bliv medlem af Stop Spild Af Mad her

Stop Spild Af Mad

Madspild i tal

Hvad er madspild

Tiltag mod madspild

Madspildsrapporter

Hvorfor

Hvad kan du gøre

Hvad kan vi gøre

Vores venner

Medlemmer

Bliv en del af bevægelsen

Opskrifter og råd

Mad til hjemløse

Doggybags

Fødevaresikkerhed

Spred budskabet

Presseomtale

TV

Billeder

Fremskridt og resultater

Skoleopgaver om madspild

Spørgsmål og svar

Foredrag

Links

Om os / kontakt

In English

Madspild i tal

Madspild i Julen: I december smider danske husholdninger mad ud for 1,53 milliarder kr. I december køber en gennemsnitsfamilie mad for 4.664 kr., hvoraf der ryger mad i skraldespanden for 933 kr. Detailhandelsomsætningen med fødevarer ligger mellem 18% højere i december end i gennemsnittet af alle andre måneder - det betyder at der ryger mad i skraldespanden for 1,53 milliarder kr. i december. Normalt er det grøntsager, mejeriprodukter og brød, som fylder mest i skraldespanden - men i julemånederne ryger der også kød i skraldespanden.
kilder: Politiken og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010

Madspild i Julen - Italien:
I juletiden 2011, fra 24. december til den 31. december havde italienerne genereret 440.000 ton madspild til en samlet værdi af 1,32 millioner Euro (20% af de samlede udgifter).
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

Madspild i Påsken: Påsken er blandt højsæsoner for madspild og danskerne smider god spiselig mad for 1,4 mia. kr. ud i påskemåneden.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2012

Skøn for madspild i husholdningerne: 103 kg madspild per dansker om året. (Baseret på danske data for det årlige indtag af forskellige fødevarer som frugt, grønt, brød, kød, osv. (FOI) samt engelske data for, hvor stor en del af de indkøbte fødevarer, der ender som madspild (WRAP).
kilde: Aarhus Universitet - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Madspild i husstandene koster samfundet 4,4 milliarder kroner om året. I det tal indgår kun 75% af danskernes samlede fødevareudgift, da fødevarer som fisk, sukkervarer, krydderier og øvrige ingredienser ikke er indregnet, og desuden er moms og afgifter ikke medregnet.
kilder: Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

I 2006 havde man vurderet at danskernes madspild var på 680.000 ton om året.
kilde: Miljøstyrelsen og Landbrug & Fødevarer, Landbrug & Fødevarers vurdering på baggrund af ISAG statistikken - tal fra 2006

I landsdækkende undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i 2001 fandt man ud af, at mængden af madaffald i alle danske husholdninger kunne opgøres til 475.000 ton pr. år. I forlængelse heraf udgør:

- Vegetabilsk affald - 54%
- Forarbejdet vegetabilsk affald - 22%
- Animalsk affald - 24%
Mængde per dansker svarer ca. til 88,5 kg madaffald.
kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2001

54% af de danske husstande udnytter sjældent eller aldrig resterne fra aftensmaden. 69% af de danske husstande genanvender ikke aftensmaden i frokosten dagen derpå.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010

Kvinder tænker mere over madspild end mænd.
kilder: FoodCulture og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Den ældre generation er bedre til at udnytte al maden, end den yngre generation.
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Madspild og alder (engelske estimater):
Omkostninger af det undgåelige madspild i husholdninger per person per uge i de forskellige aldersgrupper:
16-24: 29 kroner
25-34: 33 kroner
35-44: 28 kroner
45-54: 29 kroner
55-64: 37 kroner
65+: 27 kroner
kilde: rapporten "The food we waste" af WRAP (Waste & Resources Action
Programme) - tal fra 2008

På grund af finanskrisen og den øgede opmærksomhed på madspild, er der mindre madspild i Danmark end for 3 år siden. I alt køber danskerne 280.000 ton mindre mad om året og i gennemsnit køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for 3 år siden.
kilder: Dansk Handelsblad og Danmarks Statistik - tal fra 2010

I Miljøstyrelsens ’Forundersøgelse af madspild i Danmark’ i 2010 vurderer man, at 50% af de 475.000 ton madaffald er spiselig, altså ’madspild’ svarende til 237.000 ton. Endvidere vurderer Miljøstyrelsen i et foreløbigt skøn over mængderne af madspild (spiselig madaffald) følgende årlige fordeling hos de forskellige aktører:

- Fødevareproducenter: ukendt
- Grossist og Engros: ukendt
- Detailhandel: min. 43.700 ton
- Storkøkkener: 15.750 ton
- Husholdninger: 237.000 ton
kilde: Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2010

Regeringen har i finansloven for 2011 sat 19 millioner kroner af til at styrke borgernes miljørigtige valg - deriblandt forebyggelse af madspild.
kilde: Miljøministeriet - tal fra 2010

Ifølge Miljøstyrelsens Effektevaluering af Miljøstyrelsens kampagne ”Brug mere - spild mindre” fra 2011, svarer 85,6% af de adspurgte i gennemsnit, at de allerede i forvejen er gode til at minimere madspild.

kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:

I hvilken grad synes du, at madspild er et problem i det danske samfund?
I meget høj grad - 26%
I høj grad - 43%
I nogen grad - 23%
I mindre grad - 4%
Slet ikke - 1%
Ved ikke - 3%
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
Hvilke af følgende tiltag kunne du/din husstand forestille at tage for at mindske madspild?
Bruge rester, så de ikke går til spilde - 81%
Lave madplan og skrive en indkøbsseddel - 50%
Kun købe mængder, du skal bruge - 47%
Tilberede mindre portioner ad gangen - 43%
Sætte etiket på madrester for at sikre, de bliver brugt - 25%
Donere rester fra større middagsselskaber til et folkekøkken - 7%
Ingen af disse - 3%
Ved ikke - 1%
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
48% af de adspurgte kender forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
Prioritering af forskellige argumenter for, at madspild er et væsentligt samfundsproblem efter deres indflydelse på holdningen til madspild:
1) Madspild belaster miljøet, da landbrugsproduktionen bliver unødvendigt stor:
1. prioritet - 7%
2. prioritet - 16%
3. prioritet - 25%
4. prioritet - 26%
5. prioritet - 21%
2) Madspild skader klimaet, fordi der bruges unødvendigt meget energi på produktion og transport af mad:
1. prioritet - 20%
2. prioritet - 28%
3. prioritet - 22%
4. prioritet - 16%
5. prioritet - 9%
3) Madspild gør maden dyrere og betyder, at man skal bruge flere penge på mad:
1. prioritet - 12%
2. prioritet - 12%
3. prioritet - 12%
4. prioritet - 16%
5. prioritet - 44%
4) Madspild koster samfundet mange penge, fordi affaldet skal indsamles, transporteres og behandles:
1. prioritet - 12%
2. prioritet - 23%
3. prioritet - 25%
4. prioritet - 24%
5. prioritet - 14%
5) Madspild er moralsk uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter:
1. prioritet - 42%
2. prioritet - 17%
3. prioritet - 13%
4. prioritet - 11%
5. prioritet - 12%
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
Har du planer om at følge nogen af kampagnens råd om, hvordan du kan begrænse dit madspild?
1) Opbevar maden korrekt:
95% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
5% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
2) Gem madrester, og brug dem senere:
91% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
8% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
3) Vær opmærksom på holdbarheds-mærkningen:
90% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
9% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
4) Køb kun den mad, der er behov for:
81% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
16% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
5) Tilbered kun den mad, der bliver spist:
71% svarer at de fulgte rådet allerede inden kampagnen
21% svarer at de har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om brug-og-smid-væk-kulturen:
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Brug-og-smid-væk-kulturen er et negativt træk ved den danske kultur":
Meget enig - 33%
Enig - 44%
Hverken uenig eller enig - 16%
Uenig - 4%
Meget uenig - 2%
Ved ikke - 1%
kilde: Miljøstyrelsen, Effektevaluering af kampagnen ”Brug mere - spild mindre” - tal fra 2011

Danske forbrugere om madspild:
Hvilket af følgende tre udsagn beskriver bedst din holdning til madspild?
Der skal gøres en indsats - 61%
Personligt valg - 23%
Ikke tænkt over - 16%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Danske forbrugere om madspild:
Hvad ville kunne få dig til at smide mindre mad ud?
Intet – smider næsten intet ud - 48%
Mindre portionspakker i butikkerne - 19%
Andet -19%
Større bevidsthed om problemet - 8%
Stigende fødevarepriser - 6%
Færre storkøbstilbud - 5%
Ved ikke - 2%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Danske forbrugere om madspild:
Hvem har efter din mening det meste af ansvaret for madspild i Danmark?
Forbrugerne - 59%
Detailhandelen/butikkerne - 8%
Fødevareproducenterne - 8%
Politikerne - 1%
Andre - 14%
Ved ikke - 20%
kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009

Mængden af andet restaffald fra husholdninger kan reduceres med 2 kg per uge ved separat sortering af madaffald.
kilder: Affald & ressourcer og Avfall Sverige - tal fra 2011

60% af de europæiske husholdningers madspild kunne undgås, og 20% af fødevarerne smides væk på grund af forvirring over datoerne på varemærkningen. 18% af de europæiske borgere ikke forstår mærkningen "mindst holdbar til".
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

Danskerne har et kæmpe overforbrug. Hvis alle mennesker i verden levede på et niveau med danskerne - ville vi have brug for 4 ½ jordkloder, for at Jorden kunne nå at genskabe de ressourcer, som vi forbruger. Rapporten påpeger også, at man er bl.a. nødt til at mindske madspildet.
kilde: WWF, Living Planet Report 2012 - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
- I gennemsnit har hver person, der bor i parcelhus, 184 kg dagrenovation per år. Madspildet udgør 42 kg. Det svarer til 105 kg pr. husstand pr. år for en gennemsnits husstand i enfamilieboliger.
- Det samlede madaffald er i alt 76 kg per person per år. Her af er det 42 kilo, der kunne have været spist. Det er især grøntsager, frugt brød og kager, der ryger ud, selvom det kan spises.
- 4-personers husstande (formodentlig mest børnefamilier) smider især meget forarbejdet mad ud – rester fra middagen og madpakker. Det gælder dog ikke for storfamilier på mere end fire.
- De enlige har det største spild af ikke-forarbejdet mad, hvilket kan skyldes, at de ikke kan købe portioner, der er små nok.
- Madspild (mad der kan spises) udgør 23% af den samlede dagrenovation, og madaffald (både spiseligt og ikke-spiseligt) udgør 42% for husstande i parcelhuse.
-  I gennemsnit har en husstand i parcelhus 8,7 kg dagrenovation om ugen eller 453 kg om året, svarende til 686.545 ton dagrenovation fra enfamilieboliger i alt årligt.
- Gennem de sidste 30 år er den gennemsnitlige mængde dagrenovation fra et parcelhus faldet med 3 kg pr. uge (fra 11,8 kg i 1979 til 8,7 kg i 2011).
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Mængde og fordeling af dagrenovation fra enfamilieboliger på landsplan:
1) Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild:
Andel % - 12,6
Mængde per husstand, kg pr. uge - 1,10
Mængde per husstand, kg pr. år - 57
Mængde per person, kg pr. uge - 0,45
Mængde per person, kg pr. år - 23
Mængde ton pr. år på landsplan - 86.771
2) Forarbejdet, vegetabilsk madspild:
Andel % - 3,7
Mængde per husstand, kg pr. uge - 0,32
Mængde per husstand, kg pr. år - 17
Mængde per person, kg pr. uge - 0,13
Mængde per person, kg pr. år - 7
Mængde ton pr. år på landsplan - 25.165
3) Øvrigt vegetabilsk madaffald:
Andel % - 16,8
Mængde per husstand, kg pr. uge - 1,46
Mængde per husstand, kg pr. år - 76
Mængde per person, kg pr. uge - 0,60
Mængde per person, kg pr. år - 31
Mængde ton pr. år på landsplan - 115.203
4) Ikke forarbejdet, animalsk madspild:
Andel % - 3,4
Mængde per husstand, kg pr. uge - 0,30
Mængde per husstand, kg pr. år - 16
Mængde per person, kg pr. uge - 0,12
Mængde per person, kg pr. år - 6
Mængde ton pr. år på landsplan - 23.567
5) Forarbejdet, animalsk madspild:
Andel % - 3,2
Mængde per husstand, kg pr. uge - 0,28
Mængde per husstand, kg pr. år - 15
Mængde per person, kg pr. uge - 0,11
Mængde per person, kg pr. år - 6
Mængde ton pr. år på landsplan - 22.217
6) Øvrigt animalsk madaffald:
Andel % - 1,6
Mængde per husstand, kg pr. uge - 0,14
Mængde per husstand, kg pr. år - 7
Mængde per person, kg pr. uge - 0,06
Mængde per person, kg pr. år - 3
Mængde ton pr. år på landsplan - 11.305
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
En husstand genererer 1,42 kg vegetabilsk madspild pr. uge (1,10 kg ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild + 0,32 kg forarbejdet, vegetabilsk madspild).
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
Animalsk madspild og madaffald indeholder affald af animalsk oprindelse. Ikke forarbejdet, animalsk madspild består f.eks. af kødpålæg, og der smides 0,3 kg ud af denne fraktion om ugen i en gennemsnitshusstand. Forarbejdet, animalsk madspild er f.eks. middagsrester, og der smides 0,28 kg ud om ugen i en gennemsnitshusstand. Øvrigt animalsk madaffald er der 0,14 kg af om ugen, og det udgøres af regulært affald, som fiskeben, æggeskaller og ben.
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
Madspildet koster en gennemsnitsfamilie, som bor i et parcelhus, mindst 3.200 kroner om året. Hver måned køber gennemsnitsfamilien frugt, grønt, brød, kornprodukter, kød, fisk, æg og mejeriprodukter for 2.268 kroner. Så hvis en familie undgår madspild i et år, vil den kunne købe disse varer 'gratis' for de penge, familien har sparet. 17% af det brød og de kornprodukter, vi køber, ender i skraldespanden. Det samme gælder for 14% af kød, fisk og æg, 11% af frugt og grønt samt 2% af mejeriprodukter. Men da mange flydende mælkeprodukter ender i vasken, går man fra, at tallet er langt større.
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger: mængde af madspild og øvrigt madaffald per person som funktion af antal
personer i husstanden. Kg pr. person pr. uge:
1) Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild:
1 personer i husstanden - 0,62
2 personer i husstanden - 0,41
3 personer i husstanden - 0,48
4 personer i husstanden - 0,46
4+ personer i husstanden - 0,35
2) Forarbejdet, vegetabilsk madspild:
1 personer i husstanden - 0,07
2 personer i husstanden - 0,12
3 personer i husstanden - 0,13
4 personer i husstanden - 0,16
4+ personer i husstanden - 0,14
3) Ikke forarbejdet, animalsk madspild:
1 personer i husstanden - 0,15
2 personer i husstanden - 0,13
3 personer i husstanden - 0,13
4 personer i husstanden - 0,13
4+ personer i husstanden - 0,07
4) Forarbejdet, animalsk madspild:
1 personer i husstanden - 0,10
2 personer i husstanden - 0,09
3 personer i husstanden - 0,11
4 personer i husstanden - 0,15
4+ personer i husstanden - 0,12
5) Madspild i alt:
1 personer i husstanden - 0,93
2 personer i husstanden - 0,76
3 personer i husstanden - 0,86
4 personer i husstanden - 0,90
4+ personer i husstanden - 0,67
6) Øvrigt vegetabilsk madaffald:
1 personer i husstanden - 0,85
2 personer i husstanden - 0,75
3 personer i husstanden - 0,52
4 personer i husstanden - 0,47
4+ personer i husstanden - 0,43
7) Øvrigt animalsk madaffald:
1 personer i husstanden - 0,06
2 personer i husstanden - 0,07
3 personer i husstanden - 0,05
4 personer i husstanden - 0,05
4+ personer i husstanden - 0,07
8) Øvrigt madaffald i alt:
1 personer i husstanden - 0,91
2 personer i husstanden - 0,82
3 personer i husstanden - 0,57
4 personer i husstanden - 0,51
4+ personer i husstanden - 0,49
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
I telefoninterviewet blev respondenterne spurgt om, hvad de selv mente de i husstanden kunne gøre for at forebygge forekomsten af madspild. Hertil svarede 26%, at det vidste de ikke. Ca. en tredjedel (32%) mente, de burde være bedre til at planlægge f.eks. i form af madplaner og indkøbslister, mens 1% mente, at de burde stille større krav om mindre pakninger og afskaffelsen af mængderabat. 21% nævnte, at de kunne blive bedre til at spise det samme flere dage i træk, 22% at de kunne udnytte resterne bedre i f.eks. madpakken, og 24% at de kunne fryse madrester ned og spise dem en anden dag.
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
Hvad kunne det være som ærgrer dig at I smider ud? Procent:
Forarbejdet mad - ikke spist op:
Kolding Kommune - 63%
Helsingør Kommune - 49%
Viborg Kommune - 60%
Gladsaxe Kommune - 36%
Samlet - 52%
Ikke forarbejdet mad:
Kolding Kommune - 56%
Helsingør Kommune - 38%
Viborg Kommune - 46%
Gladsaxe Kommune - 40%
Samlet - 45%
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
Interviewet med spørgsmål om, hvad respondenten konkret gør eller kunne gøre bedre for at begrænse spild fra mad og drikke. Svarene blev kategoriseret i tre grupper; Gruppe 1 drejer sig om bedre planlægning, Gruppe 2 handler om at være bedre til at udnytte de madrester, der måtte opstå og Gruppe 3 handler om at være proaktiv, så man undgår at stå tilbage med for meget mad. Af de adspurgte svarer 32% af respondenterne i henhold til gruppe 1. I gruppe 2 fordeler svarene sig sådan, at 24% nævner, at man kan fryse rester ned og genanvende dem en anden dag, 22% svarer, at man kan benytte resterne i madpakken og 2%, at man kan spise det samme flere dage i træk. I gruppe 3 svarer 17%, at man kan købe mindre mængder og pakker, mens 10% svarer, at man kan nøjes med kun at tilberede så meget mad, som man kan spise.
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
Det er især grønsager og middagsrester, som husstandene fortæller, at der bliver smidt ud. Herefter kommer pålæg og brød. Kun 5% svarer, at de smider uforarbejdet kød ud.
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
I forhold til kompostering svarer hele 30%, at de komposterer frugt- og grønsagsrester. De 30%, som siger, at de komposterer frugt- og grøntsagsrester fra køkkenet, blev spurgt, hvor stor en andel heraf de mener, at de komposterer. 37% svarer, at de komposterer alt, og 16% stort set alt. Over halvdelen siger altså, at de komposterer stort set alle frugt og grønsagsrester.
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
Af interviewundersøgelsen fremgår det, at lige under halvdelen af respondenterne til tider ærgrer sig over noget af det, de smider ud. De nævner selv, at det især drejer sig om mad. Respondenterne mener, at hvad angår madspild, er det mest frugt, grønt og middagsrester, de kasserer. Omtrent en femtedel af respondenter, der ærgrede sig over, hvad de smed ud, vidste ikke, hvad de kunne gøre bedre eller anderledes for at mindske madspildet. De resterende fokuserede hovedsageligt på løsninger, der centrerede sig om deres egen måde at omgås maden på. Eksempelvis mente respondenterne, at de burde være bedre til at fryse rester ned eller at spise det samme flere dage i træk. Kun 3% mente at de burde være bedre til at opbevare fødevarerene bedre/korrekt, mens 1% nævnte, at de skulle stille krav til producenterne om mindre pakninger.
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
Gennemsnitlig sammensætning af dagrenovationen fra enfamilieboliger. Kg pr. husstand pr. uge og samlet på landsplan ton pr. år:
1) Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild:
Andel % - 13
Kg per husstand per uge - 1,10
Ton per år - 86.771
2) Forarbejdet, vegetabilsk madspild:
Andel % - 4
Kg per husstand per uge - 0,32
Ton per år - 25.165
3) Øvrigt vegetabilsk madaffald:
Andel % - 17
Kg per husstand per uge - 1,46
Ton per år - 115.203
4) Ikke forarbejdet, animalsk madspild:
Andel % - 3
Kg per husstand per uge - 0,30
Ton per år - 23.567
5) Forarbejdet, animalsk madspild:
Andel % - 3
Kg per husstand per uge - 0,28
Ton per år - 22.217
6) Øvrigt animalsk madaffald:
Andel % - 2
Kg per husstand per uge - 0,14
Ton per år - 11.305
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Madspild i danske enfamilieboliger:
De større affaldsbeholdere resulterer i sig selv i en større mængde affald.
kilde: Miljøstryelsen, rapporten "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger" - tal fra 2012

Mængden af madaffald i ton indsamlet fra storkøkkener og behandlet på oparbejdnings-anlæggene i perioden 1997-2001: 103.137 ton.

kilder: Petersen og Kielland, Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2003 og 2010

Der foregår et stort spild af mad fra storkøkkener på grund af, at produktionen sker langt væk fra de mennesker, der skal spise maden og deraf følgende begrænset kendskab til deres behov. Derudover er der et særligt stort spild i kantinebuffeter mv. pga. krav om fyldte fade, også kort tid inden kantinen lukker. Dette spild vil kunne reduceres ved at bringe produktionen tættere på aftagerne og ved at servere mad i afmålte portioner (a la carte menu) frem for buffet.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Hvidovre Hospital har omlagt køkkendriften med det resultat, at madaffald er nedbragt med 40 ton om året, svarende til en tredjedel af hospitalets samlede genererede mængde madaffald i 2002.

kilder: Dagens Medicin, Miljøstyrelsens Forundersøgelse af madspild i Danmark - tal fra 2008 og 2010

Madspild og biogas:

1 ton madaffald kan potentielt omsættes 180 m³n gas. Gassen fra 1 ton madaffald rummer op til 1100 kWh. Til sammenligning kan 1 ton gylle kun omsættes til beskedne 20 m³n gas. I Danmark bliver der årligt smidt knap 500.000 ton madaffald fra husholdninger ud. Et biogasanlæg med en udnyttet kapacitet på 25.000 ton madaffald årligt kan drives som en rentabel forretning.
kilder: Miljøstyrelsen, Bjarne Bro, Billund Kommune og Danmarks Naturfredningsforening - tal fra 2012

Man kan udnytte så meget køkken- og haveaffald samt spildevandsslam til at producere biogas, at det i runde tal kan skabe en omsætning på mellem 600 millioner og en milliard kroner om året for biogasanlæggene. Danske husholdninger og virksomheder smider hvert år 1,3 millioner ton nedbrydeligt affald ud, som bliver brændt af, selv om det kunne gøre mere nytte som biogas. Hovedparten af det affald, der kan benyttes til at producere biogas, stammer frahusholdningernes  køkkener, nemlig 725.000 ton. Også i kantiner, storkøkkener m.v. går store mængder af affald til forbrænding og kan sorteres fra til biogas. Det drejer sig om 165.000 ton årligt.
kilde: Ingeniøren, Niras og Econet - tal fra 2012

De 13 ton madaffald, der hvert år produceres på Roskilde Festival, kan alene producere omkring 2.340 m3 biogas, hvilket svarer til 14.300 kWh eller 4 husstandes årlige elforbrug.
kilder: Natasja Marie Nystrup, DTU og Videnskab.dk - tal fra 2012

Madspild og verdenssulten:

Vi er 7 milliarder mennesker på Jorden og 925 millioner sulter. Alligevel producerer vi tilstrækkeligt madspild til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: Silvio Greco, Formand for Slow Fish Advisory Committee - tal fra 2010

I verden hvert år:
29 millioner mennesker dør pga. overvægt
36 millioner mennesker dør pga. underernæring
1 mia. underernærede mennesker
1 mia. mennesker har meget svær adgang til vand
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

Alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden. Til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem; det er også et ressourceproblem.
kilde: Henrik Høegh, fhv. Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - tal fra 2010

Fremtidens sultudfordringer skal løses ved at mindske madspild. Prognoser spår, at verdens befolkning runder 9 milliarder mennesker i 2050. Verdens befolkninger skal derfor blive mærkbart bedre til at mindske madspild, og fattige regioner skal tilskyndes til at blive selvforsynende, hvad angår madvarer.
kilder: FoodCulture og World Watch Institutes State of the World rapport - tal fra 2011

I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

En tredjedel af verdens samlede fødevare forsyning kunne spares ved at reducere madspild - eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal" - tal fra 2009

Den vestlige verdens overforbrug af mad påvirker de globale fødevarepriser. Jo mere vi i Vesten forbruger (og jo mere vi smider ud), desto større er den globale efterspørgsel på mad og desto mere stiger fødevarepriserne globalt.
kilde: Anders Ladekarl, Generalsekretær i Dansk Røde Kors - tal fra 2012

Hvis bæredygtige landbrugssystemer skal udvikles til at brødføde 9 milliarder mennesker i 2050, skal fokus på mindskning af madspild på tværs af hele jord-til-bord kæden spille en betydelig rolle i fremtidige fødevarestrategier.

kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

Om 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand.

kilde: FN rapport "Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing" - tal fra 2012

Hvis alle i den vestlige verden bare sparede 5% på ressourcerne, så vil der være plads til 55 mio. flere mennesker immervæk med samme høje levestandard som i den vestlige verden.
kilde: Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer - tal fra 2012

De vigtigste socio-økonomiske faktorer, som driver stigende efterspørgsel efter fødevarer i verden, er befolkningstilvækst, stigende urbanisering og stigende indkomster. I 2050 forventes mere end 70 procent af verdens befolkning at bo i byerne. Fremtiden for
landbruget og evnen til at sikre fødevaresikkerheden for verdens voksende befolkning er tæt knyttet til en bedre forvaltning af naturressourcerne.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport “How
to Feed the World in 2050” – tal fra 2009

Antallet af kronisk underernærede og fejlernærede mennesker i verdener stigende, ikke faldende. FAO anslår, at antallet af kroniskunderernærede mennesker er steget fra 842 millioner i begyndelsen af1990'erne til over en milliard i 2009.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport “How
to Feed the World in 2050” – tal fra 2009

Verdens kornproduktion er steget fra 824 mio. ton i 1960 til omkring 2,2 mia. ton i 2010, og produktionen fortsat stiger med 27 mio. ton hvert år. Hvis denne tendens i den globale landbrugsvareproduktion fortsætter, vil kornproduktionen i 2050 være steget til et niveau, der er tilstrækkeligt til at brødføde verdens befolkning. Eftersom omkring 14% af den samlede produktion går tabt efter høsten, og at yderligere 15% gar tabt under distribution og som husholdningsaffald, kunne tre femtedele af den samlede forøgelse af udbuddet, som der vil være behov for i 2050, opnås, hvis vi simpelthen stoppede madspildet.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

I EU er der 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen – dvs. over 15% af EU-borgerne har en indkomst pa mindre end 60% af gennemsnitsindkomsten i bopælslandet.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

I 2008 var verdens samlede mængde af mad, som var givet til fødevarehjælp til fattige lande, på 6,3 millioner ton. Dette er mindre end en tiendedel af den mængde mad, som britiske forbrugere smider ud hvert år.
kilde: Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD - tal fra 2011

Madspild og klima:

Verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor.
kilde: CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Når maden rådner, frigiver det metan, som en drivhusgas der er 20 gange mere skadeligt for miljøet end kuldioxid CO2.
kilde: U.S. Environmental Protection Agency (EPA) - tal fra 2007

Transportsektoren står for 13,5% af den globale udledning af drivhusgasser. Landbrug og skovrydning står for 31,7%. I kæden fra jord til bord vurderes det, at madspildet udgør mellem 30 og 50% af bidraget fra den globale fødevareproduktion. Dermed kommer udledning af drivhusgasser fra madspild på niveau med belastningen fra hele transportsektoren.
kilde: CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madpild' i 2011

Madspildets betydning for klimaet: ca. 14% af klimabelastningen fra fødevareproduktionen er forårsaget af madspild - altså mad der kunne have været spist. Heri er ikke indregnet bidrag fra skovrydning.
kilde: Aarhus Universitet - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

På verdensplan anslås det, at landbrug og skovrydning står for rundt regnet 30% af den globale udledning af drivhusgasser.
kilde: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

Drivhusgasudledning kan reduceres med omkring 2 kg CO2-ækvivalenter per kilo mad, som ikke går til spilde.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Ifølge forskere fra University of Edinburgh, skaber spildt mælk i Storbritannien hvert år drivhusgasudledninger svarende til 110.000 ton CO2. Det svarer til udledningen fra 20.000 biler.
kilde: University of Edinburgh - tal fra 2012

Processering i de danske sygehuskøkkener skønnes til at belaste klimaet med over 200 ton CO2 dagligt.
kilde: Professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet - tal fra 2012

Der er ca. 3 mia. landbrugsdyr på planeten. En trejdedel af global fødevareproduktion går til føde til landbrugsdyrene. Landbrugsdyrene er ansvarlige for ca. 50% af det globale landbrugets CO2-udslip.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

Ifølge undersøgelser fra Europa-Kommissionen er fødevaresektoren en af de tre sektorer (inkl. opbevaring og transport) med de største miljøpåvirkninger i EU, som bidrager til 30% af sin potentiale til den globale opvarmning.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Den samlede effekt af madspild i forhold til drivhusgasudledning var 3% af de samlede EU's 27 drivhusgasudledninger i 2008.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Det samlede madspild i husholdningerne vurderes til at ligge på ca 20%, som står for 12,5% af klimabelastningen af fødevareproduktionen.
kilde: rapporten ”Klimaorienterede kostråd” fra DTU Fødevareinstituttet, Afdelingen for Ernæring – tal fra 2012

Ifølge ”IDA’s Klimaplan 2050” vil klimabelastningen set fra fødevarer i et forbrugsperspektiv kunne reduceres med ca. 10,5 mio. ton CO2-ækvivalent pr år, heraf ca. 4,5 mio. ton fra en mere bæredygtig landbrugsproduktion (bl.a. ved en mere bæredygtig gødningsanvendelse og afvikling af landbrug på lavbundsjorde), ca.4,5 mio. ton fra ændrede kostvaner og ca. 1,5 mio. ton ved at reducere fødevarespildet i husholdningerne med 50%.
kilde: ”IDA’s Klimaplan 2050” og rapporten ”Klimaorienterede kostråd” fra DTU Fødevareinstituttet, Afdelingen for Ernæring – tal fra 2009 og 2012

Klimaforandringer repræsenterer een af de største trusler for den globale fødevaresikkerhed.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport “How
to Feed the World in 2050” – tal fra 2009

Menneskehedens årlige efterspørgsel på de naturlige ressourcer har siden 1970'erne overskredet dén hastighed, som Jorden kan nå at producere på et år. Denne "økologiske overskridelse" vokser fortsat og har nået 50% underskud i 2008. Dette betyder, at det tager 1,5 år for Jorden at genskabe de vedvarende ressourcer og absorbere CO2-affald, som menneskerne producerer på eet år.
kilde: WWF, Living Planet Report 2012 - tal fra 2012

Biodiversitet, som er en vigtig ressource for landbrug og fødevareproduktion, er truet af urbanisering, skovrydning, forurening og omdannelsen af vådområder som er resultat af landbrugets modernisering, ændringer i kost hos menneskene samt befolkningstilvækst.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport “How
to Feed the World in 2050” – tal fra 2009 

Madspild og vandspild:
Det tager 120 liter vand til at producere en tomat.
Det tager 650 liter vand til at producere en kyllingebryst.
Det tager 125 liter vand til at producere en skål ris.
Det tager 1.200 liter vand til at producere et brød.
I gennemsnit er dén mængde vand, som er nødvendig til fremstilling af fødevarer, er omkring 1.000 gange vægten af selve fødevaren.
kilde: LoveFoodHateWaste.com - tal fra 2012

Opgøres den økonomiske værdi af madspildet i henhold til ressourceforbrug inklusiv eksternalitetsomkostninger i form af klimapåvirkning, så vurderes madspildet i nærværende beregning at give anledning til et omfang i størrelsesordenen 1 mio. ton CO2 om året, svarende til i størrelsesordenen 200 kg CO2-ækv. pr. indbygger. Med en CO2-pris på 160 kr/ton giver det en samlet eksternalitetsomkostning i størrelsesordenen 0,2 mia. kr. årligt som følge af klimabelastningseffekten knyttet til madspildet.
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


Madens betydning for CO2-udslippet:
Korn, mel, brød mv. – produktion: 0,22 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 1,04 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Frugt, grønt og kartofler – produktion: 0,09 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 0,57 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Mælk, æg og mejeriprodukter – produktion: 1,46 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 2,28 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
Kød og kødprodukter – produktion: 1,71 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, forbrug: 11,34 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare
kilder: Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Der udledes 4,5 kg CO2 i atmosfæren for hvert kilo fødevarer, der produceres. Ca. 89 mio. ton mad, der går til spilde hvert år i Europa producerer 170 mio. ton CO2-ækv., fordelt som følger:
- fødevareindustrien: 59 mio. ton CO2-ækv./år
- private husholdninger: 78 mio. tons CO2-ækv./år
- andre: 33 mio. ton CO2-ækv./år
Produktionen af de 30% af fødevarer, der ender med ikke at blive konsumeret, tegner sig for et merforbrug af
vandressourcer til kunstvanding pa 50% og der kræves 5-10 ton vand til at producere et kilo oksekød.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

Ved at reducere det unødvendige madspild hos detailhandlen i Norge er reduktionspotentiale af drivhusgasudledning opgjort til 550.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til ca. 160.000 bilers udstødningsgas om året.
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Italien:
Data indsamlet i Italien viser at frugt og grøntsager som smides væk i detailhandlen alene redegør for forbruget af mere end 73 millioner m3 vand (vandaftryk) på et år, samt brug af miljømæssige ressourcer svarende til næsten 400 millioner kvadratmeter (økologiske fodaftryk) svarende til mere end 8 millioner kilo CO2-ækvivalenter.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

England:
I England er madspild ansvarlig for udledningen af 25,7 millioner ton CO2-ækvivalenter per år. 78% af denne emission skyldes madspild, der kunne "altid undgås”, mens 22% vedrører madspild, der "nogle gange kan undgås”. Vandfodaftryk af de engelske husholdningernes madspild udgør 284 liter vand per person per dag.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

USA:
I USA anslås det, at CO2-udledning af madspildet under produktion, forarbejdning, emballage, distribution og bortskaffelse ligger på 112,9 millioner ton CO2-ækvivalenter om året.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

USA:
Det undgåelige madspild i USA tegner sig for over 55 millioner ton om året, svarende til næsten 29% af den årlige produktion. Dette resulterer i udledningen af drivhusgasser som svarer til mindst 113 millioner ton CO2 årligt, svarende til 2% af de amerikanske nationale drivhusgasudledninger. Over to tredjedele af disse drivhusgasudledninger forekommer i produktion og i forarbejdning. Oksekød tegner sig for 16% af de samlede drivhusgasudledninger og er den største bidragyder til drivhusgasudledninger fra spildt mad. Animalske produkter har en uforholdsmæssig stor klimapåvirkning på grund af deres relativt høje drivhusgasudledninger. De udgør omkring 30% af al spildt mad efter vægt, men tegner sig for næsten 57% af drivhusgasudledninger. På den anden side tegner korn, grøntsager og frugt sig for 56% af madspildet, men bidrager kun til 31% af drivhusgasudledninger på grund af deres relativt lave drivhusgasudledninger.
kilde: rapporten “The Climate Change and Economic Impacts of Food
Waste in the United States” af Kumar Venkat, CleanMetrics Corp. – tal
fra 2011

Klimabidraget fra fødevarespildet i danske husholdninger udgør 155 kg CO2-ækv. per person per år, hvilket er dobbelt så stort som summen af klimabidraget fra spild i detail- og forarbejdning.
kilder: Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Maden udgør en tredjedel af det samlede CO2-udslip per indbygger.
kilde: Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2010

Danskernes forbrug af mad skaber drivhusgasudledninger svarende til 2,8 ton CO2 om året.
kilde: Ingeniørforeningen IDA, rapporten 'IDAs Klimaplan 2050' - tal fra 2010

Hvis vi alle undgik madspild, vil CO2 gevinsten svare til, at vi fjernede hver 5. bil fra gaderne.
kilde: LoveFoodHateWaste.com - tal fra 2008

Mellem 20% og 30% af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser kommer fra produktion af fødevarer.
kilde: Det Etiske Råd og European Commission Technical Report - tal fra 2010

Det estimeres, at 10% af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal" - tal fra 2009

Forbrugerrådets Forbrugerpanel gennemførte i 2009 en undersøgelse, hvor det viste sig at 9 ud af 10 danskere er motiverede for klimavenlig adfærd.
kilder: Forbrugerrådet og Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2009 og 2010

Madspild i udlandet:

EU:
3 millioner ton brød bliver årligt smidt ud i EU-landene - det svarer til hele Spaniens forbrug af brød.
kilde: TasteTheWaste.com - tal fra 2010

EU:
Nuværende madspild i EU: 89 millioner ton årligt svarende til ca. 179 kg per indbygger
Fremskrivning for 2020: 126 millioner ton (svarende til en stigning på 40%)
Her går maden til spilde:
Husholdninger: 42% (60% heraf ville kunne udgås)
Producenterne: 39%
Detailhandlere: 5%
Cateringsektoren: 14%
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

EU:
Estimat af det totale madspild (inkl. industri, detailhandel/engros, restauranter, kantiner og storkøkkener samt husholdninger) per indbygger om året:
Holland – 579 kilo
Belgien – 399 kilo
Cypern – 334 kilo
Estonien – 264 kilo
Irland – 250 kilo
England – 238 kilo
Polen – 235 kilo
Sverige – 227 kilo
Østrig – 225 kilo
Luxembourg – 207 kilo
Finland – 193 kilo
Ungarn – 184 kilo
Spanien – 176 kilo
Litauen – 171 kilo
Italien – 149 kilo
Frankrig – 144 kilo
Portugal – 132 kilo
Tyskland – 126 kilo
Danmark – 118 kilo
Slovakiet – 109 kilo
Rumænien – 105 kilo
Letland – 94 kilo
Slovenien – 89 kilo
Bulgarien – 87 kilo
Tjekkiet – 71 kilo
Malta – 62 kilo
Grækenland – 44 kilo
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

EU:
82% af EU’s borgere mener, at mindre end 15% af deres mad ender som madspild. 73% af danskere deler denne opfattelse. Andelen af danskere, der tilkendegiver, at de smider 16-30% af deres mad ud (23%), er desuden blandt det højeste i EU.
kilder: Affald & ressourcer, Flash Eurobarometer, Gallup og rapporten "Attitudes of European entrepreneurs towards eco-innovation - Analytical report" - tal fra 2011

EU:

Alene i Nordsøen har beregninger vist, at der hvert år bliver smidt omkring 500.000 ton fisk tilbage i havet, hvoraf de færreste overlever. EU anslår, at omkring 70% af de europæiske fiskebestande er overfisket.
kilder: Danmarks Radio og og FishFight.net - tal fra 2010

EU:

Det skønnes, at fiskerne i Europa smider mellem 10 og 60% af fangsterne tilbage i havet alt efter arten af fiskeriet. En del skyldes, at fiskerne er løbet tør for kvoter, eller at fiskene er under EU's mindstemål.
kilde: Jyllands-Posten - tal fra 2011

EU:
Over 20% af udgifterne til mad hos europæiske forbrugere bruges på fødevarer, som smides ud.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Ca. 30% af emballerede fødevarer hos europæiske forbrugere bliver smidt ud, inden emballagen overhovedet når at blive ånbet.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Hos europæiske forbrugere er frisk frugt og grøntsager står for det meste af madspild. Omkring 50% af madspild er frugt og grønsager, efterfulgt af rester af hjemmelavede retter og/eller færdigretter. De mest almindelige årsager til madspild hos forbrugerne er forkert planlægning og forkert opbevaring.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Ca. 2/3 af europæiske forbrugerne planlægger ikke måltiderne i forvejen, og det leder til overforbrug. Mange forbrugere kan ikke modstå stort udvalg af fødevarer samt mængdetilbud i butikkerne, som fører dem til ofte at købe mere mad, end de kan forbruge. Tiltalende fødevareudvalg og særlige mængdetilbud i butikkerne frister forbrugerne til at købe mere mad, end de kan bruge. Resultatet er en overflod af mad, som til sidst bliver til madspild derhjemme. Derudover opbevarer mange forbrugere maden ukorrekt, hvilket medfører til spild af mad.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011


EU:
Forbrugere tilbereder tit for meget mad, hvilket resulterer i at madresterne ligger på næsthøjeste plads over indholdet af madspild hos forbrugerne. De fleste af forbrugerne har ikke viden om genbrug af madrester, så de smider madresterne væk.
kilde: Cofresco i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD – tal fra 2011

EU:

EU har årligt madspild på 90 millioner ton om eller ca. 180 kilo per person i gennemsnit.

kilde: EU's Miljøkommissær Janez Potočnik fra konferencen 'Combating Food Waste in the EU' i 2011

EU:

Frankrigs årlige madspild kan brødføde hele Demokratiske Republik Congo, og Italiens årlige madspild kan brødføde hele Etiopiens underernærede befolkning.

kilde: EU's Miljøkommissær Janez Potočnik fra konferencen 'Combating Food Waste in the EU' i 2011

Skandinavien:
1.050 svenske forbrugere var blevet spurgt, om de kender forskel på ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato”. Kun 38 % af de svenske forbrugere svarer, at de gør. 1.000 norske forbrugere var blevet spurgt, om de kender forskel på ”bedst før” og ”sidste
anvendelsesdato”. Det svarer 78% at de gør.
kilder: Affald & ressourcer, rapporten af Hanssen O.J. & Schakenda V. "Nyttbart matavfall i Norge – status og utviklingstrekk 2010", Konsumentföreningen Stockholm  - tal fra 2010 og 2011

Skandinavien:

Mængder madspild i detailhandlen:

Danmark: ca. 200 kilo om ugen og ca. 45.000 ton om året
Finland: 65.000 - 75.000 ton (herunder detail- og engros) om året
Norge: 43.000 ton om året
Sverige: 83.500 ton om året
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Norge:
I Norge ryger mad for anslået 9 milliarder kroner i skraldespanden om året. I snit køber en nordmand 234 kilo mad om året og smider de 58 kilo ud. Dermed går cirka en fjerdedel til spilde. Konkret smider de samlede norske husholdning 278.000 ton mad væk om året, mens restauranter og dagligvarebutikker tilsammen smider 57.000 ton mad ud.

kilder: Politiken, Aftenposten, Svenska Dagbladet - tal fra 2010

Norge:
2.000 nordmænd blev spurgt om, hvilke typer af fødevarer, som de har kasseret den sidste uge. 25% havde smidt mælk/fløde ud, 18% frisk frugt, 18% friske grønsager og ligeledes 18% friske bagerivarer. Aldersgruppen mellem 26 og 39 år var blandt dem som oftest havde smidt mad ud, medens hyppigheden af madudsmidning faldt til under det halve i aldersgruppen over 60 år. Den hyppigst angivne årsag til at smide mad ud i Norge er, at det er for gammelt i forhold til datomærkningen eller at det har for dårlig kvalitet.
kilder: Affald & ressourcer, WRAP, rapporten af Hanssen O.J. & Schakenda V. "Nyttbart matavfall i Norge – status og utviklingstrekk 2010"  - tal fra 2010

Norge:

NorgesGruppen, der står for en ikke uvæsentlig del af Norges detailhandel, har som mål at bioforgasse 90% af de 20.000 ton madspild, de hvert år genererer i deres butikker.
kilder: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Norge:

Det anslås at hele Norgesgruppen har genereret omkring 18.400 ton madspild i deres butikker i 2007, hvilket giver et samlet tal fra hele detailsektoren på omkring 43.000 ton madspild i Norge.

kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Norge:
Madspild koster Norge 18-20 mia. norske kroner (2,5 mia. Euro) om året. Fordeling over madspild i Norge:
Totalt madspild - 377.000 ton
52.000 ton fra producenter
2.000 ton fra engros
68.000 ton fra detailhandlen
255.000 ton fra forbrugere
Disse tal omfatter ikke målinger fra primærproduktion, store husholdninger, hoteller og restauranter.
kilde: ForMat Norge – tal fra 2012

Norge:
Forbrugere står for mere end 70% af madspildet.
Det svarer til ca. 51 kilo madspild per indbygger per år.
Unge voksne (19-26) og unge familier (26-39) er de største madspildere.
Madspildet vokser i takt med folks voksende indtjening.
Brød, frugt og grøntsager, mejeriprodukter og kød bliver smidt mest ud.
Det hyppigste årsager til madspild er at produktet overskrider holdbarhedsdatoen, emballagens størrelse, ødelagt emballage og dårlig planlægning.
kilde: ForMat Norge – tal fra 2012

Sverige:

Årlige mængder madspild:
Detail- og engros sektor - supermarkeder:
74.000 ton madspild
Detail- og engros sektor - mindre butikker:
9.500 ton madspild
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Sverige:
I Sverige står landbruget for mellem 10 og 12% af det samlede udslip af drivhusgasser samtidig med at henved en fjerdel af landbrugets madprodukter smides væk. Der smides spiselig mad væk svarende til 100 kilo per svensker om året, eller at hver svenske husholdning smider 4,8 kilo mad væk om ugen.
kilder: Politiken, Aftenposten, Svenska Dagbladet - tal fra 2010

Sverige:
Forskningsresultaterne fra Karlstads Universitet i Sverige viser, at de forbrugere, der handler små mængder ofte, kun smider 1,2 kilo mad ud om ugen. Forbrugere, der går på et ugentligt storindkøb, smider til gengæld 2 kilo mad ud om ugen.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011


Sverige:
Frugt og grønt står for 25% af den totale mængde madaffald i Sverige. Derudover er 25% forarbejdede madvarer, 25% er mejeriprodukter, 10% skyldes besværlige emballager og 10% skyldes en overskreden udløbsdato. Frugt og grønt smides ofte ud, fordi indpakningen er gået i stykker, og madvaren dermed er blevet dårlig.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011

Madspild i Sverige:
Fødevareindustrien: 171.000 ton
Detailhandlen: 39.000 ton
Restauranter: 99.000 ton
Skolekantiner: 26.000 ton
Husholdninger: 674.000 ton
– heraf uundgåeligt madspild: 435.000 ton
– heraf undgåeligt madspild: 239.000 ton
Samlet madspild: 1.010.000 ton
kilde: rapporten ”Matavfall 2010 från jord till bord” af Carl Jensen,
IVL Svenska Miljöinstitutet, Åsa Stenmarck, IVL Svenska
Miljöinstitutet, Louise Sörme, SCB og Olof Dunsö, SCB - tal fra 2010

Sverige:
Madspild hos svensk detailhandel (madspild i ton per ansat per år):
Slagterier: 2.500
Fisk og skaldyr: 200
Frugt, grøntsager og drikkevarer: 8.100
Olier, ost og is: 500
Mælk: 2.100
Mel: 4.800
Sukker: 1.200
Bagerier og konditorier: 1.900
Andre fødevarer: 8.800
kilde: rapporten ”Matavfall 2010 från jord till bord” af Carl Jensen,
IVL Svenska Miljöinstitutet, Åsa Stenmarck, IVL Svenska
Miljöinstitutet, Louise Sörme, SCB og Olof Dunsö, SCB - tal fra 2010

Sverige:
Sveriges madspild estimeres til over 50 kilo per person per år. Brød er blandt den type mad, som bliver smidt mest ud. Svenskerne kasserer mellem 10 og 20% af deres indkøbte fødevarer.
83% af svenskerne tager ikke hensyn til pakkestørrelse i deres valg af brød
28% af svenskerne genopvarmer brødet på brødristeren
37% af svenskerne giver brød til fuglene
11% af svenskerne laver rasp ud af brødet
kilder: National Food Administration, Rapport 4-2011, Mepex Consult AS, Østfold Forskning, Forbund Emballasjeoptimeringskomité NOK, LOOP, Slut Trap Port fra EMMAprosjektet - tal fra 2012

Sverige:

60 familier har deltaget i undersøgelsen og blev bedt om dagligt at veje det madaffald, som de smed ud og skrive resultatet ned i en dagbog. I gennemsnit smed familierne 1,7 kilo mad ud om ugen, hvilket faktisk kun er halvdelen af, hvad andre studier viser. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har taget en miljømæssig uddannelse gennem Karlstad Kommunes projekt Miljøhverdag - og at det er årsagen til, at gennemsnittet af madaffald var så lavt.
kilder: Videnskab.dk, Helén Williams, Karlstads Universitet – tal fra 2011

Finland:
Finske husholdninger har madspild på 120 til 160.000.000 kilo om året, som svarer til 20 til 30 kilo per person om året. Dette svarer til en værdi på 500 mio. EUR om året. Enlige kvinder i Finland har madspild på ca. 30 kilo mad om året, mens enlige mænd smider ca. 21 kilo om året.
kilde: Agrifood Research Finland (MTT) - tal fra 2011

Finland:

Årlige mængder madspild i detailhandlen:
Brød og korn produkter - 35%
Frugt og grøntsager - 34%
Kød og fisk - 12%
Mejeriprodukter - 12%
Færdigretter - 3%
Dåsemad og tørvarer - 3%
Frostvarer - 1%
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Finland:
Hele den finske værdikæde har årligt madspild på ca. 330-460 millioner kilo. Mængden af årlige madspild hos fødevareindustrien er i gennemsnit omkring 75-140 millioner kilo. Husholdningerne står for madspild på ca. 120-160 millioner kilo mad om året. Madspild udgør 10-15% af al fødevareforbrug i Finland. Finlands madspild udgør ca 1% af Finlands CO2-udledninger.
kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

Finland:
Hver finsk husholdning i gennemsnit har 63 kilo madspild om året eller 23 kilo per person. Fordeling over madspildet i de finske
husholdninger:
Grøntsager og kartofler: 19%
Hjemmetilberedt mad: 18%
Mejeriprodukter: 17%
Frugt og bær: 13%
Kornprodukter og bagværk: 13%
Kød, fisk og æg: 7%
Convenience food og take away: 6%
Ris og pasta: 4%
Andet: 3%
kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

Finland:
De primære årsager til madspild i de finske husholdninger:
Maden bliver fordærvet eller fejler noget: 29%
Maden har overskredet ”bedst før” datoen: 19%
Madrester efter måltiderne: 14%
For meget tilbedert mad: 13%
kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

Finland:
Det årlige madspild gennem hele værdikæden i Finland:
Husholdninger: 22-30 kilo per person (120-160 millioner kilo i alt)
Restauranter, kantiner og storkøkkener: 14-16 kilo per person (75-85 millioner kilo i alt)
Detailhandlen: 12-14 kilo per person (65-75 millioner kilo i alt)
Fødevareindustrien: 14-26 kilo per person (75-140 millioner kilo i alt)
Total: 62-86 kilo per person (335-460 millioner kilo i alt)

kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

Finland:
Procentandel af madspild i forhold til de producerede mængder mad:
Pizzeriaer: 8%
Skoler: 18%
Cafeer og tankstationer: 19%
Restauranter og hoteller: 19%
Kantiner og storkøkkener: 24%
Hospitaler og plejehjem: 26%
Daginstitutioner: 27%
kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

Tyskland:
Ifølge den tyske regerings undersøgelse smider hver tysk borger i gennemsnit  81,6 kilo mad ud om året. Hovedparten består af frugt og grøntsager, brød og mejeriprodukter. En tysk forbruger smider i gennemsnittet 225 gram mad ud om dagen. Næsten halvdelen af dette madspild kan undgås. Hver tysk borger smider i gennemsnittet mad ud for 235 Euro om året. I et 4-personers husstand udgør beløbet 940 Euro
om året. Tysklands årlige madspild koster 21,6 milliarder Euro.
kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

Tyskland:
Tysklands madspild ligger på 11 millioner ton om året, hvori de tyske husholdningers madspild ligger på 6,7 millioner ton om året. Tyske husholdninger står for 61% af Tysklands samlede madspild.

kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

Tyskland:
Fordeling af ansvarlige for madspild:
Fødevareindustrien - 1,9 millioner ton om året
Detailhandel - 550.000 ton om året
Restauranter, hoteller, hospitaler og skoler -1,9 millioner ton om året
Husholdninger - 6,7 millioner ton om året
kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

Tyskland:
Fordeling af madspid i Tyskland:
Grøntsager - 26%
Frugt -18%
Bagværk - 5%
kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

Tyskland:
Årsager til madspild i Tyskland:
Fødevareindustri:
- afvigelse fra det ønskede produkts kvalitet og egenskaber
- opbevaring af referenceprøver, som senere bliver kasseret
- overproduktion og dårlig planlægning
- fejl i fremstillingsprocessen (f.eks tab i produktionen, spild, ukorrekt mærkning)
Detailhandel:
- fyldte hylder indtil lukketid - med bagværk, frugt, grøntsager, mm.
- skader på letfordærvelige fødevarer (for eks. frugt bliver mast)
- udløbsdato og forbrug
- overskydende beholdning med næsten uoverskuelige købsadfærd
- forkert opbevaring og skader under transport
Store forbrugere (restauranter, hoteller, hospitaler og skoler):
- manglende viden om affald
- mangel på lager
- beregning er vanskeligere, når efterspørgslen svinger meget
- hygiejne og sikkerhed
- utilstrækkelig differentierede portionsstørrelser
Husholdninger:
- manglende påskønnelse af mad, forårsaget af en konstant tilgængelighed
- dårlig planlægning, dårlige indkøbsvaner, et manglende overblik over varebeholdninger
- forkert opbevaring
- udløbsdatoen
kilde: Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium
- tal fra 2012

Tyskland:
Mængden af madaffald (både spiseligt og ikke-spiseligt) er næsten 11 mio. ton om året. Den største andel findes i husholdningerne (61%). Fødevareindustrien og cateringsektoren andele estimeres til hver 17%. Detail- og engroshandlens andel estimeres til kun 5%. Det skal dog bemærkes, at detailhandel ikke har været villig til at give oplysninger. Det er estimeret, at mængden af madaffald per person i det kommunale indsamlingssystem udgør 62 kg heraf 43 kg i restaffald og 19 kg fra separat indsamling af organisk affald. Studiet forsøger også at skønne over det madaffald, som ikke ender i det kommunale affaldssystem såsom hjemmekompostering, madaffald til husdyr og kassering via vasken. 4-19 kg per person per år skønnes at blive hældt i vasken. Det skønnes, at madspildet udgør 65% af det, som kasseres via det kommunale affaldssystem eller svarende til 46 kg/person per år. Det vurderes, at madspildet i Tyskland koster 1.500- 1.950 kr. per person per år. Det tyske studie omfatter hele kæden fra jord til bord, dog undtaget primær-landbruget. Data er meget mangelfulde, da der ikke findes landsdækkende undersøgelser af madaffald i Tyskland.
kilder: Affald & ressourcer og Universität Stuttgart på vegne af det tyske Fødevareministerium - tal fra 2012

Frankrig:
Frankrig producerer omkring 9 millioner ton madspild hvert år. I denne, over 6 million ton kan tilskrives den endelige forbruger-fase, 626.000 tonstil industrien, mens de resterende 2 millioner ton kan tilskrives distributionen samt foodservice, restauranter, kantiner og storkøkkener.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

England:
De engelske husstande smider årligt 5,3 millioner ton mad ud. Det svarer til en CO2-udslip på 20 millioner CO2-ækvivalenter årligt. Madspild er dermed ansvarlig for ca. 3% af Englands indenlandske drivhusgasudledning, dertil kommer drivhusgasudledninger fra produktion af fødevarer udenfor England, som importeres. De typer af madspild, som bidrager mest til drivhusgasudledning, stammer fra mælk, kaffe og hvede (brød og kager). Vandfodaftrykket fra madspild udgør 6.200 millioner m3 per år. I dette mål indgår både det direkte vandforbrug (husholdninger) og det indirekte (vand der forbruges i fødevaresektoren). Det svarer til 243 liter per indbygger per dag eller 150% af det direkte vandforbrug i husholdninger. 32% af det brød som købes i England, ender med at blive smidt ud. Ca. 80% er fra emballage, som er åbnet men ikke tømt.
kilder: Affald & ressourcer, WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2011

England:
Englands opgørelse af madspild i forhold til indkøbt mængde:
Salat: 45 %
Brød: 31%
Frugt 26%
Grøntsager 19%
Kød og fisk 13%
Mejeriprodukter 3%
kilder: WRAP (2008), Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

England:
Madspild koster engelske husstande 18 mia. £ om året.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

England:
Hvert år ender 30,8% af al mad i England som madspild.
Madspild koster England 11,3 mia. Euro om året.
Hver engelsk borger i gennemsnit smider ca. 70 kilo mad ud om året.
1,2 millioner ton mad om året bliver smidt ud i uåbnet emballage.
kilder: WRAP og Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD - tal fra 2008 og 2011

England:
En gennemsnits engelsk familie med 2 voksne og 2 børn:
- producerer 6,9 kilo madaffald om ugen
- hvoraf 4,4 kilo er madspild
- som svarer til 1,1 kilo madspild per person om ugen
kilde: rapporten "The food we waste" af WRAP (Waste & Resources ActionProgramme) - tal fra 2008

Holland:
En hollandsk undersøgelse vurderer det samlede madspild i hele fødevarekæden, inklusiv forbrugere, til ca. 4 mia. Euro årligt, svarende til ca. 1.800 kr. pr. indbygger. Halvdelen heraf er spiselige fødevarer, svarende til 8-11% af indkøbet eller ca. 50 kg per indbygger om året, som forbrugerne smider ud.
kilde: Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality – tal fra 2010

Holland:
Det årlige madspild i husholdningerne koster Holland 2,4 mia. Euro om året. Det årlige madspild i fødevareindustrien koster Holland 2 mia. Euro om året.
kilde: MTT Agrifood Research Finland i forb. med deres
madspildsinitiativ Foodspill - tal fra 2012

Østrig:
Madspild i detailhandelen i Østrig er ca. kg madspild pr. dag pr. butik, hvilket på årsbasis giver 13,5 ton madspild pr. butik.
kilde: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

Italien:
Italienerne madspilder 100 millioner ton om året og det svarer til en værdi af 37 milliarder Euro svarende til 275 milliarder danske kr. Det ville være nok til at brødføde 44 millioner mennesker.
kilder: Coldiretti, Università di Bologna - tal fra 2011

Italien:
Årlig omkostning som følge af madspild i Italien:
Landbruget – 10 mia. Euro
Industri – 1,2 mia. Euro
Distribution – 1,5 mia Euro
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

Italien:
Madspild i Italien – gram per person per dag:
Kornprodukter – 40,43 gram
Grøntsager (friske samt forarbejdede) – 54,48 gram
Frugt (friske samt forarbejdede) – 50,18 gram
Spiritus – 55,62 gram
Kød – 54,54 gram
Fisk – 33,68 gram
Der blev spildt 263.645 ton fødevarer i Italien i 2009 svarende til 900 mio. Euro. 40% af dette bestod af frugt og grøntsager.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

Italien:
Det italienske fødevarespild alene i forbrugerleddet udgør 6 millioner ton om året. En italiensk familie i gennemsnit smider mad for 515 Euro (3.750 kr.) ud om året, og det svarer til 10% af deres madbudget. For eksempel ender 19% af alt brød, 4% af al pasta og hele 39% af grønsager og frugt i de italienske skraldespande.
kilder: Coldiretti, Università di Bologna - tal fra 2011

Indien:
Næsten 15% af korn og grøntsager i Indien er spildt ved bryllupper og andre sociale arrangementer.
kilde: Indiens Fødevareminister K.V. Thomas – tal fra 2011


Indien:
I Indien estimeres efter-høst tab af frugt og grøntsager på ca. 50%. I 2007 betød det et tab på over 80 millioner ton af produkter - et tal næsten lige så højt som den samlede produktion af frugt og grøntsager i hele EU.
kilde: Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, i forb. med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongress SAVE FOOD - tal fra 2011

USA og Europa:
Det estimeres at mad, som går til spilde i USA og Europa, kunne brødføde verden 3 gange. I USA er madspild per indbygger steget med 50% siden 1974.
kilde: PLoS ONE  - tal fra 2011

USA:
Omkring 40% af alle fødevarer som er produceret i USA, bliver ikke spist.
kilder: PLoS ONE samt Jonathan Bloom, forfatteren af bogen "American Wasteland" - tal fra 2010

USA:
Amerikanske forbrugere har madspild som svarer til 25% af deres samlede udgifter til mad.
kilder: William Rathje, The Garbage Project, og forfatter Jonathan 
Bloom - tal fra 2012

USA:
Madspild koster amerikanske husstande 124,1 mia. $ om året svarende 1.600 $ per år for en amerikansk gennemsnitsfamilie.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

USA:
Hvert år smider amerikanerne mad ud for omkring 165 milliarder dollar - eller 990 milliarder kroner. Næsten halvdelen af amerikanernes mad, eller 40%, bliver smidt ud. En gennemsnitlig amerikansk familie på fire smider hvert år mad for 2.275 dollar ud. Det er mad for 13.650  kroner. 25 millioner amerikanere kunne leve af blot 15% af den mad, der smides ud. Siden 1970'erne og til nu er sket en stigning på 50% i mængden af mad, som smides ud.
kilde: Natural Resources Defense Council - tal fra 2012.

USA:
Madspild i detailhandlen i USA er 53 kg madspild pr. dag pr. butik.
kilde: Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011


USA:
USAs årlige madspild måler ca. 48 millioner ton.
53% procent af madspild er friske frugt og grøntsager, korn og mælk.
Amerikanerne smider i gennemsnit 73 kilo mad per person per år.
Det 5% af det amerikanske madspild ville kunne brødføde 4 millioner mennesker i en hel dag.
Hvert år smider de amerikanske supermarkeder, restauranter og nærbutikker omkring 27 millioner ton spiselig mad, som svarer til 30 milliarder dollars om året.
kilde: Metro Recycling Information USA, mm. – tal fra 1997 til 2011

USA:
Det estimeres, at amerikanske butikker i dag smider 10% af al frugt ud, fordi den er blevet overmoden.
kilde: Food Supply - tal fra 2012

USA:
Ca. 40% af maden i USA ender som madspild. En gennemsnits amerikansk forbruger smider ud:
Kornprodukter: 18%
Fisk: 35%
Kød: 33%
Frugt: 15%
Grønt: 20%
Mejeriprodukter: 17%

kilde: Buzby, m.fl. - The Value of Retail- and Consumer-Level Fruit
and Vegetable Losses in the United States, Journal of Consumer
Affairs, Natural Resources Defense Council – tal fra 2011

USA:
Ca. 40% af maden i USA ender som madspild. En stor del af madspildet er forårsaget af forbrugerne. Den gennemsnitlige amerikaner smider hver måned mad ud for $40 (228 kr.) som svarer til ca. 33 pund (15 kilo). Hvis amerikanske borgere spildte blot 5% mindre mad, ville dette være tilstrækkeligt til at brødføde 4 millioner amerikanere. Hvis amerikanske borgere spildte 20% mindre mad, ville dette være tilstrækkeligt til at brødføde 25 millioner amerikanere.

kilder: Hall K.D., Guo J., Dore M., Chow C.C., The Progressive
Increase of Food Waste in America and Its Environmental Impact,
National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases, PLoS
ONE, Jan Lundqvist, C. de Fraiture, D. Molden, Saving Water: From
Field to Fork – Curbing Losses and Wastage in the Food Chain, SIWI,
USDA, Natural Resources Defense Council – tal fra 2011

USA:

Et estimat over hvor meget USA kan spare ved mindre madspild:
- 25% af al drikkevand, som anvendes i USA
- 4% af den samlede amerikanske olieforbrug (mere end 300 millioner tønder olie om året)
- 90 milliarder US dollars om året (over 40 milliarder US dollars fra husholdninger)
- 750 millioner US dollars om året i renovationsomkostninger
- 34 millioner ton affald

kilder: Hall K.D., Guo J., Dore M., Chow C.C., The Progressive
Increase of Food Waste in America and Its Environmental Impact,
National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases, PLoS
ONE, Jones, Timothy, Corner on Food Loss. Biocycle, USDA, US EPA,
Waste Not, Want Not, Feeding the Hungry and Reducing Solid Waste
Through Food Recovery, EPA 530-R-99-040, Natural Resources Defense
Council – tal fra 2011

I 2010 har amerikanernes madspild været på 33,79 millioner ton, nok til at fylde 91 Empire State Buildings, og en 16% stigning fra et årti siden. Den gennemsnitlige amerikaners madspild ligger på 95 til 115 kilo spiselig mad hvert år. I mellemtiden, levede mere end 17 millioner amerikanske husstande i 2010 i zonen "fødevareusikkerhed", hvilket betyder at det er svært at brødføde alle i familien. 46 millioner amerikanere, omkring 1 ud af 7 mennesker, er i dag i USA afhængige af fødevarehjælp.
kilder: The George Washington University's School of Media and Public 
Affairs og The Huffington Post - tal fra 2012

USA:
Meget af de amerikanske husholdningernes madspild skyldes dårlig planlægning. Ca. 2/3 af de amerikanske husholdningernes madspild
skyldes fordærvelse af maden, som ikke blev anvendt i tide - mens de resterende 1/3 er forårsaget af overforbruget. Amerikanske singler producerer forholdsmæssigt mere madspild, end familierne.

kilder: WRAP, Ibid, Natural Resources Defense Council – tal fra 2011

USA:
Forøgelse af madspild i USA tyder på, at den amerikanske fedmeepidemi har været resultat af en "push-effekt" af den øgede tilgængelighed af
fødevarer samt markedsføring, mens amerikanerne ikke er i stand til at matche deres fødeindtagelse med det øgede udbud af billige,
lettilgængelige fødevarer. Således kan behandling af overudbud af fødevarer i USA bidrage til at bremse fedmeepidemien samt nedgang i madspild, som har dybtgående konsekvenser for miljøet.
kilde: rapporten “The Progressive Increase of Food Waste in America
and Its Environmental Impact” af PLoS ONE – tal fra 2011

USA:
I USA er madspild per indbygger steget med 50% siden 1974 og i samme periode har der også været en stigning i kropsvægt, som er
manifesteret ved den amerikanske befolknings fedmeepidemi. I 1974 var den amerikanske befolknings madspild ca. 900 kcal per person per dag, mens 2003 var den amerikanske befolknings madspild ca. 1.400 kcal per person per dag eller ca. 150 mia. kcal per år.
kilde: rapporten “The Progressive Increase of Food Waste in America
and Its Environmental Impact” af PLoS ONE – tal fra 2011

USA:
De årlige økonomiske omkostninger af madspild fra amerikanske virksomheder og forbrugere ligger på 198 milliarder US dollars. Forbrugerne er ansvarlige for 60% af madspildet og bærer en
forholdsmæssig brøkdel af prisen - omkring 1.600 US dollars om året for en familie på fire, mens detailhandlen er ansvarlig for en tredjedel af madspildet.
kilde: rapporten “The Climate Change and Economic Impacts of Food
Waste in the United States” af Kumar Venkat, CleanMetrics Corp. – tal
fra 2011

Omkostning af madspild i USA:
Total: 197,7 mia. US dollars årligt
Detailhandlen, catering og fødevareindustrien: 64,6 mia. US dollars årligt
Husholdningerne: 124,1 mia. US dollars årligt
- heraf ca. 1.600 US dollars om året for en familie på fire
kilde: rapporten “The Climate Change and Economic Impacts of Food
Waste in the United States” af Kumar Venkat, CleanMetrics Corp. – tal
fra 2011

USA:
39% af amerikanere har dårlig samvittighed over at madspilde.
kilde: Eco Pulse - tal fra 2012

Canada:
Canadiske årlige madspild er anslået til 27 milliarder dollars. Mere end halvdelen (51) kommer fra husholdningerne.
kilde: George Morris Centre - tal fra 2012

Sydkorea:
Sydkorea genererer dagligt 171.000 ton madspild, som svarer til 350 gram per person per dag. 

kilde: The Guardian - tal fra 2012

Kina:
- 70% af Kinas køkkenaffald består af madspild
- Beijing producerer 11.000 ton køkkenaffald hver dag og 6,57 millioner ton køkkenaffald hvert år
- 74% af Beijings køkkenaffald består af spild af vand
- 82,5% af den kinesiske storby Hangzhous restaurantkøkkenaffald bliver fodret til grise
kilde: Beijing Municipal Commission of City Administration and
Environment – tal fra 2011

Australien:
Australske husholdninger har et årligt madspild på 5,2 milliarder dollars.
kilde: David Baker, The Australia Institute - tal fra 2010

Årlige mængder madspild i detailhandlen:
England - 1,6 millioner ton madspild per år
USA - 2,5 millioner ton madspild per år
Japan - 2,6 millioner ton madspild per år
kilde: Nordisk Ministerråd, rapport "Initiatives on prevention of food waste in the retail and wholesale trades" - tal fra 2011

Madspild i udlandet per person per år:
England - 110 kilo
USA – 109 kilo
Italien - 108 kilo
Frankrig – 99 kilo
Tyskland – 82 kilo
Sverige – 72 kilo
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

Globalt madspild:

Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

I kæden fra jord til bord vurderes det, at madspildet udgør mellem 30 og 50% af den globale fødevareproduktion.
kilder: Fødevareministeriet, Aarhus Universitet, CONCITO - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

På baggrund af visse tal fra 1974 anslås det, at det globale madspild er steget med 50%.
kilde: Europa-Parlamentets rapport "Report on how to avoid food wastage: strategies for a more efficient food chain in the EU" - tal fra 2012

I gennemsnit er det kun 43% af de produkter, der dyrkes som fødevarer i verden, bliver faktisk spist. Landbruget er i stand til at producere hvad der svarer til 4.600 kcal per indbygger per dag. Ud over de fødevaretab på grund af ineffektivitet i høst, transport, opbevaring og forarbejdning, som forårsager en indledende reduktion (600 kcal), omdannelsen af fødevareproduktion (hovedsagelig korn) til levnedsmidler til landbrugsdyr, har den største virkning på mængden af daglige kalorier som er til rådighed for konsum. Denne omdannelse medvirker til en yderligere fald på 1.200 kcal per person. Detailhandel forårsager yderligere fald (svarende til 800 kcal), hvilket fører til en brugbar kalorieindholdet på blot 2.000 kcal per indbygger per dag.
kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden.
kilde: rapporten "The food we waste" af WRAP (Waste & Resources Action Programme) - tal fra 2008

I hvilke lande bor de største madspildere:
Europa: 60-110 kilo madspild per forbruger per år
USA: 95-115 kilo madspild per forbruger per år
Udviklingslande: 6-11 kilo madspild per forbruger per år
kilder: Birgitte Escherich og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Hvilke typer madvarer går til spilde globalt:
Cerealier: 20-35%
Rødder og knolde: 35-60%
Bælgfrugt og oliefrø: 20-30%
Frugt og grønt: 35-55%
Kød: 20-25%
Fisk og skaldyr: 30-50%
Slik, chips, drikkevarer, kager, is er
ikke med i beregningerne. Kornprodukter, frugt og grønt er dét, der bliver spildt mest af i verden.
kilder: Birgitte Escherich og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Eksempler på andelen af madspild i forskellige dele af verden:
Korn: 9% (Afrika syd for Sahara), 32% (Nordamerika og Oceanien)
Olieafgrøder og bælgfrugter: 18% (Industrialiserede Asien), 29% (Nordafrika, Vest- og Central Asien)
Rødder og knolde: 33% (Nordafrika, Vest- og Centralasien), 60% (Nordamerika og Oceanien)
Frugt og grøntsager: 37% (Industrialiserede Asien), 55% (Nordamerika og Oceanien)
Kød: 20% (Syd- og Sydøstasien), 27% (Afrika syd for Sahara)
Fisk og skaldyr: 30% (Latinamerika), 50% (Nordamerika og Oceanien)
Mælk: 11% (Industrialiserede Asien), 25% (Afrika syd for Sahara)
Æg: 12% (Afrika syd for Sahara), 20% (Nordamerika og Oceanien)
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Hvor i fødekæden opstår madspild:
I den agrikulturelle produktion:
Høstskader, sortering, opbevaring - især i udviklingslande
Efter-høst-behandlingen og på vej til næste led:
Beskadigelse, sortering, tab, transport - især i udviklingslande
Forarbejdelse i industrien:
Sortering, vask, skrælning, hakke/ skære, kogning, beskadigelse, transport - især i de vestlige lande og i det industrialiserede Asien
Distributionen via supermarkeder, auktioner, grossister, markeder:
Udløbsdato, skader, sortering, emballage, transport, opbevaring - især i de vestlige lande og I det industrialiserede Asien
Hos selve forbrugeren:
Overforbrug, udløbsdato, planlægning, opbevaring, levning - især i de vestlige lande og I det industrialiserede Asien
kilder: Birgitte Escherich og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Hver dag høstes fødevarer svarende til 4600 kcal for hver af Jordens indbygger, men af disse konsumeres i gennemsnit kun ca. 2000 kcal – mere end halvdelen går tabt på vejen.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal" - tal fra 2009

I det østlige og sydlige Afrika alene, værdiansættes tab af fødevarer til 1,6 milliarder dollar om året, eller omkring 13,5% af den samlede værdi af kornproduktionen. Selvom der ikke er tilsvarende regionale tabsestimaterne til rådighed for Central-og Vestafrika, under forudsætning af tab af fødevarer af samme størrelsesorden, kan værdien af efter-høst tab af korn i Afrika syd for Sahara være i alt 4 milliarder dollars om året ud af en anslået årlig kornproduktion på 27 milliarder dollars.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

Madspild i de rige og de fattige dele af verden:
I de fattigste lande sker madspild hovedsageligt i forbindelse med produktion og transport. Ringe muligheder for oplagring og nedkøling under transport betyder, at for eks. korn og grøntsager bliver ædt af skadedyr eller rådner op. Den mad, der når frem til husholdningerne, bliver til gengæld næsten altid spist op. I den rige del af verden går der mindre mængder spilde i selve produktionen og under transport mens der spildes meget i husholdningerne og i detailhandlen.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri – tal fra 2011

FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO vurderer, at det årlige spild af fisk på verdensplan udgør 6,8 millioner ton ud af 78,4 millioner ton, hvilket svarer til 8%.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og Lise Faurschou Hastrup, forfatteren af bogen "Økologiske fodspor på køkkenbordet" - tal fra 2010

EU og FN skal forpligtes til global reduktion af madspild med mindst 50% inden år 2025.

kilde: Joint Declaration Against Food Waste - tal fra 2010

Blandt forbrugerne er madspildet størst i den vestlige verden. I Europa og Nordamerika er det årlige madspild i gennemsnit på 95-115 kg per indbygger - mens forbrugerne i Afrika syd for Sahara og Syd-og Sydøstasien hver smider kun 6-11 kg om året.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Mængden af årlige madspild i verden svarer til mere end halvdelen af verdens årlige kornhøst (2,3 milliarder ton i 2009/2010).
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

I udviklingslandene sker 40% af madspild ved efter-høst og i forarbejdnings led, mens i de industrialiserede lande sker mere end 40% af madspild ved detail- og forbruger led.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Værdien af tabt korn under efter-høst i Afrika syd for Sahara er på omkring 4 milliarder dollar (ca. 20 mia. kr.) om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker. Manglende forarbejdning, tørring og dårlig opbevaring ender med madspild for milliarder.
kilder: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO og World Bank rapport "Missing Food: The Case of Postharvest Grain Losses in Sub-Saharan Africa" - tal fra 2011

Madspild i udviklingslandene sker tit på grund af mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter for at kunne imødekomme efterspørgslen. En del af problemet skyldes sæsonudsving i produktionen og omkostningerne ved investering i forarbejdningsfaciliteter, der vil ikke blive brugt året rundt.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

I de industrialiserede lande forekommer madspild, når produktionen overstiger efterspørgslen. For at sikre levering af aftalte mængder, mens der også skal tages hensyn til dårligt vejr, skadedyrsangreb, mm, ender landmænd ofte med at producere større mængder end nødvendigt.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


Høje kvalitetskrav fra supermarkeder om friske produkter fører til madspild. Nogle produkter er afvist af supermarkeder på grund af strenge kvalitetsstandarder om vægt, størrelse, form og udseende af afgrøder. Derfor ender store dele af afgrøder aldrig at forlade primærproduktionen.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


Dårlige lagerfaciliteter og manglende infrastruktur i udviklingslandene forårsager efter-høst tab af fødevarer. Friske produkter som frugt, grøntsager, kød og fisk direkte fra primærproduktionen eller efter fangsten kan blive ødelagt i varmt klima på grund af manglende infrastruktur til transport, opbevaring, køling og markeder.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011


"Bortskaffelse er billigere end genbrug" holdning i fødevaresektoren hos de industrialiserede lande fører til madspild.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Madspild hos forbrugere i de industrialiserede lande (222 millioner ton) er næsten lige så høj som den samlede fødevareproduktion i Afrika syd for Sahara (230 mio ton).
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Store mængder og en bred vifte af fødevareprodukter i udbuddet hos butikkerne fører til madspild i de industrialiserede lande. Butikkerne er nødt til at bestille et udvalg af mad fra samme producent for at få fordelagtige priser. Forbrugerne forventer også en bred vifte af produkter i butikkerne. En bred vifte af produkter øger sandsynligheden for nogle af dem vil nå deres udløbsdato, inden de bliver solgt, og dermed vil gå til spilde. Forbrugerne forventer butikshylderne til at være fyldte, hår de handler. Selvom det helt sikkert vil være til gavn for salgsstatistikker, betyder løbende genopfyldninger af butikshylderne, at fødevarer tæt på udløbsdatoen ofte ignoreres af forbrugerne og ender som madspild.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

Overflod, overforbrug og forbrugernes holdninger fører til madspild i de industrialiserede lande. Måske en af de vigtigste årsager til madspild på forbruget i de rige lande er, at folk simpelthen har råd til at spilde mad. Mængden af tilgængelige fødevarer per person i detailbutikker og restauranter er steget i løbet af de sidste årtier i både USA og EU. Mange restauranter serverer buffeter til faste priser, som tilskynder folk til at fylde deres tallerkener med mere mad, end de rent faktisk kan spise. Butikker tilbyder store pakker og "få en gratis" mængdetilbud. Ligeledes fremstiller mange fødevareproducenter færdiglavede retter i stigende store størrelser.
kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste” - tal fra 2011

info@stopspildafmad.dk