kjær & Werge, 2010). Det er dog ikke muligt at sige, hvor meget af madaffaldet, der kan karakteriseres som madspild. Det kan endvidere ikke udelukkes, at en del af det, der karakteriseres som madaffald, inkluderer ’biprodukter’ fra forarbejdningen (Kjær og Werge, 2010).
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 


England:
Madspild i restauranter estimeres til 15-25% (af vægten af de serverede måltider antaget). Dette spild bliver ikke genanvendt og ender som madspild (Milieu Centraal, 2009).

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

England:
Hvert år smider englænderne ud 200.000 ton saucer, krydderurter og krydderier, som svarer til 700 mio. £.

kilde: LoveFoodHateWaste.com - tal fra 2013

 


England:
Den samlede mængde madaffald fra husholdningerne i England vurderes at udgøre ca.135 kg/person/år. Den mængde, der samles ind som affald svarer til ca. 94 kg pr. person pr. år, derudover er der 29 kg/person/år, der skylles ud i kloakken og 11 kg som bliver hjemmekomposteret eller anvendes til dyrefoder. 44% af det, som skylles ud i vasken udgøres af drikkevareaffald. Størstedelen af madaffaldet kan undgås, idet madspild svarer til 65% eller ca. 87 kg/person/år (WRAP, 2009 cf. Kjær og Werge, 2010).
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Skotland:
Alle skotske fødevarevirksomheder, som producerer mere end 50 kilo madspild om ugen skal affaldssortere, medmindre de befinder sig i et landområde. Fødevarevirksomheder som ikke gør dette, skal betale bøde op til £10.000.
kilde: Zero Waste Scotland - tal fra 2013

 

Schweiz:
Madspild i Schweiz gennem hele værdikæden:
Producenter – 13%
Engros – 2%
Forarbejdning – 30%
Detailhandel – 5%
Kantiner, restauranter og storkøkkener – 5%
Husholdningerne – 45%

kilde: WWF Schweiz – tal fra 2012


 

Holland:
En hollandsk undersøgelse vurderer det samlede madspild i hele fødevarekæden, inklusiv forbrugere, til ca. 4 mia. Euro årligt, svarende til ca. 1.800 kr. pr. indbygger. Halvdelen heraf er spiselige fødevarer, svarende til 8-11% af indkøbet eller ca. 50 kg per indbygger om året, som forbrugerne smider ud.

kilde: Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality – tal fra 2010

 

 

Holland:
Det årlige madspild i husholdningerne koster Holland 2,4 mia. Euro om året. Det årlige madspild i fødevareindustrien koster Holland 2 mia. Euro om året.

kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

 

 

Holland:
1) Madspild i Holland:
Madspild koster ca. 155 Euro per person om året. Det koster Holland årligt 2,6 mia. Euro.
75% af hollandske borgere er klare over problemets størrelse
57% af hollandske borgere klare over at madspild er deres eget problem
78% af hollandske borgere villige til at reducere sit madspild
68% af hollandske borgere peger på at de største madspildere er forbrugere
20% af hollandske borgere peger på at de største madspildere er supermarkeder
7% af hollandske borgere peger på at den største madspilder er regeringen
2) Daglig madspild per hollandsk familie per dag:
1.200 kcal - som svarer til kalorieindtag et barn i Afrika
3) Årsager til madspild i Holland - husholdningerne:
Overskredet holdbarhed - 33%
Lavet for meget mad - 21%
Madrester/ubrugte ingredienser - 20%
Dårlig planlægning - 14%
Emballage - 10%
Opbevaret forkert - 8%
Indkøbte for meget mad - 7%
53% kender ikke forskellen på datomærkningen
20-48% smider produkter væk pga. datomærkningen
41% pasta og 32% ris smides væk
1/5 af forbrugerne tilbereder for meget mad hver dag og smider resten
Korrekte portionsstørrelser hjælper 58% af forbrugerne at reducere spild
Forbrugere uden en indkøbsliste smider 40%+ mere mad end gennemsnittet
40% af forbrugere planlægger aldrig deres måltider på forhånd.
31% af forbrugere tjekker deres køkkenhylder inden indkøbet (og 17% køleskab).
kilder: Van Westerhoven & Steenhuizen, Voedingscentrum/Milieu Centraal, Scheffers, Temminghof & Damen, GfK og rapport "Mærkningselementer på fødevarer - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere" af Aarhus Universitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug - tal fra 2012

 

 

Holland:
Madspild defineres i Holland som fødevarer, der var tiltænkt at skulle spises af mennesker, men som ikke bliver spist af mennesker (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). Fødevarespildet skyldes således:
1. Fødevarer der direkte smides ud (af forbrugere eller andre i fødevarekæden)
2. Biprodukter fra fødevareproduktionen, der var tænkt anvendt som menneskeføde, men som anvendes på en anden ikke optimal måde
3. Ineffektivitet i fødevarekæden, der ikke i sig selv giver et fødevarespild, men kan forårsage at kvaliteten af fødevarerne forringes, og derved lede til spild senere i fødevarekæden.

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Holland:
I den samlede fødevareproduktion er der i Holland et tab svarende til 2,0 milliarder Euro, hertil skal lægges et tab til en værdi af 2,0 milliarder Euro fra spiselige fødevarer, som forbrugerne smider ud (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010). Tabet i primærproduktionen estimeres til hhv. 10-20% (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, 2010) og 20% (Milieu Centraal, 2009). Men en stor del af dette tab er dog ikke madspild, da det anvendes som dyrefoder (Milieu Centraal, 2009).

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 


Holland:
Spildet i fødevareindustrien i Holland estimeres til 2-10%. Mere end 90% heraf bliver dog ikke til affald, da det genanvendes (80% som dyrefoder) (Milieu Centraal, 2009). Dette spild består dels af ’skjult madspild’ og dels af ’biprodukter’. Kun de resterende 10% heraf er decideret spildt (Milieu Centraal, 2009). Madspild antages at udgøre ca. 1-2% ud fra ovenstående.

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Holland:
Madspild i supermarkeder estimeres til 2-6% (Milieu Centraal, 2009) af de tilgængelige varer antaget. Dette spild bliver ikke genanvendt og ender som affald (Milieu Centraal, 2009), og vil ofte være decideret ’madspild’.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013


 

Østrig:
Madspild i detailhandelen i Østrig er ca. kg madspild pr. dag pr. butik, hvilket på årsbasis giver 13,5 ton madspild pr. butik.
kilde: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Østrig:
I Østrig blev der i et 10 uger langt projekt i 2003 i Wien i samarbejde med en stor supermarkedskæde vurderet, at ud af de i alt 5,3 ton madaffald var 87% madspild. Dette svarer til, at 45 kg madspild blev smidt ud pr dag pr butik, hvilket på årsbasis giver 13,5 ton pr butik. Disse tal er i overensstemmelse med tal fra USA, hvor der blev identificeret 53 kg madspild pr dag pr butik. De største fraktioner i det kasserede mad var grøntsager (47%) og frugt (27%) (Schneider 2008 cf. Kjær og Werge, 2010).
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013


 

Italien:
Italienerne madspilder 100 millioner ton om året og det svarer til en værdi af 37 milliarder Euro svarende til 275 milliarder danske kr. Det ville være nok til at brødføde 44 millioner mennesker.
kilder: Coldiretti, Università di Bologna - tal fra 2011

 

 

Italien:
Årlig omkostning som følge af madspild i Italien:
Landbruget – 10 mia. Euro
Industri – 1,2 mia. Euro
Distribution – 1,5 mia Euro
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

Italien:
Madspild i Italien – gram per person per dag:
Kornprodukter – 40,43 gram
Grøntsager (friske samt forarbejdede) – 54,48 gram
Frugt (friske samt forarbejdede) – 50,18 gram
Spiritus – 55,62 gram
Kød – 54,54 gram
Fisk – 33,68 gram
Der blev spildt 263.645 ton fødevarer i Italien i 2009 svarende til 900 mio. Euro. 40% af dette bestod af frugt og grøntsager.

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

Italien:
Det italienske fødevarespild alene i forbrugerleddet udgør 6 millioner ton om året. En italiensk familie i gennemsnit smider mad for 515 Euro (3.750 kr.) ud om året, og det svarer til 10% af deres madbudget. For eksempel ender 19% af alt brød, 4% af al pasta og hele 39% af grønsager og frugt i de italienske skraldespande.
kilder: Coldiretti, Università di Bologna - tal fra 2011

 

 

Italien:
I juletiden 2011, fra 24. december til den 31. december havde italienerne genereret 440.000 ton madspild til en samlet værdi af 1,32 millioner Euro (20% af de samlede udgifter).

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

Spanien:
Spanien har det sjette højeste niveau af madspild i EU (7,7 millioner ton) efter Tyskland (10,3 millioner ton), Holland (9,4 millioner ton), Frankrig (9 millioner ton), Polen (8,9 millioner ton) og Italien (8,8 millioner ton). Spanske husholdninger smider 1,5 millioner ton spiselig mad om året. De mest almindeligt spildte fødevarer er brød, korn og andet bagværk (19,3%), efterfulgt af frugt og grøntsager (16,9%) og mælk, yoghurt, ost og andre mejeriprodukter (13,3%). Frokost er dén måltid på hvor det meste af maden går til spilde (34,6%), efterfulgt af middag (20,1%), morgenmad (20,1%) og (18,6%) på andre tidspunkter. Husholdninger (58%) er ansvarlige for de meste af madspild, efterfulgt af supermarkeder (16%), restauranter, kantiner og storkøkkener (12%), detailhandel (9%), catering (4%) og kommunale markeder (1%).

kilde: rapporten "Spanish Strategy 'More food, less waste' - Program to reduce food loss and waste and maximise the value of discarded food" af Ministerio de Agricultura, Alimentación y Medio Ambiente Secretaría General Técnica - tal fra 2014

 

 

Spanien:
Ifølge ministeriet bliver der hvert år i Spanien smidt 7,7 millioner ton fødevarer ud, hvilket på verdensplan svarer til en tredjedel af den samlede fremstilling.
kilde: Miljø- og Fødevareministeriet, Spanien - tal fra 2013

 


Ukraine:
Årlig fødevaretab I Ukraine ligger på 25-50%. Alene går der korn til spilde som svarer til 6-12 mio. ton om året.

kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 

 

Indien:
Næsten 15% af korn og grøntsager i Indien er spildt ved bryllupper og andre sociale arrangementer.

kilde: Indiens Fødevareminister K.V. Thomas – tal fra 2011


Indien:
I Indien estimeres efter-høst tab af frugt og grøntsager på ca. 50%. I 2007 betød det et tab på over 80 millioner ton af produkter - et tal næsten lige så højt som den samlede produktion af frugt og grøntsager i hele EU.

kilde: Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD - tal fra 2011

 

 

Indien:
I Indien svarer årlig fødevaretab af korn til ca. 21 mio. ton. Dette sker pga. dårlig infrastruktur, dårlige opbevaringsmuligheder og dårlige distributions muligheder. Dette svarer til Australiens årlige fødevareproduktion.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 

 

Indien:
Indiens fødevaretab i fødevareindustrien svarer til 6,7 mia. dollars om året.

kilde: FAO's SAVE FOOD - tal fra 2013

 


Indien:
40% af alle frugt og grønt i Indien ender som fødevaretab i jord-til-bord værdikæden pga. mangel på infrastruktur, opbevaring, lager- og kølekapaciteter, dårlige veje, klimaforandringer og korruption.
kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


Indien:
Årlige fødevaretab i Indien: 23 mio. ton korn, 12 mio. ton frugt og 21 mio. ton grøntsager svarende til en værdi af 240 mia. Rupees.

kilde: “The Environmental Food Crisis – The Environment’s Role In Averting Future Food Crises – A UNEP Rapid Response Assessment” rapport fra UNEP - tal fra 2013

 


Pakistan:
I Pakistan svarer fødevaretab til 16% af Pakistans fødevareproduktion - eller 3,2 mio. ton om året - pga. dårlig infrastruktur, opbevaring og angreb fra skadedyr.

kilde: “Global Food - Waste Not, Want Not” rapport fra Institution of Mechanical Engineers - tal fra 2013

 


Kenya:
Mere end 15% af mad dyrket i Kenya kasseres på grund af de "kosmetiske standarder" i de europæiske supermarkeder.

kilde: Al Jazeera - tal fra 2013


 

USA og Europa:
Det estimeres at mad, som går til spilde i USA og Europa, kunne brødføde verden 3 gange. I USA er madspild per indbygger steget med 50% siden 1974.
kilde: PLoS ONE  - tal fra 2011

 

 

USA har et årligt madspild på ca. 60 millioner ton mad til en anslået værdi af 162 milliarder dollars. Omkring 32 millioner ton madspild ender på kommunale lossepladser, som koster lokale kommuner omkring 1,5 milliarder dollars årligt.
kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2015

 

 

USA:
Omkring 40% af alle fødevarer som er produceret i USA, bliver ikke spist.
kilder: PLoS ONE samt Jonathan Bloom, forfatteren af bogen "American Wasteland" - tal fra 2010

 

 

USA:
Amerikanske forbrugere har madspild som svarer til 25% af deres samlede udgifter til mad.
kilder: William Rathje, The Garbage Project, og forfatter Jonathan 
Bloom - tal fra 2012

 

 

USA:
Madspild koster amerikanske husstande 124,1 mia. $ om året svarende 1.600 $ per år for en amerikansk gennemsnitsfamilie.

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

USA:
Hvert år smider amerikanerne mad ud for omkring 165 milliarder dollar - eller 990 milliarder kroner. Næsten halvdelen af amerikanernes mad, eller 40%, bliver smidt ud. En gennemsnitlig amerikansk familie på fire smider hvert år mad for 2.275 dollar ud. Det er mad for 13.650  kroner. 25 millioner
amerikanere kunne leve af blot 15% af den mad, der smides ud. Siden 1970'erne og til nu er sket en stigning på 50% i mængden af mad, som smides ud.
kilde: Natural Resources Defense Council - tal fra 2012.

 

 

USA:
Den gennemsnitlige amerikanske forbruger har et 10 gange større madspild end den gennemsnitlige forbruger i Sydøstasien.

kilder: FAO og Natural Resources Defense Council - tal fra 2012

 

 

USA:
Madspild i detailhandlen i USA er 53 kg madspild pr. dag pr. butik.
kilde: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

USA:
I 2010 var udgjorde madspild 31% - eller 133 billion mia. pund - ud af 430 mia. pund af den tilgængelige fødevareforsyning hos detailhandlen og husholdningerne. Madspild i detailhandlen var på 10% (43 mio. pund) og husholdningerne på 21% (90 mio. pund) ud af den tilgængelige fødevareforsyning. Den anslåede samlede værdi af madspildet hos detailhandlen og husholdningerne var i 2010 på $161,6 mia. US dollars. De øverste tre fødevaregrupper var kød, fjerkræ og fisk (30% - 48 mia. US dollars), grøntsager (19% - 30 mia. US dollars) og mejeriprodukter (17% - 27 mia. US dollars).

kilde: United States Department of Agriculture - tal fra 2014

 


USA:
I 2012 var USA's madspild på ca. 35 mio. ton. Det er næsten 20% mere mad end USA kasserede i 2000, 50% mere end i 1990, og næsten tre gange mere, end hvad amerikanerne har kasseret i 1960. I 1980 tegnede USA's madspild sig for mindre end 10% af den samlede affaldsmængde - i dag er det over en femtedel af landets samlede affaldsmængde. 

kilde: US Environmental Protection Agency - tal fra 2014

 


USA:
USAs årlige madspild måler ca. 48 millioner ton.
53% procent af madspild er friske frugt og grøntsager, korn og mælk.
Amerikanerne smider i gennemsnit 73 kilo mad per person per år.
Det 5% af det amerikanske madspild ville kunne brødføde 4 millioner mennesker i en hel dag.
Hvert år smider de amerikanske supermarkeder, restauranter og nærbutikker omkring 27 millioner ton spiselig mad, som svarer til 30 milliarder dollars om året.

kilde: Metro Recycling Information USA, mm. – tal fra 1997 til 2011

 

 

USA:
Det estimeres, at amerikanske butikker i dag smider 10% af al frugt ud, fordi den er blevet overmoden.

kilde: Food Supply - tal fra 2012

 

 

USA:
Ca. 40% af maden i USA ender som madspild. En gennemsnits amerikansk forbruger smider ud:
Kornprodukter: 18%
Fisk: 35%
Kød: 33%
Frugt: 15%
Grønt: 20%
Mejeriprodukter: 17%

kilde: Buzby, m.fl. - The Value of Retail- and Consumer-Level Fruit
and Vegetable Losses in the United States, Journal of Consumer
Affairs, Natural Resources Defense Council – tal fra 2011

 

 

USA:
Ca. 40% af maden i USA ender som madspild. En stor del af madspildet er forårsaget af forbrugerne. Den gennemsnitlige amerikaner smider hver måned mad ud for $40 (228 kr.) som svarer til ca. 33 pund (15 kilo). Hvis amerikanske borgere spildte blot 5% mindre mad, ville dette være tilstrækkeligt til at brødføde 4 millioner amerikanere. Hvis amerikanske borgere spildte 20% mindre mad, ville dette være tilstrækkeligt til at brødføde 25 millioner amerikanere.

kilder: Hall K.D., Guo J., Dore M., Chow C.C., The Progressive
Increase of Food Waste in America and Its Environmental Impact,
National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases, PLoS
ONE, Jan Lundqvist, C. de Fraiture, D. Molden, Saving Water: From
Field to Fork – Curbing Losses and Wastage in the Food Chain, SIWI,
USDA, Natural Resources Defense Council – tal fra 2011

 

 

USA:

Et estimat over hvor meget USA kan spare ved mindre madspild:
- 25% af al drikkevand, som anvendes i USA
- 4% af den samlede amerikanske olieforbrug (mere end 300 millioner tønder olie om året)
- 90 milliarder US dollars om året (over 40 milliarder US dollars fra husholdninger)
- 750 millioner US dollars om året i renovationsomkostninger
- 34 millioner ton affald

kilder: Hall K.D., Guo J., Dore M., Chow C.C., The Progressive
Increase of Food Waste in America and Its Environmental Impact,
National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases, PLoS
ONE, Jones, Timothy, Corner on Food Loss. Biocycle, USDA, US EPA,
Waste Not, Want Not, Feeding the Hungry and Reducing Solid Waste
Through Food Recovery, EPA 530-R-99-040, Natural Resources Defense
Council – tal fra 2011

 

 

USA:

I 2010 har amerikanernes madspild været på 33,79 millioner ton, nok til at fylde 91 Empire State Buildings, og en 16% stigning fra et årti siden. Den gennemsnitlige amerikaners madspild ligger på 95 til 115 kilo spiselig mad hvert år. I mellemtiden, levede mere end 17 millioner amerikanske husstande i 2010 i zonen "fødevareusikkerhed", hvilket betyder at det er svært at brødføde alle i familien. 46 millioner amerikanere, omkring 1 ud af 7 mennesker, er i dag i USA afhængige af fødevarehjælp.
kilder: The George Washington University's School of Media and Public 
Affairs og The Huffington Post - tal fra 2012

 

 

USA:
Meget af de amerikanske husholdningernes madspild skyldes dårlig planlægning. Ca. 2/3 af de amerikanske husholdningernes madspild
skyldes fordærvelse af maden, som ikke blev anvendt i tide - mens de resterende 1/3 er forårsaget af overforbruget. Amerikanske singler producerer forholdsmæssigt mere madspild, end familierne.

kilder: WRAP, Ibid, Natural Resources Defense Council – tal fra 2011

 

 

USA:
Forøgelse af madspild i USA tyder på, at den amerikanske fedmeepidemi har været resultat af en "push-effekt" af den øgede tilgængelighed af
fødevarer samt markedsføring, mens amerikanerne ikke er i stand til at matche deres fødeindtagelse med det øgede udbud af billige,
lettilgængelige fødevarer. Således kan behandling af overudbud af fødevarer i USA bidrage til at bremse fedmeepidemien samt nedgang i madspild, som har dybtgående konsekvenser for miljøet.

kilde: rapporten “The Progressive Increase of Food Waste in America
and Its Environmental Impact” af PLoS ONE – tal fra 2011

 

 

USA:
I USA er madspild per indbygger steget med 50% siden 1974 og i samme periode har der også været en stigning i kropsvægt, som er
manifesteret ved den amerikanske befolknings fedmeepidemi. I 1974 var den amerikanske befolknings madspild ca. 900 kcal per person per dag, mens 2003 var den amerikanske befolknings madspild ca. 1.400 kcal per person per dag eller ca. 150 mia. kcal per år.

kilde: rapporten “The Progressive Increase of Food Waste in America
and Its Environmental Impact” af PLoS ONE – tal fra 2011

 

 

USA:
De årlige økonomiske omkostninger af madspild fra amerikanske virksomheder og forbrugere ligger på 198 milliarder US dollars. Forbrugerne er ansvarlige for 60% af madspildet og bærer en
forholdsmæssig brøkdel af prisen - omkring 1.600 US dollars om året for en familie på fire, mens detailhandlen er ansvarlig for en tredjedel af madspildet.

kilde: rapporten “The Climate Change and Economic Impacts of Food
Waste in the United States” af Kumar Venkat, CleanMetrics Corp. – tal
fra 2011

 

 

Omkostning af madspild i USA:
Total: 197,7 mia. US dollars årligt
Detailhandlen, catering og fødevareindustrien: 64,6 mia. US dollars årligt
Husholdningerne: 124,1 mia. US dollars årligt
- heraf ca. 1.600 US dollars om året for en familie på fire
kilde: rapporten “The Climate Change and Economic Impacts of Food
Waste in the United States” af Kumar Venkat, CleanMetrics Corp. – tal
fra 2011

 

 

USA:
39% af amerikanere har dårlig samvittighed over at madspilde.
kilde: Eco Pulse - tal fra 2012

 

 

USA:
Ret betydelige mængder af fødevarer tabes i primærproduktionen i USA svarende til 15-35%. Højest for friske grøntsager med 20-25%, og 10-40% for æbler og citrusfrugter.
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 


USA:
Kantor & Lipton (1997) fandt i USA, at summen af fødevarespildet (vægt) i storkøkkener og husholdninger udgjorde i alt 26% af den samlede tilgængelige mængde fødevarer (den spiselige del). For frugt og grønt var det 24% af fødevareudbuddet, der blev tabt i disse 2 led i kæden, 15% for kød, 30% for mejeriprodukter og æg, samt 30% af fødevareudbuddet af kornprodukter.

kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013

 

 

Canada:
Canadas madspild koster årligt 31 mia. dollars.
Forbrugernes madspild er på 14,6 mia. dollars om året og er omkring 47% af det samlede madspild i Canada.
Fødevareindustri er ansvarlig for en femtedel af det samlede madspild i Canada.
Landbrug er ansvarlig for 10% af det samlede madspild i Canada.
Detailhandel er ansvarlig for 10% af det samlede madspild i Canada.
Restauranter, kantiner og storkøkkener er ansvarlige for 9% af det samlede madspild i Canada

Resten går til spilde ved forarbejdningsanlæg eller under transport.
kilde: Value Chain Management International - tal fra 2014


Canada:
Canadiske årlige madspild er anslået til 27 milliarder dollars. Mere end halvdelen (51) kommer fra husholdningerne.

kilde: George Morris Centre - tal fra 2012

 

 

Sydkorea:
Sydkorea genererer dagligt 171.000 ton madspild, som svarer til 350 gram per person per dag.
 

kilde: The Guardian - tal fra 2012

 

 

Sydkorea:
Madspild per person per dag i Sydkorea: 0,29 kilo.

kilde: Prewaste.eu - tal fra 2013

 

 

Kina:
Årligt madspild i Kina løber op på 200 mia. Yuan (32 mia. dollar), alt imens 128 millioner kinesere lever under fattigdomsgrænsen.

kilde: Worldwatch Institute - tal fra 2013

 


Kina:
- 70% af Kinas køkkenaffald består af madspild
- Beijing producerer 11.000 ton køkkenaffald hver dag og 6,57 millioner ton køkkenaffald hvert år
- 74% af Beijings køkkenaffald består af spild af vand
- 82,5% af den kinesiske storby Hangzhous restaurantkøkkenaffald bliver fodret til grise
kilde: Beijing Municipal Commission of City Administration and
Environment – tal fra 2011

 

 

Singapore:
Der er en enorm stigning i madspild i Singapore. Udover befolkningstilvækst, en stigning i antallet af turister og stigende velstand har alt sammen bidraget til problemet.
2007 - 558.900 ton om året
2012 - 703.200 ton om året
kilde: The National Environment Agency (NEA) - tal fra 2013

 


Singapore:
Madspild per person per dag i Singapore: 0,36 kilo.

kilde: Prewaste.eu - tal fra 2013

 

 

Taiwan:
Madspild per person per dag i Taiwan: 0,35 kilo.

kilde: Prewaste.eu - tal fra 2013

 

 

Hong Kong:
3.337 ton madspild bliver der hver dag genereret i Hong Kong. Hong Kongs regering foreslår at mindske madspild med 40% i året 2022.
  

kilde: South China Morning Post - tal fra 2014


 

Hong Kong:
Affaldsordninger i Hong Kong indsamler hver dag omkring 180 kg madaffald, hvoraf omkring 70% af det er anvendelig mad, som kunne potentielt blive til daglige måltider til 60 personer.
kilde: Prewaste.eu - tal fra 2013

 

 

Japan:
Japans årlige madspild svarer til 18 mio. ton - eller 40% af Japans fødevareproduktion.

kilde: Federica Marra, Leiden University - tal fra 2013

 

 

Japan:
I Japan blev der i 2006 genereret 11.352.000 ton madaffald i alt. Af disse stod grossister og andet engroshandel for 7% hvilket svarer til 743.000 ton madaffald i 2006 (MAFF, 2007 cf. Kjær og Werge, 2010).
kilde: rapport ”Madspild i fødevaresektoren – fra primærproduktion til detailled” af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet – tal fra 2013


 

Australien:
Australiens madspild svarer til 8 milliarder dollars om året.
kilde: Do Something! – tal fra 2012

 

 

Australien:
Det årlige madspild i Australien koster 8 mia. dollars og svarer til omkring 4 millioner ton. Den gennemsnitlige australske husholdning smider årligt mad ud svarende til 1.036 dollars. Dette er nok til at brødføde en gennemsnitlig australsk husstand i en hel måned, og de tabte penge svarer til at dække 6 måneders elregning for en gennemsnitlig husstand. Madspild udgør 38% af affaldet i de australske husholdningers skraldespande.
kilder: Do Something! og Sydney Morning Herald – tal fra 2012

 


De Forenede Arabiske Emirater:
65% af husstande i De Forenede Arabiske Emirater mener, at deres madspild har ingen eller kun ringe konsekvens for miljøet. 78% indrømmer, at de smider mad væk hver uge. 15% siger, at de bevidst laver alt for meget mad for at sørge for der er altid nok mad, og 34% siger, at de kun nogle gange forsøger at bruge fødevarer op, som er ved at nærme sig udløbsdatoen. 40% siger, at den mest almindelige årsag til madspild er, at datoen er udløbet. 41% siger, hjemmelavet mad og brød smides oftest væk. Og selvom 76% siger, at de genererer mindre husholdningsaffald end andre, siger 92% at de føler sig skyldige, når maden bliver smidt ud. 29% af de 757 adspurgte siger, at de kun nogle gange kigger efter madens udløbsdato, mens de handler.

kilder: The National, Nabd Al Arab, YouGov – tal fra 2012

 

 

Årlige mængder madspild i detailhandlen:
England - 1,6 millioner ton madspild per år
USA - 2,5 millioner ton madspild per år
Japan - 2,6 millioner ton madspild per år

kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

 

 

Madspild i udlandet per person per år:
England - 110 kilo
USA – 109 kilo
Italien - 108 kilo
Frankrig – 99 kilo
Tyskland – 82 kilo
Sverige – 72 kilo

kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

 

Globalt madspild:

 

 

Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

I kæden fra jord til bord vurderes det, at madspildet udgør mellem 30 og 50% af den globale fødevareproduktion.
kilder: Fødevareministeriet, Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

 

 

Madspild kræver 1,4 milliarder hektar jord - svarende til 28% af verdens landbrugsareal - som årligt bruges at producere fødevarer, der er tabt eller spildt.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport "Food Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources" - tal fra 2013

 

 

En tredjedel af alle fødevarer der produceres i verden bliver aldrig spist - og koster over 400 milliarder dollars om året. Reduktion af madspild fra 20 til 50% på global plan kunne i 2030 spare verden 120 milliarder til 300 milliarder dollars om året.
kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2015


 

I 2030, hvor den globale middelklasse er vokset, vil forbrugernes madspild koste 600 milliarder dollars om året, medmindre der tages tiltag til at reducere madspild.
kilde: WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2015


 

På baggrund af visse tal fra 1974 anslås det, at det globale madspild er steget med 50%.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

 

 

I gennemsnit er det kun 43% af de produkter, der dyrkes som fødevarer i verden, bliver faktisk spist. Landbruget er i stand til at producere hvad der svarer til 4.600 kcal per indbygger per dag. Ud over de fødevaretab på grund af ineffektivitet i høst, transport, opbevaring og forarbejdning, som forårsager en indledende reduktion (600 kcal), omdannelsen af fødevareproduktion (hovedsagelig korn) til levnedsmidler til landbrugsdyr, har den største virkning på mængden af daglige kalorier som er til rådighed for konsum. Denne omdannelse medvirker til en yderligere fald på 1.200 kcal per person. Detailhandel forårsager yderligere fald (svarende til 800 kcal), hvilket fører til en brugbar kalorieindholdet på blot 2.000 kcal per indbygger per dag.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

 

 

Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden.
kilde: rapporten "The food we waste" af WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2008

 

 

I hvilke lande bor de største madspildere:
Europa: 60-110 kilo madspild per forbruger per år
USA: 95-115 kilo madspild per forbruger per år
Udviklingslande: 6-11 kilo madspild per forbruger per år
kilder: Birgitte Escherich og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

Hvilke typer madvarer går til spilde globalt:
Cerealier: 20-35%
Rødder og knolde: 35-60%
Bælgfrugt og oliefrø: 20-30%
Frugt og grønt: 35-55%
Kød: 20-25%
Mejeriprodukter: 20%
Fisk og skaldyr: 30-50%
Slik, chips, drikkevarer, kager, is er ikke med i beregningerne. Kornprodukter, frugt og grønt er dét, der bliver spildt mest af i verden.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

Eksempler på andelen af madspild i forskellige dele af verden:
Korn: 9% (Afrika syd for Sahara), 32% (Nordamerika og Oceanien)
Olieafgrøder og bælgfrugter: 18% (Industrialiserede Asien), 29% (Nordafrika, Vest- og Central Asien)
Rødder og knolde: 33% (Nordafrika, Vest- og Centralasien), 60% (Nordamerika og Oceanien)
Frugt og grøntsager: 37% (Industrialiserede Asien), 55% (Nordamerika og Oceanien)
Kød: 20% (Syd- og Sydøstasien), 27% (Afrika syd for Sahara)
Fisk og skaldyr: 30% (Latinamerika), 50% (Nordamerika og Oceanien)
Mælk: 11% (Industrialiserede Asien), 25% (Afrika syd for Sahara)
Æg: 12% (Afrika syd for Sahara), 20% (Nordamerika og Oceanien)
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

Hvor i fødekæden opstår madspild:
I den agrikulturelle produktion:
Høstskader, sortering, opbevaring - især i udviklingslande
Efter-høst-behandlingen og på vej til næste led:
Beskadigelse, sortering, tab, transport - især i udviklingslande
Forarbejdelse i industrien:
Sortering, vask, skrælning, hakke/ skære, kogning, beskadigelse, transport - især i de vestlige lande og i det industrialiserede Asien
Distributionen via supermarkeder, auktioner, grossister, markeder:
Udløbsdato, skader, sortering, emballage, transport, opbevaring - især i de vestlige lande og I det industrialiserede Asien
Hos selve forbrugeren:
Overforbrug, udløbsdato, planlægning, opbevaring, levning - især i de vestlige lande og I det industrialiserede Asien
kilder: Birgitte Escherich og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

Hver dag høstes fødevarer svarende til 4600 kcal for hver af Jordens indbygger, men af disse konsumeres i gennemsnit kun ca. 2000 kcal – mere end halvdelen går tabt på vejen.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal" - tal fra 2009

 

 

I det østlige og sydlige Afrika alene, værdiansættes tab af fødevarer til 1,6 milliarder dollar om året, eller omkring 13,5% af den samlede værdi af kornproduktionen. Selvom der ikke er tilsvarende regionale tabsestimaterne til rådighed for Central-og Vestafrika, under forudsætning af tab af fødevarer af samme størrelsesorden, kan værdien af efter-høst tab af korn i Afrika syd for Sahara være i alt 4 milliarder dollars om året ud af en anslået årlig kornproduktion på 27 milliarder dollars.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

 

 

Globalt spild af kød:
20% af al verdens kødproduktion ender som madspild eller fødevaretab.

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO – tal fra 2015


 

64% af maden i u-landene er allerede gået tabt inden maden overhovedet når ud til supermarkedet.
kilde: World Resources Institute – tal fra 2014


 

24% er den samlede andel af al produceret mad i verden (målt i kalorier), der årligt er tabt eller spildt.
kilde: World Resources Institute – tal fra 2014


 

53% er mængden af alle fødevarer som går til spilde i verden, der består af korn, såsom hvede, majs og ris.
kilde: World Resources Institute – tal fra 2014


 

1.520 kalorier per person går hver dag til spilde i USA, Canada, Australien og New Zealand.
kilde: World Resources Institute – tal fra 2014


 

51% procent af maden i den vestlige verden går til spilde hos restauranter, storkøkkener, foodservice og husholdningerne.
kilde: World Resources Institute – tal fra 2014

 


198 mio. hektar anvendes der årligt til at producere mad, der er tabt eller spildt - dette svarer til et areal på størrelse med Mexico.
kilde: World Resources Institute – tal fra 2014


 

173 mia. kubikmeter vand anvendes der årligt til at producere mad, der er tabt eller spildt - dette svarer til 24% af al vand i verden, som anvendes til landbrug.
kilde: World Resources Institute – tal fra 2014


 

At undgå madspild er på toppen af de vigtigste fødevaretrends i 2014.  

kilde: FAO/UNEP kampagne Think.Eat.Save - tal fra 2014

 

 

En fjerdedel af verdens nuværende madspild ville være tilstrækkeligt til at brødføde 870 millioner sultende mennesker. I øjeblikket lider 842 millioner mennesker stadig af sult, hvilket er omkring en ottendedel af verdens befolkning. Men blot 25 procent af den mad, der smides væk eller bliver ødelagt på grund af forkert opbevaring eller transportskader kunne altså nemt dække den værste fødevaremangel.  

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's initiativ SAVE FOOD - tal fra 2014

 


År efter år bliver omkring 1,3 milliarder ton mad smidt væk, fordi de er rådnet på grund af forkert opbevaring eller utilstrækkelige transportmuligheder, eller fordi de ikke opfylder de æstetiske krav fra detailhandlere eller forbrugere. Dette svarer til omkring en tredjedel af den samlede produktion af fødevarer. Disse fødevarer svarer til produktionen på 28 procent af alle de tilgængelige agerjorde.

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's initiativ SAVE FOOD - tal fra 2014


 

Værdien af madspildet på globalt plan er 990 milliarder dollars. Det er cirka syv gange det beløb, der blev brugt på udviklingsbistand i hele verden i 2011/2012 - hvilket var omkring 134 milliarder dollar. For at sætte tallet yderligere i perspektiv, så var Belgiens statsbudget på lige under 266 milliarder dollar i 2012. Værdien af den mængde mad, der går til spilde - altså smidt væk, men stadig er spiseligt - er omkring 680 milliarder kroner i de industrialiserede lande. I udviklingslandene beløber madspildet sig til omkring 310 milliarder dollars. 

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's initiativ SAVE FOOD - tal fra 2014



En femtedel af den globale kødproduktion på 263 millioner ton om året forbruges ikke, men bliver smidt væk. Dette svarer til en vægt på ca. 75 mio. køer. Og sammenlignet med produktionen af det plantebaserede madspild, så vedrører spildet i kødproduktionen ikke blot dyrene selv, men også - og endda i højere grad - de nødvendige ressourcer til at opdrætte dem. 3,9 milliarder hektar af de ca. 5 milliarder hektar jord, der anvendes til landbrug anvendes direkte eller indirekte til fremstilling af dyre-baserede fødevarer. Generelt anvendes en tredjedel af jordens samlede overfladeareal i øjeblikket til kvægdrift. Ud over denne arealanvendelse er vand nødvendigt til kvægopdræt - både direkte og indirekte til det ønskede foder. Kvægavlere forbruger mere end 15.000 liter vand til et kilo oksekød, lige under 6.000 liter til svinekød og 4.300 liter vand til fjerkræ.

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's initiativ SAVE FOOD - tal fra 2014



40% af alle fødevarer, der produceres i de mindre udviklede lande fordærver hver dag, før de når frem til forbrugerne. Dette er altså lidt mindre end halvdelen af alle tilgængelige fødevarer i disse lande, og det har også konsekvenser for de knappe lokale ressourcer, såsom jord, vand og energi. Disse "investeringer" er således uigenkaldeligt tabt.

kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's initiativ SAVE FOOD - tal fra 2014

 

 

45% af den frugt og de grøntsager, der er blevet produceret på verdensplan forbruges ikke, men går tabt. Med undtagelse af rødder og knolde er der intet andet fødevaresegment, hvor spildet er så højt på internationalt plan. Det være sig kiwi, mango eller gulerødder, næsten halvdelen af disse afgrøder når aldrig ud til forbrugeren. De bliver dårlige, rådner eller bliver smidt væk, fordi de ikke (eller ikke længere) lever op til visse detailsalgskriterier. 45% af den globale produktion svarer nogenlunde til 3700 milliarder æbler.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's initiativ SAVE FOOD - tal fra 2014

 

 

30% af den globale fødevareforsyning er spildt, herunder: 700 milliarder dollars på spilde naturressourcer, 172 milliarder dollar på spildt vand, 42 milliarder dollars på ryddet skov og 429 milliarder dollar på drivhusgas-omkostninger.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO - tal fra 2014

 

 

Verdens madspild svarer til 1,3 milliarder ton og har en værdi på omkring 750 milliarder dollar om året.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport "Food

Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources" - tal fra 2013

 

 

Verden spilder enorme mængder mad hvert år, og det er nødvendigt at finde mere effektive måder at producere og distribuere fødevarer på. Derfor bør der vedtages en international protokol, der gør det muligt at måle og dermed begrænse spild af mad.
kilde: Statsminister Helle Thorning-Schmidt, på The Global Green Growth Forum (3GF) - tal fra 2013

 

 

Madspild i de rige og de fattige dele af verden:
I de fattigste lande sker madspild hovedsageligt i forbindelse med produktion og transport. Ringe muligheder for oplagring og nedkøling under transport betyder, at for eks. korn og grøntsager bliver ædt af skadedyr eller rådner op. Den mad, der når frem til husholdningerne, bliver til gengæld næsten altid spist op. I den rige del af verden går der mindre mængder spilde i selve produktionen og under transport mens der spildes meget i husholdningerne og i detailhandlen.

kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

 

 

FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO vurderer, at det årlige spild af fisk på verdensplan udgør 6,8 millioner ton ud af 78,4 millioner ton, hvilket svarer til 8%.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2010

 

 

EU og FN skal forpligtes til global reduktion af madspild med mindst 50% inden år 2025.

kilde: Joint Declaration Against Food Waste - tal fra 2010

 

 

Blandt forbrugerne er madspildet størst i den vestlige verden. I Europa og Nordamerika er det årlige madspild i gennemsnit på 95-115 kg per indbygger - mens forbrugerne i Afrika syd for Sahara og Syd-og Sydøstasien hver smider kun 6-11 kg om året.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

Mængden af årlige madspild i verden svarer til mere end halvdelen af verdens årlige kornhøst (2,3 milliarder ton i 2009/2010).
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

I udviklingslandene sker 40% af madspild ved efter-høst og i forarbejdnings led, mens i de industrialiserede lande sker mere end 40% af madspild ved detail- og forbruger led.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

Værdien af tabt korn under efter-høst i Afrika syd for Sahara er på omkring 4 milliarder dollar (ca. 20 mia. kr.) om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker. Manglende forarbejdning, tørring og dårlig opbevaring ender med madspild for milliarder.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

 

 

Madspild i udviklingslandene sker tit på grund af mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter for at kunne imødekomme efterspørgslen. En del af problemet skyldes sæsonudsving i produktionen og omkostningerne ved investering i forarbejdningsfaciliteter, der vil ikke blive brugt året rundt.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 


I de industrialiserede lande forekommer madspild, når produktionen overstiger efterspørgslen. For at sikre levering af aftalte mængder, mens der også skal tages hensyn til dårligt vejr, skadedyrsangreb, mm, ender landmænd ofte med at producere større mængder end nødvendigt.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


Høje kvalitetskrav fra supermarkeder om friske produkter fører til madspild. Nogle produkter er afvist af supermarkeder på grund af strenge kvalitetsstandarder om vægt, størrelse, form og udseende af afgrøder. Derfor ender store dele af afgrøder aldrig at forlade primærproduktionen.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


Dårlige lagerfaciliteter og manglende infrastruktur i udviklingslandene forårsager efter-høst tab af fødevarer. Friske produkter som frugt, grøntsager, kød og fisk direkte fra primærproduktionen eller efter fangsten kan blive ødelagt i varmt klima på grund af manglende infrastruktur til transport, opbevaring, køling og markeder.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


"Bortskaffelse er billigere end genbrug" holdning i fødevaresektoren hos de industrialiserede lande fører til madspild.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 

 

Madspild hos forbrugere i de industrialiserede lande (222 millioner ton) er næsten lige så høj som den samlede fødevareproduktion i Afrika syd for Sahara (230 mio. ton).
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011



Store mængder og en bred vifte af fødevareprodukter i udbuddet hos butikkerne fører til madspild i de industrialiserede lande. Butikkerne er nødt til at bestille et udvalg af mad fra samme producent for at få fordelagtige priser. Forbrugerne forventer også en bred vifte af produkter i butikkerne. En bred vifte af produkter øger sandsynligheden for nogle af dem vil nå deres udløbsdato, inden de bliver solgt, og dermed vil gå til spilde. Forbrugerne forventer butikshylderne til at være fyldte, hår de handler. Selvom det helt sikkert vil være til gavn for salgsstatistikker, betyder løbende genopfyldninger af butikshylderne, at fødevarer tæt på udløbsdatoen ofte ignoreres af forbrugerne og ender som madspild.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

 


Overflod, overforbrug og forbrugernes holdninger fører til madspild i de industrialiserede lande. Måske en af de vigtigste årsager til madspild på forbruget i de rige lande er, at folk simpelthen har råd til at spilde mad. Mængden af tilgængelige fødevarer per person i detailbutikker og restauranter er steget i løbet af de sidste årtier i både USA og EU. Mange restauranter serverer buffeter til faste priser, som tilskynder folk til at fylde deres tallerkener med mere mad, end de rent faktisk kan spise. Butikker tilbyder store pakker og "få en gratis" mængdetilbud. Ligeledes fremstiller mange fødevareproducenter færdiglavede retter i stigende store størrelser.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


 

info@stopspildafmad.dk