bliv medlem af Stop Spild Af Mad her

Stop Spild Af Mad

Madspild i tal

Hvad er madspild

Tiltag mod madspild

Hvorfor

Hvad kan du gøre

Hvad kan vi gøre

Vores venner

Medlemmer

Bliv en del af bevægelsen

Opskrifter og råd

Mad til hjemløse

Doggybags

Fødevaresikkerhed

Spred budskabet

Presseomtale

TV

Billeder

Fremskridt og resultater

Skoleopgaver om madspild

Spørgsmål og svar

Foredrag

Links

Om os / kontakt

In English

Madspild i tal

Madspild i Julen: I december smider danske husholdninger mad ud for 1,53 milliarder kr. I december køber en gennemsnitsfamilie mad for 4.664 kr., hvoraf der ryger mad i skraldespanden for 933 kr. Detailhandelsomsætningen med fødevarer ligger mellem 18% højere i december end i gennemsnittet af alle andre måneder - det betyder at der ryger mad i skraldespanden for 1,53 milliarder kr. i december. Normalt er det grøntsager, mejeriprodukter og brød, som fylder mest i skraldespanden - men i julemånederne ryger der også kød i skraldespanden.
kilder: Politiken og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010

Skøn for madspild i husholdningerne: 103 kg madspild per dansker om året. (Baseret på danske data for det årlige indtag af forskellige fødevarer som frugt, grønt, brød, kød, osv. (FOI) samt engelske data for, hvor stor en del af de indkøbte fødevarer, der ender som madspild (WRAP).
kilde: Aarhus Universitet - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Madspild i husstandene koster samfundet 4,4 milliarder kroner om året. I det tal indgår kun 75% af danskernes samlede fødevareudgift, da fødevarer som fisk, sukkervarer, krydderier og øvrige ingredienser ikke er indregnet, og desuden er moms og afgifter ikke medregnet.
kilder: Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

I 2006 havde man vurderet at danskernes madspild var på 680.000 ton om året.
kilde: Miljøstyrelsen og Landbrug & Fødevarer, Landbrug & Fødevarers vurdering på baggrund af ISAG statistikken - tal fra 2006

I landsdækkende undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i 2001 fandt man ud af, at mængden af madaffald i alle danske husholdninger kunne opgøres til 475.000 ton pr. år. I forlængelse heraf udgør:

- Vegetabilsk affald - 54%
- Forarbejdet vegetabilsk affald - 22%
- Animalsk affald - 24%
Mængde per dansker svarer ca. til 88,5 kg madaffald.
kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2001

54% af de danske husstande udnytter sjældent eller aldrig resterne fra aftensmaden. 69% af de danske husstande genanvender ikke aftensmaden i frokosten dagen derpå.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010

Kvinder tænker mere over madspild end mænd.
kilder: FoodCulture og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Den ældre generation er bedre til at udnytte al maden, end den yngre generation.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

På grund af finanskrisen og den øgede opmærksomhed på madspild, er der mindre madspild i Danmark end for 3 år siden. I alt køber danskerne 280.000 ton mindre mad om året og i gennemsnit køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for 3 år siden.
kilder: Dansk Handelsblad og Danmarks Statistik - tal fra 2010

I Miljøstyrelsens ’Forundersøgelse af madspild i Danmark’ i 2010 vurderer man, at 50% af de 475.000 ton madaffald er spiselig, altså ’madspild’ svarende til 237.000 ton. Endvidere vurderer Miljøstyrelsen i et foreløbigt skøn over mængderne af madspild (spiselig madaffald) følgende årlige fordeling hos de forskellige aktører:

- Fødevareproducenter: ukendt
- Grossist og Engros: ukendt
- Detailhandel: min. 43.700 ton
- Storkøkkener: 15.750 ton
- Husholdninger: 237.000 ton
kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2010

Regeringen har i finansloven for 2011 sat 19 millioner kroner af til at styrke borgernes miljørigtige valg - deriblandt forebyggelse af madspild.
kilde: Miljøministeriet - tal fra 2010

Ifølge Miljøstyrelsens Effektevaluering af Miljøstyrelsens kampagne ”Brug mere - spild mindre” fra 2011, svarer 85,6% af de adspurgte i gennemsnit, at de allerede i forvejen er gode til at minimere madspild.

kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:

I hvilken grad synes du, at madspild er et problem i det danske samfund?
I meget høj grad - 26%
I høj grad - 43%
I nogen grad - 23%
I mindre grad - 4%
Slet ikke - 1%
Ved ikke - 3%
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
Hvilke af følgende tiltag kunne du/din husstand forestille at tage for at mindske madspild?
Bruge rester, så de ikke går til spilde - 81%
Lave madplan og skrive en indkøbsseddel - 50%
Kun købe mængder, du skal bruge - 47%
Tilberede mindre portioner ad gangen - 43%
Sætte etiket på madrester for at sikre, de bliver brugt - 25%
Donere rester fra større middagsselskaber til et folkekøkken - 7%
Ingen af disse - 3%
Ved ikke - 1%
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
48% af de adspurgte kender forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
Prioritering af forskellige argumenter for, at madspild er et væsentligt samfundsproblem efter deres indflydelse på holdningen til madspild:
1) Madspild belaster miljøet, da landbrugsproduktionen bliver unødvendigt stor:
1. prioritet - 7%
2. prioritet - 16%
3. prioritet - 25%
4. prioritet - 26%
5. prioritet - 21%
2) Madspild skader klimaet, fordi der bruges unødvendigt meget energi på produktion og transport af mad:
1. prioritet - 20%
2. prioritet - 28%
3. prioritet - 22%
4. prioritet - 16%
5. prioritet - 9%
3) Madspild gør maden dyrere og betyder, at man skal bruge flere penge på mad:
1. prioritet - 12%
2. prioritet - 12%
3. prioritet - 12%
4. prioritet - 16%
5. prioritet - 44%
4) Madspild koster samfundet mange penge, fordi affaldet skal indsamles, transporteres og behandles:
1. prioritet - 12%
2. prioritet - 23%
3. prioritet - 25%
4. prioritet - 24%
5. prioritet - 14%
5) Madspild er moralsk uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter:
1. prioritet - 42%
2. prioritet - 17%
3. prioritet - 13%
4. prioritet - 11%
5. prioritet - 12%
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
Har du planer om at følge nogen af kampagnens råd om, hvordan du kan begrænse dit madspild?
1) Opbevar maden korrekt:
95% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
5% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
2) Gem madrester, og brug dem senere:
91% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
8% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
3) Vær opmærksom på holdbarheds-mærkningen:
90% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
9% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
4) Køb kun den mad, der er behov for:
81% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
16% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
5) Tilbered kun den mad, der bliver spist:
71% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
21% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om brug-og-smid-væk-kulturen:
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Brug-og-smid-væk-kulturen er et negativt træk ved den danske kultur":
Meget enig - 33%
Enig - 44%
Hverken uenig eller enig - 16%
Uenig - 4%
Meget uenig - 2%
Ved ikke - 1%
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
Hvilket af følgende tre udsagn beskriver bedst din holdning til madspild?
Der skal gøres en indsats - 61%
Personligt valg - 23%
Ikke tænkt over - 16%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Danske forbrugere om madspild:
Hvad ville kunne få dig til at smide mindre mad ud?
Intet – smider næsten intet ud - 48%
Mindre portionspakker i butikkerne - 19%
Andet -19%
Større bevidsthed om problemet - 8%
Stigende fødevarepriser - 6%
Færre storkøbstilbud - 5%
Ved ikke - 2%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Danske forbrugere om madspild:
Hvem har efter din mening det meste af ansvaret for madspild i Danmark?
Forbrugerne - 59%
Detailhandelen/butikkerne - 8%
Fødevareproducenterne - 8%
Politikerne - 1%
Andre - 14%
Ved ikke - 20%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Mængden af andet restaffald fra husholdninger kan reduceres med 2 kg per uge ved separat sortering af madaffald.
kilder: Affald & ressourcer og Avfall Sverige - tal fra 2011

60% af de europæiske husholdningers madspild kunne undgås, og 20% af fødevarerne smides væk på grund af forvirring over datoerne på varemærkningen. 18% af de europæiske borgere ikke forstår mærkningen "mindst holdbar til".
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

Danmark har EU-rekord i skrald - danskerne smider 802 kg skrald ud per indbygger om året.
kilde: Eurostat - tal fra 2010

Hver dag året rundt producerer danskere 42.353 ton affald, eller hvad der svarer til 4.235 fyldte skraldebiler. Eller 112 fyldte flyttekasser med affald per dansker om året.
kilde: Miljøministeriet - tal fra 2010

Madspild og detailhandlen:

Hvert år smider supermarkederne i alt ca. 45.000 ton mad ud. Miljøstyrelsen fandt i 2006, at de undersøgte butikker i gennemsnit producerede 200 kg madaffald om ugen, hvilket bringer den samlede mængde madaffald fra detailhandelen op på mellem 40.000 og 46.000 ton, afhængig af opskaleringsmetode.
kilder: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark, Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Store mængder af madspild genereres af detail-og engros sektoren. Et groft skøn er, at omkring 7% af alle fødevarer, der sælges, bortskaffes som madspild.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Årsager til madspild i jord-til-bord kæden
1) Hos fødevareroducenter:
- Ret til at returnere usolgte produkter tilbage til grossisten. Grossisten tager de usolgte varer tilbage, og detailhandleren behøver ikke at betale for det - dette giver ikke nogen incitamenter til forhandleren for at bestille den rigtige mængde fødevarer.
- Krav til hvordan forskellige fødevarer skal se ud.
2) Hos detail-og engros sektoren:
- Begrænsede muligheder for at bestille varer i små mængder og kun ét produkt per leverandør.
- Retten til at returnere usolgte/beskadigede fødevarer uden omkostninger for detailhandleren.
- Manglende viden blandt personalet om bestilling og om hvordan man beregner de rigtige mængder for at bestille.
- Mangel på viden om hvordan forskellige produkter skal håndteres - især frugt og grøntsager er følsomme over for opbevaring.
- Frugt og grøntsager er placeret i store bunker - med de resultater, at frugter i midten eller bunden af bunken vil blive beskadiget og skal bortskaffes. Hvis en frugt bliver råddent i bunken, smittes de omkringliggende frugter.
- Maden kan ikke sælges, hvis emballagen er fejlmærket, selvom produktet indeni er frisk og intet fejler.
3) Hos kunderne i butikker:
- Kunderne vælger varer med den længste holdbarhedsdato.
- Kunderne forventer fyldte hylder og en bred sortiment af produkter, også ved lukketid.
- Kundernes forventninger til fødevarens udseende.
- Stor variation i efterspørgslen gør det svært for butikker at bestille de rigtige mængder fødevarer.
- Mængderabatter - prisen per kilo er ofte langt billigere for store mængder fødevarer.
- Små forpakninger mad er sjældent til salg.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Mængden af madspild fra supermarkeder per omsat million varierer afhængig af, om butikkerne har eget bageri, hvilket øger mængden af madaffald og andelen af non-food varer, hvor en stor andel heraf trækker ned i mængden af madspild per omsat kr. Udenlandske undersøgelser viser, at de ferske grøntsager, frugt, og brød, der udgør de mængdemæssigt største fraktioner i madspildet fra detailleddet. Et udenlandsk studie har vurderet, at 87% af madaffaldet fra detailleddet er madspild. Mængdemæssigt udgør madaffald fra detailleddet i størrelsesorden 400 kg per omsat million DKR, heraf anslået 345 kg madspild per omsat million DKR (Ud fra danske og norske studier, mens niveauet i de svenske studier er højere).
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

"Sidste anvendelsesdato" bruges for fødevarer, som mikrobiologisk er let fordærvelige, og som derfor efter en kort periode vil kunne udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. "Mindst holdbar til" er den dato, hvortil producenten står inde for, at fødevaren har den rette kvalitet. Den mærkning er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, hvornår varen ikke længere er egnet til at spise. Danmark er det eneste EU-land, hvor det er forbudt at sælge fødevarer efter udløbet af begge datomærkninger. I andre EU-lande er det kun forbudt efter "sidste anvendelsesdato".

kilder: Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

I butikkerne i Danmark er det forbudt at sælge varer, der har overskredet "mindst holdbar til"-datoen og nogle gange kasseres fødevarerne også inden udløb af "mindst holdbar til"-datoen, fordi forbrugerne ikke vil købe varerne, når de kommer for tæt på udløbsdatoen. Datomærkningen "mindst holdbar til" betyder, at producenten står inde for kvaliteten til mindst denne dato. Fødevaren kan som regel spises senere end denne dato uden nogen sundhedsrisiko, selvom kvaliteten kan være dalet. ødevarer mærket med en "mindst holdbar til" dato og som ser fine ud og dufter godt kan sagtens spises, selvom datoen er overskredet.
kilder: Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har været medvirkende inspiration til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens over 200 danske butikker og derved medvirker til mindre madspild.
kilder: Rema 1000 og Stop Spild Af Mad - tal fra 2008 og 2011

Madspild og fødevareproducenter:

Madspild i forarbejdningen er skønnet til at udgøre 130.000 ton baseret på udenlandske data, hvor de finder 1-2% madspild i forarbejdningen.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

I primærproduktionen sker madspildet især inden for frugt og grønt, hvilket hænger sammen med en række markedsmekanismer og efterspørgsel på for eks. æbler, kålhoveder og salat i bestemte størrelser. Frugt og grønt bliver altså sorteret fra alene på grund af størrelsen.
kilde: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011


Kvalitetskravenes betydning for frasorteringsgraden giver anledning til et stort spild af god mad. Den store udfordring i æbler, pærer og rodfrugter er kravene til størrelse og form. Der er eksempler på, at helt op mod 90% af en frugthøst kasseres på grund af kravene til størrelsen. 10-20% af alle courgetter frasorteres pga. mærker på grøntsagen. Det er f.eks. blevet nævnt, at iceberg salat typisk ikke kan sælges, hvis de vejer under 350 gram, og såfremt der er få iceberghoveder i en mark, der når 350 gram, risikerer man let, at gartneren af økonomiske grunde nedpløjer hele produktionen, da det er for dyrt at høste afgrøden.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Der foregår en konstant overproduktion for at møde markedskravene. I forhold til frilandsafgrøder resulterer overproduktionen i et betydeligt madspild, da hovedparten af omkostningen ved produktion af frilandsafgrøder ligger i høstarbejdet, og det derfor i tilfælde af for lave priser eller svigtende afsætning bedst kan betale sig at nedpløje frilandsafgrøderne igen.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

I det omfang, de forskellige aktører i fødevarekæderne opfører sig økonomisk rationelt, kan madspildet således være udtryk for, at det faktiske madspild for disse aktører er mindre omkostningsfyldt for de pågældende aktører end de tiltag, som skulle til for at undgå madspildet.
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

I fødevareindustrien har bl.a. bagerne en udfordring med udsmid af store mængder brød, som hænger sammen med, at det er vanskeligt fra dag til dag at vide, hvor meget brød butikkerne vil aftage, og at danske forbrugere forventer absolut friskbagt brød. Friskt brød bliver altså kasseret allerede på bageriet, selvom det kan holde sig i flere dage.
kilde: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

40% af de torsk, som bliver fanget med trawl i Skagerrak, bliver smidt ud, før skibet overhovedet kommer i havn.
Kilde: DTU Aqua - tal fra 2011

Udenlandske undersøgelser viser at mellem 20 og 40% af al frugt og grønt bliver kasseret, hos producenten pga. skrappe krav fra aftagerne.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Madspild hos fødevareproducerende brancher:
- Slagterier - ca. 25% af den indvejede råvare ender som restprodukt
- Fiskeindustrien - ca. 143.392 ton
- Bryggerierne og spritfabrikkerne - bryggerierne: ca. 180.000 ton, spritfabrikkerne: ca. 77.000 ton
- Mejerierne - ca. 100 ton
- Brød og kornprodukter - ca. 3.300 ton
- Frugt og grønt (forarbejdet) - ca. 11.000 ton
kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 1998

Madspild og

fødevareemballage:

Fødevareemballage er også skyld i madspild, da op til 25% går til spilde.
kilder: 24timer og Politiken - tal fra 2009 og 2010

60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandlen – og det er især kød, grøntsager og pålæg, hvor pakkerne er for store. (Danmark har p.t. 1,5 millioner singler).
kilder: Samvirke og FDB Analyse - tal fra 2010

Det er bedre for miljøet at have emballage på råvarerne, så de holder sig friske længere, end det er at undlade emballagen og så ende med at smide fordærvede råvarer ud. Hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011

Det påvises at miljømæssige belastning mindskes, da effekten af mindre madspild er meget større, end den miljømæssige belastning fra den øgede mængde af emballage.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011


Fødevareemballage betyder mindre madspild. Skadedyr ikke kan komme til korn eller bønner, når de sælges i forseglede plastposer. Bagværk holder sig frisk i flere dage eller endda uger. Mælk bliver ikke sur, og kan opbevares i dage eller uger, selv uden nedkøling. Og frugt og grøntsager kan høstes, håndteres, transporteres, opbevares og sælges korrekt. Al den fødevareemballage er med til at minimere madspild.
kilde: Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD - tal fra 2011

Madspild og restauranter, kantiner og storkøkkener:

Madspild hos storkøkkener er skønnet til 15.750 ton.

Mængden af madaffald i ton indsamlet fra storkøkkener og behandlet på oparbejdnings-anlæggene i perioden 1997-2001: 103.137 ton.

kilder: Petersen og Kielland, Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2003 og 2010

Der foregår et stort spild af mad fra storkøkkener på grund af, at produktionen sker langt væk fra de mennesker, der skal spise maden og deraf følgende begrænset kendskab til deres behov. Derudover er der et særligt stort spild i kantinebuffeter mv. pga. krav om fyldte fade, også kort tid inden kantinen lukker. Dette spild vil kunne reduceres ved at bringe produktionen tættere på aftagerne og ved at servere mad i afmålte portioner (a la carte menu) frem for buffet.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Hvidovre Hospital har omlagt køkkendriften med det resultat, at madaffald er nedbragt med 40 ton om året, svarende til en tredjedel af hospitalets samlede genererede mængde madaffald i 2002.

kilder: Dagens Medicin, Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2008 og 2010

Madspild og verdenssulten:

Vi er 7 milliarder mennesker på Jorden og 925 millioner sulter. Alligevel producerer vi tilstrækkeligt madspild til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: Silvio Greco, Formand for Slow Fish Advisory Committee - tal fra 2010

Alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden. Til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem; det er også et ressourceproblem.
kilde: Henrik Høegh, Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - tal fra 2010

Fremtidens sultudfordringer skal løses ved at mindske madspild. Prognoser spår, at verdens befolkning runder 9 milliarder mennesker i 2050. Verdens befolkninger skal derfor blive mærkbart bedre til at mindske madspild, og fattige regioner skal tilskyndes til at blive selvforsynende, hvad angår madvarer.
kilder: FoodCulture og World Watch Institutes State of the World rapport - tal fra 2011

I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

En tredjedel af verdens samlede fødevare forsyning kunne spares ved at reducere madspild - eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal" - tal fra 2009

Hvis bæredygtige landbrugssystemer skal udvikles til at brødføde 9 milliarder mennesker i 2050, skal fokus på mindskning af madspild på tværs af hele jord-til-bord kæden spille en betydelig rolle i fremtidige fødevarestrategier.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

Verdens kornproduktion er steget fra 824 mio. ton i 1960 til omkring 2,2 mia. ton i 2010, og produktionen fortsat stiger med 27 mio. ton hvert år. Hvis denne tendens i den globale landbrugsvareproduktion fortsætter, vil kornproduktionen i 2050 være steget til et niveau, der er tilstrækkeligt til at brødføde verdens befolkning. Eftersom omkring 14% af den samlede produktion går tabt efter høsten, og at yderligere 15% gar tabt under distribution og som husholdningsaffald, kunne tre femtedele af den samlede forøgelse af udbuddet, som der vil være behov for i 2050, opnås, hvis vi simpelthen stoppede madspildet.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

I EU er der 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgransen – dvs. over 15% af EU-borgerne har en indkomst pa mindre end 60% af gennemsnitsindkomsten i bopælslandet.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

I 2008 var verdens samlede mængde af mad, som var givet til fødevarehjælp til fattige lande, på 6,3 millioner ton. Dette er mindre end en tiendedel af den mængde mad, som britiske forbrugere smider ud hvert år.
kilde: Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD - tal fra 2011

Madspild og klima:

Verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor.
kilde: CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Når maden rådner, frigiver det metan, som en drivhusgas der er 20 gange mere skadeligt for miljøet end kuldioxid CO2.
kilde: U.S. Environmental Protection Agency (EPA) - tal fra 2007

Transportsektoren står for 13,5% af den globale udledning af drivhusgasser. Landbrug og skovrydning står for 31,7%. I kæden fra jord til bord vurderes det, at madspildet udgør mellem 30 og 50% af bidraget fra den globale fødevareproduktion. Dermed kommer udledning af drivhusgasser fra madspild på niveau med belastningen fra hele transportsektoren.
kilde: CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madpild' i 2011

Madspildets betydning for klimaet: ca. 14% af klimabelastningen fra fødevareproduktionen er forårsaget af madspild - altså mad der kunne have været spist. Heri er ikke indregnet bidrag fra skovrydning.
kilde: Aarhus Universitet - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

På verdensplan anslås det, at landbrug og skovrydning står for rundt regnet 30% af den globale udledning af drivhusgasser.
kilde: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

Drivhusgasudledning kan reduceres med omkring 2 kg CO2-ækvivalenter per kilo mad, som ikke går til spilde.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Processering i de danske sygehuskøkkener skønnes til at belaste klimaet med over 200 ton CO2 dagligt.
kilde: Professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet - tal fra 2012

Ifølge undersøgelser fra Europa-Kommissionen er fødevaresektoren en af de tre sektorer (inkl. opbevaring og transport) med de største miljøpåvirkninger i EU, som bidrager til 30% af sin potentiale til den globale opvarmning.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Den samlede effekt af madspild i forhold til drivhusgasudledning var 3% af de samlede EU's 27 drivhusgasudledninger i 2008.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Opgøres den økonomiske værdi af madspildet i henhold til ressourceforbrug inklusiv eksternalitetsomkostninger i form af klimapåvirkning, så vurderes madspildet i nærværende beregning at give anledning til et omfang i størrelsesordenen 1 mio. ton CO2 om året, svarende til i størrelsesordenen 200 kg CO2-ækv. pr. indbygger. Med en CO2-pris på 160 kr/ton giver det en samlet eksternalitetsomkostning i størrelsesordenen 0,2 mia. kr. årligt som følge af klimabelastningseffekten knyttet til madspildet.
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Madens betydning for CO2-udslippet:
Korn, mel, brød mv. – produktion: 0,22 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 1,04 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Frugt, grønt og kartofler – produktion: 0,09 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 0,57 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Mælk, æg og mejeriprodukter – produktion: 1,46 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 2,28 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Kød og kødprodukter – produktion: 1,71 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 11,34 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Der udledes 4,5 kg CO2 i atmosfæren for hvert kilo fødevarer, der produceres. Ca. 89 mio. ton mad, der går til spilde hvert år i Europa producerer 170 mio. ton CO2-ækv., fordelt som følger:
- fødevareindustrien: 59 mio. tons CO2-ækv./år
- private husholdninger: 78 mio. tons CO2-ækv./år
- andre: 33 mio. tons CO2-ækv./år
Produktionen af de 30% af fødevarer, der ender med ikke at blive konsumeret, tegner sig for et merforbrug af
vandressourcer til kunstvanding pa 50% og der kræves 5-10 ton vand til at producere et kilo oksekød.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

Ved at reducere det unødvendige madspild hos detailhandlen i Norge er reduktionspotentiale af drivhusgasudledning opgjort til 550.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til ca. 160.000 bilers udstødningsgas om året.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Klimabidraget fra fødevarespildet i danske husholdninger udgør 155 kg CO2-ækv. per person per år, hvilket er dobbelt så stort som summen af klimabidraget fra spild i detail- og forarbejdning.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Maden udgør en tredjedel af det samlede CO2-udslip per indbygger.
kilde: Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2010

Danskernes forbrug af mad skaber drivhusgasudledninger svarende til 2,8 ton CO2 om året.
kilde: Ingeniørforeningen IDA, rapporten 'IDAs Klimaplan 2050' - tal fra 2010

Hvis vi alle undgik madspild, vil CO2 gevinsten svare til, at vi fjernede hver 5. bil fra gaderne.
kilde: LoveFoodHateWaste.com - tal fra 2008

Mellem 20% og 30% af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser kommer fra produktion af fødevarer.
kilde: Det Etiske Råd og European Commission Technical Report - tal fra 2010

Det estimeres, at 10% af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal" - tal fra 2009

Forbrugerrådets Forbrugerpanel gennemførte i 2009 en undersøgelse, hvor det viste sig at 9 ud af 10 danskere er motiverede for klimavenlig adfærd.
kilder: Forbrugerrådet og Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2009 og 2010

Madspild i udlandet:

EU:
3 millioner ton brød bliver årligt smidt ud i EU-landene - det svarer til hele Spaniens forbrug af brød.
kilde: TasteTheWaste.com - tal fra 2010

EU:
Nuværende madspild i EU: 89 millioner ton årligt svarende til ca. 179 kg per indbygger
Fremskrivning for 2020: 126 millioner ton (svarende til en stigning på 40%)
Her går maden til spilde:
Husholdninger: 42% (60% heraf ville kunne udgås)
Producenterne: 39%
Detailhandlere: 5%
Cateringsektoren: 14%
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

EU:
82% af EU’s borgere mener, at mindre end 15% af deres mad ender som madspild. 73% af danskere deler denne opfattelse. Andelen af danskere, der tilkendegiver, at de smider 16-30% af deres mad ud (23%), er desuden blandt det højeste i EU.
kilder: Affald & ressourcer, Flash Eurobarometer, Gallup og rapporten "Attitudes of European entrepreneurs towards eco-innovation - Analytical report" - tal fra 2011

EU:

Alene i Nordsøen har beregninger vist, at der hvert år bliver smidt omkring 500.000 ton fisk tilbage i havet, hvoraf de færreste overlever. EU anslår, at omkring 70% af de europæiske fiskebestande er overfisket.
kilder: Danmarks Radio og og FishFight.net - tal fra 2010

EU:

Det skønnes, at fiskerne i Europa smider mellem 10 og 60% af fangsterne tilbage i havet alt efter arten af fiskeriet. En del skyldes, at fiskerne er løbet tør for kvoter, eller at fiskene er under EU's mindstemål.
kilde: Jyllands-Posten - tal fra 2011

EU:
Over 20% af udgifterne til mad hos europæiske forbrugere bruges på fødevarer, som smides ud.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Ca. 30% af emballerede fødevarer hos europæiske forbrugere bliver smidt ud, inden emballagen overhovedet når at blive ånbet.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Hos europæiske forbrugere er frisk frugt og grøntsager står for det meste af madspild. Omkring 50% af madspild er frugt og grønsager, efterfulgt af rester af hjemmelavede retter og/eller færdigretter. De mest almindelige årsager til madspild hos forbrugerne er forkert planlægning og forkert opbevaring.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Ca. 2/3 af europæiske forbrugerne planlægger ikke måltiderne i forvejen, og det leder til overforbrug. Mange forbrugere kan ikke modstå stort udvalg af fødevarer samt mængdetilbud i butikkerne, som fører dem til ofte at købe mere mad, end de kan forbruge. Tiltalende fødevareudvalg og særlige mængdetilbud i butikkerne frister forbrugerne til at købe mere mad, end de kan bruge. Resultatet er en overflod af mad, som til sidst bliver til madspild derhjemme. Derudover opbevarer mange forbrugere maden ukorrekt, hvilket medfører til spild af mad.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Forbrugere tilbereder tit for meget mad, hvilket resulterer i at madresterne ligger på næsthøjeste plads over indholdet af madspild hos forbrugerne. De fleste af forbrugerne har ikke viden om genbrug af madrester, så de smider madresterne væk.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011

EU:

EU har årligt madspild på 90 millioner ton om eller ca. 180 kilo per person i gennemsnit.

kilde: EU's Miljøkommissær Janez Potočnik fra konferencen 'Combating Food Waste in the EU' i 2011

EU:

Frankrigs årlige madspild kan brødføde hele Demokratiske Republik Congo, og Italiens årlige madspild kan brødføde hele Etiopiens underernærede befolkning.

kilde: EU's Miljøkommissær Janez Potočnik fra konferencen 'Combating Food Waste in the EU' i 2011

Skandinavien:
1.050 svenske forbrugere var blevet spurgt, om de kender forskel på ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato”. Kun 38 % af de svenske forbrugere svarer, at de gør. 1.000 norske forbrugere var blevet spurgt, om de kender forskel på ”bedst før” og ”sidste
anvendelsesdato”. Det svarer 78% at de gør.
kilder: Affald & ressourcer, rapporten af Hanssen O.J. & Schakenda V. "Nyttbart matavfall i Norge – status og utviklingstrekk 2010", Konsumentföreningen Stockholm  - tal fra 2010 og 2011

Skandinavien:

Mængder madspild i detailhandlen:

Danmark: ca. 200 kilo om ugen og ca. 45.000 ton om året
Finland: 65.000 - 75.000 ton (herunder detail- og engros) om året
Norge: 43.000 ton om året
Sverige: 83.500 ton om året
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Norge:
I Norge ryger mad for anslået 9 milliarder kroner i skraldespanden om året. I snit køber en nordmand 234 kilo mad om året og smider de 58 kilo ud. Dermed går cirka en fjerdedel til spilde. Konkret smider de samlede norske husholdning 278.000 ton mad væk om året, mens restauranter og dagligvarebutikker tilsammen smider 57.000 ton mad ud.

kilder: Politiken, Aftenposten, Svenska Dagbladet - tal fra 2010

Norge:
2.000 nordmænd blev spurgt om, hvilke typer af fødevarer, som de har kasseret den sidste uge. 25% havde smidt mælk/fløde ud, 18% frisk frugt, 18% friske grønsager og ligeledes 18% friske bagerivarer. Aldersgruppen mellem 26 og 39 år var blandt dem som oftest havde smidt mad ud, medens hyppigheden af madudsmidning faldt til under det halve i aldersgruppen over 60 år. Den hyppigst angivne årsag til at smide mad ud i Norge er, at det er for gammelt i forhold til datomærkningen eller at det har for dårlig kvalitet.
kilder: Affald & ressourcer, WRAP, rapporten af Hanssen O.J. & Schakenda V. "Nyttbart matavfall i Norge – status og utviklingstrekk 2010"  - tal fra 2010

Norge:

NorgesGruppen, der står for en ikke uvæsentlig del af Norges detailhandel, har som mål at bioforgasse 90% af de 20.000 ton madspild, de hvert år genererer i deres butikker.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Norge:

Det anslås at hele Norgesgruppen har genereret omkring 18.400 ton madspild i deres butikker i 2007, hvilket giver et samlet tal fra hele detailsektoren på omkring 43.000 ton madspild i Norge.

kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Sverige

Årlige mængder madspild:
Detail- og engros sektor - supermarkeder:
74.000 ton madspild
Detail- og engros sektor - mindre butikker:
9.500 ton madspild
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Sverige:
I Sverige står landbruget for mellem 10 og 12% af det samlede udslip af drivhusgasser samtidig med at henved en fjerdel af landbrugets madprodukter smides væk. Der smides spiselig mad væk svarende til 100 kilo per svensker om året, eller at hver svenske husholdning smider 4,8 kilo mad væk om ugen.
kilder: Politiken, Aftenposten, Svenska Dagbladet - tal fra 2010

Sverige:
Forskningsresultaterne fra Karlstads Universitet i Sverige viser, at de forbrugere, der handler små mængder ofte, kun smider 1,2 kilo mad ud om ugen. Forbrugere, der går på et ugentligt storindkøb, smider til gengæld 2 kilo mad ud om ugen.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011


Sverige:
Frugt og grønt står for 25% af den totale mængde madaffald i Sverige. Derudover er 25% forarbejdede madvarer, 25% er mejeriprodukter, 10% skyldes besværlige emballager og 10% skyldes en overskreden udløbsdato. Frugt og grønt smides ofte ud, fordi indpakningen er gået i stykker, og madvaren dermed er blevet dårlig.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011

Sverige:

60 familier har deltaget i undersøgelsen og blev bedt om dagligt at veje det madaffald, som de smed ud og skrive resultatet ned i en dagbog. I gennemsnit smed familierne 1,7 kilo mad ud om ugen, hvilket faktisk kun er halvdelen af, hvad andre studier viser. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har taget en miljømæssig uddannelse gennem Karlstad Kommunes projekt Miljøhverdag - og at det er årsagen til, at gennemsnittet af madaffald var så lavt.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011

Finland:
Finske husholdninger har madspild på 120 til 160.000.000 kilo om året, som svarer til 20 til 30 kilo per person om året. Dette svarer til en værdi på 500 mio. EUR om året. Enlige kvinder i Finland har madspild på ca. 30 kilo mad om året, mens enlige mænd smider ca. 21 kilo om året.
kilde: Agrifood Research Finland (MTT) - tal fra 2011

Finland:

Årlige mængder madspild i detailhandlen:
Brød og korn produkter - 35%
Frugt og grøntsager - 34%
Kød og fisk - 12%
Mejeriprodukter - 12%
Færdigretter - 3%
Dåsemad og tørvarer - 3%
Frostvarer - 1%
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

England:
De engelske husstande smider årligt 5,3 millioner ton mad ud. Det svarer til en CO2-udslip på 20 millioner CO2-ækvivalenter årligt. Madspild er dermed ansvarlig for ca. 3% af Englands indenlandske drivhusgasudledning, dertil kommer drivhusgasudledninger fra produktion af fødevarer udenfor England, som importeres. De typer af madspild, som bidrager mest til drivhusgasudledning, stammer fra mælk, kaffe og hvede (brød og kager). Vandfodaftrykket fra madspild udgør 6.200 millioner m3 per år. I dette mål indgår både det direkte vandforbrug (husholdninger) og det indirekte (vand der forbruges i fødevaresektoren). Det svarer til 243 liter per indbygger per dag eller 150% af det direkte vandforbrug i husholdninger. 32% af det brød som købes i England, ender med at blive smidt ud. Ca. 80% er fra emballage, som er åbnet men ikke tømt.
kilder: Affald & ressourcer, WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2011

England:
Englands opgørelse af madspild i forhold til indkøbt mængde:
Salat: 45 %
Brød: 31%
Frugt 26%
Grøntsager 19%
Kød og fisk 13%
Mejeriprodukter 3%
kilder: WRAP (2008), Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

England:
Hvert år ender 30,8% af al mad i England som madspild.
Madspild koster England 11,3 mia. Euro om året.
Hver engelsk borger i gennemsnit smider ca. 70 kilo mad ud om året.
1,2 millioner ton mad om året bliver smidt ud i uåbnet emballage.
kilder: WRAP og Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD - tal fra 2008 og 2011

Holland:
En hollandsk undersøgelse vurderer det samlede madspild i hele fødevarekæden, inklusiv forbrugere, til at andrage 4 mio. Euro årligt, svarende til ca. 1.800 kr. pr. indbygger. Halvdelen heraf er spiselige fødevarer, svarende til 8-11% af indkøbet eller ca. 50 kg per indbygger om året, som forbrugerne smider ud.
kilde: Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality – tal fra 2010

Østrig:
Madspild i detailhandelen i Østrig er ca. kg madspild pr. dag pr. butik, hvilket på årsbasis giver 13,5 ton madspild pr. butik.
kilde: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Italien:
Italienerne madspilder 100 millioner ton om året og det svarer til en værdi af 37 milliarder Euro svarende til 275 milliarder danske kr. Det ville være nok til at brødføde 44 millioner mennesker.
kilder: Coldiretti, Università di Bologna - tal fra 2011

Italien:
Det italienske fødevarespild alene i forbrugerleddet udgør 6 millioner ton om året. En italiensk familie i gennemsnit smider mad for 515 Euro (3.750 kr.) ud om året, og det svarer til 10% af deres madbudget. For eksempel ender 19% af alt brød, 4% af al pasta og hele 39% af grønsager og frugt i de italienske skraldespande.
kilder: Coldiretti, Università di Bologna - tal fra 2011

Indien:
Næsten 15% af korn og grøntsager i Indien er spildt ved bryllupper og andre sociale arrangementer.
kilde: Indiens Fødevareminister K.V. Thomas – tal fra 2011


Indien:
I Indien estimeres efter-høst tab af frugt og grøntsager på ca. 50%. I 2007 betød det et tab på over 80 millioner ton af produkter - et tal næsten lige så højt som den samlede produktion af frugt og grøntsager i hele EU.
kilde: Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD - tal fra 2011

USA og Europa:
Det estimeres at mad, som går til spilde i USA og Europa, kunne brødføde verden 3 gange. I USA er madspild per indbygger steget med 50% siden 1974.
kilde: PLoS ONE  - tal fra 2011

USA:
Omkring 40% af alle fødevarer som er produceret i USA, bliver ikke spist.
kilder: PLoS ONE samt Jonathan Bloom, forfatteren af bogen "American Wasteland" - tal fra 2010

USA:
Madspild i detailhandlen i USA er 53 kg madspild pr. dag pr. butik.
kilde: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


USA:
USAs årlige madspild måler ca. 48 millioner ton.
53% procent af madspild er friske frugt og grøntsager, korn og mælk.
Amerikanerne smider i gennemsnit 73 kilo mad per person per år.
Det 5% af det amerikanske madspild ville kunne brødføde 4 millioner mennesker i en hel dag.
Hvert år smider de amerikanske supermarkeder, restauranter og nærbutikker omkring 27 millioner ton spiselig mad, som svarer til 30 milliarder dollars om året.
kilde: Metro Recycling Information USA, mm. – tal fra 1997 til 2011

Australien:
Australske husholdninger har et årligt madspild på 5,2 milliarder dollars.
kilde: David Baker, The Australia Institute - tal fra 2010

Årlige mængder madspild i detailhandlen:
England - 1,6 millioner ton madspild per år
USA - 2,5 millioner ton madspild per år
Japan - 2,6 millioner ton madspild per år
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Globalt madspild:

Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Mellem 30 og 50% af verdens fødevarer ender som affald.
kilder: Fødevareministeriet, Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

På baggrund af visse tal fra 1974 anslås det, at det globale madspild er steget med 50%.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden.
kilde: rapporten "The food we waste" af WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2008

I hvilke lande bor de største madspildere:
Europa: 60-110 kilo madspild per forbruger per år
USA: 95-115 kilo madspild per forbruger per år
Udviklingslande: 6-11 kilo madspild per forbruger per år
kilder: Birgitte Escherich og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Hvilke typer madvarer går til spilde globalt:
Cerealier: 20-35%
Rødder og knolde: 35-60%
Bælgfrugt og oliefrø: 20-30%
Frugt og grønt: 35-55%
Kød: 20-25%
Fisk og skaldyr: 30-50%
Slik, chips, drikkevarer, kager, is er
ikke med i beregningerne. Kornprodukter, frugt og grønt er dét, der bliver spildt mest af i verden.
kilder: Birgitte Escherich og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Eksempler på andelen af madspild i forskellige dele af verden:
Korn: 9% (Afrika syd for Sahara), 32% (Nordamerika og Oceanien)
Olieafgrøder og bælgfrugter: 18% (Industrialiserede Asien), 29% (Nordafrika, Vest- og Central Asien)
Rødder og knolde: 33% (Nordafrika, Vest- og Centralasien), 60% (Nordamerika og Oceanien)
Frugt og grøntsager: 37% (Industrialiserede Asien), 55% (Nordamerika og Oceanien)
Kød: 20% (Syd- og Sydøstasien), 27% (Afrika syd for Sahara)
Fisk og skaldyr: 30% (Latinamerika), 50% (Nordamerika og Oceanien)
Mælk: 11% (Industrialiserede Asien), 25% (Afrika syd for Sahara)
Æg: 12% (Afrika syd for Sahara), 20% (Nordamerika og Oceanien)
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Hvor i fødekæden opstår madspild:
I den agrikulturelle produktion:
Høstskader, sortering, opbevaring - især i udviklingslande
Efter-høst-behandlingen og på vej til næste led:
Beskadigelse, sortering, tab, transport - især i udviklingslande
Forarbejdelse i industrien:
Sortering, vask, skrælning, hakke/ skære, kogning, beskadigelse, transport - især i de vestlige lande og i det industrialiserede Asien
Distributionen via supermarkeder, auktioner, grossister, markeder:
Udløbsdato, skader, sortering, emballage, transport, opbevaring - især i de vestlige lande og I det industrialiserede Asien
Hos selve forbrugeren:
Overforbrug, udløbsdato, planlægning, opbevaring, levning - især i de vestlige lande og I det industrialiserede Asien
kilder: Birgitte Escherich og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Hver dag høstes fødevarer svarende til 4600 kcal for hver af Jordens indbygger, men af disse konsumeres i gennemsnit kun ca. 2000 kcal – mere end halvdelen går tabt på vejen.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal" - tal fra 2009

I det østlige og sydlige Afrika alene, værdiansættes tab af fødevarer til 1,6 milliarder dollar om året, eller omkring 13,5% af den samlede værdi af kornproduktionen. Selvom der ikke er tilsvarende regionale tabsestimaterne til rådighed for Central-og Vestafrika, under forudsætning af tab af fødevarer af samme størrelsesorden, kan værdien af efter-høst tab af korn i Afrika syd for Sahara være i alt 4 milliarder dollars om året ud af en anslået årlig kornproduktion på 27 milliarder dollars.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

Madspild i de rige og de fattige dele af verden:
I de fattigste lande sker madspild hovedsageligt i forbindelse med produktion og transport. Ringe muligheder for oplagring og nedkøling under transport betyder, at for eks. korn og grøntsager bliver ædt af skadedyr eller rådner op. Den mad, der når frem til husholdningerne, bliver til gengæld næsten altid spist op. I den rige del af verden går der mindre mængder spilde i selve produktionen og under transport mens der spildes meget i husholdningerne og i detailhandlen.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO vurderer, at det årlige spild af fisk på verdensplan udgør 6,8 millioner ton ud af 78,4 millioner ton, hvilket svarer til 8%.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2010

EU og FN skal forpligtes til global reduktion af madspild med mindst 50% inden år 2025.

kilde: Joint Declaration Against Food Waste - tal fra 2010

Blandt forbrugerne er madspildet størst i den vestlige verden. I Europa og Nordamerika er det årlige madspild i gennemsnit på 95-115 kg per indbygger - mens forbrugerne i Afrika syd for Sahara og Syd-og Sydøstasien hver smider kun 6-11 kg om året.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Mængden af årlige madspild i verden svarer til mere end halvdelen af verdens årlige kornhøst (2,3 milliarder ton i 2009/2010).
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

I udviklingslandene sker 40% af madspild ved efter-høst og i forarbejdnings led, mens i de industrialiserede lande sker mere end 40% af madspild ved detail- og forbruger led.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Værdien af tabt korn under efter-høst i Afrika syd for Sahara er på omkring 4 milliarder dollar (ca. 20 mia. kr.) om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker. Manglende forarbejdning, tørring og dårlig opbevaring ender med madspild for milliarder.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

Madspild i udviklingslandene sker tit på grund af mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter for at kunne imødekomme efterspørgslen. En del af problemet skyldes sæsonudsving i produktionen og omkostningerne ved investering i forarbejdningsfaciliteter, der vil ikke blive brugt året rundt.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

I de industrialiserede lande forekommer madspild, når produktionen overstiger efterspørgslen. For at sikre levering af aftalte mængder, mens der også skal tages hensyn til dårligt vejr, skadedyrsangreb, mm, ender landmænd ofte med at producere større mængder end nødvendigt.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


Høje kvalitetskrav fra supermarkeder om friske produkter fører til madspild. Nogle produkter er afvist af supermarkeder på grund af strenge kvalitetsstandarder om vægt, størrelse, form og udseende af afgrøder. Derfor ender store dele af afgrøder aldrig at forlade primærproduktionen.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


Dårlige lagerfaciliteter og manglende infrastruktur i udviklingslandene forårsager efter-høst tab af fødevarer. Friske produkter som frugt, grøntsager, kød og fisk direkte fra primærproduktionen eller efter fangsten kan blive ødelagt i varmt klima på grund af manglende infrastruktur til transport, opbevaring, køling og markeder.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


"Bortskaffelse er billigere end genbrug" holdning i fødevaresektoren hos de industrialiserede lande fører til madspild.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Madspild hos forbrugere i de industrialiserede lande (222 millioner ton) er næsten lige så høj som den samlede fødevareproduktion i Afrika syd for Sahara (230 mio ton).
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Store mængder og en bred vifte af fødevareprodukter i udbuddet hos butikkerne fører til madspild i de industrialiserede lande. Butikkerne er nødt til at bestille et udvalg af mad fra samme producent for at få fordelagtige priser. Forbrugerne forventer også en bred vifte af produkter i butikkerne. En bred vifte af produkter øger sandsynligheden for nogle af dem vil nå deres udløbsdato, inden de bliver solgt, og dermed vil gå til spilde. Forbrugerne forventer butikshylderne til at være fyldte, hår de handler. Selvom det helt sikkert vil være til gavn for salgsstatistikker, betyder løbende genopfyldninger af butikshylderne, at fødevarer tæt på udløbsdatoen ofte ignoreres af forbrugerne og ender som madspild.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


Overflod og forbrugernes holdninger fører til madspild i de industrialiserede lande. Måske en af de vigtigste årsager til madspild på forbruget i de rige lande er, at folk simpelthen har råd til at spilde mad. Mængden af tilgængelige fødevarer per person i detailbutikker og restauranter er steget i løbet af de sidste årtier i både USA og EU. Mange restauranter serverer buffeter til faste priser, som tilskynder folk til at fylde deres tallerkener med mere mad, end de rent faktisk kan spise. Butikker tilbyder store pakker og "få en gratis" mængdetilbud. Ligeledes fremstiller mange fødevareproducenter færdiglavede retter i stigende store størrelser.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

info@stopspildafmad.dk